[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 16.2.2005

SEK(2005) 229 endelig

Henstilling med henblik på

RÅDETS UDTALELSE

i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Ungarns opdaterede konvergensprogram, 2004-2008

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1] fastsætter, at ikke-deltagende medlemsstater, dvs. lande, der ikke har indført den fælles valuta, skal forelægge konvergensprogrammer for Rådet og Kommissionen. I overensstemmelse med artikel 9 i forordningen skal Rådet undersøge hvert enkelt konvergensprogram på grundlag af vurderinger foretaget af Kommissionen og det ved traktatens artikel 114 nedsatte udvalg (Det Økonomiske og Finansielle Udvalg). På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter at have hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg skal Rådet afgive en udtalelse efter at have undersøgt programmet. Ifølge forordningen skal medlemsstaterne hvert år forelægge opdaterede konvergensprogrammer, som også kan blive gennemgået af Rådet efter samme procedurer.

De medlemsstater, der tiltrådte EU den 1. maj 2004, deltager ikke i den fælles valuta, men skal med tiden opfylde konvergenskriterierne, herunder kriteriet om holdbare offentlige finanser, for at kunne indføre euroen. Eftersom underskuddet på de offentlige finanser udgjorde 5,9 %[2] af BNP i 2004, fastslog Rådet den 5. juli 2004, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn, og henstillede, at det blev korrigeret senest i 2008 i overensstemmelse med konvergensprogrammet fra maj 2004. Bl.a. blev det henstillet til Ungarn, at landet skulle ”tage effektive skridt til at gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målet for underskuddet i 2005”, og ”beslutsomt skulle træffe de foranstaltninger, der er redegjort for i konvergensprogrammet fra maj 2004, og holde sig parat til at træffe sådanne supplerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at nå målet for det offentlige underskud i 2004”. Kommissionen anerkendte, at den ungarske regering havde vedtaget visse foranstaltninger i tiden mellem juli og november 2004, men fandt, at de var utilstrækkelige til at forhindre en omfattende afvigelse fra målene for 2004 og 2005 og mere generelt fra den flerårige tilpasningskurs frem til 2008. Derfor vedtog den den 22. december 2004 en henstilling med henblik på Rådets beslutning efter artikel 104, stk. 8, om, at Rådets henstillinger af 5. juli 2004 ikke var blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger. Rådet vedtog en sådan beslutning den 18. januar 2005.

Ungarns første konvergensprogram, der dækkede perioden 2004-2008, blev forelagt den 13. maj 2004 og vurderet af Rådet den 5. juli 2004. Opdateringen blev forelagt den 1. december 2004. Kommissionens tjenestegrene har foretaget en teknisk gennemgang af dette opdaterede program, hvor der er taget hensyn til resultaterne af Kommissionens økonomiske prognoser fra efteråret 2004, adfærdskodeksen[3], den i fællesskab aftalte metode til beregning af det potentielle output, henstillingerne i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for perioden 2003-2005 og principperne i meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 27. november 2002 om bedre samordning af finanspolitikken[4]. Denne gennemgang giver grundlag for følgende vurdering:

- Det opdaterede ungarske konvergensprogram blev forelagt den 1. december 2004 og dækker perioden 2004-2008. Det opfylder i store træk datakravene i "adfærdskodeksen om stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form". Det indeholder alle de obligatoriske data, men primærsaldoen er ikke beregnet efter den konventionelle definition. Visse valgfrie data som f.eks. dataene om de langsigtede sundhedsudgifter mangler desuden.

- Det makroøkonomiske scenario, der opstilles i opdateringen, er realistisk. Det forventer en fortsat opgang i den økonomiske aktivitet med en gradvis stigende real BNP-vækst fra 3,9 % i 2004 til 4,6 % i 2008. For årene 2005-2006 er fremskrivningerne i opdateringen en smule højere end fremskrivningerne i prognosen fra efteråret 2004 fra Kommissionens tjenestegrene, idet den reale BNP-vækst anslås til 4,0 % i 2005 og 4,2 % i 2006 sammenlignet med henholdsvis 3,7 % og 3,8 %. Der foreligger ikke prognoser fra Kommissionen for de øvrige år, men også vækstfremskrivningerne i opdateringen for de sidste år af programperioden forekommer optimistiske. Ifølge Kommissionens beregninger ved brug af den i fællesskab aftalte metode på tallene i programmet vil den reale BNP-vækst blive højere end den potentielle i 2007-2008. Det resulterende outputgab falder moderat fra lige over til lige under -1 % fra 2004 til 2006; for årene 2007 og 2008 falder det brat til næsten nul.

