[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 19.8.2005

KOM(2005) 377 endelig

2005/0157 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om finansiering af europæisk standardisering {SEC(2005) 1050}

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Baggrund

Europæisk standardisering har siden midten af 1980'erne muliggjort den frie bevægelighed for industriprodukter i Det Europæiske Fællesskab og har desuden givet forbrugerne og arbejdstagerne et højt beskyttelsesniveau, navnlig i forbindelse med lovgivningen om det indre marked. Af disse grunde har Kommissionen konstant støttet udviklingen af europæisk standardisering. Havde den ikke gjort det, ville denne politik ikke have kunnet udvikle sig så hurtigt og med så stor succes, som det har været tilfældet i omkring tyve industrisektorer. De tre europæiske standardiseringsorganer, CEN, Cenelec og ETSI[1], tegner sig i dag for over 15 000 standarder og andre europæiske specifikationer. Heraf er 2 500 udarbejdet for at støtte fællesskabslovgivningen, og deres referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

Med dette standardiseringsarbejde kan Fællesskabet undgå at lovgive i detaljer eller at lovgive overhovedet. Standardisering indgår derfor i de igangværende bestræbelser på at forbedre lovgivningen i forbindelse med vækst- og beskæftigelsespolitikken.

I øjeblikket er den finansielle støtte til europæisk standardisering baseret på en række retsakter vedrørende finansieringsbetingelserne, der for størstedelens vedkommende ikke indeholder tilstrækkelig udtrykkelige og specifikke bestemmelser. Disse retsakter udgør det grundlag, hvorpå Kommissionen kan anmode de europæiske standardiseringsorganer (CEN, Cenelec og ETSI) om at udarbejde europæiske standarder til støtte for sine politikker.

De vigtigste af disse retsakter er:

- direktiv 98/34/EF[2], der giver Kommissionen mulighed for at rette anmodninger om standardisering til de europæiske standardiseringsorganer

- en række retsakter om teknisk harmonisering til gennemførelse af det indre marked, herunder direktiverne efter "den nye metode"

- Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation[3].

Mere overordnet er den finansielle støtte til europæisk standardisering et led i partnerskabet mellem Kommissionen, Den Europæiske Frihandelssammenslutning og de europæiske standardiseringsorganer, således som det er fastsat i de generelle retningslinjer for samarbejdet mellem disse organisationer, der blev underskrevet den 28. marts 2003[4].

I sin beslutning af 28. maj 1999[5] støttede Europa-Parlamentet Kommissionens beretning om effektivitet og ansvarlighed i europæisk standardisering i den nye metode.

I sin resolution fra oktober 1999[6] og sine konklusioner fra marts 2002[7] om den europæiske standardiserings rolle bekræftede Rådet, at det havde til hensigt fortsat at yde fællesskabsmidler til europæisk standardisering inden for de af budgetmyndigheden fastsatte rammer og dermed supplere industriens og Den Europæiske Frihandelssammenslutnings bidrag.

I øjeblikket er finansieringen af aktiviteterne inden for europæisk standardisering fortrinsvis rettet mod:

- årlige præstationskontrakter med de europæiske standardiseringsorganer med henblik på at forbedre den måde, hvorpå deres centralsekretariater fungerer, hvad angår sammenhæng, effektivitet, kvalitet og synlighed

- forbedring af kvaliteten af europæisk standardisering gennem eksterne konsulenters evaluering af udkast til harmoniserede standarder og, når det er nødvendigt, oversættelse af disse standarder i deres endelige udgave

- udarbejdelse af europæiske standarder og andre standardiseringsprodukter til støtte for fællesskabspolitikker og -lovgivning

- fremme og synliggørelse af det europæiske standardiseringssystem og europæiske standarder.

Andre aktiviteter, f.eks. inden for bistand til eller teknisk samarbejde med tredjelande, kan også finansieres.

