Forslag til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 /* KOM/2005/0676 endelig udg. - COD 2005/0258 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 21.12.2005 KOM(2005) 676 endelig 2005/0258(COD) Forslag til FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1) BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET - 110 Begrundelse og formål Dette forslag har til formål at ajourføre fællesskabsforordning (EØF) nr. 1408/71 for at tage hensyn til ændringer, som er blevet foretaget til medlemsstaternes nationale lovgivninger om social sikring. - Generel baggrund Med forslaget ændres bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71, eller mere præcist i bilagene til forordningen, for at bringe fællesskabslovgivningen i overensstemmelse med de ændringer, der er sket i den retlige situation i medlemsstaterne, og dermed sikre en korrekt koordinering af de nationale sociale sikringsordninger på fællesskabsplan. - Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Forordning (EØF) nr. 1408/71, som blev ajourført ved forordning (EF) nr. 118/97 og senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 647/2005. I kraft af forslaget ajourføres og ændres henvisningerne i bestemte bilag til forordningen, fordi de nationale bestemmelser, de henviser til, er blevet ændret. - 141 Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Ikke relevant. 2) HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE - Høring af interesserede parter Høringsmetoder, vigtigste målsektorer og respondenternes generelle profil Medlemsstaterne blev opfordret til at indsende anmodninger om ændringer til forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 med henblik på at bringe disse i overensstemmelse med de nationale bestemmelser. Kommissionens medarbejdere gennemgik anmodningerne og drøftede dem med medlemsstaternes repræsentanter på et møde i Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring. Hvor der var behov for at drøfte detailspørgsmål, foregik dette i samarbejde mellem Kommissionens medarbejdere og repræsentanterne for de enkelte berørte medlemsstater.212 Oversigt over svarene og redegørelse for, hvordan de er blevet taget i betragtning De anmodninger, der blev anset for at være forenelige med EU-retten, og som Den Administrative Kommission kunne acceptere, blev godkendt og indarbejdet. - Ekspertbistand Relevante videnskabelige områder/ekspertiseområder Koordinering af social sikring.222 Metodevalg Drøftelser på møder i Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring og, efter behov, yderligere drøftelser for at opnå en afklaring, især af detaljer i national lovgivning, med de berørte medlemsstaters repræsentanter i Den Administrative Kommission.223 Væsentligste organer/eksperter, der er blevet hørt Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring og nogle af medlemsstaternes repræsentanter i Den Administrative Kommission på individuel basis. 2249 Sammendrag af indhentet og anvendt rådgivning Tilstedeværelsen af potentielt alvorlige risici med uoprettelige konsekvenser er ikke blevet nævnt. Enighed om at ajourføre visse af medlemsstaternes optegnelser i bilagene til forordning (EØF) nr. 1408/71. 226 Tiltag til offentlig udbredelse af ekspertrådgivningen Ingen. 230 - Konsekvensanalyse Medlemsstaterne ændrer hyppigt deres nationale sociallovgivning. Som en konsekvens heraf bliver henvisningerne i EU-lovgivningen, som koordinerer de sociale sikringsordninger, uaktuelle og en kilde til retlig usikkerhed. Dette skader de EU-borgere, der flytter inden for EU, fordi de ikke er korrekt informerede om deres rettigheder. Det betyder også, at de nationale sociale sikringsinstitutioner får sværere ved at anvende de EU-bestemmelser, der koordinerer sikringsordningerne, korrekt. Der er derfor behov for at ajourføre henvisningerne i EU’s koordinerende bestemmelser, navnlig i forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72, så de er i overensstemmelse med de nationale bestemmelser. En EU-forordning kan kun ajourføres ved en forordning. Det er i borgernes interesse, at fællesskabslovgivningen ajourføres kort tid efter ændringerne i den nationale lovgivning. Navnlig i betragtning af de grundlæggende pensionsreformer i Sverige og Finland og reformen af sygeforsikringen i Nederlandene er det nødvendigt at ajourføre forordning (EØF) nr. 1408/71 snarest muligt. Denne forordning