- Den fornyede inflationsbekæmpelse, der blev indledt i andet halvår af 2004, ventes at fortsætte igennem programperioden, og inflationen skulle falde til 3 % i 2008. Fremskrivningerne for renteudviklingen i programmet forekommer forholdsvis gunstige. Hvis de skal virkeliggøres, kræves en væsentligt forbedret tillid kendetegnet ved en betydeligt lavere inflation end den aktuelle, bedre balance i de offentlige finanser og på den løbende betalingsbalance samt fornyet tillid fra markedsaktørernes side til strategien for indførelse af euroen. Opdateringen fastholder 2010 som måldatoen for indførelse af euroen.

- Eurostats beslutning af 23. september 2004 åbner mulighed for midlertidigt frem til finansindberetningen i marts 2007 at klassificere pensionsfonde under anden søjle inden for den offentlige sektor. De ungarske myndigheder har besluttet at benytte sig af denne mulighed og har fremlagt tal for de offentlige underskud, hvori den byrde under anden søjle, som pensionsreformen fra 1998 medfører, ikke er medregnet. I forhold til programmet fra maj 2004 reducerer denne omklassificering det årlige underskud med 0,8-1 procentpoint i perioden 2004-2008. For at kunne sammenligne med det foregående program og prognosen fra efteråret 2004 fra Kommissionens tjenestegrene og i betragtning af, at denne omklassificering ikke vil være medregnet i det endelige 2008-mål, er tallene i vurderingen anført både med og uden indregning af den byrde, pensionsreformen medfører.

- Opdateringen forventer følgende underskud på statsfinanserne: 4,5 % af BNP i 2004, 3,8 % i 2005, 3,1 % i 2006, 2,4 % i 2007 og 1,8 % af BNP i 2008. (Hvis den byrde, pensionsreformen medfører, medregnes, vil den forventede kurs i det offentlige underskud blive 5,3 %, 4,7 %, 4,1 %, 3,4 % og 2,8 % af BNP i årene 2004-2008; den overholder således måldatoen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud.) I lyset af den betydelige afvigelse fra 2004-målet på 4,6 % af BNP, hvori er medregnet pensionsreformbyrden, og som var indeholdt i konvergensprogrammet fra maj – som i opdateringen skønnes at blive på 4,5 % af BNP (5,3 % af BNP, hvis pensionsreformbyrden medregnes), hvilket falder i tråd med det reviderede underskudsmål, ændrer dette tilpasningskursen fra programmet fra maj 2004, hvor den største tilpasning fandt sted i programmets begyndelsesfase, til en mere lineær konsolideringskurs frem til udgangen af programperioden. Efter den anslåede konsolidering på 0,9 procentpoint af BNP i 2004 forventer opdateringen nu en årlig tilpasning på omkring 0,6-0,7 procentpoint i de resterende år i stedet for den oprindeligt planlagte årlige justering på 0,5 procentpoint. Opdateringen fastholder en konsolideringsstrategi baseret på nedbringelse af udgiftskvoten (fra 44,8 % af BNP i 2004 til 43,4 % i 2008), som efter planen skal understøttes af strukturreformer og kædes sammen med et mere beskedent fald i indtægtskvoten. Den største udgiftsreduktion vil finde sted i 2005. Denne hidrører dog primært fra et fald på 0,5 procentpoint i rentebyrden og en reduktion af de offentlige investeringsudgifter på 1,7 procentpoint. Dette store fald i de offentlige investeringer i 2005 vil blive delvis opvejet af højere investeringer i de efterfølgende år og medføre et fald i den offentlige investeringskvote på 0,6 procentpoint i perioden 2004-2008. Faldet i de offentlige investeringsudgifter vil blive opvejet af øget anvendelse af OPP-projekter (offentlig-private partnerskaber). Underskuddet på primærsaldoen, som blev forbedret med 1,2 procentpoint i 2004, vil falde med årligt omkring 0,3-0,4 procentpoint igennem de resterende år, således at der, hvis man medregner pensionsreformbyrden, vil blive opnået et mindre overskud i 2008, hvor den overgangsperiode, Eurostat har bevilget frem til indberetningen i marts 2007 for regnskabsføringen af denne post, allerede vil være udløbet.