I henhold til den nye finansforordning[8] kræver anvendelsen af bevillingerne på budgettet til fællesskabsforanstaltninger forudgående vedtagelse af en basisretsakt, hvorved der inden for EF-traktatens anvendelsesområde forstås en retsakt henhørende under den afledte ret, der giver et retligt grundlag for en fællesskabsforanstaltning og for afholdelsen af den dertil svarende udgift, der er opført på budgettet. De eksisterende retsakter under den afledte ret om europæisk standardisering opfylder ikke disse krav til fulde.

Kommissionen finder det derfor nødvendigt at vedtage en retsakt, der kan give et klarere, mere fuldstændigt og mere detaljeret retligt grundlag for finansieringen af europæisk standardisering og sikre dens kontinuitet. Bevæggrundene for initiativet har været genstand for en evaluering (jf. bilaget til forslaget).

Forslaget til afgørelse

Til støtte for sine politikker og lovgivning anvender Fællesskabet - når det er nødvendigt og navnlig i forbindelse med forberedende arbejde - i udpræget grad europæiske standarder og andre standardiseringsprodukter, som er udarbejdet af de europæiske standardiseringsorganer, der er anerkendt i bilag I til direktiv 98/34/EF, nemlig CEN, Cenelec og ETSI, eller af andre tekniske organisationer.

Standardiseringsarbejdet varetages af de europæiske standardiseringsorganer på grundlag af anmodninger om standardisering, der fremsættes efter høring af det i direktiv 98/34/EF omhandlede udvalg i henhold til bestemmelserne i dette direktiv og i beslutning 87/95/EØF for så vidt angår informationsteknologi og telekommunikation (ikt).

Dette forslag er baseret på artikel 95 og 157 i EF-traktaten.

Europæisk standardisering medvirker nemlig dels til den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning med henblik på det indre markeds gennemførelse, funktion og konsolidering (teknisk harmonisering), dels til forbedringen af virksomhedernes konkurrenceevne.

Der kan gennemføres teknisk harmonisering på mange forskellige områder som f.eks. sundhed, sikkerhed, miljø- og forbrugerbeskyttelse og også interoperabilitet. Ud over det indre marked kan europæisk standardisering være til støtte for en lang række andre fællesskabspolitikker, som har til formål at øge europæiske virksomheders konkurrenceevne, navnlig inden for den fælles handelspolitik, transport, miljø, ikt, sikkerhedselementer i rejsedokumenter, tjenesteydelser samt innovation, forskning og teknologisk udvikling.

Med dette forslag vil der således kunne vedtages en målrettet retsakt, som giver Fællesskabet et klart, fuldstændigt og detaljeret grundlag for finansieringen af samtlige de standardiseringsaktiviteter, der er nødvendige for gennemførelsen af fællesskabspolitikkerne.

Kommissionen vedtager årlige finansieringsafgørelser, hvori den bl.a. fastsætter de behov, der skal opfyldes, de mål, der skal nås, størrelsen af bevillingerne efter aktivitetstype og i givet fald procentsatserne for samfinansieringen. De pågældende aktiviteter er regelmæssigt genstand for mellemliggende og efterfølgende evalueringer i overensstemmelse med finansforordningen.

Artikel 1 fastsætter genstanden for nærværende afgørelse, dvs. Det Europæiske Fællesskabs bidrag til finansieringen af europæisk standardisering til støtte for dets politikker og lovgivning. Støtten til fællesskabslovgivningen er rettet mod det indre marked for varer og tjenesteydelser, herunder sundhed, sikkerhed, beskyttelse af forbrugerne og arbejdstagerne, interoperabilitet og handelstransaktioner. Europæisk standardisering kan desuden tilføre den europæiske industri en merværdi og styrke dens konkurrenceevne, specielt inden for transport, nye teknologier, ikt samt forsvars- og rumfartsindustrien.

Artikel 2 bestemmer, at det primært er de europæiske standardiseringsorganer, der er anerkendt i bilag I til direktiv 98/34/EF, nemlig CEN, Cenelec og ETSI, som vil nyde godt af finansieringen af den europæiske standardisering. Hvad angår forberedelses- eller støttearbejde i forbindelse med standardisering, f.eks. præ- eller paranormativ forskning, sammenlignende prøvninger, analyser, evalueringer og valideringer, kan også andre organisationer komme i betragtning til fællesskabsfinansiering.