er ganske vist blevet erstattet af forordning (EF) nr. 883/2004, som trådte i kraft den 20. maj 2004, men den nye forordning finder ikke anvendelse, før gennemførelsesforordningen er trådt i kraft, og dette sker formodentligt ikke før 2007. Hverken socialsikringsinstitutioner, forvaltninger, arbejdstagere eller arbejdsgivere vil komme til at opleve nogen særlige ændringer i den aktuelle situation for så vidt angår arbejdsbyrde og omkostninger som følge af den foreslåede ændringsforordning. Tværtimod er formålet med ajourføringen at forbedre Fællesskabets koordinering af de sociale sikringsordninger og dermed sikre en bedre beskyttelse af EU-borgere, der flytter inden for EU. 3) FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER 305 - Resumé af forslaget Forslaget har til formål at ajourføre en række af bilagene til forordning (EØF) nr. 1408/71 for at tage hensyn til de ændringer, der er blevet foretaget til medlemsstaternes nationale lovgivninger om social sikring. Det sikrer en korrekt overensstemmelse med de gældende nationale bestemmelser og bidrager dermed til at lette gennemførelsen af de fællesskabsbestemmelser, der koordinerer de nationale sociale sikringsordninger. 310 - Retsgrundlag EF-traktatens artikel 42 og 308. 320 - Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet gælder, for så vidt som forslaget ikke er omfattet af Fællesskabets enekompetence. Målene for dette forslag kan af nedenstående årsager ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne.321 Fællesskabet er i henhold til traktatens artikel 42 forpligtet til at træffe koordinerende foranstaltninger på området for social sikring. Tiltaget er desuden nødvendigt for at sikre, at arbejdstagerne fuldt ud kan udnytte deres traktatsikrede ret til fri bevægelighed. Uden en sådan koordinering risikerer arbejdskraftens frie bevægelighed at være omsonst, eftersom borgerne vil være mindre tilbøjelige til at benytte sig af denne ret, hvis de i sidste ende mister sociale sikringsrettigheder, som de har optjent i en anden medlemsstat. Det er ikke hensigten med den gældende fællesskabslovgivning på området for social sikring at erstatte de forskellige nationale ordninger. Det bør understreges, at den foreslåede ændringsforordning ikke er en harmoniseringsforanstaltning, og at den ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre en effektiv koordinering. Det grundlæggende formål med forslaget er at ajourføre de bestående koordineringsbestemmelser og bringe dem i overensstemmelse med de ændringer, der er blevet foretaget i national lovgivning. Selv om forslaget således i hovedsagen er baseret på bidrag fra medlemsstaterne, kan medlemsstaterne ikke vedtage sådanne bestemmelser på nationalt plan, da denne fremgangsmåde indebærer en risiko for, at der opstår uoverensstemmelser mellem bestemmelserne og forordningen. Det er derfor nødvendigt at sikre, at bilagene til forordningen tilpasses korrekt, så forordningen kan gennemføres effektivt i de berørte medlemsstater. 323 Koordinering af sociale sikringsordninger angår grænseoverskridende forhold, hvor ingen medlemsstat kan handle på egen hånd. Fællesskabets koordinerende forordning erstatter det utal af bilaterale aftaler, der eksisterer på området. Dette gør det ikke alene lettere for medlemsstaterne at koordinere de sociale sikringsordninger, det sikrer også en ensartet behandling af personer, der er sikret i henhold til national lovgivning om social sikring. Formålene med forslaget vil af nedenstående årsager bedre kunne nås med en indsats på fællesskabsplan.324 Det giver kun mening at foretage en koordinering af sociale sikringsordninger på fællesskabsplan. Hensigten er at sikre, at koordineringen af de sociale sikringsordninger fungerer effektivt i alle medlemsstaterne. Baggrunden såvel som bevæggrunden for forslaget er hensynet til den frie bevægelighed for personer i EU.325 Der er ingen kvalitative indikatorer, men forordningen angår alle EU-borgere, der flytter inden for EU, uanset af hvilken grund.327 Forslaget er en rent koordinerende foranstaltning. Den kan kun træffes på fællesskabsplan. Medlemsstaterne har stadig ansvaret for at tilrettelægge og finansiere deres egne sociale sikringsordninger. Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. - Proportionalitetsprincippet Forslaget er af nedenstående årsager i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. 