- Den tilpasningskurs, der beskrives i programmet, navnlig det nye underskudsmål for 2005 på 3,8 % af BNP (4,7 % af BNP inklusive pensionsreformbyrden), kan betragtes som passende til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008, forudsat at den bakkes op af tilstrækkelige foranstaltninger. Det endelige mål på 2,8 %[5] af BNP giver kun en lille sikkerhedsmargin, som kan blive formindsket yderligere som følge af en ændring i udgangspunktet, da der stadig knytter sig visse usikkerhedsmomenter til resultatet af 2004-budgettet[6]. Endvidere kan budgetresultatet for 2005-2008 blive værre end forventet. (i) Det forholdsvis gunstige makroøkonomiske scenario tyder på, at indtægterne kan vise sig at blive lavere og udgifterne højere end forventet. Som det blev antydet i prognosen fra efteråret 2004 fra Kommissionens tjenestegrene (som forventede 5,2 % af BNP i 2005 og 4,7 % af BNP i 2006, hvis man medregnede pensionsreformbyrden, eller 4,3 % og 3,7 % af BNP, hvis man ikke medregnede denne byrde), synes opfyldelsen af budgetmålene for 2005 og 2006 at være underlagt visse risici. For 2005 tager denne forventning højde for, at regeringen har oprettet en ”nødreserve” på 0,5 % af BNP til at afbøde virkningen af, at 2005-målet eventuelt ikke nås. Selv om eksistensen af denne nødreserve hilses velkommen, synes dens størrelse at være utilstrækkelig i betragtning af de risici, der knytter sig til 2005-budgettet. Endvidere er der bekymring for, at frigivelsen af disse reserver kunne ske for tidligt på året, hvilket vil mindske incitamentet til at gennemføre 2005-budgettet strengt. Hvis målene for 2005 og 2006 ikke nås, vil den krævede tilpasningsindsats i årene 2007 og 2008 blive så meget desto større. (ii) En eventuel nedsættelse af momssatserne som led i de løbende skattereformer kunne øge risiciene for indtægterne, selv om den opvejes af forhøjelser af andre satser; timingen heraf må derfor overvejes nøje, og et sådant tiltag skal være betinget af, at underskudsmålene opfyldes fuldt ud. (iii) De påtænkte reformforanstaltninger, der skal danne grundlaget for de fremtidige udgiftsnedskæringer, er endnu ikke sikret vedtagelse. Desuden er de fleste af de udgiftsreducerende foranstaltninger, der er indeholdt i 2005-budgettet, ikke understøttet af brede reformer. (iv) Opdateringens antagelser for renteudviklingen, som er betinget af, at tilliden genskabes yderligere, virkeliggøres muligvis ikke i de følgende år med en sådan gunstig tidsprofil. (v) Det har også vist sig, at momsrefusioner hidrørende fra økonomiske aktiviteter i 2004 muligvis ikke er blevet fuldt udbetalt i tide til ikke at belaste 2005-budgettet (opgjort efter periodiseringsprincippet), men myndighederne har givet tilsagn om at øge tempoet i refusionerne, så de ikke belaster 2005-budgettet. På den anden side vil denne styrkede kontrol med momsrefusionerne, der blev indledt i slutningen af 2004, kunne bidrage til at reducere den forventede manko i momsprovenuet, hvilket udgør en positiv risiko.

- På baggrund af denne vurdering er der risiko for, at budgetresultatet kunne blive værre end forventet i opdateringen. Selv om tilpasningskursen i programmet forekommer tilstrækkelig, synes foranstaltningerne i programmet ikke at stemme overens med denne kurs og vil muligvis ikke kunne sikre, at underskuddet (inklusive pensionsreformbyrden) bringes ned under 3 % af BNP senest i 2008. For at fastholde tilpasningskursen er der derfor behov for supplerende foranstaltninger. Især forekommer det afgørende at opfylde det nye 2005-mål, hvilket i betragtning af ovenstående vurdering vil indebære, at supplerende foranstaltninger på mindst 0,5 procentpoint synes at være nødvendige.

