P6_TA(2005)0228

Beskyttelse af mindretal og politikker mod diskrimination

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til beskyttelse af mindretal og ikke-diskriminationspolitikker i et udvidet Europa (2005/2008(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til målene om at udvikle Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og at gennemføre principperne om frihed, demokrati, beskyttelse af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union,

- der især henviser til artikel 13 i EF-traktaten, der angiver, at det er Fællesskabets opgave at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, til artikel 63 i EF-traktaten, der fastlægger rammen for asyl- og indvandringspolitikken, inden for hvilken integrationen af tredjelandsstatsborgere fremmes, og til det øvrige retsgrundlag for fællesskabshandling inden for dette domæne,

- der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, der videreudvikler den gældende ret, især ved at inkludere chartret om grundlæggende rettigheder, hvorved begrebet om grundlæggende rettigheder bringes endnu mere i forgrunden [1],

- der henviser til artikel 1-14 i forfatningstraktaten, som fastlægger områderne med delt kompetence og således giver EU opgaver på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder menneskerettigheder; der påpeger, at mindretalsrettigheder er et nøgleelement i de generelle menneskerettigheder,

- der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse [2], Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv [3] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår [4],

- der henviser til Kommissionens grønbog om ligestilling og ikke-forskelsbehandling i en udvidet Europæisk Union (KOM(2004)0379) og til de årsberetninger og temarapporter, der er vedtaget af Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (EUMC),

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0140/2005),

A. der henviser til, at der er forskel på beskyttelse af mindretal og bekæmpelse af forskelsbehandling; der bemærker, at ligebehandling er en grundlæggende rettighed for alle borgere, ikke et privilegium, og at tolerance bør være en generel livsholdning, ikke en tjeneste, som ydes nogen og ikke andre; der derfor påpeger, at alle former for forskelsbehandling skal bekæmpes med samme intensitet; der minder om, at nationale mindretal bidrager til Europas mangfoldighed,

B. der henviser til, at alle individer i Den Europæiske Union har lige ret og pligt til at være fuldgyldige, aktive og integrerede medlemmer af samfundet og er lige for loven; der henviser til, at enhver først og fremmest er en individuel og enestående person, og at et tilhørsforhold til et mindretal aldrig kan begrunde eller forklare hverken udelukkelse eller diskrimination eller en beslutning om at trække sig ud af samfundet,

Den politiske dimension og det presserende behov for anti-diskriminationspolitikker og beskyttelse af mindretal

1. mener, at det er af største betydning for den udvidede Union med 25 medlemsstater og 450 millioner indbyggere:

- at styrke forbindelserne mellem Unionens folk og det projekt, som den repræsenterer, samtidig med at der sker en styrkelse af følelsen af at høre til i Den Europæiske Union og af anerkendelsen af den enkeltes egen historie, kultur, identitet og særpræg,

- at skabe øget sammenhæng mellem aktioner og myndighedsudøvelse på lokalt, regionalt og nationalt plan og på EU-plan i overensstemmelse med subsidiairitetsprincippet,

- at implementere eksisterende lovgivning i god tid og således gennemføre direktiverne inden for området;

- at respektere princippet om tillid som nævnt i Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2004 om Kommissionens meddelelse om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union: Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på [5];

2. erindrer om, at politiske partier på europæisk plan i henhold til EF-traktatens artikel 191 er vigtige som en integrationsfaktor inden for Unionen; er på den baggrund bekymret over den stigende offentlige accept af stærkt racistiske, antisemitiske, islamofobiske og homofobiske udtalelser og handlinger fra fremtrædende politikere og regeringsmedlemmers side; opfordrer alle politiske partier til at bekræfte deres engagement i de europæiske partiers charter for et ikke-racistisk samfund, som blev vedtaget 5. december 1997; understreger, at de politiske partiers grundlæggende forudsætninger for en mindretalspolitik er:

- behovet for tilstrækkelig repræsentation i de politiske beslutningsprocesser,

- behovet for at sikre ligebehandling af mindretal med hensyn til uddannelse, sundhedsvæsen, sociale ydelser, retsvæsen og andre offentlige tjenester;

- behovet, for at Europa-Parlamentet afspejler den kulturelle og sproglige mangfoldighed i EU og dets medlemsstater (eftersom antallet af mandater pr. medlemsstat vil falde for hver efterfølgende udvidelse);

3. bemærker, at mindretalsspørgsmål i Unionen generelt ikke har været højt nok prioriteret på Unionens dagsorden og nu skal gives større opmærksomhed for at styrke effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet af de offentlige myndigheder på dette område; mener, at det fremtidige agentur for grundlæggende rettigheder i denne sammenhæng skal spille en vigtig rolle;

