7.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 31/32

1.1

ser med stor tilfredshed på det arbejde, der lægges i at gennemføre en ny social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden for perioden 2005-2010, tilslutter sig fuldt ud dens mål og bifalder de opstillede strategier og rækken af nøje præciserede instrumenter til at nå dem, som er opsummeret i sloganet »Et socialt Europa i verdensøkonomien — arbejdspladser og muligheder for alle«;

1.2

værdsætter især, at Kommissionen — på trods af afmatningen i den europæiske økonomi og på trods af de utilfredsstillende resultater, der hidtil er opnået i gennemførelsen af Lissabon-strategien — på det socialpolitiske område foreslår samme mål som Lissabon-strategien, nemlig prioritering af den økonomiske væksts sociale dimension; værdsætter relanceringen af den europæiske sociale model, som ifølge Det Europæiske Råds udsagn i Barcelona i 2002 bygger på »gode økonomiske resultater, et højt niveau for social beskyttelse og uddannelse samt social- og arbejdsmarkedspolitisk dialog«;

1.3

bifalder de principper, som den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden bygger på, dvs. den integrerede fremgangsmåde, fremme af kvalitet i beskæftigelsen, modernisering af sociale beskyttelsesordninger og endelig hensynet til »omkostningerne ved ikke at have en socialpolitik«;

1.4

bemærker imidlertid, at de fastlagte mål undertiden er generelle og kræver en mere præcis definition af arbejdsinstrumenter og tidsplaner;

1.5

erkender, at der må tages hensyn til »omkostningerne ved ikke at have en socialpolitik«, da socialpolitik kan være med til at fremme såvel sociale som økonomiske mål. Socialpolitikken er faktisk ikke kun med til at begrænse social udstødelse, men kan også bidrage til økonomiske resultater ved f.eks. at øge økonomiens evne til at tilpasse sig ændringer i international sammenhæng. Manglende eller utilstrækkelige socialpolitikker indvirker således reelt negativt på det økonomiske vækstpotentiale;

1.6

udtrykker på trods af den overordnet set positive vurdering beklagelse over, at de lokale og regionale myndigheders rolle og ansvar ikke udtrykkelig er nævnt i den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, især da det i de fleste europæiske lande er disse myndigheder, der har til opgave at fastlægge og gennemføre socialpolitikkerne i praksis;

1.7

mener i den forbindelse, at en af betingelserne for vellykket gennemførelse af dagsordenens mål vil være aktiv inddragelse af lokale og regionale myndigheder og de foranstaltninger, de gennemfører i tråd med nærhedsprincippet, der knæsættes i udkastet til forfatningstraktat og i retningslinjerne i »Hvidbog om nye styreformer i EU« fra 2001 (Kommissionens arbejdspapir om den løbende og systematiske dialog med sammenslutningerne af regionale og lokale myndigheder om politikudformningen);

1.8

udtrykker ønske om, at det gennem inddragelse af græsrodsorganisationer vil være muligt at mindske eksisterende forskelle mellem medlemsstaterne og fremme udbredelsen af de bedste kvaliteter ved den europæiske sociale model, og håber, at det kan ske ved at følge bedste praksis snarere end ved at rette sig ind efter situationen i de medlemsstater, der er længst bagud med hensyn til socialpolitik.

Om Kommissionens strategier, mål, instrumenter og forslag.

2.1

er bevidst om, at Europas borgere gennemlever en tid med store bekymringer (forhold som lav vækst, faldende købekraft, befolkningens aldring, opfattelsen af, at EU ikke spiller en hovedrolle på den internationale scene, problemerne med de sociale sikringssystemer og den fortsatte tilstedeværelse af fattige og økonomisk og socialt marginaliserede befolkningsgrupper fremkalder frygt og en defensiv holdning og giver næring til nye og gamle lokalpatriotiske tendenser); er derfor enigt i, at opbygning af tillid bør være et centralt element i EU's sociale strategi;

2.2

finder det vigtigt med en målrettet aktion for at udbrede reel oplysning, så der dæmmes op for frygten blandt borgerne i både gamle og nye medlemsstater;

2.3

understreger alligevel behovet for, at man sideløbende med en indsats for at forbedre kommunikationen forfølger væsentlige mål og satser på umiddelbart synlige forbedringer af leve- og arbejdsvilkår. Målene bør tilpasses medlemsstaternes forskellige vilkår og prioriteter, og de lokale og regionale myndigheder bør i stort omfang inddrages.