331 En foranstaltning af denne karakter er påkrævet for at ajourføre forordning (EØF) nr. 1408/71, eftersom en forordning kun kan ændres ved en anden forordning. Medlemsstaterne har dog stadig eneansvaret for at tilrettelægge og finansiere deres egne sociale sikringsordninger.332 Forslaget gør det lettere for medlemsstaterne at koordinere de sociale sikringsordninger og er dermed til fordel for borgerne såvel som for de nationale myndigheder for social sikring. Disse særlige bestemmelser er baseret på forslag fra medlemsstaterne, hvilket betyder, at en eventuel finansiel og administrativ byrde er reduceret til et minimum og står i et passende forhold til ovennævnte mål. Tværtimod er der grund til at antage, at de finansielle og administrative byrder ville blive større, såfremt der ikke blev foretaget en ajourføring af forordning (EØF) nr. 1408/71. - Reguleringsmiddel/form341 Foreslået retligt instrument: forordning.342 Andre retlige instrumenter ville af nedenstående årsag ikke være passende. Der er ikke noget alternativ, eftersom en forordning som forordning (EØF) nr. 1408/71 kun kan ændres ved en anden forordning. 4) BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER 409 Forslaget har ingen konsekvenser for Fællesskabets budget. 5) YDERLIGERE OPLYSNINGER 560 - Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede forordning er relevant for EØS og bør derfor omfatte hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.570 - Nærmere redegørelse for forslaget A. Artikel 2 (Ikrafttrædelse) Da den nye lov om sygeforsikring i Nederlandene gælder fra 1. januar 2006, skal ændringerne angående Nederlandene i bilag I og VI også gælde fra l. januar 2006. B. Bilag I. Ændring af bilag I 1. Ændring af del I I bilag I, del I defineres begreberne ”arbejdstagere” eller ”selvstændige erhvervsdrivende”, hvor disse ikke lader sig fastslå på grundlag af den nationale lovgivning. Formuleringen i afsnit ”X. SVERIGE” bør bringes i overensstemmelse med den nye socialforsikringslov (1999:799), og der bør tilføjes en henvisning til socialforsikringsloven af hensyn til definitionen af selvstændige erhvervsdrivende. 2. Ændring af del II I bilag I, del II defineres begrebet "familiemedlem”, hvor det ikke på grundlag af den nationale lovgivning er muligt at sondre mellem familiemedlemmer og andre personer. Formuleringen i afsnit ”Q. NEDERLANDENE” bør bringes i overensstemmelse med loven om sygeforsikring. II. Ændring af bilag II a Bilag II a indeholder en fortegnelse over særlige ikke-bidragspligtige ydelser, der kun tilkendes personer i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, i henhold til artikel 10a i forordning (EØF) nr. 1408/71. 1. Litauens lov af 1994 om sociale pensioner er blevet ændret, og den socialpension, der aktuelt er opført på fortegnelsen i bilag II a, er blevet splittet op i forskellige særskilte ydelser. Af disse ydelser er den nye sociale bistandspension og den særlige socialhjælpsydelse af blandet karakter, idet de indeholder elementer af både social sikring og socialhjælp. De finansieres af staten og er dermed ikke bidragspligtige, hvorved de opfylder kriterierne for at blive anset for at være særlige ikke-bidragspligtige ydelser. Henvisningen i afsnit ”M. LITAUEN” bør derfor ændres, så denne ændring i den nationale lovgivning afspejles. 2. Selv om den lovgivende forsamling i Slovakiet ved lov 461/2003 pr. 31. december 2003 ophævede loven om socialpension, udbetales ydelserne fortsat i henhold til den gamle lov 100/1988 Sml. til personer, som tidligere var ydelsesberettigede. Denne ydelse er ikke bidragspligtig, den garanterer en mindsteindkomst for personer, der ikke er berettigede til en bidragspligtig alders- eller invalidepension, og den afhænger af modtagerens personlige økonomiske forhold. Den opfylder dermed kriterierne for at blive anset som en særlig ikke-bidragspligtig ydelse og bør derfor optegnes under ”V. SLOVAKIET”. III. Ændring af bilag III, del A Bilag III opregner de bestemmelser i eksisterende bilaterale overenskomster, som var i kraft forud for gennemførelsen af forordningen i de berørte medlemsstater. Del A opregner de bestemmelser i bilaterale overenskomster, der fortsat er gældende, selv om bestemmelserne i bilaterale overenskomster normalt erstattes af forordning (EØF) nr. 1408/71. Bestemmelsen i den almindelige overenskomst af 28. oktober 1952 mellem Italien og