4. påpeger, at såvel den nylige udvidelse som fremtidige udvidelser har ført til og vil føre til et større antal medlemsstater, som er kendetegnet ved kulturel og sproglig mangfoldighed; mener derfor, at EU har et særligt ansvar for at sikre mindretals rettigheder;

5. understreger, at mindretalsrettigheder er en integreret del af de grundlæggende menneskerettigheder, og finder det nødvendigt, at der skelnes skarpt mellem (nationale) mindretal, indvandrere og asylansøgere;

6. opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere en politisk rammestandard for beskyttelse af nationale mindretal under skyldig hensyntagen til artikel 4, stk. 2, i rammekonventionen om beskyttelse af de nationale mindretal, hvori det hedder: "Parterne forpligter sig til om nødvendigt at tage passende forholdsregler med henblik på inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv at fremme den fulde og effektive ligestilling mellem personer, der tilhører et nationalt mindretal og personer, der tilhører flertallet. I denne henseende skal de tage passende hensyn til de særlige forhold, som personer, der tilhører nationale mindretal, lever under";

7. påpeger inkonsekvensen i politikkerne for mindretal – mens mindretalsbeskyttelse er en del af Københavnskriterierne, er der ingen standard for mindretalsrettigheder i fællesskabspolitikken, ligesom der ikke er nogen fællesskabsdefinition af, hvem der kan anses for at være medlem af et mindretal - bemærker, at der heller ikke findes nogen definition af mindretal i FN's erklæring om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal eller i den europæiske rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal; henstiller, at en sådan definition baseres på Europarådets henstilling 1201 (1993), som definerer "nationale mindretal" som personer i en stat, som:

- er bosiddende på statens territorium,

- igennem lang tid har haft faste og vedvarende bånd til denne stat,

- udviser særlige etniske, kulturelle, religiøse eller sproglige kendetegn,

- er tilstrækkeligt repræsentative, om end færre i antal end resten af befolkningen i den pågældende stat eller i en region af denne stat,

- er motiveret af et fælles ønske om at bevare det, som udgør deres fælles identitet, herunder deres kultur, deres traditioner, deres religion eller deres sprog;

8. mener, som det klart fremgår af de ovenfor beskrevne situationer:

- at der ikke findes nogen enkelt løsning til forbedring af situationen for alle mindretal i alle medlemsstaterne,

- at der kunne udvikles nogle fælles minimumsmål for offentlige myndigheder i EU, baseret på for de hidtil indhøstede erfaringer, herunder navnlig den bedste praksis og den sociale dialog, som er under udvikling i mange medlemsstater, og baseret på implementeringen af FN's konvention om civile og borgerlige rettigheder og FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination samt af Europarådets konventioner, herunder rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal, den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog og protokol nr. 12 til den europæiske menneskerettighedskonvention; erindrer endvidere om gennemførelsen af de principper, der er udviklet inden for rammerne af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), navnlig Lund-henstillingerne om nationale mindretals effektive deltagelse i det offentlige liv, Haag-henstillingerne om nationale mindretals ret til uddannelse og Oslo-henstillingerne om nationale mindretals sproglige rettigheder;

9. bemærker, at Kommissionen allerede har taget højde for disse standarder i forbindelse med Københavnskriterierne [6] under tiltrædelsesforhandlingerne med landene i Central- og Østeuropa, Cypern og Malta og med de nuværende tiltrædelses- og kandidatlande;

10. påpeger, at Unionen i forbindelse med implementeringen af en politik til beskyttelse af mindretal og til bekæmpelse af forskelsbehandling ikke må stille spørgsmålstegn ved sine medlemsstaters retlige og forfatningsmæssige struktur eller princippet om, at alle er lige for loven;

Manglerne i medlemsstaternes reaktioner på de tiltag, der er baseret på artikel 13 i EF-traktaten

11. bemærker med bekymring den utilfredsstillende gennemførelsesgrad for anti-diskriminationspolitikkerne, opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at fremskynde gennemførelsen af anti-diskriminationspolitikker, især med hensyn til at gennemføre direktiv 2000/43/EF og direktiv 2000/78/EF, og opfordrer indtrængende Kommissionen til blandt målene for 2007, der er Europæisk År for Lige Muligheder, at indføje behovet for at finde en hensigtsmæssig løsning på problemerne vedrørende:

- medlemsstaters sene eller ufuldstændige gennemførelse [7],

- undladelse af at oprette ligestillingsorganer [8],

- manglen på tilstrækkelige bestemmelser om ngo'ernes retsstilling,

- uddannelse og kompetenceopbygning, der er af den største vigtighed, for at anti-diskriminationslovgivningen kan være effektiv (der er et klart behov for at uddanne dommere, advokater, herunder interne ngo-advokater, osv. i de vigtigste bestemmelser og begreber, såsom definitionerne på direkte og indirekte forskelsbehandling, bevisbyrde, osv.),