I artikel 3 fastsættes de forskellige former for standardiseringsaktiviteter, der kan finansieres af Fællesskabet. Det drejer sig om de europæiske standardiseringsorganers udarbejdelse og ændring af europæiske standarder. Andre standardiseringsaktiviteter, der kan finansieres, er bl.a. udarbejdelse af ethvert andet standardiseringsprodukt som f.eks. præstandarder, tekniske specifikationer, tekniske rapporter, vejledninger eller andre specifikationer vedtaget af workshopper samt standardiseringsrelaterede tjenesteydelser. Fællesskabsfinansieringen kan desuden omfatte aktiviteterne i de europæiske standardiseringsorganers centralsekretariater, kontrol af europæiske standarders kvalitet, oversættelse af standarder og fremme af det europæiske standardiseringssystem. Projekter for samarbejde med eller teknisk bistand til tredjelande i forbindelse med standardisering, som har til formål at fremme disses adgang til markederne, kan også finansieres af Fællesskabet.

I artikel 4 fastsættes det, at bevillingerne til de aktiviteter, der finansieres i medfør af denne afgørelse, hvert år skal godkendes af budgetmyndigheden.

Artikel 5 fastlægger de nærmere regler for finansieringen. De europæiske standardiseringsorganers aktiviteter finansieres som hovedregel ved tilskud uden indkaldelse af forslag i overensstemmelse med artikel 110, stk. 1, andet afsnit, i finansforordningen sammenholdt med artikel 168, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen[9]. Dette begrundes med, at der er tale om organer, som er anerkendt ved direktiv 98/34/EF, hvis aktiviteter er af almen europæisk interesse, og som ikke på EU-plan konkurrerer med andre organer. Forberedelses- eller støttearbejde i forbindelse med standardisering, der udføres af andre organisationer, finansieres derimod ved tilskud efter indkaldelse af forslag eller udbud. Til finansiering af centralsekretariaternes aktiviteter vil der fortsat kunne ydes tilskud til aktions- og driftsudgifter. Driftstilskud som omhandlet i finansforordningens artikel 113, stk. 2, skal ikke gradvis nedtrappes. I betragtning af at de interesserede parter bidrager til standardiseringen ved at stille deres ekspertise til rådighed, skal det være tilladt at yde bidrag næsten udelukkende i form af naturalydelser. For at forenkle den økonomiske forvaltning kan det blive nødvendigt at fastsætte tariffer baseret på enhedspriser eller faste beløb til finansiering af standarder eller andre standardiseringsprodukter.

Med henblik på en forsvarlig og bæredygtig forvaltning af de finansierede aktiviteter skal de fælles mål for samarbejdet og de administrative og finansielle betingelser for tildelingen af tilskud fastsættes i rammeaftaler om partnerskab mellem de europæiske standardiseringsorganer og Kommissionen. I artikel 6 fastsættes de nærmere bestemmelser om Kommissionens forvaltning, iværksættelse og opfølgning af finansieringen. For at sikre en forsvarlig og effektiv forvaltning vil Kommissionen kunne tage alle nødvendige støtteredskaber i brug, f.eks. revision, evalueringer, undersøgelser, møder samt oplysnings- og formidlingsaktioner. Der bør desuden regelmæssigt foretages evalueringer af de finansierede foranstaltningers effektivitet og virkninger.

I artikel 7 fastsættes de nødvendige foranstaltninger til sikring af en tilstrækkelig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser i forbindelse med gennemførelsen af denne afgørelse.

2005/0157 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om finansiering af europæisk standardisering

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95 og artikel 157, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[10],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[11],

efter proceduren i traktatens artikel 251[12], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Europæisk standardisering er en frivillig aktivitet, der gennemføres af og for interesserede parter, der ønsker at udarbejde standarder og andre standardiseringsprodukter til opfyldelse af deres behov. Disse standardiseringsprodukter udarbejdes af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Institut for Telekommunikationsstandarder (ETSI), der alle er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester[13], i det følgende benævnt "de europæiske standardiseringsorganer".