- Gældskvoten, som steg til 57,3 % af BNP i 2004 (59,9 % af BNP, hvis pensionsreformbyrden medregnes), ventes gradvis at falde igen fra og med 2005, hvilket har sin forklaring i den løbende nedbringelse af det offentlige underskud og den faldende rentebyrde på gælden. Den ventes at falde til under 50 % af BNP i 2008 (eller til lige over 53 % af BNP, hvis pensionsreformbyrden medregnes). Dette fald påtænkes understøttet af en ændring i gældsforvaltningsstrategien, som skal resultere i besparelser i renteudgifterne. De risici, der knytter sig til gældskvoten, er de samme som dem, der knytter sig til underskudsfremskrivningerne.

- Konvergensprogrammet fra maj 2004 bebudede strukturreformer (især inden for den offentlige forvaltning, uddannelsessystemet og sundhedssystemet) til støtte for den udgiftskontrol, der ligger til grund for strategien i programmet. 2005-budgettet indeholder en række foranstaltninger, som tager sigte på at effektivisere centraladministrationen. De stemmer imidlertid ikke overens med de ambitiøse planer i programmet fra maj. Selv om opdateringen giver nærmere oplysninger om konkrete planlagte reformforanstaltninger, sætter den stadig ikke tal på deres forventede virkning og redegør ikke nærmere for, på hvilket stadium i gennemførelsen de befinder sig. Dette lader formode, at de mere omfattende reformer af sundhedssystemet og uddannelsessystemet rent faktisk vil blive udskudt til efter valget i 2006, hvilket regeringen da også for nylig antydede.

- Hvad angår holdbarheden i de offentlige finanser på lang sigt, synes Ungarn at stå over for en vis risiko på grund af de store forventede budgetudgifter til en aldrende befolkning. Risiciene udspringer dels af den usikkerhed, der knytter sig til den langsigtede budgetudvikling på grund af manglende oplysninger om fremskrivningerne for sundhedsudgifterne. Det reformerede pensionssystem, herunder indførelsen af den bidragsbaserede anden søjle, medvirker på konsekvent vis til at afbøde budgetvirkningerne af aldringen og til at reducere risiciene i forbindelse med uholdbare offentlige finanser. Det er dog af afgørende betydning, at der gennemføres andre reformer, navnlig inden for sundhedssektoren, samt at den planlagte budgetkonsolidering på mellemlang sigt gennemføres beslutsomt.

- Den økonomiske politik, der er skitseret i opdateringen, er delvis forenelig med de landespecifikke generelle økonomisk-politiske retningslinjer med hensyn til de offentlige finanser. Det offentlige underskud skulle nedbringes ”på troværdig og holdbar vis inden for flerårige rammer i overensstemmelse med de beslutninger, der vil blive vedtaget af Rådet som led i budgetovervågningen”. Ungarn har dog ikke efterkommet Rådets henstillinger af 5. juli 2004 i henhold til artikel 104, stk. 7, som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, jf. Rådets beslutning af 18. januar 2005 på grundlag af traktatens artikel 104, stk. 8. Opdateringen fastholder flerårige rammer for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008, selv om der er risiko for, at budgetresultatet bliver værre end forventet.

- På baggrund af ovenstående vurdering og i lyset af de henstillinger, Rådet har rettet til Ungarn i henhold til artikel 104, stk. 7, bør Ungarn (i) tage skridt til på mellemlang sigt at reducere underskuddet (inklusive pensionsreformbyrden) til under 3 % af BNP senest i 2008 på troværdig og holdbar vis, bl.a. ved at træffe supplerende foranstaltninger for at følge den nye tilpasningskurs, der omfatter det nye underskudsmål på 3,8 % af BNP (4,7 % af BNP inklusive pensionsreformbyrden) i 2005 og ved at udnytte enhver mulighed for at fremskynde den finanspolitiske justering; (ii) gøre timingen og gennemførelsen af eventuelle skattelettelser betinget af, at underskudsmålene i det opdaterede konvergensprogram, der blev forelagt i december 2004, opfyldes, og (iii) gøre fremskridt med de påtænkte reformer af den offentlige forvaltning, sundhedssystemet og uddannelsessystemet, således som der er givet tilsagn om, også med henblik på at forbedre holdbarheden i de offentlige finanser på lang sigt.