- formidling af information og iværksættelse af en oplysningskampagne, idet direktivet kræver, at medlemsstaterne informerer folk om bestemmelserne i anti-diskriminationslovgivningen (inddragelse af ngo'er og arbejdsmarkedets parter er en forudsætning for at øge oplysningen og for at sikre, at informationen om de muligheder, som direktivet tilbyder, formidles til potentielle ofre for forskelsbehandling);

12. påpeger vigtigheden af at udvikle mekanismer til indsamling af data om racediskrimination i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen som et effektivt middel til identifikation, overvågning og opfølgning af politikker og tiltag til bekæmpelse af racediskrimination og fremme af racelighed,

13. bemærker, at fællesskabsretten ofte kun implementeres i begrænset omfang, hvilket hovedsagelig skyldes manglende kendskab til de sociale strukturer, mistro og skepsis blandt borgerne; mener, at medlemsstaterne, med udgangspunkt i lovgivning, kollektive aftaler eller praksis bør opmuntre arbejdsgivere i den offentlige og private sektor til programmatisk og systematisk at fremme princippet om lighed og ikke-forskelsbehandling på arbejdspladsen og i arbejdsvilkårene, adgangen til beskæftigelse og karriereudvikling samt med hensyn til aflønning og erhvervsuddannelse;

14. går ind for en integreret tilgang til ligestilling og ikke-forskelsbehandling og for, at disse begreber integreres i relevante EU-politikker; mener, at målet er at sikre, at medlemsstater forholder sig på en effektiv og passende måde til den stigende mangfoldighed i deres samfund;

15. hilser den i ovennævnte grønbog foreslåede feasibility-undersøgelse velkommen som et vigtigt skridt på vejen hen imod fælles standarder for beskyttelse i hele EU og går ind for yderligere EU-lovgivning, som fremmer lighed i forbindelse med levering af varer og tjenester ved at forbyde forskelsbehandling på grund af handicap, religion, seksuel orientering og alder;

16. finder, at det på baggrund af globaliseringen, hvor økonomisk virksomhed ikke er underlagt geografiske begrænsninger, og hvor kapitalens og arbejdskraftens bevægelighed har antaget et hidtil uset omfang, ikke længere er muligt at anskue spørgsmålene om lighed og afskaffelse af diskriminering ud fra et rent "europæisk synspunkt"; påpeger, at de produkter, der oversvømmer verdensmarkederne, ofte er et resultat af en overudnyttelse af arbejdskraften (som fører til ulovlig indvandring), og at de mere udviklede regioner (USA, EU) "importerer" videnskabelig arbejdskraft fra de mindre udviklede sydlige regioner, hvilket gør det umuligt at få bugt med "underudviklingen";

17. mener, at Unionen i forståelse med sine medlemsstater og under anvendelse af eksisterende retsgrundlag bør prioritere en sammenhængende integrationspolitik gennem vedtagelse af lovgivningsmæssige foranstaltninger og tilvejebringelse af økonomisk støtte;

18. finder, at det som anført i Haag-programmet er nødvendigt at fjerne hindringer for integration af borgere fra tredjelande, og opfordrer til større koordination af nationale integrationspolitikker og EU-initiativer på dette område; de fælles grundprincipper for en sammenhængende europæisk ramme for integration bør tage højde for det forhold, at integration:

- er en kontinuerlig tovejsproces, der omfatter såvel lovligt bosatte tredjelandsborgere som værtssamfundet

- omfatter mere end blot bekæmpelse af forskelsbehandling

- indebærer respekt for Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og menneskerettighederne

- kræver grundlæggende kvalifikationer for deltagelse i samfundet

- bygger på et regelmæssigt samspil og en interkulturel dialog mellem alle medlemmer af samfundet inden for fælles fora og aktiviteter for at fremme gensidig forståelse

- udstrækker sig til en række politiske områder, herunder beskæftigelse og uddannelse;

er enigt med Det Europæiske Råd i, at det er nødvendigt at fremme en struktureret udveksling af erfaringer og oplysninger om integration;

Mindretal, der diskrimineres af forskellige grunde, herunder race, etnisk oprindelse, seksuel orientering, religion, handicap og alder

19. bifalder de tilsagn, Kommissionen afgav i sin meddelelse om lige muligheder for handicappede: en europæisk handlingsplan (KOM(2003)0650), som er en opfølgning af Det Europæiske Handicapår 2003, og bifalder især Kommissionens vedtagelse af en europæisk handlingsplan for handicappede; anmoder om en styrkelse af handlingsplanens målsætninger og værktøjer med henblik på at integrere principperne om integrering af handicapaspektet, forbud mod forskelsbehandling og forbedring af adgangsforhold i EU's initiativer, herunder navnlig lovgivningsinitiativer;

