52005PC0682




[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 21.12.2005

KOM(2005) 682 endelig

2005/0266 (ACC)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Chile om ændringer af aftalen om handel med spiritus og aromatiserede drikkevarer, der er knyttet som bilag til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Aftalen om handel med spiritus og aromatiserede drikkevarer, der er knyttet som bilag til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Chile (herefter benævnt “bilag VI”), blev undertegnet i Bruxelles den 18. november 2002 og trådte i kraft den 1. februar 2003.

Det blandede udvalg, der blev nedsat i henhold til artikel 17 i bilag VI, er ansvarlig for forvaltningen af aftalen og dens tillæg. Udvalget kan navnlig fremsætte henstillinger vedrørende bilag VI, idet det tager hensyn til udviklingen i gældende fællesskabsret og Chiles love og administrative bestemmelser og behandler andre spørgsmål, der ikke blev afklaret under de oprindelige forhandlinger. I udvalget var der enighed om, at det er nødvendigt at ændre ikke blot tillæggene, men også aftalens tekst for at ajourføre den.

Ifølge det mandat, som Rådet gav Kommissionen den 24. november 2005, blev forhandlingerne om (de forholdsvis tekniske) ændringer af bilag VI afsluttet med succes, og resultatet skal nu godkendes af Rådet. Med henblik herpå forelægger Kommissionen Rådet et forslag til afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling.

2005/0266 (ACC)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Chile om ændringer af aftalen om handel med spiritus og aromatiserede drikkevarer, der er knyttet som bilag til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side blev undertegnet den 18. november 2002 og trådte i kraft den 1. marts 2005[1].

(2) Den 24. november 2005 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Chile om ændringer af aftalen om handel med spiritus og aromatiserede drikkevarer, der er knyttet som bilag til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side[2] (herefter benævnt ”bilag VI”).

(3) Forhandlingerne blev afsluttet med succes, og aftaleudkastet i form af brevveksling om ændringer af bilag VI bør godkendes –

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Chile om ændringer af aftalen om handel med spiritus og aromatiserede drikkevarer, der er knyttet som bilag til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side, godkendes på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Kommissæren for landbrug og landdistrikternes Udvikling er beføjet til at undertegne brevvekslingen med bindende virkning for Fællesskabet.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG

A FTALE I FORM AF BREVVEKSLING

mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Chile om ændringer af aftalen om handel med spiritus og aromabaserede drikkevarer, der er knyttet som bilag til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side

Brev nr. 1 Brev fra Det Europæiske Fællesskab

Bruxelles, den … 2005

Jeg henviser til møderne i det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 17 i bilag VI til associeringsaftalen (aftalen om handel med spiritus og aromatiserede drikkevarer). Udvalget har henstillet, at der foretages ændringer i aftalen om handel med spiritus og aromatiserede drikkevarer (herefter benævnt ”bilag VI”), for at tage hensyn til udviklingen i de administrative bestemmelser siden aftalens vedtagelse.

På det blandede udvalgs møde i Madrid den 13.–14. juni 2005 var der enighed om, at det er nødvendigt at ændre ikke blot tillæggene, men også aftalens tekst for at ajourføre den. Jeg foreslår derfor, at bilag VI ændres som anført i vedlagte tillæg med virkning fra den xxxx (sandsynligvis datoen for undertegnelsen).

Jeg vil være Dem taknemlig, hvis De vil bekræfte, at den chilenske regering er indforstået med indholdet af dette brev.

Modtag forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

På Det Europæiske Fællesskabs vegne

Brev nr. 2 Brev fra Chile

Santiago de Chile/Bruxelles, den … 2005

Jeg anerkender modtagelsen af Deres brev af dags dato med følgende ordlyd:

“Jeg henviser til møderne i det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 17 i bilag VI til associeringsaftalen (aftalen om handel med spiritus og aromatiserede drikkevarer). Udvalget har henstillet, at der foretages ændringer i aftalen om handel med spiritus og aromatiserede drikkevarer (herefter benævnt ”bilag VI”), for at tage hensyn til udviklingen i de administrative bestemmelser siden aftalens vedtagelse.

På det blandede udvalgs møde i Madrid den 13.–14. juni 2005 var der enighed om, at det er nødvendigt at ændre ikke blot tillæggene, men også aftalens tekst for at ajourføre den. Jeg foreslår derfor, at bilag VI ændres som anført i vedlagte tillæg med virkning fra den xxxx (sandsynligvis datoen for undertegnelsen).

Jeg vil være Dem taknemlig, hvis De vil bekræfte, at den chilenske regering er indforstået med indholdet af dette brev.”

Jeg meddeler Dem, at den chilenske regering er indforstået med indholdet af dette brev.