På grundlag af denne vurdering har Kommissionen vedtaget vedlagte henstilling med henblik på Rådets udtalelse om Ungarns konvergensprogram og fremsender den til Rådet.

- Henstilling med henblik på

RÅDETS UDTALELSE

i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Ungarns opdaterede konvergensprogram, 2004-2008

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[7], særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

1. Den [8. marts 2005] gennemgik Rådet Ungarns konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2008. Programmet opfylder i store træk datakravene i ”adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form”. Det indeholder alle de obligatoriske data, men primærsaldoen er ikke beregnet efter den konventionelle definition. Visse valgfrie data som f.eks. dataene om de langsigtede sundhedsudgifter mangler desuden. Ungarn opfordres som følge heraf til at sikre fuld overholdelse af datakravene.

2. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for opdateringen, forventer, at den reale BNP-vækst gradvis vil stige fra 3,9 % i 2004 til 4,6 % frem til udgangen af programperioden. Vurderet med udgangspunkt i de oplysninger, der foreligger på nuværende tidspunkt, synes dette scenario at afspejle forholdsvis favorable vækstantagelser. Både den forventede vækst i 2005 og 2006 og den forventede udvikling i væksten på mellemlang sigt forekommer højt sat. Opdateringens inflationsfremskrivninger forekommer realistiske.

3. Den 5. juli 2004 vedtog Rådet en beslutning om, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn, og henstillede, at dette blev korrigeret senest i 2008. Opdateringen forventer følgende udvikling i det offentlige underskud: 4,5 % af BNP i 2004, 3,8 % i 2005, 3,1 % i 2006, 2,4 % i 2007 og 1,8 % af BNP i 2008. Disse tal afspejler Eurostats beslutning af 23. september 2004, som åbner mulighed for midlertidigt frem til finansindberetningen i marts 2007 at omklassificere pensionsfonde under anden søjle inden for den offentlige sektor. De ungarske myndigheder har besluttet at benytte sig af denne mulighed og har fremlagt tal for de offentlige underskud, hvori den byrde under anden søjle, som pensionsreformen fra 1998 medfører, ikke er medregnet. Ifølge disse tal vil kursen i det offentlige underskud blive på 5,3 %, 4,7 %, 4,1 %, 3,4 % og 2,8 % af BNP i årene 2004-2008; den overholder således måldatoen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. For at kunne sammenligne med konvergensprogrammet fra maj og med prognosen fra efteråret 2004 fra Kommissionens tjenestegrene er ikke kun de korrigerede tal, men også tallene, hvori pensionsreformbyrden ikke er medregnet, anført i denne udtalelse. Efter den anslåede konsolidering på 0,9 procentpoint af BNP i 2004 forventer det opdaterede program en årlig justering på omkring 0,6-0,7 procentpoint i de følgende år. Opdateringens konsolideringsstrategi er baseret på en nedbringelse af udgiftskvoten, der understøttes af strukturreformer og kædes sammen med et mere beskedent fald i indtægtskvoten. Den største udgiftsreduktion vil finde sted i 2005, primært som følge af et fald på 0,5 procentpoint i rentebyrden og en reduktion af de offentlige investeringsudgifter på 1,7 procentpoint. Faldet i de offentlige investeringsudgifter vil blive opvejet af øget anvendelse af OPP-projekter (offentlig-private partnerskaber). Der gives ikke nærmere oplysninger om den påtænkte tidsramme og sættes heller ikke tal på de udgiftsreducerende foranstaltninger i programmets sidste år. Tilpasningskursen for underskuddet på primærsaldoen svarer til kursen for nedbringelse af det offentlige underskud. Underskuddet på primærsaldoen vil blive vendt til et mindre overskud i 2008.