20. advarer mod mulige diskriminerende bivirkninger ved foranstaltninger mod kriminalitet og terrorisme, da undersøgelser tyder på, at der er fem til seks gange større sandsynlighed for, at etniske mindretal bliver gjort til genstand for politiaktioner, identitetskontrol m.v.;

21. opfordrer Den Europæiske Unions institutioner, medlemsstaterne, alle europæiske demokratiske politiske partier, civilsamfund og deres organisationer til:

- at fordømme alle antisemitiske handlinger og ytringer, antimuslimsk og antikristen adfærd, genfremsættelse af holocaustbenægtende teorier, benægtelse og bagatellisering af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser

- at fordømme enhver form for intolerance, opfordring til racehad, chikane og racistisk vold,

- at fordømme alle voldshandlinger, der er motiveret af religiøst eller racerelateret had eller intolerance, herunder angreb på alle religiøse steder og helligdomme

- at fordømme alle homofobiske eller transfobiske voldshandlinger, herunder chikane, ydmygelse og verbal eller fysisk misbrug fra såvel statens som enkeltindividers side [9]

- at fordømme det forhold, at forskelsbehandling af religiøse og etniske grunde fortsætter på forskellige planer til trods for de vigtige foranstaltninger, Den Europæiske Union har vedtaget i medfør af EF-traktatens artikel 13; gør i denne forbindelse særligt opmærksom på retssystemets diskrimination af folk fra mindretalsgrupper;

22. understreger på ny, at forskelsbehandling på grund af religion er forbudt; opfordrer medlemsstaterne samt tiltrædelses- og kandidatlandene til at sikre fuld religiøs frihed og samme rettigheder for alle religioner; understreger dog på ny, at religionsfrihed ikke retfærdiggør forskelsbehandling, f.eks. på uddannelsesområdet;

23. er opmærksom på den forskelsbehandling og homofobi, som fortsat gennemsyrer det offentlige rum og opfordrer Unionen til at fastholde et pres på alle medlemsstater for at få dem til at overholde de internationale og de europæiske menneskerettigheder;

24. føler, at der er et behov for tiltag over for den stigende homofobi; bemærker med bekymring den stigende vold over for homoseksuelle, eksempelvis i form af mobning i skoler og på arbejdspladser, fremsættelsen af hadefulde kommentarer fra religiøse og politiske lederes side, den mindskede adgang til sundhedsvæsenet (f.eks. udelukkelse fra forsikring og begrænsede muligheder for at få organer til organtransplantation) og den mindskede adgang til arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om hindringer for gifte eller retligt anerkendte homoseksuelle pars fri bevægelighed inden for EU;

25. bemærker, at den voksende arbejdsløshed og fattigdom, som i de seneste år har kunnet konstateres midt i de europæiske samfund, har skabt en særlig situation kendetegnet af ulighed og forskelsbehandling;

26. påpeger den høje ledighed blandt ældre og handicappede arbejdstagere som følge af, at de har sværere ved at få adgang til uddannelsesprogrammer og nye jobmuligheder;

27. opfordrer arbejdsmarkedets parter til at gøre en væsentlig indsats for at eliminere forskelsbehandling på grund af handicap eller alder og at sikre en markant bedre adgang til arbejdsmarkedet;

28. er overbevist om, at denne indsats også bør omfatte fremme af dialog og samarbejde mellem de forskellige samfundsgrupper på lokalt og nationalt niveau, herunder dialog og samarbejde mellem de forskellige kulturelle, etniske og religiøse grupper; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at inddrage og konsultere interessenter ved udarbejdelsen af love til bekæmpelse af forskelsbehandling;

29. opfordrer Rådet og Kommissionen og medlemsstaternes lokale, regionale og nationale myndigheder til at koordinere deres foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, herunder antisemitisme, islamofobisk/muslimfjendtlig og romafjendtlig adfærd, romafobi og islamofobi og angreb på mindretalsgrupper, herunder romaer, tredjelandsstatsborgere og statsløse, for at værne om principperne om tolerance og ikke-forskelsbehandling og fremme social, økonomisk og politisk integration af alle med bopæl i Unionen;

30. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at sikre, at børn af flygtninge, asylsøgere og indvandrere integreres effektivt i uddannelsessystemerne;

Forskelsbehandling på grund af køn

31. påpeger, at kvinder fortsat udsættes for forskelsbehandling på forskellige områder i dagliglivet trods den gældende lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling;

32. finder det dybt skuffende, at lønforskellene mellem mænd og kvinder efter et kvart århundrede med ligebehandlingspolitikker næsten er uændrede; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om den aktuelle lønforskelssituation i hver enkelt medlemsstat inden udgangen af 2005;

