Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning vedrørende forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/32/EF med hensyn til svovlindholdet i skibsbrændstoffer om ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 /* KOM/2005/0212 endelig udg. - COD 2002/0259 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 17.05.2005 KOM(2005) 212 endelig 2002/0259 (COD) UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning vedrørende forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 1999/32/EF med hensyn til svovlindholdet i skibsbrændstoffer OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 2002/0259 (COD) UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning vedrørende forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 1999/32/EF med hensyn til svovlindholdet i skibsbrændstoffer 1. Baggrunden Sagsforløbet - Kommissionen fremsatte den 20. november 2002 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv[1] om ændring af direktiv 1999/32/EF med hensyn til svovlindholdet i skibsbrændstoffer med henblik på vedtagelse efter proceduren for fælles beslutningstagning, jf. EF-traktatens artikel 251. - Udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: den 14. maj 2003 - Udtalelse fra Europa-Parlamentets førstebehandling: den 4. juni 2003 - Vedtagelse af Rådets fælles holdning: den 9. december 2004 - Udtalelse fra Europa-Parlamentets andenbehandling: den 13. april 2005 Formålet med Kommissionens forslag Formålet med forslaget er at mindske svovlindholdet i skibsbrændstoffer og derved mindske skibenes emissioner af svovldioxid (SOx) og partikler, som er skadelige for menneskers sundhed og bidrager til forsuringen. Den fælles holdning indeholdt følgende svovlgrænser: - 1,5% svovlgrænse for brændstoffer for alle skibe i Østersøen (2006), Nordsøen og Den Engelske Kanal (2007), i overensstemmelse med de SOx-kontrolområder, der er vedtaget under MARPOL-konventionen - 1,5% svovlgrænse for brændstoffer, der anvendes af passagerskibe, som sejler i rutefart til/fra havne i EU (2006) - 0,1% svovlgrænse for brændstoffer, der anvendes af skibe, der sejler på indre vandveje, og af skibe, der ligger ved kaj i EU-havne (2010). 2. KOMMISSIONENS BEMÆRKNINGER 2.1. Generelle bemærkninger På plenarforsamlingen den 13. april 2005 vedtog Europa-Parlamentet 13 ændringsforslag ud af de forelagte 32. De 13 ændringer indgik alle i en kompromispakke, som Europa-Parlamentet og Rådet var nået til enighed om. Ændringerne ændrer ikke de svovlgrænser, der var nået til enighed om i den fælles holdning. Kommissionen kan godtage alle ændringerne fuldt ud. 2.2. Bemærkninger til de enkelte ændringer 2.2.1. Ændringer, som Kommissionen godtager Kommissionen godtager følgende ændringer, der vedrører visse betragtninger: ændring 1 og 2 (mindre omformulering af den miljø- og sundhedsmæssige begrundelse for direktivet); 3 (fjernelse af overflødig tekst vedrørende nationale emissionslofter); 23 (krav om, at der sættes stærkere ind for at finde internationale løsninger); 24 (angivelse af, at direktivet er det første skridt i en løbende proces); og 25 (skærpelse af formuleringen, hvad angår adgangen til brændstoffer med lavt svovlindhold). Med hensyn til direktivets dispositive del godtager Kommissionen følgende ændringer: - ændring 26 , der præciserer ikrafttrædelsesdatoen for SOx-kontrolområdet i Nordsøen - ændring 27 og 28 , som afspejler Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) krav med henblik på at sikre, at der er adgang til brændstof, der opfylder kravene - ændring 29, hvorefter skibe, der anvender strøm fra land, mens de ligger ved kaj i havne, undtages fra svovlgrænsen på 0,1% - ændring 30 , som kræver stadige emissionsreduktioner for og kontinuerlig overvågning af skibe, der som et alternativ anvender rensesystemer for udstødningsgasser - ændring 31 , hvorefter Kommissionen i sin 2008-evaluering skal overveje at fremsætte forslag om udpegelse af yderligere SOx-kontrolområder (under IMO) i EU’s have og om reduktion af svovlindholdet i disse områder til om muligt 0,5 %, under hensyntagen til den teknologiske udvikling og en cost-effectiveness-analyse, og - ændring 32 , hvor det hedder, at Kommissionen som led i 2008-evalueringen kan overveje at forelægge forslag om økonomiske instrumenter som alternative eller supplerende foranstaltninger. - This is another empty line. 2.3. Ændret forslag I henhold til EF-traktatens af 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som ovenfor angivet.
[1] KOM(2002)595 endelig (2002/0259 (COD))