52005PC0247

Forslag til Europa-ParlamentetS og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i overensstemmelse med punkt 3 i den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren /* KOM/2005/0247 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 6.6.2005

KOM(2005) 247 endelig

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i overensstemmelse med punkt 3 i den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002[1] giver mulighed for at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond gennem en fleksibilitetsmekanisme inden for et årligt loft på 1 mia. EUR, der ligger ud over de beløb, som er fastsat for de relevante udgiftsområder i de finansielle overslag. Betingelserne for, at der kan opnås støtte fra fonden, er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002[2].

På grundlag af den anmodning om støtte fra fonden, som er indgivet af Slovakiet, der er blevet ramt af en storm, anslås det, at de samlede skader udgør følgende beløb:

Direkte skader |

Slovakiet | 5 667 578 EUR |

I alt | 5 667 578 EUR |

I lyset af gennemgangen af anmodningen[3] og i betragtning af det maksimale støttebeløb, som fonden kan udbetale, samt mulighederne for omfordeling af bevillinger under det udgiftsområde, hvor der skal afholdes ekstraudgifter, foreslår Kommissionen, at der under Solidaritetsfonden frigives et beløb på 5 667 578 EUR , som skal anvendes under udgiftsområde 3 i de finansielle overslag.

Kommissionen vil fremlægge et ændringsbudget (ÆB) med henblik på at opføre de specifikke forpligtelsesbevillinger på budgettet for 2005 i overensstemmelse med punkt 4 i den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002.

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i overensstemmelse med punkt 3 i den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren[4], særlig punkt 3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond[5],

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fællesskabet har oprettet Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") for at vise solidaritet med befolkningen i katastroferamte områder.

(2) Slovakiet indgav den 24. januar 2005 en anmodning om anvendelse af fonden i forbindelse med en stormkatastrofe.

(3) Den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR.

(4) Stormen i Slovakiet i november 2004 opfylder kriterierne for anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 frigøres der et beløb på 5 667 578 EUR i forpligtelsesbevillinger under Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende .

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[1] EFT C 283 af 20.11.2002, s. 1.

[2] EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

[3] Meddelelse til Kommissionen med en analyse af anmodningen fra Slovakiet om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

[4] EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

[5] EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.