33. påpeger, at selv om der er gjort fremskridt for så vidt angår kvinders beskæftigelse, får kvinder på trods af deres høje uddannelsesniveau fortsat lavere løn end mænd for samme arbejde, og de betragtes fortsat med mistro af arbejdstagere i forbindelse med graviditet og moderskab; henleder også opmærksomheden på tilfældene af sexchikane, hvor kvinder finder det vanskeligt at klage af frygt for offentlig ydmygelse eller afskedigelse;

34. understreger betydningen af at fokusere på kønsaspektet i forbindelse med alle grupper, der er udsat for forskelsbehandling, idet kvinderne i disse grupper ofte konfronteres med særlige problemer;

35. opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle en metodologi til undersøgelse af det indbyrdes forhold mellem etnicitet og køn og til identificering af de mange forskellige former for diskrimination mod kvinder og piger og disse diskriminationsformers indvirkning på dem, således at denne metodologi kan tjene som grundlag for udformningen og gennemførelsen af retlige instrumenter, politikker og programmer;

36. henleder opmærksomheden på, at kvinder, der tilhører nationale mindretal (navnlig roma- og sinti-mindretallene) eller er indvandrere, lider under mange forskellige former for diskrimination, hvorfor der er behov for en sammenhængende politisk indfaldsvinkel;

37. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til navnlig at være opmærksomme på situationen for kvinder fra nationale eller religiøse mindretal, idet disse kvinder ofte er udsat for diskrimination, ikke blot fra befolkningsflertallet, men også fra medlemmer af deres eget mindretal; medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til beskyttelse af disse kvinders rettigheder; sådanne foranstaltninger bør omfatte løbende information af kvinder fra mindretal om de rettigheder for alle, navnlig kvinder, der er garanteret i fællesskabsretten og national ret;

Romaerne

38. mener, at denne gruppe har brug for særlig beskyttelse, eftersom den med udvidelsen af Unionen er et af de største mindretal i EU og som gruppe har været historisk marginaliseret og forhindret i at udvikle sig inden for visse vigtige områder, og bemærker, at romaernes kultur, historie og sprog ofte negliceres eller nedvurderes;

39. bemærker, at romaerne udsættes for raceadskillelse i uddannelsessystemet og ofte med urette anbringes på skoler for psykisk handicappede, forfordeles i forbindelse med tildeling af boliger og serviceydelser fra sundhedsvæsenet og det offentlige generelt, har en høj arbejdsløshedsprocent og ofte bliver nægtet deres rettigheder af offentlige myndigheder, ligesom de er politisk underrepræsenterede;

40. ser med tilfredshed på offentliggørelsen af ovennævnte grønbog, der beskæftiger sig med de problemer, som romaerne står over for i et udvidet EU, organiseringen af en workshop for nationale myndigheder om, hvordan strukturfondene kan anvendes til at bistå romaerne og andre dårligt stillede grupper, og lanceringen af en særlig praktikopholdsordning for romaer i Kommissionen; mener imidlertid, at de mest udtalte problemer også kunne tages op ved:

- implementering af fælles integrationsprojekter mellem de medlemsstater, hvor medlemmerne af denne gruppe lever, for i løbet af 10 år at løse romaernes mest presserende problemer,

- fremme af fælles projekter finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,

- fremme af viden om sproget i de lande, hvor medlemmer af denne gruppe lever, og støtte til bevarelsen af romaernes sprog og kulturelle arv som en måde til at styrke deres egen kultur og selvopfattelse

- forbedring af adgangen til beskæftigelse, boliger, sociale serviceydelser og pensionsordninger;

Nye og etablerede indvandrere

41. mener, at de seneste indvandrere kan opleve særlige former for forskelsbehandling, som vil adskille sig i visse henseender fra den forskelsbehandling, som opleves af etablerede EU-borgere, der tilhører etniske mindretal og er anden, tredje og fjerde generations indvandrere;

42. anser det for vigtigt at skelne mellem mindretal af indvandrerbaggrund og traditionelle nationale og etniske mindretal, som er naturligt hjemmehørende i det område, hvor de lever;

43. mener, at det mest presserende behov for mindretal med indvandrerbaggrund er at blive integreret i samfundet så hurtigt som muligt, bl.a. ved at medlemsstaterne yderligere forenkler proceduren for opnåelse af statsborgerskab, samtidig med at det sikres, at integrationen ikke bliver til en uønsket assimilering eller underminerer gruppeidentiteten for personer, der lever på medlemsstatens område; finder det lige så vigtigt at anerkende den ret, som enhver, der er født og bor i en medlemsstat, har til at få adgang til statsborgerskab;