Nederlandene, der er opført i bilag III, del A, angår eksport af ydelser til lande, der ikke er medlemmer af EU. Den bør imidlertid udgå, idet udbetaling af en pension i et ikke-medlemsland enten falder ind under forordningens anvendelsesområde (hvis pensionen henhører under dens materielle anvendelsesområde, og modtageren tilhører den personkreds, forordningen gælder for), i hvilket tilfælde princippet om ligebehandling finder anvendelse, eller ikke falder ind under forordningens anvendelsesområde, i hvilket tilfælde spørgsmålet ikke længere hører hjemme i bilag III. IV. Ændring af bilag IV 1. Ændring af bilag IV, del A Bilag IV, del A opregner ”de i forordningens artikel 37, stk. 1, omhandlede lovgivninger, hvorefter størrelsen af ydelser ved invaliditet er uafhængig af forsikringsperiodernes længde”. I Slovakiet afhænger invalidepensionens størrelse af længden af forsikringsperioden (”type B”-ordningen), bortset fra invalidepension til personer, der blev invalide som børn, og som ikke var forsikret i den krævede periode, men som ikke desto mindre anses for at have opfyldt kravet angående forsikringsperiode. Denne ydelse bør derfor optegnes i afsnit ”V. SLOVAKIET". 2. Ændring af bilag IV, del B Bilag IV, del B, opregner de særordninger for selvstændige erhvervsdrivende, for hvilke der gælder særlige bestemmelser om sammenlægning af forsikringsperioder, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat. Den spanske lov, der er anført i bilag IV, del B, er blevet ændret, og følgelig bør henvisningen i afsnit ”G. SPANIEN” ajourføres tilsvarende. 3. Ændring af bilag IV, del C I bilag IV, del C, opregnes ”de i forordningens artikel 46, stk. 1, litra b), omhandlede tilfælde, hvor ydelsen ikke beregnes i overensstemmelse med forordningens artikel 46, stk. 2”, fordi en sådan beregning aldrig vil give et højere resultat. Hvis den slovakiske efterladtepension er baseret på en alders- eller invalidepension, der faktisk blev udbetalt til den nu afdøde, vil såvel pro rata-beregningen som den nationale beregning altid give samme resultat. Efterladtepensionen bør derfor optegnes i afsnit ”V. SLOVAKIET”. Efter reformen af den svenske pensionsordning er indkomstpensionen snarere bidrags- end ydelsesbetinget, og den er uafhængig af forsikringsperioder. En pro rata-beregning efter forordningen er derfor ikke mulig. Den svenske garantipension er betinget af bopælsperioder i Sverige, og en pro rata-beregning vil altid give samme resultat som den nationale beregning. Den aktuelle formulering i afsnit ”X. SVERIGE” bør derfor ændres tilsvarende. 4. Ændring af bilag IV, del D I bilag IV, del D, opregnes de ydelser (punkt 1 og 2) og aftaler (punkt 3), der opfylder betingelserne i forordningens artikel 46 b, stk. 2, og for hvilke der således gives mulighed for at anvende national lovgivning om nedsættelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser. Som følge af den nye svenske pensionslovgivning er det nødvendigt at ajourføre de aktuelle oplysninger i bilag IV, del D, punkt 1, litra i) og punkt 2, litra i). Derudover bør indkomstbestemte ydelser ved sygdom og aktivitetsydelser tilføjes under punkt 1, litra i). Punkt 3 skal ændres, efter at den gamle nordiske konvention er blevet udskiftet, og den bilaterale overenskomst om social sikring mellem Finland og Luxembourg trådte i kraft den 1. februar 2002. V. Ændring af bilag VI Bilag VI fastlægger særregler for anvendelsen af visse medlemsstaters lovgivning. Afsnit ”E. ESTLAND” bør ændres for at tilføje reglerne for beregning af forældreydelse, når vandrende arbejdstagere ikke har arbejdet i Estland i hele det referenceår, som den nationale lovgivning kræver. Afsnit ”Q. NEDERLANDENE” bør ændres for at tage højde for ikrafttrædelsen af den nye sygesikringsreform pr. 1. januar 2006. I punkt 1, litra a), specificeres de personkategorier, der har ret til sygesikring i henhold til nederlandsk lovgivning. Af punkt 1, litra b), fremgår det, i hvilken institution de pågældende personer skal være forsikret. Punkt 1, litra c), indeholder bestemmelser for opkrævning af præmier eller bidrag fra sådanne forsikrede og deres familiemedlemmer. Punkt 1, litra d), omhandler konsekvenserne af for sen registrering i forsikringsinstitution. I punkt 1, litra e), omhandler de naturalydelser, en person, som er forsikret i en anden medlemsstat, har ret til under ophold eller i perioder med