4. Den tilpasningskurs, der beskrives i programmet, navnlig de nye underskudsmål for 2005 på 3,8 % af BNP (4,7 % inklusive pensionsreformbyrden) og på 2,8 % af BNP i 2008 inklusive pensionsreformbyrden, kan betragtes som passende til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008, forudsat at den bakkes op af tilstrækkelige foranstaltninger. Det endelige mål på 2,8 % af BNP (inklusive pensionsreformbyrden) giver imidlertid kun en lille sikkerhedsmargin, som kan blive formindsket yderligere som følge af en ændring i udgangspunktet, da der stadig knytter sig usikkerhedsmomenter til resultatet af 2004-budgettet[8]. Budgetfremskrivningerne i programmet forekommer højt sat: (i) Det forholdsvis gunstige makroøkonomiske scenario tyder på, at indtægterne kan vise sig at blive lavere og udgifterne højere end forventet. Som det blev anført i prognosen fra efteråret 2004 fra Kommissionens tjenestegrene, synes underskudsmålene for 2005 og 2006 at være underlagt risici, der trækker i opadgående retning. For 2005 tager denne forventning højde for, at regeringen har oprettet en ”nødreserve” på 0,5 % af BNP til at afbøde virkningen af, at 2005-målet eventuelt ikke nås. Selv om eksistensen af denne nødreserve hilses velkommen, synes dens størrelse at være utilstrækkelig i betragtning af de risici, der knytter sig til 2005-budgettet. Endvidere er der bekymring for, at frigivelsen af disse reserver kunne ske for tidligt på året, hvilket vil mindske incitamentet til at gennemføre 2005-budgettet strengt. Hvis målene for 2005 og 2006 ikke nås, vil dette øge presset på tilpasningsindsatsen i årene 2007 og 2008. (ii) Udgiftsnedskæringerne i 2005 og årene derefter er underlagt risici, idet de reformforanstaltninger, der er inkluderet i 2005-budgettet, muligvis ikke gennemføres i fuldt omfang, og endvidere er de ikke inkorporeret i en bred reformstrategi. (iii) Opdateringens gunstige antagelser for renteudviklingen, som er betinget af, at tilliden genskabes yderligere, udgør endnu en budgetrisiko. (iv) Troværdigheden i udgifts- og indtægtsmålene giver også anledning til bekymring, idet målsætningerne fra de foregående år langt fra blev nået. En eventuel nedsættelse af momssatserne som led i de løbende skattereformer kunne øge risiciene for indtægterne, selv om det var hensigten at opveje den af forhøjelser af andre satser; timingen heraf må derfor overvejes nøje, og et sådant tiltag skal være betinget af, at underskudsmålene opfyldes fuldt ud. (v) Der kunne også være en risiko ved, at momsrefusionerne vedrørende økonomiske aktiviteter i 2004 er blevet forsinket, men myndighederne har givet tilsagn om at øge tempoet i disse refusioner, således at de ikke belaster 2005-budgettet. På den anden side vil denne styrkede kontrol med momsrefusionerne, der blev indledt i slutningen af 2004, også kunne bidrage til at reducere den forventede manko i momsprovenuet, hvilket udgør en risiko, der trækker i nedadgående retning.

5. På baggrund af denne vurdering er der risiko for, at budgetresultatet kunne blive værre end forventet i opdateringen. Selv om derfor den tilpasningskurs, der er indeholdt i programmet, navnlig det nye underskudsmål for 2005 på 3,8 % af BNP (4,7 % af BNP inklusive pensionsreformbyrden), forekommer tilstrækkelig til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008, synes budgetstillingen i programmet ikke at være tilstrækkelig til at gennemføre denne kurs og vil derfor muligvis ikke kunne sikre, at underskuddet reduceres til under 3 % af BNP senest i 2008. For at gøre tilpasningskursen troværdig er der behov for supplerende foranstaltninger. Navnlig er det af afgørende betydning, at det nye 2005-mål nås. På baggrund af ovenstående vurdering bør der træffes supplerende foranstaltninger på mindst 0,5 procentpoint.

6. Den offentlige gældskvote skønnes at ligge på 57,3 % af BNP i 2004 (59,9 % af BNP inklusive pensionsreformbyrden, lige under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP). Programmet forventer, at gældskvoten vil falde med omkring 7 procentpoint igennem programperioden. De risici, der knytter sig til gældskvoten, er de samme som dem, der knytter sig til underskudsfremskrivningerne.

