52005DP0264

Europa-Parlamentets afgørelse om forslag til anmodning om beskyttelse af Umberto Bossis immunitet og privilegier (2004/2203(IMM))

EU-Tidende nr. 157 E af 06/07/2006 s. 0055 - 0056


P6_TA(2005)0264

Beskyttelse af Umberto Bossis immunitet

Europa-Parlamentets afgørelse om forslag til anmodning om beskyttelse af Umberto Bossis immunitet og privilegier (2004/2203(IMM))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til anmodning af 3. august 2004 indgivet af en advokat på vegne af Umberto Bossi om beskyttelse af hans immunitet i forbindelse med en verserende straffesag ved retten i Padova, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 13. september 2004,

- der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende Det Europæiske Fællesskabs privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

- der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986 [1],

- der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

- der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0209/2005),

A. der henviser til, at Umberto Bossi var medlem af Europa-Parlamentet i den fjerde valgperiode (mandatet påbegyndt den 19. juli 1994, mandatet prøvet den 15. november 1994, mandatet udløbet den 19. juli 1999) og i den femte valgperiode (mandatet påbegyndt den 20. juli 1999, mandatet prøvet den 15. december 1999, mandatet udløbet den 10. juni 2001 på grund af uforenelighed),

B. der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv [2],

C. der henviser til, at den immunitet mod retsforfølgning, som Europa-Parlamentets medlemmer nyder, også omfatter immunitet mod civile søgsmål,

1. vedtager at beskytte Umberto Bossis immunitet og privilegier;

2. henstiller i medfør af ovennævnte protokols artikel 9 og under hensyn til retssagen i den relevante medlemsstat, at det fastslås, at den pågældende sag ikke bør fortsætte; opfordrer derfor retten til at drage de nødvendige konklusioner;

3. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til retten i Padova.

[1] Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.

[2] Artikel 9 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.

--------------------------------------------------