bopæl i Nederlandene. I punkt 1, litra f), opregnes de nederlandske ydelser og pensioner, der kvalificerer modtagerne som pensionister i betydningen i forordningen og dermed giver dem ret til ydelser efter bestemmelserne i kapitlet om sygdom i forordning (EØF) nr. 1408/71. Af punkt 1, litra g), fremgår det, at ved gennemførelsen af forordningen betragtes kompensationen for begrænset udnyttelse af sygesikringsordningen som en kontantydelse ved sygdom. Det betyder, at ydelsen kan udbetales af Nederlandene til forsikrede, som har bopæl i en anden medlemsstat. Afsnit ”W. FINLAND” bør ændres i lyset af reformen af den finske erhvervspensionslovgivning. Det bestemmes, at når det er nødvendigt at medregne forsikringsperioder tilbagelagt i en anden medlemsstat, for at betingelserne for ret til pension kan opfyldes, beregnes indtægterne i den optjente periode udelukkende på grundlag af indtægten i referenceperioden i Finland ved at dividere indtægten med antallet af måneder, den pågældende har været forsikret i Finland. Afsnit ”X. SVERIGE” bør ændres for at tage højde for den nye lovgivning om dækning under den svenske sociallovgivning og reformen af den svenske pensionslovgivning. Fra 1. januar 2001 ændredes med den nye lov om socialforsikring (1999:799) lovgivningen om forældreydelser i kapitel 4 i den nationale lov om forsikring. Med henblik på beregning af forældreydelser fastlægges det i punkt 1, litra a) i afsnit ”X. SVERIGE”, hvordan indkomsten bestemmes, hvis en person i løbet af referenceperioden har arbejdet i både Sverige og en anden medlemsstat. I punkt 1, litra b), fastlægges det, hvordan indkomsten bestemmes, hvis en forælder slet ikke har arbejdet i Sverige i referenceperioden. Punkt 2 i afsnit ”X. SVERIGE” omhandler visse overgangsbestemmelser angående svenske pensioner. Efter svensk lov skal en person have haft bopæl i Sverige i mindst tre år for at have ret til garantipension. For at have ret til fuld garantipension skal en person have haft bopæl i Sverige i 40 år. Dog er alle personer, som er født i eller før 1937, og som har haft bopæl i Sverige i mindst ti år, også selv om de aldrig har arbejdet, berettigede til fuld garantipension. Ifølge ændringen gælder sammenlægningsprincippet ikke garantipensioner for personer født i eller før 1937. Punkt 3 omhandler de svenske ydelser i tilfælde af sygdom og aktivitetsydelser. Om en person er berettiget til disse ydelser afhænger af den pågældendes indkomst i en referenceperiode. I ændringens litra a) præciseres det, hvordan indkomsten skal beregnes, når den pågældende person har arbejdet i en anden medlemsstat, mens det i ændringens litra b) bestemmes, hvordan referenceperioden skal fastlægges, når personen har arbejdet i en anden medlemsstat. I punkt 4 redegøres der for reglerne for beregning af ydelser til efterladte, i de tilfælde, hvor betingelserne for ret til pension ikke er opfyldt i referenceperioden i henhold til svensk lov. I litra a) gøres der rede for, hvorledes der tages højde for pensionsrettigheder erhvervet af afdøde i en anden medlemsstat end Sverige i referenceperioden for den indkomstbestemte efterladtepension, mens det i litra b) beskrives, hvordan der tages højde for sådanne rettigheder i forbindelse med retten til enkepension, når døden er indtruffet senest den 1. januar 2003. 2005/0258(COD) Forslag til FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 308, under henvisning til forslag fra Kommissionen[1], under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2], efter proceduren i traktatens artikel 251[3], og ud fra følgende betragtninger: (1) På grund af ændringer, som er blevet foretaget til lovgivningen i en række medlemsstater, er det nødvendigt at tilpasse visse bilag til forordning (EØF) nr. 1408/71. (2) Forordning (EØF) nr. 1408/71 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. (3) For at sikre, at den grundlæggende reform af den nederlandske sygeforsikringsordning pr. 1. januar 2006 kommer korrekt til udtryk i EU’s koordineringsbestemmelser fra den dag, hvor den træder i kraft, og dermed samtidig skabe retssikkerhed, for så vidt angår koordineringen af ydelser ved sygdom, er det nødvendigt, at de ændringer i bilag I og VI til forordning (EØF) nr. 1408/71, der angår reformen af den nederlandske sygeforsikringsordning, får virkning med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2006. (4) Traktaten indeholder kun de i artikel 308 hjemlede beføjelser til at træffe passende foranstaltninger på området for social sikring af andre personer end arbejdstagere - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Bilag I, II a, III, IV og VI til forordning (EØF) nr. 1408/71 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Punkt 2 og punkt 6, litra b), i bilaget, angående Nederlandene, finder anvendelse fra den 1. januar 2006. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand BILAG I bilagene til forordning (EØF) nr. 1408/71 foretages følgende ændringer: 1. Afsnit "X. Sverige" i bilag I, del I, affattes således: "X. SVERIGE Erhvervsaktive personer, som i henhold til kapitel 3 i lov om socialforsikringsbidrag (2000:980) indbetaler egne bidrag på grundlag af deres erhvervsindtægt, betragtes som selvstændige erhvervsdrivende.” 2. Afsnit "Q. NEDERLANDENE" i bilag I, del II, affattes således: ”Q. NEDERLANDENE Med henblik på fastsættelse af retten til ydelser i medfør af forordningens afsnit III, kapitel 1 og 4, betyder udtrykket »familiemedlem« en ægtefælle, en registreret partner eller et barn under 18 år.” 3. I bilag II a foretages følgende ændringer: a) Afsnit "M. LITAUEN" affattes således: ”M. LITAUEN a) Social bistandspension (lov fra 2005 om statslige socialydelser, artikel 5). b) Særlig socialhjælpsydelse (lov fra 2005 om statslige socialydelser, artikel 15). c) Særlig transportgodtgørelse for handicappede med mobilitetsproblemer (lov fra 2000 om transportgodtgørelse, artikel 7).” b) I afsnit ”V. SLOVAKIET” bliver det nuværende afsnit til litra a), og følgende nye litra tilføjes: ”b) Socialpension, som er tilkendt før den 1. januar 2004.” 4. I bilag III, del A, foretages følgende ændring: Punkt 187 udgår. 5. I Bilag IV foretages følgende ændringer: a) I del A, afsnit ”V. SLOVAKIET” ændres "Ingen" til:”Invalidepension til en person, der blev invalid som barn, men som altid anses for at have tilbagelagt den fornødne forsikringsperiode (artikel 70, stk. 2, artikel 72, stk. 3, og artikel 73, stk. 3 og 4, i lov nr. 461/2003 om socialforsikring, som ændret).” b) Del B, afsnit ”G. SPANIEN” affattes således:”G. SPANIENOrdning om nedsættelse af pensionsalderen for selvstændige søfarende, der udøver de i kongelig anordning nr. 2930/2004 af 30. december 2004 omhandlede aktiviteter.” c) I del C foretages følgende ændringer: i) I afsnit ”V. SLOVAKIET” ændres "Ingen" til: ”Efterladtepension (enke-, enkemands- og børnepension), hvis størrelse afhænger af den alderspension, førtidspension eller invalidepension, som afdøde modtog indtil sin død.” ii) Afsnit "X. SVERIGE" affattes således:"X. SVERIGEIndtægtsbestemt alderspension (lov 1998:674) og garantipension i form af alderspension (lov1998:702)” d) I del D foretages følgende ændringer: i) Punkt 1, litra i), affattes således: "i) Den svenske garantipension og garantiydelse, som træder i stedet for den fulde svenske folkepension tilkendt efter den lovgivning om folkepension, der fandt anvendelse før den 1. januar 1993, og den fulde folkepension tilkendt efter overgangsbestemmelserne i den lovgivning, der har været gældende siden nævnte dato, og de svenske indtægtsbestemte invalidepension og aktivitetsydelse.” ii) Punkt 2, litra i), affattes således: "i) Invalidepension og aktivitetsydelse i form af garantiydelse (lov 1962:381 som ændret ved lov 2001:489), efterladtepension beregnet på grundlag af forsikringsperioder (lov 2000:461 og 2000:462) og alderspension i form af garantipension beregnet på grundlag af tidligere godskrevne perioder (lov 1998:702).” iii) Punkt 3, litra a) affattes således: "a) Den nordiske konvention om social sikring af 18. august 2003” og følgende punkt tilføjes: "c) Overenskomst om social sikring af 10. november 2000 mellem Republikken Finland og Storhertugdømmet Luxembourg.” 