3.1

mener, at den fastlagte række af instrumenter (lovgivningen, den sociale dialog, de finansielle instrumenter) uforbeholdent bør anvendes for at imødegå den udbredte mistillid;

3.1.1

fremhæver det fremskridt, der er gjort med indførelsen af en generel social klausul (artikel III-117) i udkastet til forfatningstraktat, i henhold til hvilken der fremover skal tages hensyn til den sociale dimension i alle fællesskabspolitikkerne;

3.2

bifalder, at der er komplementaritet mellem dagsordenen, Lissabon-strategien og strategien for bæredygtig udvikling, som skal indgå i samspil med alle fællesskabspolitikker. Den integrerede fremgangsmåde vil kunne bevirke et reelt fremskridt i beskæftigelses- og socialpolitikkerne, hvis det instrument til evaluering af virkningerne, som Kommissionen har udviklet, tager hensyn til nærhedsprincippet som fastlagt i udkastet til forfatningstraktat;

3.3

opfordrer Kommissionen til at anvende den åbne koordinationsmetode parallelt med den nuværende fremgangsmåde, som er rent mellemstatslig. Det bør ske ved at inddrage lokale og regionale myndigheder, som bliver hovedaktørerne i forvaltningen af dagsordenens finansielle instrumenter, især hvad angår målene »konvergens« og »regional konkurrenceevne og beskæftigelse«;

3.4

finder det påkrævet, at der sker afgørende fremskridt hen imod anvendelse af EU-lovgivningen i hele EU, og understreger, at medlemsstaternes lovgivning løbende må indarbejde EU's principper og minimumsstandarder for at mindske forskellene og ulighederne imellem medlemsstaterne;

3.5

finder det hensigtsmæssigt, at Kommissionen et år efter tiltrædelsen af de nye medlemsstater gør status over de restriktioner, der gør det vanskeligt for arbejdstagere fra de nye medlemsstater at få adgang til arbejdsmarkedet i det tidligere EU-15. Det kunne navnlig være interessant at vurdere disse restriktioners strukturelle indvirkning på situationen med hensyn arbejdsrelationerne;

3.6

mener, at de restriktioner, der gør det vanskeligt for arbejdstagere fra de nye medlemsstater at få adgang til arbejdsmarkedet i det tidligere EU-15, og den igangværende debat om Kommissionens forslag til et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked viser, at det er nødvendigt at revidere direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.

4.1

anerkender betydningen af en ny fremgangsmåde, der omfatter alle generationer og som sigter på at give unge større og bedre fremtidsudsigter. Opbygning af tillid og relancering af Lissabon-strategiens mål afhænger nødvendigvis af, at de unge spiller en central rolle, jf. Regionsudvalgets udtalelse (EDUC-037, 2004) om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af programmet« Aktive unge »for perioden 2007-2013«;

4.2

tilslutter sig en intensiv debat om grønbogen om generationsaspektet i 2005;

4.3

mener, at den intense debat om befolkningens aldring og om reformen af pensionssystemerne bør følges op med en grundig vurdering og analyse af den stadigt stigende forringelse af de unges vilkår hvad angår indkomstmuligheder og beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige udsigter. Uden at sidde de ældres vedvarende problemer overhørig, er det også nødvendigt i en integreret fremgangsmåde at fokusere på vilkårene for de befolkningsgrupper, der er i fare for at blive udstødt;

4.4

ser med stor tilfredshed på idéen om et partnerskab på tværs af generationerne, som på den ene side vil bygge på de ældres erfaring og sikre, at de forbliver en del af den erhvervsaktive befolkning, og på den anden side sikre, at de unge får mulighed for at indtræde på arbejdsmarkedet; opfordrer derfor Kommissionen til at sætte gang i forsøg, udbredelse af bedste praksis og specifikke initiativer, der kan lette mødet mellem generationerne;

4.5

tillægger på linje med Kommissionens meddelelse partnerskaber på alle niveauer stor betydning og betragter det som et afgørende instrument til at sikre opbyggelsen af den sociale kapital, som synes at være udhulet på grund af en vedvarende svag vækst og forsinkelsen i gennemførelsen af Lissabon-målene, herunder først og fremmest målet om rimelige arbejdsvilkår for alle borgere i EU;

4.6

understreger behovet for specifikke foranstaltninger, hvor der af historiske og socio-økonomiske grunde er mindre tradition for og erfaring med partnerskaber;

4.7

er fuldt ud enigt i betydningen af EU's eksterne dimension. EU kan og bør spille en aktiv rolle på den internationale scene, især med henblik på at fremme rimelige arbejdsvilkår for alle, sikre retfærdige regler for international samhandel, men også for at beskytte og fastholde den europæiske sociale model og dens principper om værdighed, social retfærdighed og solidaritet i en globaliseret økonomi;

4.8

finder, at der er mindst to andre betingelser, som skal være opfyldt, hvis det skal lykkes at opbygge borgernes tillid: 1) borgerne skal have et godt kendskab til de europæiske muligheder, de har til rådighed; 2) borgerne skal besidde de fornødne redskaber til at udnytte disse muligheder, f.eks. sprogfærdigheder; opfordrer Kommissionen til også at understrege disse betingelser.

5.1

tilslutter sig fuldt ud strategien om at fastholde beskæftigelse og mængden og kvaliteten af arbejdspladserne som centrale mål på den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. Beskæftigelsen er fortsat sammen med de fire prioriteter, som foreslås i »Kok-rapporten«, det primære middel til at dæmme op for social udstødelse og fremme en stabil og holdbar økonomisk vækst;

5.2

støtter udarbejdelse af en grønbog om udvikling af arbejdsretten. Den generelle udbredelse af nye arbejdsstrukturer gør det absolut påkrævet med en tilpasning af arbejdsrettens lovgivningsinstrumenter;

5.3

finder det i den forbindelse påkrævet med foranstaltninger for at undgå, at fleksibiliteten i arbejdet, som er nødvendig for en modernisering af arbejdsmarkedet og for konkurrenceevnen, udmønter sig i en forværring af arbejdstagernes sikkerhedsforhold og en øget risiko for social udstødelse;

5.4

mener, at den sociale dialog stadig er et grundlæggende instrument, som på alle måder bør anvendes og styrkes for at fremme og lette forandringer, forvalte dem og gøre dem socialt retfærdige;

5.5

værdsætter, at Kommissionen vil foreslå en ny strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der gennem forebyggende foranstaltninger skal sikre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

5.6

ser med stor interesse på udsigterne til et europæisk arbejdsmarked; håber imidlertid, at man ikke begrænser sig til at fremme arbejdstagernes mobilitet mellem medlemsstaterne, men udbygger de regler og bestemmelser, som regulerer den måde, arbejdsmarkedet fungerer på, og som forener størst mulig sikkerhed med størst mulig effektivitet og produktivitet;

5.7

anser i den forbindelse de tværnationale kollektive overenskomster for nyttige;

5.8

ser ligeledes positivt på fremme af virksomhedernes sociale ansvar;

5.9

ser ligeledes positivt på fremme af en bedre og mere effektiv koordinering af de sociale sikringsordninger.

6.1

anerkender, at modernisering af den sociale sikring samt sikring af ordningernes økonomiske holdbarhed er et afgørende element i midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien; understreger imidlertid, at denne modernisering bør foretages i relation til det ufravigelige krav om et mere solidarisk samfund og lige muligheder for alle;

6.2

mener derfor, at de lokale og regionale myndigheder bør spille en central rolle i moderniseringsprocessen, og at den åbne koordinationsmetode bør udvides til regionale og lokale myndigheder på subnationalt plan;

6.3

tilslutter sig forslaget om at rationalisere den åbne koordinationsmetode gennem opstilling af en fælles liste af mål i relation til integration, pensioner og sundhed;

6.4

bifalder fuldt ud målet om bekæmpelse af fattigdom og fremme af social integration;

6.5

mener, at et EU-initiativ om mindstelønsordninger og integrering har stor betydning, og opfordrer Kommissionen til at udvikle specifikke foranstaltninger med henblik på at sammenligne de forskellige erfaringer, nationale som regionale, og tilskynde til udbredelse af god praksis og benchmarking af de enkelte regelsæt;

6.6

støtter forslaget om et europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010); frygter imidlertid, at initiativer af denne art (som de andre »europæiske år«, der ifølge Kommissionens meddelelse skal udpeges frem til 2010) risikerer at blive rene markeringer i stedet for, som de burde, at blive fulgt op af en styrkelse af de specifikke foranstaltninger, der skal fremmes;

6.7

tilslutter sig fuldt ud målet om at bekæmpe forskelsbehandling og fremme mindretallenes rettigheder, eventuelt også gennem lovgivningsmæssige initiativer;

6.8

anser forslaget om at oprette et europæisk institut for ligestilling for unødvendigt. I stedet bør andre eksisterende instrumenter forbedres, så de kan bidrage mere effektivt til evalueringen af erfaringerne med og gennemførelsen af god praksis i EU-landene;

6.9

understreger behovet for en konkretisering af målet om bekæmpelse af forskelsbehandling gennem fastlæggelse af specifikke tiltag og foranstaltninger i relation til de forskellige situationer. Målet om lige muligheder for mænd og kvinder er imidlertid fuldt af historiske betydninger og specielle problemstillinger, som ikke kan reduceres til det mere generelle spørgsmål om mindretalsrettigheder, som desuden berører EU's medlemsstater forskelligt;

6.10

hilser Kommissionens hensigt om at udarbejde en specifik meddelelse om forsyningspligtydelser velkommen og håber især, at dette initiativ kan være med til at fjerne den retsusikkerhed, der præger den nuværende situation. Der gøres opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder spiller en fremtrædende rolle inden for forsyningspligtydelser, og at de bør støttes, så de fortsat kan sikre tilgængelige og universelle ydelser. For at opnå den ønskede bevægelighed i EU må alle medlemsstaterne mobiliseres og koordinere deres indsats på området. I den forbindelse værdsættes Kommissionens hensigt om på visse betingelser at undtage bestemte sektorer, der leverer sociale tjenesteydelser, f.eks. hospitaler og boligselskaber, fra pligten til at indsende meddelelse om statsstøtte.