Sproglige mindretal

44. mener, at grupper af mennesker, som tilhører sproglige mindretal, skal gøres til genstand for særlig opmærksomhed, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at behandle dem i overensstemmelse med principperne i det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog, rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og de tidligere nævnte Haag- og Lund-henstillinger;

Traditionelle eller etniske mindretal, der bor på en medlemsstats område

45. mener, at effektiv deltagelse i beslutningstagningen på grundlag af nærheds- og selvstyreprincipperne er en af de mest effektive måder at håndtere problemerne med traditionelle mindretalsgrupper på i overensstemmelse med den eksisterende bedste praksis inden for Unionen; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal uden yderligere forsinkelse;

46. mener, at traditionelle nationale mindretalsgrupper har særlige behov, som adskiller sig fra andre mindretalsgruppers behov, at de offentlige politikker bør være mere målrettede, og at Unionen skal varetage disse behov på en mere hensigtsmæssig måde, eftersom der efter udvidelsen nu er et betydeligt antal af sådanne samfund i Unionen;

Statsløse med fast bopæl i medlemsstaterne

47. påpeger, at personer, som ikke er statsborgere i nogen stat, men har fast bopæl i en medlemsstat, befinder sig i en unik situation i EU, og anmoder de berørte medlemsstater om at gøre alt, hvad de kan, for at opmuntre dem til at antage deres lands statsborgerskab for at give dem mulighed for at nyde alle de rettigheder, som unionsborgerskab er forbundet med;

48. anmoder medlemsstaterne om at anvende princippet om nationale mindretals effektive deltagelse i det offentlige liv som fastlagt i artikel 15 i rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og i Lund-henstillingerne, på de grupper af statsløse, der bor på deres område, som en forudsætning for deres integration, og om at forenkle og fremskynde proceduren til opnåelse af statsborgerskab for så hurtigt som muligt at give EU-borgerskab til flertallet af dem, som endnu ikke besidder det;

Lovgivningsforanstaltninger, der skal træffes inden forfatningstraktatens ikrafttræden

49. lykønsker Kommissionen med dens arbejde med artikel 13 og anmoder Kommissionen om at fortsætte med at implementere en sammenhængende generel strategi for de problemer, som Unionens mindretal står over for, ved at fortsætte med at håndhæve eksisterende anti-diskriminationslovgivning og overveje eventuelle yderligere tiltag baseret på følgende traktatartikler:

a) artikel 13 om anti-diskriminationspolitik; ved at anvende dette retsgrundlag, som er det mest vidtrækkende for så vidt angår beskyttelse af mindretal, kan Unionen på basis af egne erfaringer udbygge følgende initiativer, der allerede er implementeret, og styrke forskellige artikler i rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal, som f.eks. artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 2 og 3 og artikel 6 og 8,

b) artikel 18 i EF-traktaten, der beskæftiger sig med fri bevægelighed og opholdsret, kan tjene som et stærkt grundlag for at lette bevægeligheden for folk, der tilhører mindretal, hvorved det undgås, at de isoleres, at der skabes nye "ghettoer", eller at de tvinges til at lade sig assimilere,

c) artikel 49, 95 og 151 i EF-traktaten kan tilvejebringe et stærkt grundlag i Unionen for at sikre de principper, der er indarbejdet i artikel 9 i rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal, som f.eks. ytringsfrihed eller retten til ikke at blive udsat for forskelsbehandling i forbindelse med adgangen til medierne,

d) artikel 65 i EF-traktaten og artikel 31 i EU-traktaten, der beskæftiger sig med retligt samarbejde og bistand og omfatter de samme områder som artikel 10, stk. 3, i rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal, er af største vigtighed for et medlem af et mindretal, der søger bistand, hvad enten det er i civile sager eller kriminalsager,

e) artikel 62 i EF-traktaten, der beskæftiger sig med migrationspolitikken, der fortsat er ufuldstændig seks år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden (der skal tages hensyn til, at lovlige migranter har behov for at blive integreres i samfundet),

f) artikel 137, stk. 1, litra g), h), i) og j), der beskæftiger sig med beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere, integration af personer, der udelukkes fra arbejdsmarkedet, og bekæmpelse af social udstødelse, vil være et stærkt grundlag for nye initiativer, der fokuserer på mindretal,

g) artikel 149 i EF-traktaten om forbedring af adgangen til uddannelse kan, via uddannelse, bidrage til at fremme integrationen af mindretal i samfundet som bestemt ved artikel 12 og 14 i rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal,

h) artikel 151 og 163 i EF-traktaten, der beskæftiger sig med kultur og forskning, kan være af betydning for udvikling af fælles programmer for mindretal inden for disse områder (som bestemt i artikel 12 i rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal);

