[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 13.10.2005

KOM(2005) 494 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Kommissionens bidrag til tænkepausen og tiden derefter:Plan D for demokrati, dialog og debat

1. INDLEDNING

Ved afslutningen af Det Europæiske Råds møde den 18. juni 2005 vedtog stats- og regeringscheferne en erklæring om "ratifikationen af traktaten om en forfatning for Europa" . I erklæringen fastslog de, at det er nødvendigt med en "tænkepause" efter det franske og det nederlandske nej til den europæiske forfatning.

Stats- og regeringscheferne udstak retningslinjer for, hvilken form for debat medlemsstaterne kan organisere: "Denne tænkepause vil blive udnyttet til en bred debat i alle vore lande, der både skal omfatte borgerne, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, de nationale parlamenter og de politiske partier" . De fastslog også, at EU-institutionerne skal "yde deres bidrag" , og at Kommissionen i denne forbindelse har "en særlig rolle at spille" . Formålet med denne meddelelse er at efterkomme stats- og regeringschefernes anmodning.

Europa-Kommissionen har bakket kraftigt op om ratifikationen af forfatningen og har ydet støtte til alle medlemsstaterne i forbindelse med deres informationskampagner. De enkelte kommissærer har deltaget aktivt i de nationale debatter. Kommissionen mener stadig, at forfatningen ville være et vigtigt fremskridt hen imod at gøre EU mere demokratisk, åbent, effektivt og stærkere over for resten af verden. Kommissionen beklager derfor, at det under de nuværende omstændigheder ikke er sandsynligt, at forfatningen vil blive ratificeret inden for en overskuelig fremtid. Så længe ratifikationsprocessen ikke er afsluttet, mener Kommissionen ikke, at den generelle balance, som er opnået i forfatningen, bør undergraves af en stykvis gennemførelse af dele af teksten. Den mener, at tænkepausen i første omgang bør bruges til en bred og intensiv debat om europæiske politikker. En vision om Europas fremtid skal bygge på et klart billede af borgernes behov og forventninger. Det er formålet med Plan D .

2. MÅLENE FOR PLAN D

KOMMISSIONEN HAR FORESLÅET EN Plan D for demokrati, dialog og debat, ikke som en redningsaktion for forfatningen, men for at fremme en bredere debat mellem EU's demokratiske institutioner og borgerne. Planen skal ses som et supplement til de eksisterende eller foreslåede initiativer og programmer inden for bl.a. uddannelse, ungdom, kultur og fremme af aktivt medborgerskab i Europa.

Plan D skal ses i sammenhæng med handlingsplanen for forbedring af formidlingen af EU[1], som sigter mod at forbedre den måde, hvorpå Kommissionen fremlægger sine aktiviteter for omverdenen, og i sammenhæng med den kommende hvidbog om kommunikationsstrategier og demokrati, som bliver startskuddet til en høringsproces om principperne bag kommunikationspolitikken i EU og områderne for samarbejde med de andre EU-institutioner og –organer. Sammen med Plan D opstiller disse initiativer en langsigtet plan for, hvordan man kan styrke det europæiske demokrati og støtte fremkomsten af en europæisk offentlig sfære, hvor borgerne får de oplysninger og de redskaber, som de har brug for for at kunne deltage aktivt i beslutningstagningen og føle medejerskab for det europæiske projekt.

Genoprettelse af den offentlige tillid til EU

I betragtning af den faldende tillid til de politiske systemer mener Kommissionen, at det er vigtigt at sikre, at borgerne i EU fortsat har tillid til og deltager i det repræsentative demokrati. Den seneste Eurobarometer-undersøgelse[2] viser, at offentlighedens tilslutning til EU er faldet støt i de seneste måneder. Både med hensyn til tillid, image og vurderingen af EU-medlemskab er alle indikatorerne faldet. Der er sket et tilsvarende fald i offentlighedens tilslutning og tillid til den nationale politiske proces. Mens der stadig er 54 % af EU-borgerne, der støtter medlemskab af EU, er EU's image i borgernes øjne blevet stadig dårligere, og kun 47 % af svarpersonerne gav et positivt svar. Tilliden til EU er også faldet; mens 50 % af borgerne i efteråret 2004 gav udtryk for, at de havde tillid til EU, var tallet faldet til 44 % i foråret 2005.

Borgerne skal føle, at EU giver en merværdi, og at de kan påvirke den måde, beslutningerne træffes på. På nuværende tidspunkt mener 53 % af EU-borgerne ikke, at deres stemme bliver hørt i EU2. Men når de bliver spurgt om, hvilken rolle de mener, at Den Europæiske Union skal spille om fem år, ønsker 49 %, at den skal spille en større rolle, mens kun 14 % ønsker, at den skal være mindre aktiv på vigtige politikområder. Det betyder, at der er behov for et EU, som er mere lydhørt over for borgernes forventninger.

Dette er afgørende, da EU-institutionerne alt for tit bliver gjort til syndebukke for upopulære beslutninger og ofte opfattes som fjerne og bureaukratiske. Et af hovedformålene med tænkepausen bør være at fremme en mere præcis formidling af oplysninger om EU's aktiviteter. Det er både vigtigt og nødvendigt, at medlemsstaterne og EU-institutionerne holder op med at skyde skylden på hinanden.

Målgrupper og moderne medier

Efter Kommissionens mening må debatten ikke være begrænset til de politiske ledere og de traditionelle deltagere. Kommissionen er enig med stats- og regeringscheferne i, at disse debatter bør omfatte "civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, de nationale parlamenter og de politiske partier" , men den mener også, at der er grund til at lytte til særlige målgrupper, som man ikke nåede ud til under kampagnerne i forbindelse med folkeafstemningerne, såsom de unge eller minoritetsgrupper. Endelig kan debatterne kun blive en succes, hvis massemedierne og især tv deltager i processen. Internettet spiller også en afgørende rolle med hensyn til at fremme debatten.

En langsigtet indsats

Plan D skal ikke kun anvendes i tænkepausen. Den skal anvendes i hele denne kommissions mandatperiode og i tiden derefter. Den nuværende krise kan kun løses, hvis der skabes en ny konsensus om det europæiske projekt, som er forankret i borgernes forventninger.

Fra lytteproces til større deltagelse

I sidste ende drejer Plan D for demokrati, dialog og debat sig om at lytte for at sikre, at EU kan reagere på de bekymringer, som borgerne giver udtryk for. Kommissionens mål er at fremme denne debat og sørge for, at den merværdi, som EU kan give, anerkendes. Den demokratiske fornyelsesproces betyder, at EU-borgerne skal have ret til at blive hørt.

3. STØTTE TIL DE NATIONALE DEBATTER

3.1. Tilrettelæggelsen af de nationale debatter

Hovedansvaret for at imødekomme opfordringen til at holde en tænkepause ligger hos medlemsstaterne. De har alle forpligtet sig til at gennemføre brede nationale debatter om Europas fremtid.

Kommissionen anerkender, at der allerede er en livlig debat i nogle medlemsstater, men i andre er debatten endnu ikke kommet i gang, eller den er i gang, men skal intensiveres og gøres bredere. Kommissionen er villig til at hjælpe med at sætte gang i debatten ved at foreslå en fælles metode og fremlægge sine idéer om, hvordan den som institution kan bidrage til debatten.

Kommissionen mener, at dens rolle er at hjælpe medlemsstaterne med at tilrettelægge de nationale debatter, men ikke at overtage denne opgave fra dem. Den vil samarbejde med de nationale regeringer om at organisere og finansiere arrangementer, der skal fremme debatten. Disse arrangementer bør omfatte hele det politiske spektrum af holdninger. Europa-Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne og Europa-Parlamentets kontorer vil komme til at spille en nøglerolle med hensyn til at yde støtte i tænkepausen. Europa-Parlamentet kan også spille en nøglerolle i den nationale debat, både gennem samarbejde med nationale institutioner og ved, at de enkelte Europa-Parlamentsmedlemmer deltager i debatten.

Der findes ingen standardmodel for, hvordan debatterne i medlemsstaterne skal tilrettelægges. I nogle medlemsstater findes der permanente strukturer, fora eller platforme, som bestræber sig på regelmæssigt at organisere debatter om europæiske spørgsmål. I andre medlemsstater findes der ikke et så velorganiseret system for dialog og debat. Modeller såsom National Forum on Europe i Irland og Plataforma Cívica por Europa i Spanien kan give inspiration til medlemsstaterne.

De nationale, regionale og lokale parlamenter har en specifik rolle at spille med hensyn til at tilrettelægge og skabe opmærksomhed om debatterne. De nationale parlamenter udgør det led, der gør det muligt at sikre en effektiv kontrol med de beslutninger, som de nationale regeringer træffer om europæiske spørgsmål. En række nationale parlamenter udgør allerede eksempler på bedste praksis, men der kan gøres meget mere for at forbedre denne kontrolfunktion. Kommissionen ønsker derfor at udbygge sit samarbejde med de nationale parlamenter, så det kommer til at omfatte mere end de mål for Kommissionens forbindelser med de nationale parlamenter, som den begyndte at føre ud i livet i begyndelsen af 2005. Disse mål vedrører tre hovedtemaer – gensidig hjælp, konkret samarbejde og inddragelse af befolkningen og de folkevalgte: når parlamenternes stemme høres bedre, kommer også de europæiske borgere bedre til orde – og omfatter en række konkrete tiltag, såsom deltagelse på højt niveau i COSAC og konferencen for parlamentsformænd i EU og fastlæggelse af de nationale parlamenters krav til informationstyper og samarbejdsformer med henblik på at lette elektronisk udveksling af EU-relaterede oplysninger mellem de nationale parlamenter.

Kommissionen vil hurtigst muligt i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet og efter høring af det siddende formandskab for konferencen for parlamentsformænd i EU og formandstrojkaen for COSAC indbyde medlemsstaternes nationale parlamenter til et forum i Bruxelles for at drøfte de nationale parlamenters bidrag i tænkepausen, udveksle meninger om nationale erfaringer og bedste praksis og undersøge mulighederne for samarbejde og fælles foranstaltninger med og/eller støtte fra EU-institutionerne i tænkepausen.

3.2. Indhold

Plan D for demokrati, dialog og debat opstiller rammerne for en struktureret proces, som skal fremme en offentlig debat om EU's fremtid. Den offentlige debats politikindhold bør indarbejdes i den strategi, som fastlægges, når tænkepausen er slut.

Samtidig med at Kommissionen ønsker at indføre fælles rammer, anerkender den fuldt ud, at hver debat har sine egne lokale, regionale og nationale karakteristika. Der vil blive lagt vægt på forskellige emner, og den betydning, EU tillægges, vil være forskellig, alt efter hvilket land der er tale om, og hvilket politikindhold der drøftes.

Uanset de individuelle nationale karakteristika bør de nationale debatter henlede borgernes opmærksomhed på Europas fremtid, se nærmere på deres forventninger og drøfte merværdien og de konkrete fordele ved Fællesskabets indsats. Debatten skal således ikke kun dreje sig om institutionelle spørgsmål og forfatningen. Den bør fokusere på, hvordan EU håndterer spørgsmål såsom beskæftigelsen, økonomien, transport, terrorbekæmpelse, miljøet, oliepriserne, naturkatastrofer og fattigdomsbekæmpelse i Afrika og andre steder. Resultaterne af disse debatter skal hjælpe EU-institutionerne og specielt Kommissionen med at fastlægge deres prioriteter bedre.

Der bør være tale om en tovejsproces, som består i at informere borgerne om EU's rolle gennem konkrete resultater og projekter og lytte til deres forventninger om, hvad der skal gøres fremover. Debatten kan omfatte følgende emner:

- Europas økonomiske og sociale udvikling : Europas evne til at skabe vækst og til at skabe flere arbejdspladser og dermed udnytte virkningerne af den strategi, som blev fastlagt i Lissabon, bedst muligt; de fælles værdier, som de økonomiske og sociale modeller i Europa hviler på; de reformer, som er nødvendige for at kunne klare sig i den globale konkurrence, og betingelserne for en bæredygtig udvikling.

- Holdningen til Europa og EU's opgaver : På grundlag af de tidligere resultater og de konkrete fordele, som EU giver borgerne i hverdagen (f.eks. fødevaresikkerhed, Erasmus, den fælles valuta, forbrugerbeskyttelse og det indre marked), kan debatten fokusere på, hvad folk mener, der bør gøres på lokalt plan, og hvad de mener, EU's fremtidige rolle bør være, herunder udvikling af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed eller håndtering af klimaændringer og naturkatastrofer.

- Europas grænser og dets rolle i verden : Udsigten til nye udvidelser, EU's kapacitet til at optage nye medlemmer, kontinentets generelle sikkerhed, forbindelserne med nabolandene eller Europas indflydelse i forhold til de andre store blokke i verden. Hvad forventer borgerne af Europa i en globaliseret verden med hensyn til handel (f.eks. tekstiler), miljø (f.eks. klimaændringer), mobilitet (f.eks. transeuropæiske netværk), sikkerhed (f.eks. deltagelse i fredsbevarende aktioner) og udvikling (f.eks. hjælp til udviklingslandene og gældslettelse til den tredje verden)?

Det siger dog sig selv, at der i Plan D ikke er nogen begrænsninger for, hvilke emner der kan drøftes. Alt efter hvilket publikum og hvilke omstændigheder der er tale om, bør man udvælge og drøfte det mest interessante og aktuelle emne. Kommissionen er villig til at komme nærmere ind på disse emner på anmodning af medlemsstaterne.

3.3. Feedback-processen

De nationale debatter skal struktureres for at sikre, at feedbacken kan få direkte indvirkning på dagsordenen for EU's politik. Lytteprocessen skal føre til klare resultater, som der tages hensyn til, når tænkepausen er slut. Hver medlemsstat bør forelægge Kommissionen og formandskabet for Rådet en sammenfatning af de indledende resultater af den nationale debat. Denne sammenfatning bør offentliggøres.

Der bør gennemføres en indledende feedback-proces i april 2006, så man kan drage de første konklusioner. Som et første skridt vil Kommissionen den 9. maj 2006, på den såkaldte "Europadag" , afholde en europæisk konference om Europas fremtid med deltagelse af civilsamfundet og repræsentanter for medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, borgerne og de andre EU-institutioner og -organer. Her vil man forsøge at samle de vigtigste konklusioner fra debatten på europæisk plan og de aktiviteter, som debatten på tværs af grænserne har affødt. I maj 2006 vil Kommissionen også udarbejde et dokument, som indeholder en overordnet sammenfatning af de nationale besøg og debatter, der har været organiseret i hele EU.

Det vil også gøre det muligt for det østrigske formandskab at målrette forberedelsen af den evaluering, som skal fremlægges på Det Europæiske Råds møde i juni 2006 i overensstemmelse med stats- og regeringschefernes erklæring.

4. INITIATIVER PÅ FÆLLESSKABSPLAN

Europa-Kommissionen er parat til at spille en væsentlig rolle i den brede debat om Europas fremtid. Selv om debatten ikke specielt fokuserer på den, kan den yde et bidrag ved at forsøge at sikre, at grænseoverskridende initiativer fremmes og støttes. En række store arrangementer på tværs af grænserne kan også være med til at gøre processen mere synlig og tilskynde nye aktører til at deltage i den europæiske beslutningsproces.

Partnerskab med de andre EU-institutioner og -organer

Kommissionen vil samarbejde med det nuværende formandskab og de kommende formandskaber, Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at fremme debatten på europæisk plan. Langt de fleste af disse initiativer kan gennemføres i fællesskab med Europa-Parlamentet og de andre institutioner og organer. Kommissionen opfordrer de enkelte EU-institutioner og –organer til yde et bidrag og drøfte, på hvilke områder der er mulighed for samarbejde og fælles foranstaltninger.

Kommissionens initiativ sigter mod at inspirere EU-borgerne til at blive politisk aktive i debatten om Europas fremtid, informere om den merværdi, som EU giver, og tilskynde regeringerne, de politiske partier og meningsdannerne til at give spørgsmålet om Europa en fremtrædende plads i den offentlige bevidsthed.

Følgende initiativer bør iværksættes på fællesskabsplan i løbet af tænkepausen.

4.1. Fremme af en bredere offentlig debat

4.1.1. Kommissærbesøg i medlemsstaterne

Kommissionen ønsker at have mere direkte kontakt med borgerne, lytte til deres bekymringer og blive mere synlig og aktiv i de nationale og regionale debatter.

Formanden og/eller næstformanden med ansvar for interinstitutionelle relationer vil aflægge besøg i så mange medlemsstater som muligt. Der vil blive gjort en særlig indsats i de kommende måneder. Formanden og næstformanden vil være ledsaget af kommissæren fra den pågældende medlemsstat og eventuelt af andre kommissærer. Kommissionen vil anbefale, at man også inddrager medlemmer af Europa-Parlamentet. De bør mødes med regeringerne, de nationale parlamenter, erhvervs- og fagforeningsledere, civilsamfundet, studerende og de regionale og lokale myndigheder. Mediebegivenheder og kontakt med civilsamfundet vil være en vigtig del af hvert besøg.

4.1.2. Kommissærerne stiller sig til rådighed for de nationale parlamenter

De nationale parlamenter udgør det led, der gør det muligt at sikre effektiv kontrol med de beslutninger, som de nationale regeringer træffer om europæiske spørgsmål. Som anført ovenfor ønsker Kommissionen at spille en aktiv rolle med hensyn til at fremme debatten om europæiske spørgsmål og at skabe større åbenhed omkring den europæiske beslutningsproces i alle politiske fora.

Ud over, at der findes en næstformand med ansvar for forbindelserne med de nationale parlamenter, vil de enkelte kommissærer bestræbe sig på at være til rådighed og parate til at hjælpe de nationale parlamenter med at forklare Kommissionens politikker og give et overblik over den seneste udvikling i EU. Der er allerede taget kontakt med de nationale parlamenter med henblik på de praktiske aspekter.

4.1.3. Repræsentationer, som er åbne for offentligheden

Kommissionens repræsentationer er Kommissionens ansigt udadtil i de enkelte medlemsstater, men flertallet af borgerne ved ikke ret meget om repræsentationerne og ser stadig Kommissionen som en fjern institution. Kommissionen er i gang med at styrke repræsentationernes rolle og ønsker at gøre dem kendt i offentligheden som knudepunkter, hvor borgerne kan få oplysninger og give udtryk for deres bekymringer om europæiske spørgsmål.

Repræsentationernes lokaler er altid åbne for offentligheden. Desuden vil chefen for repræsentationen (og om muligt kommissærerne) regelmæssigt deltage i spørgetider, hvor borgerne kan stille spørgsmål. Disse spørgetider bør ikke begrænses til hovedstaden. Europa-Parlamentet opfordres til at gøre det samme, og disse arrangementer bør koordineres.

4.1.4. Anvendelse af Europe Direct-centrene til regionale arrangementer

Kommissionen har i partnerskab med regionale og lokale værtsorganer oprettet et decentralt EU-netværk af lokale informationsrelæer. Dette netværk giver alle EU-institutionerne og –organerne et værdifuldt redskab til at formidle oplysninger om EU til borgerne på lokalt plan og til at gennemføre Kommissionens strategi for kommunikationsaktiviteter.

Repræsentationerne vil udnytte den nye generation af netværket af Europe Direct-centre fuldt ud til støtte for Plan D . De bør anvendes som knudepunkter for aktiviteter på regionalt plan.

4.1.5. Europæisk rundbordsdebat for demokrati

Kommissionen vil gerne i kontakt med borgerne og især med unge, som er interesserede i europæiske anliggender. Formålet er at undersøge, hvordan man kan intensivere debatten på tværs af grænserne, fremme aktivt medborgerskab og øge kendskabet til den europæiske integrationsproces.

Kommissionen vil samarbejde med aktører inden for civilsamfundet om at gennemføre en europæisk rundbordsdebat for demokrati. Rundbordsdebatten skal omfatte borgere fra forskellige samfundsgrupper, som sammen skal gennemføre forskellige tiltag eller debattere fælles europæiske spørgsmål. På grundlag af resultaterne af den europæiske rundbordsdebat bør der afholdes møder i alle medlemsstaterne.

4.1.6. Europæiske goodwill-ambassadører

Det er afgørende at sikre god information og kommunikation om vores arbejde. Gode politikker skal suppleres af gode og kreative initiativer, som kan skabe kontakt med offentligheden og medierne.

Kommissionen vil bestræbe sig på at samarbejde med medlemsstaterne om at organisere en række regionalt baserede arrangementer med deltagelse af "europæiske goodwill-ambassadører" på grundlag af eksisterende modeller, såsom dem, der bruges af FN, og på grundlag af erfaringerne med folkeafstemningerne om EU-medlemskab i de nye medlemsstater, og den vil invitere kendte personer eller nationale og lokale berømtheder, der er kendt inden for kulturlivet, erhvervslivet, sporten eller andre områder, som er af interesse for bestemte målgrupper. Disse "ambassadører" kan spille en aktiv rolle i den pågældende medlemsstat ved at deltage i offentlige møder, workshops og generelle debatter om specifikke europæiske spørgsmål eller programmer, såsom uddannelse, fattigdomsbekæmpelse, valgdeltagelse og forskning og udvikling.

4.2. Fremme af borgernes deltagelse i den demokratiske proces

4.2.1. Mere effektive høringer

I de seneste år har Kommissionen forbedret den måde, hvorpå den gennemfører høringer om vigtige politikinitiativer. Antallet af høringer af de interesserede parter gennem grøn- og hvidbøger og internethøringer er steget kraftigt. Som led i lytteprocessen vil Kommissionen bruge og forbedre de eksisterende redskaber til indsamling af feedback direkte fra borgerne, forbrugerne og erhvervslivet i samarbejdet med Europa-Parlamentet og andre institutioner.

Kommissionen vil som bebudet i handlingsplanen for forbedring af formidlingen af EU gøre en mere effektiv indsats for at skabe opmærksomhed om de eksisterende høringsprocedurer for at få de interesserede parter på nationalt og regionalt plan til at deltage mere aktivt.

4.2.2. Støtte til europæiske borgerprojekter

Hvis man vil gøre noget ved EU-borgernes opfattelse af, at EU mangler legitimitet, og ved deres manglende deltagelse i de politiske systemer, må de i højere grad føle, at de medvirker til at fremme det europæiske ideal på alle niveauer. Dette er klart fastsat som hovedformålet med det nyligt fremsatte forslag til programmet "Borgere for Europa", der skal fremme aktivt medborgerskab i Europa.

Desuden er der i visse medlemsstater på lokalt plan blevet oprettet en række borgerpaneler, som ofte inddrages i beslutningstagningen på regionalt plan. Kommissionen vil bestræbe sig på at støtte European Citizens' Panel-initiativer, der sigter mod så vidt muligt at samle et repræsentativt udsnit af borgere fra forskellige regioner i Europa med henblik på at drøfte specifikke politikområder. De bør bygge på de modeller, der allerede findes i medlemsstaterne, og i givet fald levere feedback til de europæiske debatter.

4.2.3. Større åbenhed

EU-borgerne har ret til at forvente effektive, åbne og servicemindede offentlige institutioner. Kommissionen støtter derfor øget åbenhed på alle niveauer i EU-institutionerne, bl.a. gennem sit eget europæiske åbenhedsinitiativ. Med hensyn til Rådet besluttede Det Europæiske Råd på sit møde i Sevilla, at offentligheden skal have adgang til samlinger i Rådet, når Rådet træffer afgørelse sammen med Europa-Parlamentet efter den fælles beslutningsprocedure. Disse regler er formaliseret i Rådets forretningsorden, hvori det hedder, at fremlæggelsen af de vigtigste forslag og den endelige afstemning og stemmeforklaringerne gøres tilgængelige for offentligheden. Disse forpligtelser er endnu ikke blevet omsat i praksis. Det britiske formandskab er i gang med at overveje en række muligheder for at skabe større åbenhed i Rådets arbejde.

Kommissionen støtter fuldt ud dette initiativ fra formandskabet, som skal ses i sammenhæng med Kommissionens europæiske åbenhedsinitiativ.

4.2.4. Øget valgdeltagelse

Den faldende valgdeltagelse ved nationale og lokale valg har styrket følelsen af, at den politiske proces mangler legitimitet. Specielt var deltagelsen i det seneste Europa-Parlamentsvalg i visse medlemsstater skuffende lav.

Kommissionen vil foreslå de andre EU-institutioner, at de sammen undersøger, hvordan man kan øge valgdeltagelsen ved de europæiske valg og folkeafstemninger om europæiske spørgsmål. Der bør lægges særlig vægt på deltagelsen blandt de unge og minoritetsgrupper og anvendelsen af ny teknologi for at øge valgdeltagelsen. Der kan oprettes en fælles interinstitutionel arbejdsgruppe for at koordinere indsatsen på dette område.

4.3. Redskaber til at skabe dialog om europæiske politikker

4.3.1. Særlig Eurobarometer-undersøgelse om Europas fremtid

Plan D går ud på at lytte til og føre dialog med borgerne. Kommissionens endelige mål er at kunne lære af de bekymringer, som borgerne giver udtryk for. Dette vil også hjælpe medlemsstaterne med at forstå deres borgeres bekymringer i tænkepausen.

Kommissionen vil fremlægge en særlig Eurobarometer-undersøgelse om Europas fremtid, hvori man undersøger borgernes holdninger til det europæiske projekts fremtid og borgernes støtte og forventninger til europæiske politikker og foranstaltninger.

4.3.2. Internettet

Erfaringen viser stadig tydeligere, at internettet er blevet et vigtigt forum for politisk debat. Hvis Kommissionen ønsker at spille en aktiv rolle som leder af debatten om Europas fremtid, bør den undersøge, hvordan de enkelte interaktive kommunikationsmidler kan bruges til at fremme denne debat.

Kommissionen vil benytte den nyeste internet-teknologi til aktivt at drøfte og slå til lyd for sine politikker i cyberspace, som er blevet et vigtigt meningsdannende debatforum.

4.3.3. Målrettede fokusgrupper

Som en vigtig del af lytteprocessen bør Kommissionen bygge videre på den eksisterende gode praksis med at bruge fokusgrupper som et første skridt i den åbne beslutningsproces. Der bør lægges særlig vægt på de unges holdninger. Det kan hjælpe medlemsstaterne med at styrke feedback-processen i de nationale debatter.

Kommissionen er villig til at hjælpe medlemsstaterne med at iværksætte fokusgruppearbejde om specifikke europæiske temaer.

5. FINANSIERING

Den brede debat om Europas fremtid skal støttes af den nødvendige finansielle bistand. Kommissionen vil bestræbe sig på at bistå medlemsstaterne og civilsamfundet ved at støtte individuelle initiativer.

I begyndelsen af 2005 blev der under Prince-budgetposten afsat 9 mio. EUR til debatten om EU's fremtid (budgetpost 25 03 02). Alle medlemsstaterne har modtaget finansiel støtte, og der er allerede uddelt næsten 6 mio. EUR under ratifikationsprocessen. Kommissionen mener, at de resterende midler skal bruges til at støtte initiativer fra medlemsstaterne og civilsamfundet.

Kommissionen støtter derfor Europa-Parlamentets plan om at stille yderligere 6 mio. EUR til rådighed på Prince-budgetposten for 2006.

6. KONKLUSION

De nationale debatter om ratifikation af den europæiske forfatning har vist, at der fortsat er støtte til medlemskab af EU, men at der er en stigende følelse af fremmedgjorthed over for den demokratiske proces.

EU's stats- og regeringschefer har fremsat en erklæring, hvori de understreger behovet for at lytte til borgernes bekymringer og gøre det muligt at gennemføre en bred debat.

Det er nu, vi skal lytte og handle. Denne meddelelse beskriver indholdet i og emnerne for Plan D for demokrati, dialog og debat. Den understreger debattens nationale karakter, men anbefaler også en struktureret feedback-proces og en række mulige initiativer, som kan gennemføres på fællesskabsplan.

Plan D skal gøre det muligt at præcisere, udbygge og legitimere en ny konsensus om Europa og reagere på kritikken og finde løsninger, når forventningerne ikke er blevet opfyldt. I lyset af ovenstående anbefaler Europa-Kommissionen, at medlemsstaterne:

- træffer de nødvendige foranstaltninger til snarest muligt at strukturere en national debat i hvert land

- samarbejder med Kommissionen og andre institutioner og organer om at organisere den mest effektive støtte og det mest effektive bidrag, som de kan yde til den nationale debat, herunder besøg i medlemsstaterne

- inden Det Europæiske Råds næste møde bliver enige om feedback-processen for at sikre, at borgernes bekymringer og forventninger videreformidles og indgår i den evaluering, som skal foretages under det østrigske formandskab.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS BETEGNELSE

Kommissionens bidrag til tænkepausen og tiden derefter: Plan D for demokrati, dialog og debat.

2. AMB-/ABB-RAMME

Politikområde: 16 - PRESSE OG KOMMUNIKATION

Dermed forbundne aktiviteter (ifølge kontoplanen FBF 2006):

16 03 Analyse af tendenser i den offentlige opinion og udarbejdelse af generelt informationsmateriale til borgerne

3. BUDGETPOSTER

4. Budgetpostens nummer og tekst:

16 03 04 – Prince – Debat om EU's fremtid

5. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:

Plan D, som denne meddelelse vedrører, skal gennemføres løbende over flere år og er budgetmæssigt set underlagt den flerårige finansielle programmering.

6. Budgetoplysninger ( indsæt om nødvendigt flere rækker) :

Budgetpost | Udgifternes art | Ny | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsom-råde i de finansielle overslag |

16 03 04 | IOU | OB | NEJ | NEJ | NEJ | Nr. 3 |

7. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

8. Finansielle ressourcer

9. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftstype | Punkt | 2006 | Følgende år[3] | I alt |

Driftsudgifter[4] |

Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1 | a | 6,000 | --- | 6,000 |

Betalingsbevillinger (BB) | b | 6,000 | --- | 6,000 |

SAMLET REFERENCEBELØB |

Forpligtelsesbevillinger | a | 6,000 | --- | 6,000 |

Betalingsbevillinger | b | 6,000 | --- | 6,000 |

Administrative bevillinger, der ikke er medtaget i referencebeløbet[5] |

Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.3 | d | 0,810 | --- | 0,810 |

Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen

FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a+d | 6,810 | --- | 6,810 |

BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b+d | 6,810 | --- | 6,810 |

10. Forenelighed med den finansielle programmering

For budgettet for 2005 et dette forslag foreneligt med den eksisterende finansielle programmering.

Gennemførelsen af Plan D i 2005 vil blive dækket gennem en omfordeling af de eksisterende interne bevillinger til GD PRESS under budgetposten PRINCE.

For 2006 vil behovene blive dækket af budgetposten PRINCE med forbehold af, at budgetmyndigheden afsætter de nødvendige bevillinger. Det skal bemærkes, at Europa-Parlamentet har foreslået forskellige forhøjelser i forhold til FBF 2006 for at øge bevillingerne til denne budgetpost.

I 2007 og 2008 vil gennemførelsen af Plan D fortsætte. For de pågældende år vil bevillingerne komme til at afhænge af resultatet af den indledende feedback-proces. De er derfor ikke medtaget i tabellerne i denne finansieringsoversigt. De afhænger af godkendelsen af de finansielle overslag for perioden 2007-2013 og den deraf følgende flerårige programmering.

11. Finansiel indvirkning på indtægtssiden

Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne.

12. Personaleressourcer (fuldtidsækvivalenter) (herunder tjenestemænd, midlertidigt ansatte og eksternt personale) – se nærmere under punkt 8.2.1.

Årlige behov | 2006 | Følgende år |

Personaleressourcer i alt | 7,5 | --- |

13. SÆRLIGE TRÆK OG MÅL

14. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Den 18. juni 2005 vedtog Det Europæiske Råd en erklæring, hvori det foreslog en tænkepause efter det franske og det nederlandske nej til forfatningen. Kommissionen har foreslået en Plan D for demokrati, dialog og debat, som skal fremme en mere generel debat om forholdet mellem EU's demokratiske institutioner og borgerne. I denne meddelelse foreslås der en række initiativer, der skal fremme en bred offentlig debat på nationalt og europæisk plan. Disse initiativer skal også være rettet mod særlige målgrupper (kvinder, unge, minoritetsgrupper, arbejdsløse mv.) og skal dækkes af de relevante medier. Dette arbejde skal videreføres i hele denne kommissions mandatperiode og i tiden derefter.

Repræsentationerne i medlemsstaterne vil komme til at spille en nøglerolle i denne proces.

15. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

Merværdien af de foreslåede foranstaltninger er at sikre, at feedbacken fra debatten får direkte indvirkning på EU's politiske dagsorden. Kommissionen foreslår derfor, at den kan yde støtte til tilrettelæggelsen og finansieringen af arrangementer, som skaber opmærksomhed om debatten. Initiativerne skal så vidt muligt tilrettelægges i samarbejde med andre EU-institutioner og -organer.

Plan D vil blive gennemført i synergi med handlingsplanen for forbedring af Kommissionens formidling af EU, som blev vedtaget af kollegiet den 20. juli 2005.

16. Mål, forventede resultater med dertil knyttede indikatorer for forslaget set i forbindelse med ABM-rammen

Generelt stemmer målene for Plan D overens med Kommissionens generelle mål og de operationelle mål for GD PRESS, som er fastlagt i ABM og ABB.

Denne del af finansieringsoversigten omfatter de foranstaltninger og mål, som indgår i Plan D, og som har indvirkning på budgettet og/eller personaleressourcerne for GD PRESS.

Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne vil i vidt omfang blive inddraget i gennemførelsen af alle de mål og foranstaltninger, som er beskrevet ovenfor.

1. Første operationelle mål: Støtte til de nationale debatter

- Bidrag til ABM-målene for GD PRESS og til Kommissionens generelle mål

Dette mål vil blive gennemført via følgende foranstaltninger, som alle stemmer overens med de generelle mål for GD PRESS og de eksisterende ABB-budgetposter:

1.1 . Tilrettelæggelse af nationale debatter: Vil blive gennemført ved, at Kommissionen hjælper medlemsstaterne med at tilrettelægge arrangementer, der fremmer debatten.

1.2. Feedback-processen: Vil bl.a. blive gennemført ved afholdelse af en europæisk konference den 9. maj 2006.

- Foranstaltninger/forventede resultater/forventet virkning/indikatorer

Operationelt delmål/ foranstaltninger | Reference i Plan D | Foranstaltninger | Forventede resultater/ virkninger | Indikatorer |

1.1 Tilrettelæggelse af de nationale debatter | 3.1. | Støtte til tilrettelæggelse af arrangementer, der fremmer debatten | Tilrettelæggelse af en national debat i hver medlemsstat. Fremme af regionale initiativer og inddragelse af de nationale parlamenter | Antal tilrettelagte debatter Rapporter fra medlemsstaterne |

1.2 Feedback-processen | 3.3. | Afholdelse af den europæiske konference i maj 2006/ sammenfattende dokument | Indsamling af de første konklusioner af debatten og retningslinjer for forberedelsen af Det Europæiske Råd i juni 2006 | Antal deltagere i konferencen Forhåndsevaluering og efterfølgende evaluering |

2. Andet operationelle mål: Fremme af en bredere offentlig debat

- Bidrag til ABM-målene for GD PRESS og til Kommissionens generelle mål

Dette mål vil blive gennemført via følgende foranstaltninger, som alle stemmer overens med de generelle mål for GD PRESS og de eksisterende ABB-budgetposter:

2.1. Kommissærbesøg i medlemsstaterne: Dette mål vil blive gennemført som led i handlingsplanen for forbedring af Kommissionens formidling af EU.

2.2. Repræsentationer, som er åbne for offentligheden: Dette mål vil blive gennemført af Kommissionens repræsentationer gennem afholdelse af hyppige informationsmøder og offentlige debatter.

2.3. Anvendelse af Europe Direct-netværket i forbindelse med regionale arrangementer: Vil blive gennemført som led i handlingsplanen for forbedring af Kommissionens formidling af EU.

2.4. Europæisk rundbordsdebat for demokrati: Vil bl.a. blive gennemført ved tilrettelæggelse af en europæisk rundbordsdebat og afholdelse af nationale møder.

2.5. Europæiske goodwill-ambassadører: Vil blive gennemført som led i handlingsplanen for forbedring af Kommissionens formidling af EU.

- Foranstaltninger/forventede resultater/forventet virkning/indikatorer

Operationelt delmål/ foranstaltninger | Reference i Plan D | Foranstaltninger | Forventede resultater/ virkninger | Indikatorer |

2.1. Kommissærbesøg i medlemsstaterne | 4.1.1. | Kommissærbesøg i medlemsstaterne, øget kontakt med de regionale og lokale medier, kommunikationstiltag | Forbedring af kendskabet til kommissærerne og af kommissærernes image i de forskellige lande, information af bedre kvalitet og større målretning, EU bringes tættere på borgerne | Mediedækning, borgernes kendskab til EU |

2.2. Repræsentationer, som er åbne for offentligheden | 4.1.3. | Tilrettelæggelse af månedlige informationsarrangementer og debat med målgrupper på nationalt plan | Borgerne bringes tættere på fællesskabsinstitutionerne, lytteprocessen forbedres på nationalt plan | Antal offentlige møder/debatter, som afholdes i hver medlemsstat. Antal deltagere |

2.3. Anvendelse af Europe Direct-netværket i forbindelse med regionale arrangementer | 4.1.4. | Fremme af Europe Direct-netværket | Indsamling af feedback fra forskellige målgrupper på lokalt plan. EU bringes tættere på borgerne, og borgerne informeres bedre | Antal gennemførte arrangementer og dækkede temaer/ Antal deltagere/ Forhåndsevaluering og efterfølgende evaluering |

2.4. Europæisk rundbordsdebat for demokrati | 4.1.5. | Gennemførelse af en europæisk rundbordsdebat. Gennemførelse af nationale rundbordsdebatter | Politisk dialog mellem Kommissionen og andre institutioner og borgerne | Antal gennemførte rundbordsdebatter De publikumsgrupper, man er nået ud til, og antal deltagere Forhåndsevaluering og efterfølgende evaluering |

2.5. Europæiske goodwill-ambassadører | 4.1.6. | Afholdelse af arrangementer, som tiltrækker mange målgrupper. Mediedækning | EU's image og kendskabet til EU's politikker forbedres. EU bringes tættere på borgerne | Antal arrangementer Antal deltagere Mediedækningens kvalitet |

3. Tredje operationelle mål: Fremme af borgernes deltagelse i den demokratiske proces

- Bidrag til ABM-målene for GD PRESS og til Kommissionens generelle mål

Dette mål vil blive gennemført via følgende foranstaltninger, som alle stemmer overens med de generelle mål for GD PRESS og de eksisterende ABB-budgetposter:

3.1. Mere effektive høringer: Vil blive gennemført som led i handlingsplanen for forbedring af Kommissionens formidling af EU.

3 . 2. Støtte til "European Citizens' Panels": Vil blive gennemført ved at organisere paneler på tværregionalt plan.

3.3. Større åbenhed: Dette mål vil blive gennemført gennem initiativer, som tages af Rådet og formandskabet for EU.

3.4. Udnyttelse af nye teknologier til at øge valgdeltagelsen: Dette mål vil blive nået gennem en fælles indsats fra EU-institutionernes side i samarbejde med institutionerne i medlemsstaterne.

- Foranstaltninger/forventede resultater/forventet virkning/indikatorer

Operationelt delmål/ foranstaltninger | Reference i Plan D | Foranstaltninger | Forventede resultater/ virkninger | Indikatorer |

3.1. Mere effektive høringer | 4.2.1. | Optimal udnyttelse af de eksisterende redskaber til at opnå feedback fra offentligheden | Input og feedback under udarbejdelsen af EU's politikker | Antal gennemførte høringer og deres kvalitet Målgrupper, som man er nået ud til Forhåndsevaluering og efterfølgende evaluering |

3.2. Støtte til europæiske borgerprojekter | 4.2.2. | Organisering af paneler på tværregionalt plan. Anbefalinger/ rapporter til de regionale og nationale regeringer | De politiske systemers legitimitetskrise mindskes. Følelsen af medborgerskab øges | Antal repræsenterede regioner/ antal paneler/ antal deltagere/ forhåndsevaluering og efterfølgende evaluering |

3.3. Større åbenhed | 4.2.3. | Åbenhed i Rådets og institutionernes arbejde. Offentlig adgang til afstemninger | Offentlighedens forståelse af Rådets beslutninger. Forståelse af dets rolle som lovgiver og af institutionernes rolle. | Vedtagne åbenhedsforanstaltninger/ Ændring af forretningsordenen |

3.4. Øget valgdeltagelse | 4.2.4. | Nedsættelse af en interinstitutionel studiegruppe | De demokratiske institutioners legitimitet øges | Bedre elektroniske afstemningssystemer/ Valgdeltagelse |

4. Fjerde operationelle mål: Skabe en dialog om europæiske politikker

- Bidrag til ABM-målene for GD PRESS og til Kommissionens generelle mål

Dette mål vil blive gennemført via følgende foranstaltninger, som alle stemmer overens med de generelle mål for GD PRESS og de eksisterende ABB-budgetposter:

4.1. Kommissærerne stiller sig til rådighed for de nationale parlamenter: Vil blive gennemført som led i handlingsplanen for forbedring af Kommissionens formidling af EU.

4 . 2. Særlig Eurobarometer-undersøgelse om Europas fremtid: Vil blive gennemført via en ny Eurobarometer-undersøgelse om Europas fremtid.

4.3. Internettet: Vil blive gennemført i synergi med og som led i handlingsplanen for forbedring af Kommissionens formidling af EU.

4.4. Målrettede fokusgrupper: Vil blive gennemført som led i handlingsplanen for forbedring af Kommissionens formidling af EU.

- Foranstaltninger/forventede resultater/forventet virkning/indikatorer

Operationelt delmål/ foranstaltninger | Reference i Plan D | Foranstaltninger | Forventede resultater/ virkninger | Indikatorer |

4.1. Kommissærerne stiller sig til rådighed for de nationale parlamenter | 4.1.2. | Kommissærerne forklarer EU's politikker i de nationale parlamenter | Fremme af debatten om EU. Forøgelse af EU-institutionernes åbenhed | Antal parlamentsmøder/ debatter |

4.2. Særlig Eurobarometer-undersøgelse om Europas fremtid | 4.3.1. | Fremlæggelse af en særlig Eurobarometer-undersøgelse om Europas fremtid | Analyse af borgernes holdninger og deres forventninger til det europæiske projekt | Indikatorer for anvendelsen af resultaterne af undersøgelserne. Publikumsprofiler |

4.3. Internettet | 4.3.2. | Udvikling af et nyt specifikt debat-websted | Interaktiv kommunikation, som letter debatten, attraktivt websted, overordnet sammenhæng, effektive søgeredskaber | Udviklingen i antallet af besøg på webstedet/ systemernes kapacitet |

4.4. Målrettede fokusgrupper | 4.3.3. | Anvendelse af fokusgrupper i medlemsstaterne | Styrkelse af høringsmekanismerne | Antal fokusgrupper. Antal svar. Indarbejdelse af resultaterne |

17. Gennemførelsesmetode

Central forvaltning:

- direkte af Kommissionen.

18. KONTROL OG EVALUERING

6.1. Overvågningssystem

De interne operationelle rapporteringssystemer, som findes for de nuværende aktiviteter, vil blive udvidet til også at omfatte de nye foranstaltninger.

6.2. Evaluering

6.2.1. Forhåndsevaluering

Kommissærerne bekræftede i forbindelse med kollegiets seminar den 20. september 2005, som specifikt vedrørte Plan D, de generelle retningslinjer, der skal danne ramme om fremgangsmåden i denne plan; denne finansieringsoversigt viser de yderligere ressourcer, som GD PRESS har brug for.

De operationelle foranstaltninger, som skal gennemføres i medfør af meddelelsen, vil nyde godt af resultaterne af de analyser, som foretages af evalueringsfunktionen i GD PRESS.

6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering/efterfølgende evaluering

I april 2006 skal der gennemføres en indledende feedback-proces for at gøre det muligt at drage en række foreløbige konklusioner. Kommissionen vil den 9. maj 2006, på "Europa-dagen", afholde en europæisk konference om Europas fremtid med deltagelse af repræsentanter for civilsamfundet, de folkevalgte, borgerne og andre EU-institutioner og –organer. Formålet med konferencen vil være i fællesskab at udarbejde de første konklusioner af debatten på europæisk plan. I maj 2006 vil Kommissionen udarbejde et sammenfattende dokument om de nationale debatter.

Det vil gøre det muligt for det østrigske formandskab at målrette forberedelsen af den evaluering, som skal fremlægges på Det Europæiske Råds møde i juni 2006 i overensstemmelse med stats- og regeringschefernes erklæring.

6.2.3. Vilkårene for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

På basis af resultaterne af Det Europæiske Råds møde i juni 2006 kan der i begyndelsen af 2007 iværksættes endnu en feedback-proces, som kan danne grundlag for midtvejsrevisionen af Kommissionens strategiske og politiske dagsorden.

19. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Finansforordningens bestemmelser om gennemførelsen af budgettet og specielt om kontrolforanstaltninger vil blive anvendt.

20. RESSOURCER

8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål (forpligtelsesbevillinger i EUR)

De omkostninger, der er anført i nedenstående tabel, viser behovene i forbindelse med gennemførelsen af de foranstaltninger, som indgår i Plan D.

Da der for en række af de foranstaltninger, der er beskrevet i Plan D, forventes en synergivirkning med handlingsplanen om forbedring af Kommissionens formidling af EU, skal det også bemærkes, at det kun er omkostningerne til de foranstaltninger, som supplerer handlingsplanen, der er medtaget her.

(i EUR)

Beskrivelse af mål, aktioner og output | Type output | Gen-nem-snits-om-kost-ninger | 2006 | I ALT |

Antal output | Saml. omk. | Antal out-put | Saml. omk. |

I alt mål 1 | 900 000 | 900 000 |

I alt mål 2 | 2 400 000 | 2 400 000 |

I alt mål 3 | 2 100 000 | 2 100 000 |

I alt mål 4 | 600 000 | 600 000 |

SAMLEDE OMKOST-NINGER | 6 000 000 | 6 000 000 |

8.2. Administrative udgifter

8.2.1. Personaleressourcer – antal og type

Stillingstyper | Personale til forvaltning af aktionen ved brug af eksisterende ressourcer (antal stillinger/fuldtidsækvivalenter) |

GD PRESS (hovedsædet) |

2006 | Følgende år |

Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte[6] (16 01 01) | A*/AD | 3 | --- |

B*, C*/AST | 4,5 | --- |

I ALT | 7,5 |

Aktionen vil i 2005 blive gennemført med de personaleressourcer, som er tilknyttet taskforcen for Unionens fremtid, med de samme personaleressourcer eller intern omfordeling af personalet.

8.2.2. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal forlænges. Alle stillingerne skal forlænges.

8.2.3. Finansielle omkostninger ved personaleressourcer og dermed forbundne omkostninger, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (tre decimaler)

Arten af personaleressourcer | 2006 | Følgende år |

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (16 01 01) | 0,810 | --- |

Omkostninger ved personaleressourcer og dermed forbundne omkostninger i alt (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,810 |

Beregning – Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (artikel 16 01 01)

108 000 EUR/år x 7,5 tjenestemænd = 810 000 EUR pr. år

(Jf. retningslinjerne for udfyldelse af finansieringsoversigter, Budg Web)

[1] Handlingsplan for forbedring af Kommissionens formidling af EU, SEK(2005) 985 af 20.7.2005.

[2] http://europa.eu.int/comm/public_opinion/archives/eb/eb63/eb63_en.htm

[3] Gennemførelsen af Plan D fortsætter i 2007 og 2008, men der vil først blive sat præcise tal på de nødvendige bevillinger på grundlag af resultaterne af feedback-processen.

[4] Udgifter, som ikke henhører under kapitel 16 01 i afsnit 16.

[5] Andre udgifter inden for kapitel 16 01 end artikel 16 01 04 og 16 01 05.

[6] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.