7. Hvad angår holdbarheden i de offentlige finanser på lang sigt, synes Ungarn at stå over for en vis risiko på grund af de store forventede budgetudgifter til en aldrende befolkning. Risiciene udspringer dels af den usikkerhed, der knytter sig til den langsigtede budgetudvikling på grund af manglende oplysninger om fremskrivningerne for sundhedsudgifterne. Strategien i programmet er primært baseret på budgetkonsolidering igennem de næste par år og på gennemførelse af supplerende reformforanstaltninger i fremtiden. Det reformerede pensionssystem, herunder indførelsen af den bidragsbaserede anden søjle, medvirker på konsekvent vis til at afbøde budgetvirkningerne af aldringen og til at reducere risikoen for uholdbare offentlige finanser. Det er dog afgørende, at der gennemføres andre reformer, navnlig inden for sundhedssektoren, samt at den planlagte budgetkonsolidering på mellemlang sigt gennemføres beslutsomt.

8. Den økonomiske politik, der er skitseret i programmet, er delvis forenelig med de landespecifikke generelle økonomiske retningslinjer med hensyn til de offentlige finanser. Det offentlige underskud skulle nedbringes ”på troværdig og holdbar vis inden for flerårige rammer i overensstemmelse med de beslutninger, der vil blive vedtaget af Rådet som led i budgetovervågningen”. Ungarn har dog ikke efterkommet Rådets henstillinger af 5. juli 2004 i henhold til artikel 104, stk. 7, som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, jf. Rådets beslutning af 18. januar 2005 på grundlag af traktatens artikel 104, stk. 8. Opdateringen fastholder flerårige rammer for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008, selv om der er risiko for, at budgetresultatet bliver værre end forventet.

* * *

På baggrund af ovenstående vurdering og i lyset af Rådets henstillinger af [8. marts 2005] i henhold til artikel 104, stk. 7, er Rådet af den opfattelse, at Ungarn bør:

(i) tage skridt til på mellemlang sigt at reducere underskuddet inklusive pensionsreformbyrden til under 3 % af BNP senest i 2008 på troværdig og holdbar vis, bl.a. ved at træffe supplerende foranstaltninger med henblik på at følge den nye tilpasningskurs, der omfatter de nye underskudsmål på 3,8 % af BNP (4,7 % af BNP inklusive pensionsreformbyrden) i 2005 og på 2,8 % af BNP inklusive pensionsreformbyrden i 2008 og ved at udnytte enhver mulighed for at fremskynde den finanspolitiske justering

(ii) gøre timingen og gennemførelsen af eventuelle skattelettelser betinget af, at underskudsmålene i det opdaterede konvergensprogram, der blev forelagt i december 2004, opfyldes

(iii) gøre fremskridt med de påtænkte reformer af den offentlige forvaltning, sundhedssystemet og uddannelsessystemet, således som der er givet tilsagn om, også med henblik på at forbedre holdbarheden i de offentlige finanser på lang sigt.

Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 |

Real BNP-vækst (% ændring) | KP dec. 2004 | 3,9 | 4,0 | 4,2 | 4,3 | 4,6 |

KOM | 3,9 | 3,7 | 3,8 | - | - |

KP maj 2004 | 3,3-3,5 | 3,5-4,0 | ca. 4 | ca. 3,5 | ca. 3,0 |

HICP-inflation (%) | KP dec. 2004 | 6,8 | 4,5 | 4,0 | 3,5 | 3,0 |

KOM | 6,9 | 4,6 | 4,2 | - | - |

KP maj 2004 | ca. 6,5 | ca. 4,5 | ca. 4 | ca. 3,5 | ca. 3 |

Offentlig saldo (% af BNP) | KP dec. 2004 korrigeret1 | -4,5 | -3,8 | -3,1 | -2,4 | -1,8 |

Ikke-korrigeret | -5,3 | -4,7 | -4,1 | -3,4 | -2,8 |

KOM | -5,5 | -5,2 | -4,7 | - | - |

KP maj 2004 | -4.6 | -4.1 | -3.6 | -3.1 | -2.7 |

Primær saldo (% af BNP) | KP dec. 2004 korrigeret1 Ikke-korrigeret | -0,3 -1,1 | 0,0 -0,9 | 0,3 -0,7 | 0,7 -0,3 | 1,1 0,1 |