6. I Bilag VI foretages følgende ændringer: a) I afsnit ”E. ESTLAND” ændres "Ingen" til:”Ved beregning af forældreydelser skal beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater end Estland anses for at være baseret på samme gennemsnitlige socialbidrag som de bidrag, der er blevet indbetalt i løbet af de beskæftigelsesperioder i Estland, som de lægges sammen med. Såfremt den pågældende i referenceåret udelukkende har været beskæftiget i andre medlemsstater, beregnes ydelsen på grundlag af det gennemsnitlige socialbidrag, som er blevet indbetalt i Estland mellem referenceåret og barselsorloven.” b) Afsnit ”Q. NEDERLANDENE”, punkt 1, affattes således: "1. Sygeforsikring a) For så vidt angår retten til naturalydelser i henhold til nederlandsk lovgivning forstås ved ydelsesberettigede personer ved gennemførelsen af afsnit III, kapitel 1 og 2, i denne forordning: i) personer, der er i henhold til artikel 2 i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) har pligt til at tegne en forsikring i en sygeforsikringsinstitutionog ii) såfremt de ikke allerede er omfattet af nr. i), personer, der er bosiddende i en anden medlemsstat, og som i henhold til forordningen er berettigede til sygehjælp i bopælslandet til udgift for Nederlandene. b) De under litra a), nr. i), omhandlede personer skal i henhold til Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) tegne en forsikring i en sygeforsikringsinstitution, og de under litra a), nr. ii), omhandlede personer skal lade sig registrere i College voor zorgverzekeringen (sygeforsikringsrådet). c) Bestemmelserne i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) og Algemene wet bijzondere ziektekosten, AWBZ (lov om forsikring mod særlige sygdomsudgifter) om bidragspligt finder anvendelse på de under litra a) omhandlede personer og deres familiemedlemmer. Familiemedlemmernes bidrag indbetales af den person, som retten til sygehjælp er afledt af. d) Bestemmelserne i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) angående for sen forsikringstegning gælder tilsvarende ved for sen registrering i College voor zorgverzekeringen (sygeforsikringsrådet), for så vidt angår de under litra a), nr. ii) omhandlede personer. e) Personer, som er berettigede til naturalydelser i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat end Nederlandene, og som bor eller midlertidigt opholder sig i Nederlandene, er berettigede til naturalydelser i henhold til bestemmelserne i den police, der tilbydes forsikrede i Nederlandene af institutionen på bopæls- eller opholdsstedet, idet der tages hensyn til artikel 11, stk. 1, 2 og 3, og artikel 19, stk. 1, i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring), og til naturalydelser i henhold til Algemene wet bijzondere ziektekosten, AWBZ (lov om forsikring mod særlige sygdomsudgifter). f) Ved gennemførelsen af forordningens artikel 27 til 34 ligestilles med pensioner, som kan kræves udbetalt efter nederlandsk lov: – pensioner i henhold til lov af 6. januar 1966 om pensioner for tjenestemænd og deres efterladte (Algemene Burgerlijke Pensioenwet) (lov om nederlandske tjenestemandspensioner) – pensioner i henhold til lov af 6. oktober 1966 om pensioner for militærpersoner og deres efterladte (Algemene militaire Pensioenwet) (lov om militærpensioner) – ydelser ved uarbejdsdygtighed i henhold til lov af 7. juni 1972 om ydelser ved uarbejdsdygtighed for militærpersoner (Wet arbeidsongeschiktheidsvoorziening militairen) (lov om militærpersoners uarbejdsdygtighed) – pensioner i henhold til lov af 15. februar 1967 om pensioner for ansatte ved de nederlandske jernbaner og deres efterladte (Spoorwegpensioenwet) (lov om pensioner for ansatte ved de nederlandske jernbaner) – pensioner i henhold til Reglement Dienst voorwaarden Nederlandse Spoorwegen (vedtægten om tjenstevilkårene inden for de nederlandske jernbaner) – ydelser, der tilkendes før pensionsalderen (65 år) i henhold til en pensionsordning, der har til formål at yde alderdomshjælp til tidligere arbejdstagere, eller ydelser, der tilkendes i tilfælde af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i henhold til en ordning, der er fastsat af staten, eller i henhold til en kollektiv overenskomst for personer på mindst 55 år, hvor ydelsen er sat til mindst 70 % af den sidst oppebårne løn. g) Ved gennemførelsen af forordningens afsnit III, kapitel 1 og 4, betragtes den kompensation, som en person i henhold til den nederlandske ordning kan opnå, såfremt den pågældende kun i begrænset omfang udnytter sygesikringsordningen, som en kontantydelse ved sygdom.” c) I afsnit ”W. FINLAND” udgår punkt 1 og 2, og det nye punkt 1 affattes således: "1. Ved anvendelsen af artikel 46, stk. 2, litra a) og beregningen af indtægter i den fiktive periode i henhold til finsk lovgivning om indtægtsbestemte pensioner i de tilfælde, hvor en person har tilbagelagt pensionsforsikringsperioder i kraft af en beskæftigelse i en anden medlemsstat i