Bruxelles, den 11.1.2005

SEK(2005) 14 endelig

Henstilling med henblik på

RÅDETS UDTALELSE

i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Sveriges opdaterede konvergensprogram, 2004-2007

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1] fastsætter, at ikke deltagende medlemsstater, dvs. dem, der ikke har indført den fælles valuta, skulle forelægge konvergenssprogrammer for Rådet og Kommissionen senest den 1. marts 1999. I overensstemmelse med artikel 9 i forordningen skulle Rådet undersøge hvert enkelt konvergensprogram på grundlag af vurderinger foretaget af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg nedsat efter traktatens artikel 114. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter at have hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg afgav Rådet en udtalelse efter at have undersøgt programmet. Ifølge forordningen skal medlemsstaterne hvert år forelægge opdaterede konvergensprogrammer, der også kan undersøges af Rådet efter samme procedurer.

Sveriges første konvergensprogram, der dækkede perioden 1998-2001, blev forelagt den 23. december 1998 og vurderet af Rådet den 8. februar 1999. Der blev fremlagt opdateringer hvert efterfølgende år. Sverige forelagde den seneste opdatering af sit konvergensprogram den 18. november 2004. Kommissionen har foretaget en teknisk vurdering af denne opdatering under hensyntagen til resultaterne af Kommissionens prognoser fra efteråret 2004, adfærdskodeksen[2], den almindeligt anerkendte metode til beregning af det potentielle output og konjunkturkorrigerede saldi, henstillingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for perioden 2003-2005 samt principperne i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 27. november 2002 om bedre samordning af finanspolitikken[3], der er godkendt af Rådet. Denne gennemgang danner grundlag for følgende vurdering:

- Det sjette opdaterede svenske konvergensprogram blev fremsendt til Kommissionen den 18. november og dækker perioden 2004 til 2007. Programmet er baseret på finansloven for 2005, der blev vedtaget af Rigsdagen den 16. december 2004. Programmet opfylder delvis datakravene i "adfærdskodeks vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form"[4], idet nogle data ikke er i fuld overensstemmelse med ENS95-standarderne.

- I 2004-opdateringen er BNP-væksten beregnet til 3,5 % i 2004, 3,0 % i 2005, 2,5 % i 2006 og 2,3 % i 2007. Trods den høje vækst i 2004 var beskæftigelsesvæksten negativ, men forventes at tage til i de kommende år. På grundlag af de foreliggende oplysninger forekommer det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for opdateringen, alt i alt at være sandsynligt og stort set at ligge på linje med Kommissionens tjenestegrenes vurdering, herunder efterårsprognosen fra 2004. For de senere år synes vækstantagelserne desuden at være forsigtige og lavere end de estimerede potentielle vækstrater.

- Inflationen i Sverige er faldet gradvis siden begyndelsen af 2003, hvilket delvis skyldes, at de tidligere energiprisstigninger ikke fandt sted inden for basisreferenceperioden, og den ligger nu klart under Riksbankens målniveau på 2 %. Kronen var relativ stabil over for euroen i 2003 og 2004, men er apprecieret på det seneste, hvilket afspejler Sveriges stabile makroøkonomiske situation og solide vækstudsigter, store overskud på de løbende poster og markedets forventninger om renteforhøjelser i løbet af 2005. I det seneste år har afkastet på svenske obligationer udviklet sig på linje med tendensen på de internationale obligationsmarkeder. Det positive spænd i afkastet mellem lange statsobligationer i Sverige og euroområdet har fluktueret omkring 50 basispoint i de seneste år, men blev reduceret i løbet af 2004.