(2) I henhold til direktiv 98/34/EF kan Kommissionen efter høring af det ved dette direktiv nedsatte udvalg rette anmodninger om standardisering til de europæiske standardiseringsorganer. Der er fastsat generelle retningslinjer[14] for samarbejdet i partnerskabet mellem på den ene side disse organer og på den anden side Fællesskabet og Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der også støtter europæisk standardisering.

(3) Fællesskabet bør bidrage til finansieringen af europæisk standardisering i betragtning af den vigtige rolle, standardiseringen spiller som støtte for dets lovgivning og politikker. På den ene side medvirker europæisk standardisering til det indre markeds funktion og konsolidering, navnlig i kraft af direktiverne efter den såkaldte "nye metode" inden for sundhed, sikkerhed, miljø- og forbrugerbeskyttelse og sikring af interoperabilitet på områder som f.eks. transport. På den anden side gør europæisk standardisering det muligt at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, idet den bl.a. letter den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser, interoperabilitet mellem netværk og kommunikationsmidler samt teknologisk udvikling og innovation inden for f.eks. informationsteknologi. Denne afgørelse bør derfor også omfatte finansiering af aktiviteter inden for europæisk standardisering på området informationsteknologi og telekommunikation, der også er reguleret af bl.a. Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation[15].

(4) Der bør indføres et klart, fuldstændigt og detaljeret retligt grundlag for Fællesskabets finansiering af samtlige de aktiviteter inden for europæisk standardisering, der er nødvendige for gennemførelsen af dets politikker og lovgivning.

(5) Fællesskabsfinansieringen bør sigte mod at udarbejde standarder og andre standardiseringsprodukter, at lette disses anvendelse i virksomhederne, navnlig gennem oversættelse af dem til fællesskabssprogene, at styrke sammenhængen i det europæiske standardiseringssystem og endelig at fremme dette system som helhed.

(6) Budgetmyndigheden bør hvert år fastsætte bevillinger til europæisk standardisering inden for rammerne af de finansielle overslag, og Kommissionen bør træffe en årlig afgørelse om disse bevillinger, hvori den fastsætter beløbene og eventuelt de maksimale satser for samfinansiering for hver aktivitetstype.

(7) I betragtning af at europæisk standardisering har et meget bredt anvendelsesområde som støtte for fællesskabspolitikker og -lovgivning, og at der er forskellige former for standardiseringsaktiviteter, bør der fastsættes forskellige regler for finansieringen. Det drejer sig fortrinsvis om tilskud til europæiske standardiseringsorganer uden indkaldelse af forslag i overensstemmelse med artikel 110, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[16] (herefter ”finansforordningen”) og artikel 168, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[17].

(8) Da de europæiske standardiseringsorganer løbende støtter Fællesskabets aktiviteter, bør de have effektive og resultatorienterede centralsekretariater. Kommissionen bør derfor kunne tildele disse organer, der forfølger et mål af almen europæisk interesse, tilskud, som - når der er tale om driftstilskud - ikke underlægges princippet om gradvis nedtrapning som omhandlet i finansforordningens artikel 113, stk. 2. En anden forudsætning for, at de europæiske standardiseringsorganer kan fungere effektivt, er, at de nationale organisationer, der er medlemmer af disse organer, overholder deres forpligtelser til betaling af finansielle bidrag til det europæiske standardiseringssystem.

(9) Finansieringen af standardiseringsaktiviteterne bør også kunne dække forberedende arbejde og aktiviteter, der står i forbindelse med udarbejdelse af standarder eller andre standardiseringsprodukter. Det drejer sig bl.a. om forskning, udarbejdelse af forberedende dokumenter i forbindelse med lovgivning, udførelse af sammenlignende laboratorieprøvninger samt validering og evaluering af standarder. Herudover bør der i forbindelse med fremme af standardisering på europæisk og internationalt plan kunne gennemføres programmer for samarbejde med og teknisk bistand til tredjelande. For at forbedre adgangen til markederne og styrke virksomhedernes konkurrenceevne bør der derfor kunne gives tilskud til andre organisationer efter indkaldelse af forslag eller eventuelt udbud.