Modtag forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

På Republikken Chiles vegne

TILLÆG

I bilag VI foretages følgende ændringer:

1) Artikel 5, stk. 2, affattes således:

“2. De i artikel 6 omhandlede betegnelser er udelukkende forbeholdt de produkter, der har oprindelse i den af parterne, som de gælder for.”

2) Artikel 7 ændres som følger:

a) Stk. 2 affattes således:

“2. På basis af det chilenske varemærkeregister, der blev oprettet den 10. juni 2002, annulleres varemærker, der er nævnt i tillæg II.A, inden for tolv år fra datoen for aftalens ikrafttræden, hvad angår anvendelse på det indre marked, og inden for fem år fra datoen for aftalens ikrafttræden, hvad angår anvendelse til eksport.”

b) Efter stk. 2 indsættes som stk. 2a:

“2a På basis af det chilenske varemærkeregister, der blev oprettet den 10. juni 2002, tillades varemærker, der er nævnt i tillæg II, på de i tillægget fastsatte betingelser udelukkende til anvendelse på det indre marked, og de annulleres inden for tolv år fra datoen for aftalens ikrafttræden.”

3) Artikel 8 ændres som følger:

a) Stk. 1 affattes således:

“1. Parterne erklærer, at de på basis af det chilenske varemærkeregister, der blev oprettet den 10. juni 2002, ikke har kendskab til andre varemærker end de i artikel 7, stk. 2 og 2a, nævnte, som er identiske med, ligner eller indeholder den beskyttede betegnelse, der er omhandlet i artikel 6.”

b) Stk. 2 affattes således:

“2. I overensstemmelse med stk. 1 kan ingen af parterne nægte retten til at anvende et andet varemærke, der er omfattet af det chilenske varemærkeregister den 10. juni 2002, end dem, der er nævnt i artikel 7, stk. 2 og 2a, med den begrundelse, at et sådant varemærke er identisk med, ligner eller indeholder en beskyttet betegnelse, der er anført i tillæg I.”

4) Artikel 17, stk. 3, affattes således:

“3. Det blandede udvalg kan navnlig fremsætte henstillinger til fremme af målene i aftalen. Det følger vedtægterne for specialkomitéerne.”

FINANSIERINGSOVERSIGT |

1. | BUDGETPOST: 05 02 09 | BEVILLINGER: 1 227,84 mio. EUR |

2. | FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE: Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Chile om ændringer af aftalen om handel med spiritus og aromatiserede drikkevarer og Kommissionens afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Chile om ændringer af tillæg II til aftalen om handel med spiritus og aromatiserede drikkevarer |

3. | RETSGRUNDLAG: EF-traktatens artikel 133 |

4. | FORMÅL: Efter denne afgørelse, der er truffet af Associeringsrådet EU/Chile, vil Chile afskaffe importtold på vin, spiritus og aromatiserede drikkevarer med oprindelse i Fællesskabet |

5. | FINANSIELLE VIRKNINGER | 12-MÅNEDERS PERIODE (mio. EUR) | INDEVÆRENDE REGNSKABSÅR2005 (mio. EUR) | FØLGENDE REGNSKABSÅR 2006 (mio. EUR) |

5.0 | UDGIFTER – OVER EF-BUDGETTET (RESTITUTION/INTERVENTION) – OVER NATIONAL BUDGETTER – AF ANDRE | – | – | – |

5.1 | INDTÆGTER – EU’S EGNE INDTÆGTER (AFGIFTER/TOLD) – NATIONALE KILDER | – | – | – |

2007 | 2008 | 2009 | 2010 |

5.0.1 | OVERSLAG – UDGIFTER | – | – | – | – |

5.1.1 | OVERSLAG – INDTÆGTER | – | – | – | – |

5.2 | BEREGNING: – |

6.0 | ER FINANSIERING MULIG GENNEM BEVILLINGER OPFØRT UNDER DET PÅGÆLDENDE KAPITEL I DET LØBENDE BUDGET? | JA NEJ |

6.1 | ER FINANSIERING MULIG VED OVERFØRSEL MELLEM KAPITLER I DET LØBENDE BUDGET? | JA NEJ |

6.2 | ER ET TILLÆGSBUDGET NØDVENDIGT? | JA NEJ |

6.3 | SKAL DER OPFØRES BEVILLINGER PÅ FREMTIDIGE BUDGETTER? | JA NEJ |

BEMÆRKNINGER: Foranstaltningen forventes ikke at medføre større ændringer af handelsmængden. Det kan antages, at der ikke vil være finansielle virkninger for Fællesskabets budget. |

[1] EUT L 84 af 2.4.2005, s. 21.

[2] EUT L 352 af 20.12.2005, s. 1193.