en del af den i finsk lov gældende referenceperiode, skal indkomsten i den fiktive periode svare til den samlede indkomst i den del af referenceperioden, der er tilbagelagt i Finland, divideret med det antal måneder i referenceperioden, hvor der er tilbagelagt forsikringsperioder i Finland.” Punkt 3, 4 og 5 omnummereres til punkt 2, 3 og 4. d) I afsnit "X. SVERIGE" foretages følgende ændringer: i) Punkt 1 affattes således: "1. Ved fastsættelsen af en forælders indkomst i 240 dage forud for et barns fødsel, jf. kapitel 4, afsnit 6 i Lag (1962:381) om allmän försäkring (lov om almindelig forsikring), gælder følgende: a) Når en forælder i en del af denne periode havde indtægt i Sverige og i en anden del af samme periode havde indtægt i en anden medlemsstat, anses forælderens årlige indkomst i den anden medlemsstat for at svare til forælderens årlige indkomst i Sverige. b) Når en forælder i denne periode ingen indtægt havde i Sverige, men havde indtægt i en anden medlemsstat, anses denne indtægt for at være højere end den garanterede mindsteiindtægt ( lägsta nivå ) forudsat, at forælderen har været erhvervsaktiv i den anden medlemsstat i et sådant omfang, at denne beskæftigelse ville have indbragt en indtægt over den garanterede mindsteindtægt, hvis den var blevet udøvet i Sverige.” ii) Punkt 2 affattes således: "2. Bestemmelserne i denne forordning om sammenlægning af forsikringsperioder finder ikke anvendelse på overgangsbestemmelserne i svensk lov om ret til garantipension for personer, der er født i eller før 1937, og som har boet i Sverige i en bestemt periode, inden de ansøgte om pension (lov 2000:798).” iii) Punkt 3 affattes således: "3. Med henblik på skønsmæssig ansættelse af indkomsten for den indtægtsbestemte invalidepension og den indtægtsbestemte aktivitetsydelse i henhold til kapitel 8 i Lag (1962:381) om allmän försäkrings (lov om almindelig forsikring) gælder følgende: a) Når en person i referenceperioden også har være omfattet af lovgivningen i en eller flere andre medlemsstater som følge af erhvervsaktivitet, enten som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende, anses indkomsten i den eller de pågældende medlemsstater for at svare til den forsikrede persons gennemsnitlige bruttoindkomst i Sverige i den del af referenceperioden, der er tilbagelagt i Sverige, beregnet ved at dividere indkomsten i Sverige med antallet af måneder, hvor indtjeningen er foregået. b) Når ydelserne beregnes i henhold til forordningens artikel 40, og personerne ikke er forsikrede i Sverige, fastlægges referenceperioden efter kapitel 8, stk. 2 og 8, i ovennævnte lov, som om de pågældende personer var forsikrede i Sverige. Såfremt den pågældende person ikke har nogen pensionsgivende indtægter i den referenceperiode, der er fastsat i loven om indtægtsbestemt alderspension (1998:674), beregnes referenceperioden fra et tidligere tidspunkt, hvor den forsikrede havde indtægter fra en erhvervsmæssig beskæftigelse i Sverige.” iv) Punkt 4 affattes således: "4. a) Retten til efterladtepension i henhold til svensk lovgivning er betinget af, at afdøde har været forsikret i tre ud af de fem sidste kalenderår umiddelbart forud for sin død (referenceperioden); hvis dette krav ikke er opfyldt, tages der ved beregningen af den fiktive pensionssaldo for den indtægtsbestemte efterladtepension (lov 2000:461) hensyn til forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater, som om de var tilbagelagt i Sverige. Forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater, anses for at være baseret på gennemsnittet af de indtægter i Sverige, som giver ret til pension.. Hvis den pågældende person kun har tilbagelagt et pensionsgivende år i Sverige, medregnes alle forsikringsperioder i andre medlemsstater med det samme beløb.b) Retten til enkepension i henhold til svensk lovgivning er betinget af, at der er optjent pensionspoint i mindst to ud af de fire sidste år umiddelbart forud for dødsfaldet (referenceperioden); hvis dette krav ikke er opfyldt, og den forsikrede har tilbagelagt forsikringsperioder i en anden medlemsstat i referenceperioden, skal disse år ved beregningen af de fiktive pensionspoint, der giver ret til enkepension ved dødsfald efter den 1. januar 2003, anses for at være baseret på samme pensionspoint som det år, der er tilbagelagt i Sverige.” [1] EFT C af , s. . [2] EFT C af , s. . [3] EFT C af , s. .