(10) Der indgås regelmæssigt partnerskabsaftaler mellem Kommissionen og de europæiske standardiseringorganer for at fastsætte de administrative og finansielle regler for finansiering af standardiseringsaktiviteterne i overensstemmelse med finansforordningen.

(11) I betragtning af standardiseringsarbejdets særlige karakter og især der vigtige bidrag til standardiseringsprocessen fra de forskellige interesserede parter - navnlig fra virksomhederne - der stiller eksperter til rådighed, bør det accepteres, at udarbejdelse af europæiske standarder og andre standardiseringsprodukter, hvortil der ydes tilskud fra Fællesskabet, samfinansieres næsten udelukkende i form af bidrag i naturalydelser.

(12) For at sikre en effektiv gennemførelse af denne afgørelse bør det være muligt at anvende den nødvendige ekspertise, navnlig hvad angår revision og økonomisk forvaltning, og administrative støtteredskaber, som vil kunne lette gennemførelsen, og regelmæssigt at evaluere relevansen af de aktiviteter, der finansieres af Fællesskabet, for at sikre, at finansieringen er nyttig og virkningsfuld.

(13) Der bør desuden træffes alle relevante og nødvendige foranstaltninger til at forebygge svig og uregelmæssigheder og for at inddrive midler, der er gået tabt, er udbetalt uretmæssigt eller ikke er anvendt korrekt, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser[18], Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[19] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[20] -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1 Genstand

Denne afgørelse fastsætter reglerne for Fællesskabets bidrag til finansieringen af europæisk standardisering med henblik på at støtte gennemførelsen af Fællesskabets politikker og lovgivning.

Artikel 2 Organisationer, der er berettigede til fællesskabsfinansiering

Der kan tildeles finansieringsmidler fra Fællesskabet til de anerkendte europæiske standardiseringsorganer, der er opført i bilag I til direktiv 98/34/EF, herefter benævnt "de europæiske standardiseringsorganer", med henblik på gennemførelsen af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 3 i denne afgørelse.

Der kan tillige tildeles finansieringsmidler fra Fællesskabet til andre organisationer med henblik på gennemførelsen af forberedende arbejde og andre aktiviteter i forbindelse med europæisk standardisering, omhandlet i artikel 3, stk. 1, litr b), og de i artikel 3, stk. 2, omhandlede programmer.

Artikel 3 Standardiseringsaktiviteter, der kan finansieres af Fællesskabet

1. Fællesskabet kan finansiere følgende aktiviteter med henblik på europæisk standardisering:

a) udarbejdelse og ændring af europæiske standarder og alle andre standardiseringsprodukter, som er nødvendig og relevant for gennemførelsen af Fællesskabets politikker og lovgivning

b) udførelse af forberedende arbejde og andre aktiviteter i forbindelse med europæisk standardisering, såsom undersøgelser, programmer, evalueringer, sammenlignende analyser, forskning, laboratoriearbejde, sammenlignende laboratorieprøvninger og overensstemmelsesevalueringer

c) aktiviteter i de europæiske standardiseringsorganers centralsekretariater

d) kontrol af kvaliteten og overensstemmelsen af europæiske standarder og andre standardiseringsprodukter

e) oversættelse efter behov af europæiske standarder og andre standardiseringsprodukter, der anvendes som støtte for Fællesskabets politikker og lovgivning, til andre fællesskabssprog end de europæiske standardiseringsorganers arbejdssprog

f) fremme og udnyttelse af det europæiske standardiseringssystem og de europæiske standarder blandt de interesserede parter i Fællesskabet og på internationalt plan.

2. De i stk. 1, litra f), omhandlede aktiviteter kan omfatte gennemførelsen af programmer for samarbejde med og teknisk bistand til tredjelande.