50. anmoder Rådet om at forhandle sig til rette om Kommissionens forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad [10]; mener, at rammeafgørelsen vil være et vigtigt skridt hen imod etableringen af et lovgrundlag for at gøre racistisk og fremmedfjendtlig vold til en strafbar handling i hele EU og anerkende racistiske/fremmedhadske motiver som skærpende omstændigheder, der indebærer en forhøjelse af straffen; henviser til sin beslutning af 4. juli 2002 [11], som støttede Kommissionens forslag; bifalder den beslutning, som Rådet (retlige og indre anliggender) traf den 24. februar 2005 om at tage den tidligere blokerede rammeafgørelse op til fornyet overvejelse;

Fremtidige økonomiske og finansielle foranstaltninger

51. mener, at Unionen bør supplere medlemsstaternes foranstaltninger på lokalt, regionalt og nationalt plan med tilstrækkelig finansiering:

- ved at udforme en omfattende strategi til bekæmpelse af forskelsbehandling af mindretal ved hjælp af strukturfondene, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF) og Equal-fællesskabsinitiativet

- ved at etablere nye pilotprojekter og solidaritetsnetværk på basis af de traktatartikler, der er nævnt i punkt 50, og passende initiativer med de tredjelande, hvorfra mindretallene kom

- ved at indarbejde ikke-diskriminationsaspektet i alle de europæiske strukturfonde og ved aktivt at fremme ESF som et instrument til gennemførelse af direktiv 2000/78/EF og 2000/43/EF

- ved at genindføre finansiering af transnationale initiativer inden for ikke-diskrimination og social integration i forslaget om indførelse af Progress-programmet (KOM(2004)0488)

- ved at gøre det lettere for ngo'er, der repræsenterer de personer, der er dækket af EF-traktatens artikel 13, at modtage støtte fra de europæiske strukturfonde og navnlig fra ESF;

opfordrer i denne sammenhæng medlemsstaterne til at lægge nogle af deres beslutningsbeføjelser med hensyn til strukturfondene ud til regionale og lokale myndigheder i overensstemmelse med Unionens decentraliseringspolitik;

Gennemførelsesforanstaltninger og tilbagemeldingsmekanisme

52. ser med tilfredshed på de seneste initiativer, som Kommissionen har taget inden for dette område, nemlig:

- kommissionsformandens etablering af en kommissærgruppe for grundlæggende rettigheder, der skal spille en afgørende rolle ved at bidrage til beskyttelse af mindretal og ikke-forskelsbehandling,

- etablering af en tværtjenstlig gruppe, der samler repræsentanter for 14 af Kommissionens tjenestegrene;

53. kræver, at der indsamles data om direkte og indirekte forskelsbehandling (f.eks. vedrørende andelen af personer hidrørende fra nationale mindretal blandt fatttigdomstruede, beskæftigede, ledige, deres uddannelsesniveau osv.) med henblik på at sikre behørig feedback om effektiviteten af medlemsstaternes politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling og beskyttelse af mindretal;

54. opfordrer medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet i deres handlingsplaner for udryddelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad og hertil knyttet intolerance og til navnlig at udvikle kønsfølsomme og kønsspecifikke retningslinjer og indikatorer samt anvende kønsopdelte data på alle niveauer;

55. opfordrer indtrængende til etablering af særlige enheder inden for medlemsstaternes, tiltrædelses- og kandidatlandenes retshåndhævende myndigheder til imødegåelse af racistisk motiverede kriminelle handlinger og racistiske gruppers aktiviteter; disse enheder bør opsætte systemer til overvågning, klassificering, registrering og opfølgning af racistiske episoder, som de får kendskab til; henstiller til videreudvikling af retningslinjer for EUMC's indsamling af data om racistiske episoder i overensstemmelse med retningslinjerne for databeskyttelse i fællesskab med de retshåndhævende myndigheder som f.eks. politiet og den offentlige anklagemyndighed; opfordrer til udvikling af alternative mekanismer til indsamling af data om f.eks. racistisk kriminalitet;

56. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at personer, der varetager offentlige tjenesteydelser og rådgivning, er klar over de særlige problemer, der gør sig gældende for kvinder fra etniske mindretal og indvandrerkvinder, og at de pågældende personer får en oplæring i bekæmpelse af racisme, der omfatter et perspektiv, der tager hensyn til forskellen mellem mænd og kvinder;

57. bekræfter sin overbevisning om, at erindring og uddannelse er vitale elementer i bestræbelserne på at gøre intolerance, forskelsbehandling og racisme til noget, der hører fortiden til, og opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke kampen mod alle former for forskelsbehandling ved:

- at udvikle evnen til at forhindre og tage sig effektivt af forskelsbehandling, især ved at styrke organisationers handlemuligheder og støtte udveksling af oplysninger og god praksis og oprettelse af netværk på europæisk plan, idet der tages højde for de særlige karakteristiske træk ved de forskellige former for diskrimination,