KOM | -1,1 | -1,2 | -1,1 | - | - |

KP maj 2004 | -0,5 | -0,2 | 0,1 | 0,3 | 0,4 |

Offentlig bruttogæld (% af BNP) | KP dec. 2004 korrigeret1 | 57,3 | 55,3 | 53,0 | 50,6 | 48,3 |

Ikke-korrigeret | 59,9 | 58,6 | 56,8 | 54,9 | 53,2 |

KOM | 59,7 | 59,5 | 58,9 | - | - |

KP maj 2004 | 59,4 | 57,9 | 56,8 | 55,6 | 53,7. |

Anm.: 1 Eurostats beslutning af 23. september 2004 åbner mulighed for midlertidigt frem til finansindberetningen i marts 2007 at omklassificere pensionsfonde under anden søjle inden for den offentlige sektor. De ungarske myndigheder har besluttet at benytte sig af denne mulighed og har fremlagt tal for de offentlige underskud, hvori den byrde under anden søjle, som pensionsreformen fra 1998 medfører, ikke er medregnet. I forhold til programmet fra maj 2004 reducerer dette det årlige underskud med 0,8-1 procentpoint i perioden 2004-2008. For at kunne sammenligne med det foregående program og med Kommissionens prognose fra efteråret 2004 og i betragtning af, at det endelige 2008-mål ikke vil være underlagt denne omklassificering, anføres ikke blot de korrigerede, men også de ikke-korrigerede tal. Kilder: Konvergensprogrammet (KP); Kommissionens økonomiske prognoser fra efteråret 2004 (KOM); beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene. |

[1] EFT L 209 af 2.8.1997. Alle de dokumenter, der refereres til i dette dokument, kan konsulteres på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm.

[2] Det var baseret på Kommissionens økonomiske prognose fra foråret 2004, som tog hensyn til data indberettet af Ungarn i marts 2004. Indberetningen fra september 2004 korrigerede det offentlige underskud i opadgående retning fra 5,9 % af BNP til 6,2 % af BNP for 2003.

[3] Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs reviderede udtalelse om stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, der blev godkendt af Økofin-Rådet den 10.7.2001.

[4] KOM(2002) 668 endelig af 27. november 2002.

[5] I dette tal er igen medregnet pensionsreformbyrden, idet ifølge Eurostat den manglende indregning af denne post kun er mulig frem til finansindberetningen i marts 2007.

[6] Forskellen mellem data opgjort efter kasseregnskabsprincippet og data opgjort efter periodiseringsprincippet kendes endnu ikke. Af grunde, der har relation til EU-tiltrædelsen, bl.a. ændringerne i opkrævningen af moms af den EU-interne import, blev det antaget, at denne forskel var usædvanlig stor i 2004, idet den androg 1,2-1,4 procentpoint. Der er dog regnskabsmæssige usikkerhedsmomenter, der knytter sig til betalingerne af landbrugstilskud og betalingen af den 13. månedsløn til offentligt ansatte. Forskellen mellem regnskabsføringen opgjort efter kasseregnskabsprincippet og efter periodiseringsprincippet kan derfor vise sig at blive lavere og derved øge underskuddet opgjort efter periodiseringsprincippet i 2004. Hvis tempoet i momsrefusionerne sættes op, som det blev anført af de ungarske myndigheder, vil dette kunne øge underskuddet (opgjort efter periodiseringsprincippet) i 2004 med næsten 0,7 procentpoint.

[7] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der refereres til i dette dokument, kan konsulteres på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm.

[8] Der knytter sig regnskabsmæssige usikkerhedsmomenter til betalingerne af landbrugstilskud og betalingen af den 13. månedsløn til offentligt ansatte, som kunne reducere forskellen mellem underskuddet opgjort efter kasseregnskabsprincippet og efter periodiseringsprincippet og derved øge underskuddet opgjort efter periodiseringsprincippet i 2004. Hvis tempoet i momsrefusionerne sættes op, som det blev anført af de ungarske myndigheder, vil dette kunne øge underskuddet i 2004 med næsten 0,7 procentpoint.