3. Der kan kun ydes tilskud til de i stk. 1, litra a), omhandlede aktiviteter, hvis det ved artikel 5 i direktiv 98/34/EF nedsatte udvalg er blevet hørt vedrørende de anmodninger, der skal rettes til de europæiske standardiseringsorganer.

Artikel 4 Finansiering

Bevillingerne til de i artikel 3 omhandlede aktiviteter godkendes årligt af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Artikel 5 Finansieringsregler

1. Fællesskabsmidlerne tildeles ved tilskud uden indkaldelse af forslag:

a) til europæiske standardiseringsorganer med henblik på gennemførelsen af de i artikel 3 nævnte aktiviteter

b) til organisationer, der er nævnt i en basisretsakt som omhandlet i finansforordningens artikel 49, med henblik på udførelse af det i artikel 3, stk. 1, litra b), i nærværende afgørelse omhandlede arbejde i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer

Midlerne tildeles ved tilskud efter indkaldelse af forslag eller efter udbud og ydes til det arbejde i forbindelse med standardisering, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), eller de programmer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2.

2. Finansieringen af aktiviteterne i de europæiske standardiseringsorganers centralsekretariater, jf. artikel 3, stk. 1, litra c), kan ske i form af aktions- eller driftstilskud. Hvis driftstilskud fornys, skal de ikke gradvis nedtrappes.

3. Kommissionen fastsætter de i stk. 1 og 2 omhandlede finansieringsregler samt beløbene og eventuelt de maksimale procentsatser for finansieringen af hver aktivitetstype.

4. Der kan ske samfinansiering i form af bidrag i naturalydelser. Naturalydelserne værdiansættes som fastsat i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

5. De fælles mål for samarbejdet og de administrative og finansielle betingelser vedrørende de tilskud, der tildeles de europæiske standardiseringsorganer, fastsættes i de rammeaftaler om partnerskab, der indgås mellem Kommissionen og organerne i overensstemmelse med finansforordningen og forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

Artikel 6 Forvaltning, iværksættelse og opfølgning

1. De bevillinger, der godkendes af budgetmyndigheden til finansiering af standardiseringsaktiviteter, kan også anvendes til at dække administrative udgifter i forbindelse med aktioner til forberedelse, opfølgning, kontrol, revision og evaluering, som er direkte nødvendige for virkeliggørelsen af denne afgørelses mål, herunder navnlig undersøgelser, møder, oplysnings- og formidlingsaktioner, udgifter i forbindelse med elektroniske informationsudvekslingsnetværk samt alle andre udgifter til administrativ og teknisk bistand, som Kommissionen måtte afholde til standardiseringsaktiviteter.

2. Kommissionen evaluerer regelmæssigt relevansen af de standardiseringsaktiviteter, der finansieres af Fællesskabet, på baggrund af behovene i forbindelse med Fællesskabets politikker og lovgivning.

Artikel 7 Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter, der finansieres i medfør af denne afgørelse, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til uregelmæssigheden og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95, forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og forordning (EF) nr. 1073/1999.

2. I forbindelse med fællesskabsaktioner, der finansieres i medfør af denne afgørelse, forstås uregelmæssighed i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, som enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse eller misligholdelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

3. De aftaler og kontrakter, der indgås som følge af denne afgørelse, skal indeholde bestemmelser om opfølgning og finansiel kontrol, der skal foretages af Kommissionen eller en bemyndiget repræsentant for denne, og om revision, der foretages af Revisionsretten, eventuelt på stedet.

Artikel 8

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand […] […]

FICHE FINANCIÈRE LÉGISLATIVE

Domaine(s) politique(s): Marché intérieur et compétitivité des entreprises Activité(s): Normalisation européenne |

DÉNOMINATION DE L’ACTION: FINANCEMENT DE LA NORMALISATION EUROPÉENNE |

1. LIGNE(S) BUDGÉTAIRE(S) + INTITULÉ(S)

020304 – Normalisation et rapprochement des législations – ainsi que le cas échéant d’autres lignes budgétaires pertinentes pour d’autres politiques.