- at fremme og udbrede de værdier og fremgangsmåder, der ligger til grund for kampen mod forskelsbehandling, herunder gennem anvendelse af og støtte til oplysningskampagner, eftersom det mener, at det er lige så vigtigt at forebygge forskelsbehandling som at bekæmpe den;

- tilskynde til uddannelse af lærere på en sådan måde, at det bliver lettere for dem at undervise i skolerne om såvel behovet for at bekæmpe racisme, antisemitisme og intolerance som fordelene ved kulturel mangfoldighed, navnlig den, som opstår i forbindelse med indvandring;

58. opfordrer medlemsstaterne til at indføre retlig beskyttelse mod forskelsbehandling på de områder, der er anført i EF-traktatens artikel 13, herunder positive foranstaltninger, der tager hensyn til kønsaspektet;

59. er overbevist om, at der i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør være et tæt samarbejde mellem repræsentanter for mindretal og lokale, regionale, nationale og europæiske institutioner; mener, at et sådant samarbejde bør være baseret på:

- klar benchmarking for at gøre det muligt at undersøge, om den foranstaltning, der er truffet, er i overensstemmelse med de standarder, der tidligere er defineret,

- den åbne koordinationsmetode, hvorved forskellige medlemsstaters myndigheder og repræsentanter fra de europæiske institutioner mødes og udveksler god praksis;

60. anmoder under henvisning til EF-traktatens artikel 262 og 265 Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at afgive udtalelse om de spørgsmål vedrørende mindretalsbeskyttelse og anti-diskriminationspolitikker, som rejses i denne beslutning; opfordrer de to udvalg til at afgive en sådan udtalelse senest medio 2006 og at fokusere på den særlige rolle, som de regionale eller lokale myndigheder kan spille og de forskellige økonomiske og sociale komponenter af et organiseret civilsamfund;

61. mener, at det er af den største vigtighed, at agenturet for grundlæggende rettigheder bliver et nyttigt værktøj til samarbejde med de europæiske institutioner, tæt koordineret med nationale institutioner, der beskæftiger sig med grundlæggende rettigheder; mener, at agenturet også bør overvåge virkningen af de politikker, der er omtalt i denne beslutning, og regelmæssigt rapportere til Europa-Parlamentet og nationale parlamenter;

62. opfordrer Kommissionen til at påbegynde en vurdering af anvendelsen af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF med det formål at styrke EU's anti-diskriminationsforanstaltninger og organisere en stor konference, der involverer alle de berørte aktører, især politiske repræsentanter og repræsentanter for offentlige institutioner på nationalt, regionalt og lokalt plan og for ngo'er og foreninger, der er aktive inden for dette område;

*

* *

63. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemslandenes, tiltrædelses- og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget.

[1] Når først traktaten om en forfatning for Europa træder i kraft, vil udtrykket "mindretal" for første gang forekomme i primær ret i to bestemmelser: Artikel 21 i chartret (art. II-81 i forfatningen), der forbyder al forskelsbehandling baseret på "medlemskab af et nationalt mindretal"; artikel I-2 i forfatningen, der henviser til "menneskerettigheder, herunder rettigheder, som personer, der tilhører mindretal, har" som én af de værdier, hvorpå "Unionen er grundlagt". Forfatningen siger også, at Unionen skal "bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og skal fremme social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationer og beskyttelse af barnets rettigheder" (artikel I-3, stk. 3, nr. 2).

[2] EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

[3] EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

[4] EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15.

[5] EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 408.

[6] Et af de tre Københavnskriterier er at have stabile institutioner, som garanterer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal.

[7] Kommissionen har allerede iværksat overtrædelsesprocedurer mod en række medlemsstater på grund af manglende meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF. Der forventes snarest at blive iværksat yderligere overtrædelsesprocedurer for "manglende overensstemmelse" (ufuldstændig eller ukorrekt gennemførelse).

[8] Kommissionen er betænkelig ved den manglende oprettelse af fungerende ligestillingsorganer som krævet af direktiv 2000/43/EF i en række medlemsstater. I nogle af de tilfælde, hvor sådanne organer er blevet oprettet, er der desuden tvivl om deres uafhængighed og mulighed for at fungere effektivt.

[9] Eksempler på homofobiske hadforbrydelser omfatter sømbomben i London i 1999, overfaldene på marcher arrangerer af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle i Polen og Bosnien i 2004 og det modbydelige angreb på Sebastien Nouchet, som blev brændt levende i sin hjemby i Frankrig i 2004.

[10] EFT C 75 E af 26.3.2002, s. 269.

[11] EUT C 271 E af 12.11.2003, s. 558.

--------------------------------------------------