- De budgetpolitiske rammebetingelser i Sverige kendetegnes ved en målsætning om et gennemsnitligt offentligt overskud på 2 % af BNP over konjunkturforløbet, flerårige nominelle lofter for de statslige udgifter og et krav om et balanceret budget for de lokale myndigheder. I opdateringen opereres der med et offentligt overskud på 0,7 % i 2004, 0,6 % i 2005, 0,4 % i 2006 og 0,9 % i det sidste år 2007. Både udgifts- og indtægtskvoten udviser en jævnt faldende tendens i fremskrivningsperioden. Justeres der for den estimerede virkning af konjunkturforløbet ved hjælp af den fælles metode, udviser den konjunkturkorrigerede budgetsaldo et overskud i hele fremskrivningsperioden. Sammenlignet med tidligere opdateringer er budgetmålene for 2005 og 2006 blevet nedjusteret på trods af, at der nu arbejdes med antagelser om en betydelig højere vækst. Dette kan delvis forklares ved lavere fremskrevne skatteindtægter på linje med de seneste faktiske resultater. De skattenedsættelser, der blev indført med loven fra foråret 2004 og budgettet for 2005, bidrager også til den fremskrevne lille nedgang i 2005 og 2006. Mens pensionssystemet og den ikke-statslige offentlige sektor forventes at få stabile overskud, vil det statslige offentlige underskud være stigende i 2005 og 2006 og dermed trække i retning af at forringe den offentlige budgetstilling i disse år. I 2007 forventes lavere offentlige udgifter.

- Risiciene i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet forekommer i det store og hele at være afbalancerede. På den ene side synes budgetfremskrivningerne at være sandsynlige, og Sverige har erfaringsmæssigt været god til ikke at overskride fastsatte udgiftslofter. Den finansielle situation for de lokale offentlige myndigheder ser desuden ud til at være ved at blive bedre. På den anden side har skatteindtægterne været ret svingende i de sidste få år. Endvidere var budgetmargenen i forhold til de statslige udgiftslofter ikke blot meget snæver i 2004, men vil, i overensstemmelse med budgettet for 2005, også være det i 2005 og 2006. Herudover kan valget, der forventes i 2006, påvirke budgettet for det år. I betragtning af denne risikovurdering synes den budgetpolitik, der beskrives i programmerne, at være tilstrækkelig til i hele programperioden at fastholde en budgetstilling på mellemlang sigt, der er tæt på balance eller udviser overskud som krævet af Stabilitets- og Vækstpagten. Budgetstillingen giver også en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargen til at hindre underskuddet i at overskride referenceværdien på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske forhold. De konjunkturkorrigerede budgetstillinger og gennemsnitlige overskud i programperioden vil imidlertid forblive lavere end det nationale overskudsmål på 2 % af BNP.

- Bruttogældskvoten – mindre end 60 % af BNP siden 2000 – forventes at fortsætte med at falde og at ligge på 49 % af BNP i 2007. Gælden skyldes hovedsagelig den statslige sektor, der kører med budgetunderskud, og overskuddet i pensionssystemet investeres først og fremmest i ikke-statslige aktiver, hvilket således bremser tempoet i nedbringelsen af bruttogældskvoten. Gældskvoten efter fradrag af finansielle aktiver forventes at forbedres fra omkring -2 % BNP i 2004 til under -4 % i 2007. Disse fremskrivninger synes rimelige.

- I programmet gennemgås regeringens bredere strukturreformprogram, der fokuserer på at forbedre arbejdsmarkedets virkemåde, øge beskæftigelsen og reducere antallet af tabte arbejdsdage som følge af sygeorlov. Der er implementeret en bred vifte af foranstaltninger, men resultaterne er hidtil blandede. Der er taget yderligere skridt til at fuldende skattereformen og til yderligere at lette beskatningen på arbejdskraft inden for rammerne af strategien for omlægning til grønne afgifter, selv om dette blev delvis udlignet af forhøjelser af lokale skattesatser i både 2003 og 2004. Inden for rammerne af sunde offentlige finanser bør der fortsat gives prioritet til fuldførelsen af skattereformen og bestræbelserne på at opfylde de centrale politiske målsætninger om at øge beskæftigelsen og mindske antallet af modtagere af sociale ydelser og antallet af sygedage.

- Sverige ser ud til at være i en relativ gunstig situation med hensyn til holdbarheden i de offentlige finanser, hvor de fremskrevne budgetomkostninger i forbindelse med en aldrende befolkning spiller en væsentlig rolle. Der er tale om et holdbarhedsgab på ca. 2 % af BNP, hvis landet ønsker at sikre fuld holdbarhed over tiden. Dette er baseret på den fremskrevne stigning i ældrebyrden og de nuværende tendenser i sundhedsrelaterede udgifter, erhvervsfrekvensen og beskæftigelsen. Uden yderligere reformer, der kan ændre disse tendenser, vil bestræbelserne på at opnå et budgetoverskud over de næste 10 år på 2 % af BNP i overensstemmelse med regeringens budgetmål blive en nøglefaktor for at sikre holdbarhed på lang sigt.

Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

2004 | 2005 | 2006 | 2007 |

Realt BNP (%-ændring) | KP nov. 2004 | 3,5 | 3,0 | 2,5 | 2,3 |

KOM | 3,7 | 3,1 | 2,9 | - |

KP nov. 2003 | 2,0 | 2,6 | 2,5 | - |

HICP inflation (%) | KP nov. 20042 | 1,3 | 1,5 | - | - |

KOM | 1,1 | 1,5 | 1,9 | - |

KP nov. 20032 | 1,7 | - | - | - |

Offentlig saldo (% af BNP) | KP nov. 2004 | 0,7 | 0,6 | 0,4 | 0,9 |

KOM | 0,6 | 0,6 | 0,8 | - |

KP nov. 20033 | 0,6 | 1,4 | 1,9 | - |

Primær saldo (% af BNP) | KP nov. 20041 | 2,8 | 2,8 | 2,7 | 3,3 |

KOM | 2,7 | 2,8 | 3,0 | - |

KP nov. 2003 | 0,9 | 1,7 | 2,1 | - |

Konjunkturkorrigeret saldo (% af BNP) | KP nov. 20044 | 0,8 | 0,5 | 0,5 | 1,2 |

KOM | 0,7 | 0,4 | 0,6 | - |

KP nov. 20034 | 1,3 | 1,8 | 2,0 | - |

Offentlig bruttogæld (% af BNP) | KP nov. 2004 | 51,7 | 50,5 | 50,0 | 49,0 |

KOM | 51,6 | 50,6 | 49,7 | - |

KP nov. 2003 | 51,5 | 50,0 | 48,3 | - |

1 I opdateringen angiver de svenske myndigheder de primære saldi ekskl. nettorenter og ikke de sædvanemæssige bruttorenter. I tabellen er de primære saldi angivet ekskl. bruttorenter med anvendelse af data fra opdateringen. 2 %-ændring december-december. 3 Af sammenligningshensyn henviser nettolångivning, der er rapporteret i forbindelse med 2002- og 2003-opdateringerne, til tal, der er beregnet under hensyntagen til fuld periodisering af skatter (denne regnskabsændring blev først formelt indført i 2004). 4 Kommissionens tjenestegrenes beregninger på grundlag af oplysninger i programmet. Kilder: Opdateret svensk konvergensprogram, november 2003 og november 2004 (KP); Kommissionens tjenestegrenes økonomiske prognoser fra efteråret 2004; Kommissionens tjenestegrenes beregninger. |

På grundlag af denne vurdering har Kommissionen vedtaget vedlagte henstilling med henblik på Rådets udtalelse om Sveriges opdaterede konvergensprogram og fremsender den til Rådet.

Henstilling med henblik på

RÅDETS UDTALELSE

i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Sveriges opdaterede konvergensprogram, 2004-2007

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[5], særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den [18. januar] 2005 gennemgik Rådet Sveriges opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2007. Programmet er i det store og hele i overensstemmelse med datakravene i den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form. Navnlig er nogle data ikke fuldstændig i overensstemmelse med ENS95-standarderne. Sverige opfordres følgelig til at opfylde datakravene fuldstændigt.

I det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, opereres der med en real BNP-vækst, der vil falde fra det høje niveau på 3,5 % i 2004 til 3 % i 2005 og et gennemsnit på 2,4 % i 2006-07. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes dette scenario at afspejle sandsynlige vækstantagelser. Inflationsfremskrivningerne i programmet forekommer realistiske.