2. DONNÉES CHIFFRÉES GLOBALES

2.1 Enveloppe totale de l’action (partie B): 134 millions d'euros en CE

2.2 Période d’application:

2006-2010

2.3 Estimation globale pluriannuelle des dépenses:

a) Échéancier crédits d'engagement/crédits de paiement (intervention financière) (cf. point 6.1.1)

Millions d'euros ( à la 3 e décimale)

Année 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Total |

Crédits d'engagement | 19 | 25 | 30 | 30 | 30 | 134 |

Crédits de paiement | 18.6 | 25 | 30 | 30 | 30 | 133,6 |

b) Assistance technique et administrative (ATA) et dépenses d’appui (DDA) (cf. point 6.1.2) (inclus dans les budgets annuels en tant que de besoin)

CE | - | - | - | - | - | - | - |

CP | - | - | - | - | - | - | - |

Sous-total a+b |

CE | 19 | 25 | 30 | 30 | 30 | - | 134 |

CP | 18.6 | 25 | 30 | 30 | 30 | - | 133,6 |

c) Incidence financière globale des ressources humaines et autres dépenses de fonctionnement : maintien du statu-quo (2A+3B+2C). (cf. points 7.2 et 7.3)

CE/CP | - | - | - | - | - | - | - |

TOTAL a+b+c |

CE | 19 | 25 | 30 | 30 | 30 | - | 134 |

CP | 18.6 | 25 | 30 | 30 | 30 | - | 133,6 |

2.4 Compatibilité avec la programmation financière et les perspectives financières

X La proposition est compatible avec la programmation financière existante pour 2006.

Pour les années 2007 à 2010, la proposition est compatible au nouveau cadre des perspectives financières 2007-2013, voir la Communication [COM(2004) 101] de la Commission de février 2004.

Cette proposition nécessite une re-programmation de la rubrique concernée des perspectives financières,

y compris, le cas échéant, un recours aux dispositions de l’accord interinstitutionnel.

2.5 Incidence financière sur les recettes

X Aucune implication financière (concerne des aspects techniques relatifs à la mise en œuvre d'une mesure).

3. CARACTÉRISTIQUES BUDGÉTAIRES

Nature de la dépense | Nouvelle | Participation AELE | Participation pays candidats | Rubrique PF |

DO | CND | NON | OUI | NON | N° 3 (en 2006) N° 1a (à partir de 2007) |

4. BASE JURIDIQUE

Article 95 et 157 du traité instituant la Communauté européenne

5. DESCRIPTION ET JUSTIFICATION

5.1 Nécessité d'une intervention communautaire

5.1.1 Objectifs poursuivis

La présente proposition a pour objectif de rationaliser, consolider et sécuriser dans la durée et dans le contexte du nouveau règlement financier les dépenses existantes en matière d’activités de normalisation européenne réalisées en soutien des politiques communautaires, notamment pour l’amélioration du marché intérieur et de la compétitivité des entreprises dans le cadre d’un développement durable.

5.1.2 Dispositions prises relevant de l’évaluation ex ante

Une évaluation d’impact préliminaire a été réalisée qui a conclu à un impact neutre de cette mesure qui consiste à renforcer, consolider, sécuriser et éventuellement simplifier une situation existante dans le cadre d’une nouvelle législation financière et de l’élargissement de la Communauté européenne (voir point 2 de la présente annexe). Comme prévu, une consultation a été menée auprès des parties intéressées (normalisateurs, industrie, Etats membres et AELE). L’ensemble des parties consultées a reconnu le bien fondé d’une telle proposition et la continuation des actions existantes telles que décrites au point 5.2.

5.2 Actions envisagées et modalités de l'intervention budgétaire

Actuellement, le financement des activités de la normalisation européenne vise essentiellement:

- des contrats de performance annuels avec CEN, CENELEC et ETSI pour améliorer le fonctionnement de leurs secrétariats centraux en terme de cohérence, d’efficacité, de qualité et de visibilité,

- l’amélioration de la qualité de la normalisation européenne, via l’évaluation par des consultants externes des projets de normes harmonisées et la traduction en tant que de besoin de leur version finale,

- l’élaboration de normes européennes ou autres produits de normalisation élaborés en soutien des politiques communautaires,

- la promotion et la visibilité du système européen de normalisation et des normes européennes.

D’autres activités peuvent être financées par exemple dans les domaines de l’assistance ou de la coopération technique vis-à-vis des pays tiers.

L’intervention budgétaire se fait essentiellement sur base de subventions sans appel à proposition pour les organismes européens de normalisation reconnus dans la directive 98/34/CE ou encore via l’appel au marché ou par le biais des subventions avec appel à proposition vis-à-vis d’autres entités.

5.3 Modalités de mise en œuvre

La gestion du budget de normalisation est de la responsabilité de la Commission. Ce budget est essentiellement exécuté sur la base des activités telles que décrites dans l’article 3 de la proposition.

Une assistance technique et administrative n’est pas exclue ; elle est partie intégrante des budgets annuels.

6. INCIDENCE FINANCIÈRE

6.1 Incidence financière totale sur la partie B (pour toute la période de programmation)

La ventilation par type d’actions se fait chaque année sur la base des estimations indiquées au point 2.3 et dans le cadre des Décisions annuelles de financement de la Commission qui fixe les montants, les taux de co-financement par type d’activité.

7. INCIDENCE SUR LES EFFECTIFS ET LES DÉPENSES ADMINISTRATIVES

Aucune incidence car maintien de la situation existante en matière de ressources humaines et de dépenses administratives (2A+3B+2C).

8. SUIVI ET ÉVALUATION

8.1 Système de suivi

Des évaluations récurrentes sont réalisées régulièrement par la Commission sur les différents types d’activités faisant l’objet d’un soutien financier communautaire (voir point 6.2 relatif à l’évaluation ex-ante).

8.2 Modalités et périodicité de l’évaluation prévue

Des évaluations ex-post sont prévues pour chaque type de financement chaque année. A titre d’exemple, le programme esap a fait l’objet d’une évaluation en 2003 ; en 2005, les contrats consultants seront évalués par des évaluateurs externes.

9. MESURES ANTIFRAUDE

Les dispositions de la réglementation financière relatives à l’exécution du budget, et plus particulièrement celles concernant les mesures de contrôle sont d’ores et déjà mises en œuvre.

Des mesures de contrôles systématiques des subventions sont prévues dans les conventions cadre de partenariat signées entre la Commission et les organismes européens de normalisation telles que des obligations de rapports, de décomptes financiers avec la possibilité d’exiger toutes pièces justificatives pour les dépenses pendant 5 ans après paiement de la facture finale relative à toute convention spécifique.

Des rapports d’audit sont requis de la part des bénéficiaires conformément aux dispositions du règlement financier.

Des contrôles sur pièces et sur place sont réalisés régulièrement par la Commission notamment pour s’assurer que le système d’enregistrement du nombre d’hommes/jours utilisés pour les activités de normalisation est fiable.

[1] CEN: Den Europæiske Standardiseringsorganisation, Cenelec: Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering, ETSI: Det Europæiske Institut for Telekommunikationsstandarder.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37, ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF, EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18.

[3] EFT L 36 af 7.2.1987, s. 31.

[4] EUT C 91 af 16.4.2003, s. 7.

[5] EFT C 150 af 28.5.1999, s. 624.

[6] EFT C 141 af 19.5.2000, s. 1.

[7] EFT C 66 af 15.3.2002, s. 1.

[8] Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002, EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

[9] EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

[10] EFT C af , s. .

[11] EFT C af , s. .

[12] EFT C af , s. .

[13] EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

[14] EUT C 91 af 16.4.2003, s. 7.

[15] EFT L 36 af 7.2.1987, s. 31. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

[16] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

[17] EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

[18] EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

[19] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[20] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.