De budgetpolitiske rammebetingelser kendetegnes ved en målsætning om et gennemsnitligt offentligt overskud på 2 % af BNP over konjunkturforløbet, flerårige nominelle lofter for de statslige udgifter og et krav om et balanceret budget for de lokale myndigheder. I opdateringen opereres der med offentlige overskud på 0,7 % i 2004, 0,6 % i 2005, 0,4 % i 2006 og 0,9 % i det sidste år 2007. Både udgifts- og indtægtskvoten udviser en jævnt faldende tendens i fremskrivningsperioden. Justeres der for den estimerede virkning af konjunkturforløbet ved hjælp af den fælles metode, udviser den konjunkturkorrigerede budgetsaldo et overskud i hele fremskrivningsperioden. De konjunkturkorrigerede budgetstillinger og gennemsnitlige overskud i programperioden vil imidlertid forblive lavere end det nationale overskudsmål på 2 % af BNP. Mens pensionssystemet og den ikke-statslige offentlige sektor forventes at udvise overskud, vil det statslige offentlige underskud være stigende i 2005 og 2006 og dermed trække i retning af at forringe den offentlige budgetstilling i disse år. I 2007 forventes lavere offentlige udgifter.

Risiciene i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet forekommer i det store og hele at være afbalancerede. På den ene side synes budgetfremskrivningerne at være sandsynlige, og Sverige har erfaringsmæssigt været i stand til ikke at overskride fastsatte udgiftslofter. Den finansielle situation for de lokale offentlige myndigheder ser desuden ud til at være ved at blive bedre. På den anden side har skatterne været ret svingende i de sidste få år. Endvidere var budgetmargenen i forhold til de statslige udgiftslofter ikke blot meget snæver i 2004, men forventes også i overensstemmelse med budgettet for 2005 at være det i 2005 og 2006. Herudover kan valget, der forventes i 2006, påvirke budgettet for det år.

På baggrund af denne risikovurdering ser budgetpolitikken i programmet ud til at være tilstrækkelig til at fastholde overskuddene i perioden 2004-2007 i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagtens målsætning på mellemlang sigt om en budgetstilling, der er tæt på balance eller udviser overskud. Den giver også en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargen til at hindre underskuddet i at overskride referenceværdien på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske forhold i programperioden.

Gældskvoten skønnes at være nået op på 51,7 % af BNP i 2004, hvilket er et godt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. I programmet er gældskvoten fremskrevet til at falde til 49,0 % af BNP i 2007.

Sverige ser ud til at være i en relativ gunstig situation med hensyn til holdbarheden i de offentlige finanser, på trods af at der forventes betydelige budgetomkostninger i forbindelse med en aldrende befolkning. Der er tale om et holdbarhedsgab på ca. 2 % af BNP, hvis landet ønsker at sikre fuld holdbarhed over tiden. Dette er baseret på den fremskrevne stigning i ældrebyrden og de nuværende tendenser i sundhedsrelaterede udgifter, erhvervsfrekvensen og beskæftigelsen. Uden yderligere reformer, der kan ændre disse tendenser, vil bestræbelserne på at opnå et budgetoverskud over de næste 10 år på 2 % af BNP i overensstemmelse med regeringens budgetmål blive en nøglefaktor for at sikre holdbarhed på lang sigt.

Centrale fremskrivninger fra Sveriges opdaterede konvergensprogram

2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 |

Real BNP-vækst (%) HICP-inflation (%) Offentlig saldo (% af BNP) Primær saldo (% af BNP) Konjunkturkorrigeret saldo (% af BNP)1 Offentlig bruttogæld (% af BNP) | 1,6 1,8 0,5 2,7 1,4 52,0 | 3,5 1,3 0,7 2,8 0,8 51,7 | 3,0 1,5 0,6 2,8 0,5 50,5 | 2,5 - 0,4 2,7 0,5 50,0 | 2,3 - 0,9 3,3 1,2 49,0 |

1 Kommissionens tjenestegrenes beregninger er foretaget ved hjælp af den fælles almindeligt anerkendte metode på oplysningerne i programmet. |

[1] EFT L 209 af 2.8.1997. Alle de dokumenter, der refereres til i dette dokument, kan konsulteres på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm.

[2] Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs reviderede udtalelse om stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, der blev godkendt af Økofin-Rådet den 10.7.2001.

[3] KOM(2002) 668 endelig af 27.11.2002.

[4] Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs reviderede udtalelse om stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, dokument EFC/ECFIN/404/01-REV 1 af 27.6.2001, der blev godkendt af Økofin-Rådet den 10.7.2001.

[5] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der refereres til i dette dokument, kan konsulteres på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm.