12.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 172/26

FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 24/2005

fastlagt af Rådet den 18. april 2005

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/…/EF af … om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

(2005/C 172 E/02)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 137, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), forelagt efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til traktaten kan Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre især arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Det skal i disse direktiver undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

(2)

I henhold til Kommissionens meddelelse om dens handlingsprogram om gennemførelsen af fællesskabspagten om de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder bør der indføres minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser. I september 1990 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om dette handlingsprogram (4), hvori det blandt andet opfordrede Kommissionen til at udarbejde et særdirektiv om de risici, der er forbundet med støj, vibrationer og alle andre fysiske agenser på arbejdspladsen.

(3)

Som et første skridt vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (5). Derefter vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 6. februar 2003 direktiv 2003/10/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (6). Derefter vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 29. april 2004 direktiv 2004/40/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (7).

(4)

Det anses nu for nødvendigt at indføre foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne mod de risici, der er forbundet med optisk stråling, på grund af dens virkninger på arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, navnlig skade på øjne og hud. Disse foranstaltninger skal ikke blot sikre den enkelte arbejdstagers sundhed og sikkerhed, men ligeledes bidrage til fastlæggelse af et minimumsbeskyttelsesniveau for alle arbejdstagere i Fællesskabet, således at en eventuel konkurrenceforvridning undgås.

(5)

Dette direktiv opstiller minimumsforskrifter, så medlemsstaterne har mulighed for at opretholde eller vedtage strengere bestemmelser til beskyttelse af arbejdstagerne, navnlig fastsættelse af lavere eksponeringsgrænseværdier. Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke berettige til tilbageskridt i forhold til de nuværende forhold i de enkelte medlemsstater.

(6)

Et system til beskyttelse mod sundhedsfarerne ved optisk stråling bør uden unødige detaljer begrænses til en fastsættelse af de mål, der skal nås, de principper, der skal overholdes, og de grundlæggende værdier, der skal anvendes, for at gøre det muligt for medlemsstaterne at gennemføre minimumsforskrifterne på en ensartet måde.

(7)

En begrænsning af eksponeringen for optisk stråling gennemføres mest effektivt ved iværksættelse af forebyggende foranstaltninger ved planlægningen af arbejdspladserne og gennem valget af arbejdsudstyr, -fremgangsmåde og -metoder, således at risici fortrinsvis nedsættes ved kilden. Bestemmelser om arbejdsmetoder og -udstyr bidrager således til beskyttelsen af de arbejdstagere, der anvender dem. I overensstemmelse med de generelle forebyggelsesprincipper i artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (8) skal foranstaltninger til kollektiv beskyttelse vedtages frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

(8)

Arbejdsgiverne bør tilpasse sig den tekniske udvikling og den videnskabelige viden for så vidt angår risici i forbindelse med eksponering for optisk stråling med henblik på at forbedre beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

(9)

Eftersom dette direktiv er et særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, finder nævnte direktiv anvendelse på spørgsmål vedrørende arbejdstagernes eksponering for optisk stråling, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i dette særdirektiv.

(10)

Dette direktiv er et konkret led i gennemførelsen af den sociale dimension inden for det indre marked.

(11)

En supplerende strategi der både fremmer princippet om bedre lovgivning og sikrer et højt beskyttelsesniveau kan opfyldes, hvis produkter, der fremstilles af fabrikanter af optiske strålingskilder og tilhørende udstyr, overholder harmoniserede standarder udarbejdet med henblik på at beskytte brugeres sundhed og sikkerhed mod de risici, der er forbundet med sådanne produkter. Det er derfor ikke nødvendigt for arbejdsgiverne at gentage de målinger og beregninger, som fabrikanten allerede har foretaget, for at undersøge, om de opfylder de vigtigste sikkerhedskrav til et sådant udstyr som fastsat i de relevante fællesskabsdirektiver.

(12)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(13)

Overholdelse af eksponeringsgrænseværdierne bør sikre et højt beskyttelsesniveau vedrørende sundhedsvirkninger, der kan skyldes eksponering for optisk stråling. Eftersom anvendelsen af eksponeringsgrænseværdier og tekniske foranstaltninger ikke skønnes hensigtsmæssig i tilfælde af eksponering for naturlige optiske strålingskilder, er forebyggende foranstaltninger, herunder information og uddannelse af arbejdstagere, afgørende for vurderingen af risikoen og mindskelsen af risiciene ved soleksponering.

(14)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (10) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne, og offentliggøre dem —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

DEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Dette direktiv, som er det 19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, indeholder minimumskrav til beskyttelse af arbejdstagerne mod sådanne risici for deres sikkerhed og sundhed, som opstår eller kan opstå som følge af eksponering for optisk stråling i forbindelse med arbejdet.

2.   Dette direktiv omhandler de risici for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, der opstår som følge af skadelige påvirkninger forårsaget af øjne og huds eksponering for optisk stråling.

3.   Direktiv 89/391/EØF finder anvendelse på hele det i stk. 1 nævnte område, medmindre nærværende direktiv indeholder strengere og/eller mere specifikke bestemmelser.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)

optisk stråling: enhver elektromagnetisk stråling i bølgelængdeområdet mellem 100 nm og 1 mm. Spektret af optisk stråling opdeles i ultraviolet stråling, synlig stråling og infrarød stråling:

i)

ultraviolet stråling: optisk stråling med bølgelængde i området mellem 100 nm og 400 nm. Det ultraviolette område opdeles i UV-A (315-400 nm), UV-B (280-315 nm) og UV-C (100-280 nm)

ii)

synlig stråling: optisk stråling med bølgelængde i området mellem 380 nm og 780 nm

iii)

infrarød stråling: optisk stråling med bølgelængde i området mellem 780 nm og 1 mm. Det infrarøde område opdeles i IR-A (780-1 400 nm), IR-B (1 400-3 000 nm) og IR-C (3 000 nm-1 mm)

b)

laser (light amplification by stimulated emission of radiation — lysforstærkning ved hjælp af stimuleret strålingsemission): enhver anordning, som primært ved hjælp af kontrolleret stimuleret emission kan bringes til at frembringe eller forstærke elektromagnetisk stråling i bølgelængdeområdet for optisk stråling

c)

laserstråling: optisk stråling fra en laser

d)

ikke-kohærent stråling: optisk stråling, bortset fra laserstråling

e)

eksponeringsgrænseværdier: grænser for eksponering for optisk stråling, som er direkte baseret på kendte sundhedsvirkninger og biologiske betragtninger. Overholdelse af disse grænseværdier vil sikre, at arbejdstagere, som eksponeres for kunstige kilder til optisk stråling, er beskyttet mod alle kendte sundhedsskadelige virkninger

f)

irradians (E) eller effekttæthed: effekten af den indfaldende stråling på en flade pr. arealenhed, udtrykt i watt pr. kvadratmeter (W m-2)

g)

strålingseksponering (H): integralet af irradiansen over tiden udtrykt i joule pr. kvadratmeter (J m-2 )

h)

radians (L): den udstrålede effekt pr. rumvinkelenhed pr. arealenhed udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. steradian (W m-2 sr-1)

i)

niveau: den kombination af irradians, strålingseksponering og radians, som en arbejdstager eksponeres for.

Artikel 3

Eksponeringsgrænseværdier

1.   Eksponeringsgrænseværdierne for ikke-kohærent stråling, bortset fra strålingen fra naturlige optiske strålingskilder, er fastsat i bilag I.

2.   Eksponeringsgrænseværdierne for laserstråling er fastsat i bilag II.

DEL II

ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER

Artikel 4

Identificering af eksponering og vurdering af risici

1.   For at opfylde forpligtelserne i artikel 6, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF vurderer og om nødvendigt måler og/eller beregner arbejdsgiveren, hvis arbejdstagere eksponeres for kunstige kilder til optisk stråling, niveauet for den eksponering for optisk stråling, som disse kan blive eksponeret for, således at man kan identificere og gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse eksponeringen til de gældende grænseværdier. De metoder, der anvendes til vurdering, måling og/eller beregning, skal følge Den Internationale Elektrotekniske Kommission, IEC's standard med hensyn til laserstråling og Den Internationale Belysningskommission, CIE's og Det Europæiske Standardiseringsorgan, CEN's anbefalinger med hensyn til ikke-kohærent stråling. I eksponeringssituationer, som ikke er omfattet af disse standarder og anbefalinger, og indtil der foreligger relevante EU-standarder eller anbefalinger, skal vurdering, måling og/eller beregning foretages med anvendelse af de til rådighed stående nationale eller internationale videnskabeligt baserede retningslinjer. Vurderingen kan for begge eksponeringssituationers vedkommende tage hensyn til de data, som fabrikanterne af udstyret har oplyst, når det er omfattet af de relevante fællesskabsdirektiver.

2.   For at opfylde forpligtelserne i artikel 6, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF skal arbejdsgiveren, hvis arbejdstagere eksponeres for naturlige optiske strålingskilder, vurdere sikkerheds- og sundhedsrisikoen, således at man kan identificere og gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at mindske disse risici.

3.   Den vurdering, måling og/eller beregning, der er omhandlet i stk. 1, og den vurdering, der er omhandlet i stk. 2, planlægges og gennemføres med passende mellemrum af de kompetente sagkyndige serviceorganer eller personer, navnlig under hensyn til bestemmelserne i artikel 7 og 11 i direktiv 89/391/EØF om den krævede kompetente sagkundskab samt høring og inddragelse af arbejdstagerne. Resultaterne af de vurderinger, målinger og/eller beregninger af eksponeringen, der er omhandlet i stk. 1, opbevares i en passende form, så de senere kan konsulteres.

4.   I overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 89/391/EØF skal arbejdsgiveren være særlig opmærksom på følgende, når risikoen vurderes:

a)

niveau, bølgelængdeområde og varighed for så vidt angår eksponeringen for kunstige kilder til optisk stråling

b)

eksponering for naturlige kilder til optisk stråling

c)

de i nærværende direktivs artikel 3 omhandlede eksponeringsgrænseværdier

d)

enhver effekt af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for arbejdstagere, der tilhører særlig følsomme risikogrupper

e)

enhver mulig effekt for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed som følge af, at der på arbejdsstedet er en reaktion mellem optisk stråling og fotosensibiliserende kemiske stoffer

f)

enhver indirekte effekt såsom midlertidig blænding, eksplosion eller brand

g)

muligheden for i stedet at anvende udstyr, som er udformet med henblik på at begrænse niveauet af eksponering for optisk stråling

h)

relevant information, der er indsamlet i forbindelse med helbredskontrol, herunder offentliggjort information, i det omfang det er muligt

i)

flere kilder til eksponering for optisk stråling

j)

en klassificering gældende for en laser som defineret i overensstemmelse med den relevante IEC-standard, og i forbindelse med kunstige kilder, der kan forventes at forvolde lignende skader som en laser af klasse 3B eller 4, i enhver tilsvarende klassificering

k)

oplysninger fra fabrikanterne af optiske strålingskilder og tilhørende arbejdsudstyr i henhold til de relevante EF-direktiver.

5.   Arbejdsgiveren skal være i besiddelse af en risikovurdering i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 89/391/EØF og skal fastlægge, hvilke foranstaltninger der skal træffes i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 5 og 6. Risikovurderingen opbevares i en passende form i overensstemmelse med national lovgivning og praksis og kan omfatte dokumentation fra arbejdsgiveren om, at arten og omfanget af de risici, som er forbundet med optisk stråling, overflødiggør en yderligere, detaljeret risikovurdering. Risikovurderingen opdateres regelmæssigt, især hvis der er sket væsentlige ændringer, der kunne gøre den uaktuel, eller hvis resultaterne af helbredskontrollen viser, at det er nødvendigt.

Artikel 5

Bestemmelser med sigte på at undgå eller begrænse risici

1.   Under hensyn til den tekniske udvikling og de foranstaltninger, der kan træffes for at reducere risikoen ved kilden, skal risici, der er en følge af eksponering for optisk stråling, fjernes eller begrænses til et minimum.

Begrænsning af risici, der er en følge af eksponering for optisk stråling, foretages på grundlag af de generelle principper om forebyggelse i direktiv 89/391/EØF.

2.   Hvis den risikovurdering, der foretages i henhold til artikel 4, stk. 1, for arbejdstagere, der eksponeres for kunstige kilder til optisk stråling, viser en overskridelse af eksponeringsgrænseværdierne, udarbejder og gennemfører arbejdsgiveren en handlingsplan med tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger, der navnlig tager hensyn til:

a)

andre arbejdsmetoder, der begrænser risikoen i forbindelse med optisk stråling

b)

valg af arbejdsudstyr, der i mindre omfang udsender optisk stråling, under hensyn til det arbejde, der skal udføres

c)

tekniske foranstaltninger til at reducere emissionen af optisk stråling, herunder hvor det er nødvendigt brug af blokeringsanordninger, afskærmning eller lignende mekanismer til sundhedsbeskyttelse

d)

passende planer for vedligeholdelse af arbejdsudstyr, arbejdssteder og arbejdspladssystemer

e)

arbejdsstedernes og arbejdspladsernes udformning og indretning

f)

begrænsning af eksponeringens varighed og niveau

g)

tilgængeligheden af passende personlige værnemidler

h)

den brugsanvisning, der er udarbejdet af fabrikanten af udstyret, hvis dette er omfattet af de relevante fællesskabsdirektiver.

3.   Hvis den risikovurdering, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, viser en risiko for arbejdstagere, der eksponeres for naturlige kilder til optisk stråling, udarbejder og gennemfører arbejdsgiveren en handlingsplan med tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger, for at begrænse sikkerheds- og sundhedsrisikoen til et minimum.

4.   På grundlag af den risikovurdering, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 4, markeres arbejdssteder, hvor arbejdstagere vil kunne blive eksponeret for kunstige kilder til optisk stråling med et niveau, der overskrider eksponeringsgrænseværdierne, med passende skilte i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/58/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (9. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (11). De pågældende områder skal afgrænses og adgangen til dem begrænses, hvor det er teknisk muligt, og hvor der er risiko for, at eksponeringsgrænseværdierne kan overskrides.

5.   Hvis eksponeringsgrænseværdierne overskrides uanset de foranstaltninger, som arbejdsgiveren har truffet på grundlag af dette direktiv med hensyn til kunstige kilder til optisk stråling, tager arbejdsgiveren straks skridt til at bringe eksponeringen ned under eksponeringsgrænseværdierne. Arbejdsgiveren fastslår årsagerne til, at eksponeringsgrænseværdierne er blevet overskredet, og tilpasser beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltningerne i overensstemmelse hermed for at undgå, at eksponeringsgrænseværdierne overskrides igen. Arbejdstagerne må under ingen omstændigheder eksponeres for niveauer, som ligger over eksponeringsgrænseværdierne.

6.   I henhold til artikel 15 i direktiv 89/391/EØF tilpasser arbejdsgiveren de i nærværende artikel nævnte foranstaltninger efter behovene for arbejdstagere, der hører til særlig følsomme risikogrupper.

Artikel 6

Underretning og oplæring af arbejdstagerne

Med forbehold af artikel 10 og 12 i direktiv 89/391/EØF sørger arbejdsgiveren for, at arbejdstagere, der på arbejdsstedet er udsat for risiko for at blive eksponeret for optisk stråling, og/eller disses repræsentanter får enhver nødvendig underretning og oplæring baseret på resultaterne af risikovurderingen i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 4, navnlig vedrørende

a)

de foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nærværende direktiv

b)

eksponeringsgrænseværdier og de dermed forbundne potentielle risici

c)

resultatet af de vurderinger, målinger og/eller beregninger af niveauet af eksponering for optisk stråling, der foretages i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 4, sammen med en forklaring af deres betydning og de potentielle risici

d)

hvordan sundhedsskadelige virkninger af eksponering opdages, og hvordan de skal anmeldes

e)

hvornår arbejdstagerne har ret til helbredskontrol

f)

sikker arbejdspraksis, der kan begrænse risici som følge af eksponering mest muligt

g)

korrekt anvendelse af personlige værnemidler.

Artikel 7

Høring og inddragelse af arbejdstagerne

Høring af arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter samt deres deltagelse skal foregå i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 89/391/EØF i forbindelse med spørgsmål, der er omfattet af nærværende direktiv.

DEL III

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 8

Helbredskontrol

1.   Med forbehold af artikel 14 i direktiv 89/391/EØF træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at sikre passende helbredskontrol af arbejdstagerne, hvis resultatet af den i artikel 4 omhandlede risikovurdering viser, at der er en betydelig risiko for deres helbred. Disse foranstaltninger, herunder kravene til helbredsjournaler og adgangen hertil, indføres i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

2.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at der udarbejdes individuelle helbredsjournaler for alle arbejdstagere, der underkastes helbredskontrol i henhold til stk. 1, og at disse journaler holdes ajour. Helbredsjournalerne skal indeholde et sammendrag af resultaterne af den helbredskontrol, der er foretaget. De opbevares i en passende form, så de senere kan konsulteres, under overholdelse af fortrolighedskrav. Den kompetente myndighed skal efter anmodning have tilsendt kopier af journalerne, idet der tages hensyn til eventuelle krav om tavshedspligt. Den enkelte arbejdstager har på anmodning adgang til sine egne personlige lægejournaler.

3.   Hvis det ved en helbredskontrol konstateres, at en arbejdstager har en identificerbar sygdom eller identificerbare helbredsproblemer, som ifølge en læge eller en arbejdsmedicinsk konsulent skyldes eksponering for optisk stråling under arbejdet:

a)

skal lægen eller en anden kvalificeret person underrette arbejdstageren om det resultat, der vedrører denne personligt. Arbejdstageren skal navnlig modtage oplysninger og råd om enhver helbredskontrol, som vedkommende bør gennemgå efter eksponeringens ophør

b)

underrettes arbejdsgiveren om alle væsentlige resultater af helbredskontrollen under hensyntagen til kravet om beskyttelse af personlige helbredsoplysninger

c)

skal arbejdsgiveren:

—

revidere den risikovurdering, der er foretaget i henhold til artikel 4

—

revidere de foranstaltninger, der skal fjerne eller begrænse risikoen i henhold til artikel 5

—

tage hensyn til rådene fra den arbejdsmedicinske konsulent eller en anden kvalificeret person eller den kompetente myndighed, når han gennemfører foranstaltninger til at fjerne eller begrænse risikoen i henhold til artikel 5, inklusiv muligheden for at anvise arbejdstageren andet arbejde, som ikke indebærer risiko for eksponering ud over den relevante eksponeringsgrænseværdi, og

—

iværksætte løbende helbredskontrol og sørge for undersøgelse af helbredstilstanden for alle andre arbejdstagere, der har været eksponeret på lignende måde. I sådanne tilfælde kan den ansvarlige læge eller arbejdsmedicineren eller den kompetente myndighed foreslå, at eksponerede personer gennemgår en helbredsundersøgelse.

Artikel 9

Sanktioner

Medlemsstaterne indfører hensigtsmæssige sanktioner i tilfælde af overtrædelse af den nationale lovgivning, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv. Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 10

Tekniske ændringer

1.   Enhver ændring af de eksponeringsgrænseværdier, der er fastsat i bilagene, vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter proceduren i traktatens artikel 137, stk. 2.

2.   Ændringer af bilagene af rent teknisk art som følge af:

a)

vedtagelsen af direktiver om teknisk harmonisering og standardisering vedrørende produktudvikling, konstruktion, fremstilling eller indretning af arbejdsudstyr og/eller arbejdssteder

b)

den tekniske udvikling, ændringer i de mest relevante harmoniserede europæiske standarder eller internationale specifikationer og nye videnskabelige resultater vedrørende erhvervsmæssig eksponering for optisk stråling

vedtages efter proceduren i artikel 11, stk. 2.

Artikel 11

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 17 i direktiv 89/391/EØF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

DEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 12

Rapporter

Medlemsstaterne forelægger hvert femte år Kommissionen en rapport om den praktiske gennemførelse af dette direktiv med anførelse af de synspunkter, som er blevet fremført af arbejdsmarkedets parter.

Kommissionen underretter hvert femte år Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen om indholdet af disse rapporter, om sin vurdering af udviklingen på området samt om aktioner, der måtte være påkrævede på baggrund af ny videnskabelig viden.

Artikel 13

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... (12). De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt eller udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 14

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 15

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …, den … .

På Europa-Parlamentets vegne

…

Formand

På Rådets vegne

…

Formand

(1)  EFT C 77 af 18.3.1993, s. 12, og EFT C 230 af 19.8.1994, s. 3.

(2)  EFT C 249 af 13.9.1993, s. 28.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 20. april 1994 (EFT C 128 af 9.5.1994, s. 146), bekræftet den 16. september 1999 (EFT C 54 af 25.2.2000, s. 75), Rådets fælles holdning af 18. april 2005 og Europa-Parlamentets holdning af ... (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EFT C 260 af 15.10.1990, s. 167.

(5)  EFT L 177 af 6.7.2002, s. 13.

(6)  EUT L 42 af 15.2.2003, s. 38.

(7)  EUT L 159 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 184 af 24.5.2004. s. 1.

(8)  EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(9)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(10)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(11)  EFT L 245 af 26.8.1992, s. 23.

(12)  Fire år efter direktivets ikrafttræden.

BILAG I

IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING

De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. De formler, der skal anvendes, afhænger af den stråling, der udsendes af kilden, og resultaterne bør sammenlignes med de tilsvarende eksponeringsgrænseværdier (ELV), der er nævnt i tabel 1.1. Der kan være mere end en eksponeringsværdi og tilsvarende eksponeringsgrænse, der er relevant for en given kilde til optisk stråling.

a) — o) henviser til de tilsvarende rækker i tabel 1.1.

a)

Formula

(Heff er kun relevant i området 180-400 nm)

b)

Formula

(HUVA er kun relevant i området 315-400 nm)

c), d)

Formula

( LB er kun relevant i området 300-700 nm)

e), f)

Formula

(EB er kun relevant i området 300-700 nm)

g) — l)

Formula

(Se tabel 1.1 for relevante værdier for λ1 og λ2)

m), n)

Formula

(EIR er kun relevant i området 780-3 000 nm)

o)

Formula

(Hskin er kun relevant i området 380-3 000 nm)

Med henblik på dette direktiv, kan de ovennævnte formler erstattes af følgende udtryk og anvendelsen af diskrete værdier som fastsat i de følgende tabeller:

a)

Formula

og Heff = Eeff · Δt

b)

Formula

og HUVA = EUVA · Δt

c), d)

Formula

 

e), f)

Formula

 

g) — l)

Formula

(Se tabel 1.1 for relevante værdier for λ1 og λ2)

m), n)

Formula

 

o)

Formula

og Hskin = Eskin·Δt

Noter:

Eλ (λ,t), Eλ

spektral irradians eller spektral effekttæthed: effekten af den indfaldende stråling på en flade pr. arealenhed udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. nanometer [W m-2 nm-1]; værdierne El(λ,t) og Eλ kommer fra målinger eller kan oplyses af fabrikanten af udstyret

Eeff

effektiv irradians (UV område): beregnet irradians inden for UV bølgelængdeområdet 180-400 nm spektralt vægtet med S (λ), udtrykt i watt pr. kvadratmeter [W m-2]

H

strålingseksponering, integralet af irradiansen over tiden udtrykt i joule pr. kvadratmeter [J m-2]

Heff

effektiv strålingseksponering: strålingseksponering spektralt vægtet med S (λ), udtrykt i joule pr. kvadratmeter [J m- 2]

EUVA

total irradians (UV-A): beregnet irradians inden for UV-A bølgelængdeområdet 315-400 nm, udtrykt i watt pr. kvadratmeter [W m-2]

HUVA

strålingseksponering, integralet eller summen af irradiansen over tid og bølgelængde for UV-A stråling indenfor bølgelængdeområdet 315-400 nm, udtrykt i joule pr. kvadratmeter [J m-2]

S (λ)

spektral vægtning, der tager hensyn til, at sundhedsvirkningen af UV-stråling på øjne og hud afhænger af bølgelængden (Tabel 1.2) [dimensionsløs]

t, Δt

tid, varighed af eksponeringen udtrykt i sekunder [s];

λ

bølgelængde udtrykt i nanometer [nm]

Δ λ

båndbredde udtrykt i nanometer [nm], intervaller benyttet til beregning eller måling

Lλ (λ), Lλ

spektral radians fra kilden udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. steradian pr. nanometer [W m- 2 sr –1 nm-1]

R (λ)

spektral vægtning, der tager hensyn til, at skaden på øjet forårsaget af synlig stråling og IR-A-stråling afhænger af bølgelængden (Tabel 1.3) [dimensionsløs]

LR

effektiv radians (termisk skade) beregnet stråling spektralt vægtet med R (λ) udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. steradian [W m- 2 sr –1]

B (λ)

spektral vægtning, der tager hensyn til, at den fotokemiske skade på øjet forårsaget af blåt-lys-stråling afhænger af bølgelængden (Tabel 1.3) [dimensionsløs]

LB

effektiv radians (blåt-lys): beregnet radians spektralt vægtet med B (λ), udtryk i watt pr. kvadratmeter pr. steradian [W m- 2 sr –1]

EB

effektiv irradians (blåt-lys): beregnet irradians spektralt vægtet med B (λ), udtrykt i watt pr. kvadratmeter [W m- 2]

EIR

total irradians (termisk skade): beregnet irradians indenfor det infrarøde bølgelængdeområde på 780 nm-3 000 nm, udtrykt i watt pr. kvadratmeter [W m-2]

Eskin

total irradians (synlig, IR-A og IR-B): beregnet irradians indenfor det synlige og infrarøde bølgelængdeområde på 380 nm-3 000 nm, udtrykt i watt pr. kvadratmeter [W m-2]

Hskin

strålingseksponering, integralet eller summen over tid og bølgelængde af irradiansen indenfor det synlige og infrarøde bølgelængdeområde på 380-3 000 nm, udtrykt i joule pr. kvadratmeter (J m-2)

α

vinkelmæssig udstrækning: den vinkelmæssige udstrækning af en tilsyneladende kilde set fra et givet sted i rummet, udtrykt i milliradianer (mrad). Den tilsyneladende kilde er den reelle eller virtuelle genstand, der danner det mindst mulige billede på nethinden.

Tabel 1.1

Eksponeringsgrænseværdier for ikke-kohærent optisk stråling

Indeks

Bølgelængde nm

Eksponeringsgrænseværdi

Enheder

Bemærkning

Legemsdel

Risiko

a.

180-400

(UV-A, UV-B og UV-C)

Heff = 30

Pr. dag 8 timer

[J m-2]

 

øje

hornhinde

bindehinde

linser hud

fotokeratitis

konjunktivitis

karakt

erytem

elastosis

hudkræft

b.

315-400

(UV-A)

HUVA = 104

Pr. dag 8 timer

[J m-2]

 

øje

linser

katarakt

c.

300-700

(blåt-lys)

se note 1

Formula

LB:[W m-2 sr-1]

t: [sekunder]

for α ≥ 11 mrad

øje

nethinde

fotoretinitis

for t ≤ 10 000 s

d.

300-700

(blåt-lys)

se note 1

LB = 100

for t > 10 000 s

[W m-2 sr-1]

e.

300-700

(blåt-lys)

se note 1

Formula

EB: [W m-2]

t: [sekunder]

for α < 11 mrad

se note 2

for t ≤ 10 000 s

f.

300-700

(blåt-lys)

se note 1

EB = 0.01

t >10 000 s

[W m-2]

g.

380-1 400

(Synlig og IR-A)

Formula

[W m-2 sr-1]

Cα = 1,7 for

α ≤ 1.7 mrad

Cα = α for

1,7 ≤ α ≤ 100 mrad

Cα = 100 for

α > 100 mrad

λ1= 380; λ2= 1 400

øje

nethinde

forbrænding af nethinden

for t >10 s

h.

380-1 400

(Synlig og IR-A)

Formula

LR:[W m-2 sr-1]

t: [sekunder]

for 10 μs ≤ t ≤ 10 s

i.

380-1 400

(Synlig og IR-A)

Formula

[W m-2 sr-1]

for t <10 μs

j.

780-1 400

(IR-A)

Formula

[W m-2 sr-1]

Cα = 11 for

α ≤ 11 mrad

Cα = α for

11≤ α ≤ 100 mrad

Cα = 100 for

α > 100 mrad

(målefelt: 11 mrad)

λ1= 780; λ2= 1 400

øje

nethinde

forbrænding af nethinden

for t > 10 s

k.

780-1 400

(IR-A)

Formula

LR: [W m-2 sr-1]

t: [sekunder]

for 10 μs ≤ t ≤ 10 s

l.

780-1 400

(IR-A)

Formula

[W m-2 sr-1]

for t < 10 μs

m.

780-3 000

(IR-A og IR-B)

EIR = 18 000 t-0,75

for t ≤ 1 000 s

E: [Wm-2]

t: [sekunder]

 

øje

hornhinde

linse

forbrænding af hornhinden

katarakt

n.

780-3 000

(IR-A og IR-B)

EIR = 100

for t > 1 000 s

[W m-2]

o.

380-3 000

(Synlig, IR-A og IR-B)

Hskin = 20 000 t0,25

for t < 10 s

H: [J m-2]

t: [sekunder]

 

hud

forbrænding

Note 1: Området 300 til 700 nm omfatter dele af UV-B, alle UV-A og det meste af synlig stråling; den dermed forbundne risiko omtales normalt som »blåt-lys«, selv om blåt-lys i snæver forstand kun omfatter området fra ca. 400 til 490 nm.

Note 2: Med henblik på vedholdende fiksering af meget små kilder med en sigtevinkel <11mrad, kan LB konverteres til EB. Dette gælder normalt kun for instrumenter til øjenundersøgelse eller et stabiliseret øje under bedøvelse. Den maksimale »stirretid« findes således: tmax = 100/EB med EB udtrykt i W m-2. Øjenbevægelserne under normale visuelle opgaver gør, at denne ikke overstiger 100 sekunder.


Tabel 1.2

S (λ) [dimensionsløs], 180 nm til 400 nm

λ i nm

S (λ)

180

0,0120

181

0,0126

182

0,0132

183

0,0138

184

0,0144

185

0,0151

186

0,0158

187

0,0166

188

0,0173

189

0,0181

190

0,0190

191

0,0199

192

0,0208

193

0,0218

194

0,0228

195

0,0239

196

0,0250

197

0,0262

198

0,0274

199

0,0287

200

0,0300

201

0,0334

202

0,0371

203

0,0412

204

0,0459

205

0,0510

206

0,0551

207

0,0595

208

0,0643

209

0,0694

210

0,0750

211

0,0786

212

0,0824

213

0,0864

214

0,0906

215

0,0950

216

0,0995

217

0,1043

218

0,1093

219

0,1145

220

0,1200

221

0,1257

222

0,1316

223

0,1378

224

0,1444

225

0,1500

226

0,1583

227

0,1658

228

0,1737

229

0,1819

230

0,1900

231

0,1995

232

0,2089

233

0,2188

234

0,2292

235

0,2400

236

0,2510

237

0,2624

238

0,2744

239

0,2869

240

0,3000

241

0,3111

242

0,3227

243

0,3347

244

0,3471

245

0,3600

246

0,3730

247

0,3865

248

0,4005

249

0,4150

250

0,4300

251

0,4465

252

0,4637

253

0,4815

254

0,5000

255

0,5200

256

0,5437

257

0,5685

258

0,5945

259

0,6216

260

0,6500

261

0,6792

262

0,7098

263

0,7417

264

0,7751

265

0,8100

266

0,8449

267

0,8812

268

0,9192

269

0,9587

270

1,0000

271

0,9919

272

0,9838

273

0,9758

274

0,9679

275

0,9600

276

0,9434

277

0,9272

278

0,9112

279

0,8954

280

0,8800

281

0,8568

282

0,8342

283

0,8122

284

0,7908

285

0,7700

286

0,7420

287

0,7151

288

0,6891

289

0,6641

290

0,6400

291

0,6186

292

0,5980

293

0,5780

294

0,5587

295

0,5400

296

0,4984

297

0,4600

298

0,3989

299

0,3459

300

0,3000

301

0,2210

302

0,1629

303

0,1200

304

0,0849

305

0,0600

306

0,0454

307

0,0344

308

0,0260

309

0,0197

310

0,0150

311

0,0111

312

0,0081

313

0,0060

314

0,0042

315

0,0030

316

0,0024

317

0,0020

318

0,0016

319

0,0012

320

0,0010

321

0,000819

322

0,000670

323

0,000540

324

0,000520

325

0,000500

326

0,000479

327

0,000459

328

0,000440

329

0,000425

330

0,000410

331

0,000396

332

0,000383

333

0,000370

334

0,000355

335

0,000340

336

0,000327

337

0,000315

338

0,000303

339

0,000291

340

0,000280

341

0,000271

342

0,000263

343

0,000255

344

0,000248

345

0,000240

346

0,000231

347

0,000223

348

0,000215

349

0,000207

350

0,000200

351

0,000191

352

0,000183

353

0,000175

354

0,000167

355

0,000160

356

0,000153

357

0,000147

358

0,000141

359

0,000136

360

0,000130

361

0,000126

362

0,000122

363

0,000118

364

0,000114

365

0,000110

366

0,000106

367

0,000103

368

0,000099

369

0,000096

370

0,000093

371

0,000090

372

0,000086

373

0,000083

374

0,000080

375

0,000077

376

0,000074

377

0,000072

378

0,000069

379

0,000066

380

0,000064

381

0,000062

382

0,000059

383

0,000057

384

0,000055

385

0,000053

386

0,000051

387

0,000049

388

0,000047

389

0,000046

390

0,000044

391

0,000042

392

0,000041

393

0,000039

394

0,000037

395

0,000036

396

0,000035

397

0,000033

398

0,000032

399

0,000031

400

0,000030


Tabel 1.3

B (λ), R (λ) [dimensionsløs], 380 nm til 1 400 nm

λ i nm

B (λ)

R (λ)

300 ≤ λ < 380

0,01

—

380

0,01

0,1

385

0,013

0,13

390

0,025

0,25

395

0,05

0,5

400

0,1

1

405

0,2

2

410

0,4

4

415

0,8

8

420

0,9

9

425

0,95

9,5

430

0,98

9,8

435

1

10

440

1

10

445

0,97

9,7

450

0,94

9,4

455

0,9

9

460

0,8

8

465

0,7

7

470

0,62

6,2

475

0,55

5,5

480

0,45

4,5

485

0,32

3,2

490

0,22

2,2

495

0,16

1,6

500

0,1

1

500 < λ ≤ 600

100,02·(450 - λ)

1

600 < λ ≤ 700

0,001

1

700 < λ ≤ 1 050

—

100,002·(700 - λ)

1 050 < λ ≤ 1 150

—

0,2

1 150 < λ ≤ 1 200

—

0,2 · 100,02·(1 150 - λ)

1 200 < λ ≤ 1 400

—

0,02

BILAG II

OPTISK LASERSTRÅLING

De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. Hvilke formler, der skal anvendes, afhænger af bølgelængden og varigheden af strålingen fra kilden, og resultaterne sammenlignes med de tilsvarende eksponeringsgrænseværdier i tabellerne 2.2-2.4. Der kan være mere end en eksponeringsværdi og tilsvarende eksponeringsgrænse for en given kilde til optisk laserstråling.

Koefficienter anvendt til beregninger i tabellerne 2.2-2.4 er angivet i tabel 2.5, og korrektioner for gentagen eksponering findes i tabel 2.6.

Formula

Formula

Noter:

dP

effekt udtrykt i watt [W]

dA

fladeareal udtrykt i kvadratmeter [m2]

E (t), E

irradians eller effekttæthed: effekten af den indfaldende stråling på en flade pr. arealenhed generelt udtrykt i watt pr. kvadratmeter [W m-2]. Værdier for E(t), E kommer fra målinger eller kan oplyses af fabrikanten af udstyret

H

strålingseksponering: integralet af irrandiansen over tiden udtrykt i joule pr. kvadratmeter [J m-2]

t

tid, varighed af eksponeringen, udtrykt i sekunder [s]

λ

bølgelængde, udtrykt i nanometer [nm]

γ

begrænsende keglevinkel for målefeltet udtrykt i milliradianer [mrad]

γm

målefeltet udtrykt i milliradianer [mrad]

α

vinkelmæssig udstrækning af en kilde udtrykt i milliradianer [mrad]

begrænsende aperturåbning: det cirkulære område over hvilket irradians og strålingseksponering midles

G

integreret radians: integralet af radiansen over en given eksponeringstid udtrykt som strålingsenergi pr. arealenhed af en udstrålende flade pr. rumvinkelenhed af emissionen udtrykt i joule pr. kvadratmeter pr. steradian [J m-2 sr -1].

Tabel 2.1

Strålingsrisici

Bølgelængde [nm]

λ

Strålingsområde

Organ

Risiko

Eksponeringsgrænseværditabel

180 til 400

UV

øje

fotokemisk skade og termisk skade

2.2, 2.3

180 til 400

UV

hud

erytema

2.4

400 til 700

synlig

øje

beskadigelse af nethinden

2.2

400 til 600

synlig

øje

fotokemisk skade

2.3

400 til 700

synlig

hud

termisk skade

2.4

700 til 1 400

IRA

øje

termisk skade

2.2, 2.3

700 til 1 400

IRA

hud

termisk skade

2.4

1 400 til 2 600

IRB

øje

termisk skade

2.2

2 600 til 106

IRC

øje

termisk skade

2.2

1 400 til 106

IRB, IRC

øje

termisk skade

2.3

1 400 til 106

IRB, IRC

hud

termisk skade

2.4


Tabel 2.2

Lasereksponeringsgrænser for øjne — Kort eksponeringstid < 10 s

Bølgelængde (1) [nm]

Apertur

Varighed [s]

10-13-10-11

10-11-10-9

10-9-10-7

10-71,8 · 10-5

1,8 · 10-5-5 · 10-5

5 · 10-5-10-3

10-3-101

UVC

180-280

1 mm for t<0.3 s; 1.5 · t0.375 for 0.3<t<10 s

E = 3 ·  1010[W m-2] (2)

H = 30 [J m-2]

UVB

280-302

303

H = 40 [J m-2]

hvis t < 2,6 · 10-9 så H = 5,6 · 103 t 0.25 [J m-2 ] (3)

304

H = 60 [J m-2]

hvis t < 1,3 · 10-8 så H = 5,6 · 103 t 0.25 [J m-2 ] (4)

305

H = 100 [J m-2]

hvis t < 1,0 · 10-7 så H = 5,6 · 103 t 0.25[J m-2 ] (4)

306

H = 160 [J m-2]

hvis t < 6,7 · 10-7 så H = 5,6 · 103 t 0.25[J m-2 ] (4)

307

H = 250 [J m-2]

hvis t < 4,0 · 10-6 så H = 5,6 · 103 t 0.25 [J m-2 ] (4)

308

H = 400 [J m-2]

hvis t < 2,6 · 10-5 så H = 5,6 · 103 t 0.25 [J m-2] (4)

309

H = 630 [J m-2]

hvis t < 1,6 · 10-4 så H = 5,6 · 103 t 0.25[J m-2 ] (4)

310

H = 103 [J m-2]

hvis t < 1,0 · 10-3 så H = 5,6 · 103 t 0.25 [J m-2 ] (4)

311

H = 1,6·103 [J m-2]

hvis t < 6,7 · 10-3 så H = 5,6 · 103 t 0.25 [J m-2 ] (4)

312

H = 2,5·103 [J m-2]

hvis t < 4,0 · 10-2 så H = 5,6 · 103 t 0.25 [J m-2 ] (4)

313

H = 4,0·103 [J m-2]

hvis t < 2,6 · 10-1 så H = 5,6 · 103 t 0.25 [J m-2 ] (4)

314

H = 6,3·103 [J m-2]

hvis t < 1,6 · 100så H = 5,6 · 103 t 0.25 [J m-2 ] (4)

UVA

315-400

H = 5,6 ·103 t0,25 [J m-2]

Synlig & IRA

400-700

7 mm

H = 1,5·10-4CE [Jm-2]

H = 2,7·104 t0,75 CE [Jm-2]

H = 5·10-3 CE [Jm-2]

H = 18 · t0,75 CE [Jm-2]

700-1 050

H = 1,5·10-4 CA CE [Jm-2]

H=2,7·104 t0,75 CA CE [Jm-2]

H = 5·10-3 CA CE [Jm-2]

H = 18 · t0,75 CA CE [Jm-2]

1 050-1 400

H = 1,5·10-3 CC CE [Jm-2]

H =2,7·105 t0,75 CC CE [Jm-2]

H = 5·10-2 CC CE [Jm-2]

H = 90 · t0,75 CC CE [Jm-2]

IRB & IRC

1 400-1 500

 (4)

E = 1012 [W m-2] (3)

H = 103 [Jm-2]

H=5,6·103 · t0,25 [Jm-2]

1 500-1 800

E = 1013 [W m-2] (3)

H = 104 [Jm-2]

1 800-2 600

E = 1012 [W m-2] (3)

H = 103 [Jm-2]

H=5,6·103 · t0,25 [Jm-2]

2 600-106

E = 1011 [W m-2] (3)

H=100 [Jm-2]

H = 5,6·103 · t0,25 [Jm-2]


Tabel 2.3

Lasereksponeringsgrænser for øjne — Lang eksponeringstid ≥ 10 s

Bølgelængde (5) [nm]

Apertur

Varighed [s]

101-102

102-104

104-3 · 104

UVC

180-280

3,5 mm

H = 30 [J m-2]

UVB

280-302

303

H = 40 [J m-2]

304

H = 60 [J m-2]

305

H = 100 [J m-2]

306

H = 160 [J m-2]

307

H = 250 [J m-2]

308

H = 400 [J m-2]

309

H = 630 [J m-2]

310

H = 1,0 103 [J m-2]

311

H = 1,6 103 [J m-2]

312

H = 2,5 103 [J m-2]

313

H = 4,0 103 [J m-2]

314

H = 6,3 103 [J m-2]

UVA

315-400

H = 104 [J m-2]

Synlig

400 — 700

400 — 600

Fotokemisk (6)

skade på nethinden

7 mm

H = 100 CB [Jm-2]

(γ = 11 mrad) (8)

E = 1CB [Wm-2]; (γ = 1,1 t0,5 mrad) (8)

E = 1CB [Wm-2]

(γ = 110 mrad) (8)

400 — 700

Termisk (6)

skade på nethinden

hvis α < 1,5 mrad

så E = 10 [W m-2]

hvis α > 1,5 mrad

og t ≤ T2 så H = 18CE t0,75 [J m-2]

hvis α > 1,5 mrad

og t > T2 så E = 18CE T2 -0,25 [W m-2]

IR-A

700-1 400

7 mm

hvis α < 1,5 mrad

så E = 10 CA CC [W m-2]

hvis α > 1,5 mrad

oh t ≤ T2 så H = 18 CA CC CE t0,75 [J m-2]

hvis α > 1,5 mrad

og t > T2 så E = 18 CA CC CE T2 -0,25 [W m-2] (må ikke overskride 1 000 W m-2)

IRB & IRC

1 400-106

 (7)

E = 1 000 [Wm-2]


Tabel 2.4

Lasereksponeringsgrænser for hud

Bølgelængde (9) [nm]

Apertur

Varighed [s]

< 10-9

10-9-10-7

10-7-10-3

10-3-101

101-103

103-3 · 104

UV

(A, B, C)

180-400

3,5mm

E = 3 · 1010 [W m-2]

De samme som eksponeringsgrænser for øjne

Synlig &

IR-A

400-700

3,5mm

E = 2 · 1011 [W m-2]

H = 200 CA

[J m-2]

H = 1,1 · 104 CA t 0,25

[J m-2]

E = 2 · 103 CA [W m-2]

700-1 400

E = 2 · 1011 CA [W m-2]

IR-B & IR-C

1 400-1 500

E = 1012 [W m-2]

De samme som eksponeringsgrænser for øjne

1 500-1 800

E = 1013 [W m-2]

1 800-2 600

E = 1012 [W m-2]

2 600-106

E = 1011 [W m-2]


Tabel 2.5

Anvendte korrektionsfaktorer og andre beregningsparametre

Parameter som angivet i ICNIRP

Gyldigt spektralområde

(nm)

Værdi

CA

λ < 700

CA = 1,0

700-1 050

CA = 100,002(λ — 700)

1 050-1 400

CA = 5,0

CB

400-450

CB = 1,0

450-700

CB = 100,02(λ — 450)

CC

700-1 150

CC = 1.0

1 150-1 200

CC = 100,018(λ — 1150)

1 200-1 400

CC = 8,0

T1

λ < 450

T1 = 10 s

450-500

T1 = 10 · [100,02 ( λ — 450)] s

λ > 500

T1 = 100 s

Parameter som angivet i ICNIRP

Gyldig for biologisk effekt

Værdi

αmin

alle termiske effekter

αmin = 1,5 mrad

Parameter som angivet i ICNIRP

Gyldigt vinkelområde

(mrad)

Værdi

CE

α < αmin

CE = 1,0

αmin < α < 100

CE = α/αmin

α > 100

CE = α2 / (αmin · αmax) mrad

med αmax = 100 mrad

T2

α < 1,5

T2 = 10 s

1,5 < α < 100

T2 = 10 · [10(α — 1,5)/98,5] s

α > 100

T2 = 100 s

Parameter som angivet i ICNIRP

Gyldigt eksponeringstidsrum

(s)

Værdi

γ

t ≤ 100

γ = 11 [mrad]

100 < t < 104

γ = 1,1 t 0, 5 [mrad]

t > 104

γ = 110 [mrad]

Tabel 2.6

Korrektion for gentagen eksponering

Hver af følgende tre generelle regler bør anvendes på alle gentagne eksponeringer, som stammer fra pulslaser eller laser scanningssystemer:

1.

Eksponeringen fra enhver enkeltpuls i et pulstog må ikke overskride eksponeringsgrænsen for en enkeltpuls med denne pulsvarighed.

2.

Eksponeringen fra enhver pulsgruppe (eller undergruppe af pulser i et pulstog) afgivet i eksponeringstid t må ikke overskride eksponeringsgrænseværdien for eksponeringstiden t.

3.

Eksponeringen fra enhver enkeltpuls inden for en pulsgruppe mål ikke overskride eksponeringsgrænseværdien for enkeltpulsen ganget med en kumulativ termisk korrektionsfaktor Cp=N-0,25, hvor N er antallet af pulser. Denne regel finder kun anvendelse på eksponeringsgrænser for at beskytte mod termiske skader, hvor alle afgivne pulser i tidsrum, der er kortere end Tmin behandles som en enkeltpuls.

Parameter

Gyldigt spektralområde (nm)

Værdi

Tmin

315 < λ ≤ 400

Tmin = 10-9 s

(= 1 ns)

400 < λ ≤ 1 050

Tmin = 18 · 10-6 s

(= 18 μs)

1 050 < λ ≤ 1 400

Tmin = 50 · 10-6 s

(= 50 μs)

1 400 < λ ≤ 1 500

Tmin = 10-3 s

(= 1 ms)

1 500 < λ ≤ 1 800

Tmin = 10 s

 

1 800 < λ ≤ 2 600

Tmin = 10-3 s

(= 1 ms)

2 600 < λ ≤ 106

Tmin = 10-7 s

(= 100 ns)

(1)  Hvis laserens bølgelængde er omfattet af to grænser, anvendes den mest restriktive.

(2)  Når 1 400≤λ<105 nm: aperturdiameter = 1 mm for t ≤ 0,3 s og 1,5 t0,375 mm for 0,3 s < t < 10 s; når 105≤λ<106 nm: aperturdiameter = 11 mm.

(3)  Pga. manglende data for disse pulslængder, anbefaler ICNIRP anvendelse af 1 ns irradiansgrænser.

(4)  Figuren viser værdierne for enkeltlaserimpulser. I tilfælde af multiple laserimpulser skal laserimpulsvarigheder med impulser inden for et interval Tmin (jf. tabel 2.6) lægges sammen, og den deraf følgende tidsværdi skal indsættes for t i formlen: 5,6 · 103·t 0,25.

(5)  Hvis laserens bølgelængde eller andre givne forhold ved laseren er omfattet af to grænser, anvendes den mest restriktive.

(6)  For små kilder med en vinkelmæssig udstrækning på højst 1,5 mrad, reduceres de to grænseværdier E for synlig stråling fra 400 nm til 600 nm til termiske grænser for 10s≤t<T1 og til fotokemiske grænser for længere tidsrum. For T1 ogT2 jf. tabel 2.5. Den fotokemiske risikogrænse for nethinden kan også udtrykkes som den integrerede radians G = 106 CB[J m-2 sr-1] for t > 10s op til = 10 000 s og L = 100 CB [W m-2 sr-1] for t > 10 000 s. Til måling af G og L skal γm anvendes til at midle over. Den officielle grænse mellem synlig og infrarød er 780 nm som defineret af CIE. Kolonnen med bølgelængder med benævnelser skal blot give brugeren et bedre overblik. (G anvendes af CEN; Lt anvendes af CIE; LP anvendes af IEC og CENELEC.)

(7)  For bølgelængde 1 400 — 105 nm: aperturdiameter = 3,5 mm; for bølgelængde 105 — 106 nm: aperturdiameter = 11 mm.

(8)  Til måling af eksponeringen defineres γ som følger: Hvis α (den vinkelmæssige udstrækning af kilden) > γ (begrænsende keglevinkel, angivet i parentes i den tilsvarende kolonne) skal målefeltet γm have værdien γ. (Hvis der anvendes et større målefelt, bliver risikoen overvurderet).

Hvis α < γ skal målefeltet γm være stort nok til fuldt ud at medtage kilden, men er ellers ikke begrænset og kan være større end γ.

(9)  Hvis bølgelængden eller andre forhold ved laseren er omfattet af to grænser, anvendes den mest restriktive.

RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

Den 8. februar 1993 forelagde Kommissionen i henhold til artikel 118 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab Rådet et forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser.

Forslaget skulle supplere direktiv 89/391/EØF ved at præcisere, hvordan nogle af dets bestemmelser skulle finde anvendelse specielt i forbindelse med eksponering for fysiske agenser.

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse henholdsvis den 20. april 1994 og den 30. juni 1993. Europa-Parlamentet bekræftede førstebehandlingen den 16. september 1999 (1).

Kommissionen forelagde et ændret forslag den 8. juli 1994.

Som følge af Amsterdam-traktatens ikrafttræden er retsgrundlaget blevet ændret fra den tidligere artikel 118 A til artikel 137, stk. 2, hvorefter den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet skal anvendes og Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget skal høres.

Regionsudvalget meddelte ved skrivelse af 13. januar 2000, at det ikke ville afgive udtalelse om dette direktivforslag.

Forslaget var kendetegnet ved, at fire typer fysiske agenser (støj, mekanisk vibration, optisk stråling og elektromagnetiske felter), indgik i samme instrument, idet hver agens skulle have et særskilt bilag.

I betragtning af de fire fysiske agensers meget forskellige karakteristika blev det i 1999 besluttet, at der skulle udarbejdes særskilte direktiver. Direktiverne om vibration, støj og elektromagnetiske felter er allerede vedtaget. Rådet besluttede derefter at koncentrere sig om optisk stråling, det fjerde og sidste element.

Rådet vedtog en fælles holdning den 18. april 2005 i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 251.

II.   FORMÅL

Direktivforslaget sigter efter opdelingen af det oprindelige forslag mod at bidrage til en forbedret beskyttelse af arbejdstagerne mod sådanne risici for deres sundhed og sikkerhed, der opstår som følge af eksponering for optisk stråling.

III.   ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

1.   Generelle bemærkninger

I henhold til traktatens artikel 137, stk. 1, »støtter og supplerer Fællesskabet medlemsstaternes indsats på […] forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed« osv.

I henhold til traktatens artikel 137, stk. 2, kan Rådet »ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i hver af medlemsstaterne«.

Rådets fælles holdning er i overensstemmelse med målene i traktatens artikel 137, stk. 2, på det omhandlede område, da formålet hermed er at indføre minimumsforskrifter, der beskytter arbejdstagerne mod sådanne risici for deres sundhed og sikkerhed, der opstår som følge af eksponering for optisk stråling.

Den fælles holdning opfylder også Kommissionens målsætning, der støttes af Parlamentet, selv om den er opbygget anderledes som følge af en opsplitning af det oprindelige forslag. En række af ændringerne fra Parlamentets førstebehandling af Kommissionens forslag er indarbejdet i den fælles holdning.

2.   Opbygning og hovedelementer

2.1.   Generel opbygning

Den generelle opbygning af den fælles holdning, f.eks. indførelse af eksponeringsgrænseværdier, artiklerne om underretning og undervisning af arbejdstagerne, høring og inddragelse samt de »forskellige bestemmelser« følger nøje bestemmelserne i direktiverne om vibration, støj og elektromagnetiske felter. Dette er også på linje med den generelle opbygning af Kommissionens ændrede forslag.

I henhold til artikel 1 omhandler den fælles holdning de risici for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, der opstår som følge af skadelige påvirkninger forårsaget af øjne og huds eksponering for optisk stråling. Der skelnes ikke mellem langsigtede og kortsigtede virkninger, da direktivets anvendelsesområde omfatter både akutte og langsigtede sundhedsskadelige virkninger. Dette afspejler for eksempel det faktum, at overeksponering for ultraviolet stråling kan medføre langsigtede skadevirkninger såsom melanomer.

2.2.   Eksponeringsgrænseværdier

Den fælles holdning bygger på indførelse af eksponeringsgrænseværdier (ELV) som defineret i artikel 2 og som fastsat i tabellerne i bilagene, jf. artikel 3. Disse værdier bygger i alt væsentligt på anbefalingerne fra Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-ioniserende Stråling (ICNIRP). På de områder, hvor ICNIRP ikke har fastsat eksponeringsgrænseværdier, er værdierne fra Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC) blevet anvendt. Disse moderate retningslinjer, som hviler på et videnskabeligt grundlag, skal forebygge akutte og langsigtede virkninger for øjne og hud, der kan opstå ved ekstremt høje eksponeringsniveauer. De eksponeringsgrænseværdier, der er fastsat i ICNIRP-retningslinjerne, svarer til dem, der er udarbejdet af andre uafhængige videnskabelige rådgivningsorganer på dette område, især American Conference of Governmental Industrial Hygienists (ACGIH), det britiske National Radiological Protection Board (NRPB) og det nederlandske Gezondheidsraad.

Eksponeringsgrænseværdierne for ikke-kohærent stråling, bortset fra naturlige optiske strålingskilder, findes i bilag I, og eksponeringsgrænseværdierne for laserstråling findes i bilag II.

Anvendelsen af eksponeringsgrænseværdier og tekniske foranstaltninger skønnes ikke hensigtsmæssig i tilfælde af eksponering for naturlige optiske strålingskilder, og derfor er forebyggende foranstaltninger, herunder information og uddannelse af arbejdstagere, afgørende for risikovurderingen og mindskelsen af risiciene ved eksponering for naturlige optiske strålingskilder (sol, vulkansk aktivitet, naturlige brande, lyn, etc.).

2.3.   Identificering af eksponering og risikovurdering

Et centralt element i den fælles holdning er bestemmelserne vedrørende identificering af eksponering og vurdering af risici i artikel 4. Vigtige elementer i risikovurderingen, som arbejdsgiveren skal være særlig opmærksom på, er bl.a. arbejdstagere, der tilhører særlig følsomme risikogrupper, og flere eksponeringskilder (artikel 4, stk. 4).

Ifølge artikel 4, stk. 1, skal arbejdsgiveren vurdere og om nødvendigt måle og/eller beregne eksponeringsniveauet for optisk stråling. Artiklen omhandler også de metoder, der skal anvendes: Standarder og anbefalinger fra IEC, CIE og CEN (2) bør anvendes, hvis de foreligger, og hvis dette ikke er tilfældet, bør nationale eller internationale videnskabeligt baserede retningslinjer anvendes. For at undgå unødvendige gentagelser kan vurderingen tage hensyn til de data, som fabrikanterne af udstyret har oplyst, hvis det er omfattet af et relevant fællesskabsdirektiv.

2.4.   Hvad der skal ske, når en risiko er fastslået

Formålet med den fælles holdning er at fjerne eller begrænse risici, der er en følge af eksponering for optisk stråling, til et minimum. Artikel 5, stk. 2, omhandler arbejdstagere, der eksponeres for kunstige kilder til optisk stråling, og artikel 5, stk. 3, omhandler arbejdstagere, der eksponeres for naturlige kilder til optisk stråling. I begge tilfælde skal arbejdsgiveren udarbejde og gennemføre en handlingsplan med tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger.

For så vidt angår kunstige kilder nævner artikel 5, stk. 2, bl.a. andre arbejdsmetoder, valg af arbejdsudstyr, metoder til teknisk begrænsning af risici eller arbejdsstedernes og arbejdspladsernes udformning og indretning som særlige elementer i en sådan handlingsplan. Ud fra begrebet eksponeringsgrænseværdier slås det i artikel 5, stk. 5, tydelig fast, at arbejdstagere under ingen omstændigheder må udsættes for en eksponering, der overskrider eksponeringsgrænseværdien. Hvis eksponeringsgrænseværdierne ikke desto mindre overskrides, tager arbejdsgiveren straks skridt til at bringe eksponeringen ned under disse, han fastslår årsagerne til, at eksponeringsgrænseværdierne er blevet overskredet, og tilpasser beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltningerne herefter for at undgå gentagelser.

En yderligere forpligtelse, der opstår, når en risiko er fastslået, er afgrænsning af de pågældende områder, passende skiltning og begrænsning af adgangen til dem (artikel 5, stk. 4).

Overholdelse af grænseværdierne for eksponering for kunstige optiske kilder og systematisk iagttagelse af forsigtighedsprincippet med hensyn til naturlige kilder skulle kunne sikre et højt niveau for beskyttelse mod eventuelle skadelige virkninger.

2.5.   De vigtigste afvigelser fra Kommissionens ændrede forslag

De vigtigste forskelle mellem den fælles holdning og Kommissionens ændrede forslag vedrører:

—

den nye opbygning, der skyldes, at spørgsmålet om optisk stråling omhandles i et særdirektiv

—

omstrukturering og ny definition af eksponeringsgrænseværdierne, herunder udeladelse af aktionsværdierne og tærskelniveauerne

—

tabellerne og bestemmelserne i bilagene, som nøje følger ICNIRP's anbefalinger

—

henvisningerne til standarder, anbefalinger og videnskabeligt baserede retningslinjer vedrørende vurdering, måling og beregning af eksponeringsniveauet for optisk stråling fra kunstige kilder i forbindelse med risikovurderingen

—

afskaffelse af bestemmelsen om, at visse aktiviteter skal anses for at udgøre en særlig risiko, og om, at de skal indberettes til den kompetente myndighed

—

sikring af samme beskyttelsesniveau for arbejdstagere, der arbejder uden døre, som for arbejdstagere, der arbejder inden døre.

3.   Europa-Parlamentets førstebehandlingsændringer

Da den fælles holdning kun omfatter optisk stråling, er flere af Europa-Parlamentets ændringer ikke relevante i denne sammenhæng. Derfor skulle kun følgende ændringer tages i betragtning med henblik på vedtagelse af den fælles holdning: 1, 4-21, 25, 27, 34-36.

3.1.   Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet, som Rådet har accepteret

Rådet har i den fælles holdning helt eller delvis overtaget den direkte ordlyd eller substansen i ændring 1, 5, 9, 14, 16 og 25.

Derudover blev ændring 4 delvis medtaget i artikel 2, litra e). I stedet for teksten til ændring 4 foretrak Rådet dog at fastslå, at overholdelse af eksponeringsgrænseværdierne sikrer, at arbejdstagerne beskyttes mod alle kendte sundhedsskadelige virkninger.

Ændring 10 er med hensyn til substansen afspejlet i artikel 5, stk. 6, selv om Rådet ikke fandt det hensigtsmæssigt at henvise til, at der udelukkende sigtes mod præventive foranstaltninger for særlig følsomme risikogrupper.

Ændring 12 blev med hensyn til substansen accepteret i artikel 5, stk. 1, hvor den fælles holdning nu anfører, at eksponeringen skal fjernes eller begrænses til et minimum.

Ændring 13 blev delvis accepteret i artikel 5, stk. 5. Rådet så ikke noget behov for specifikt at henvise til kollektive foranstaltninger, da arbejdsgiveren skal tage hensyn til alle mulige forebyggende foranstaltninger, når han tager skridt til at bringe eksponeringen ned under eksponeringsgrænseværdierne.

Ændring 17 blev accepteret med hensyn til substansen i artikel 4, stk. 4, litra f), som indeholder en liste over forskellige mulige indirekte virkninger af eksponering for optisk stråling.

3.2.   Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet, som Rådet ikke har accepteret

Rådet har af følgende grunde ikke fundet det hensigtsmæssigt at medtage ændring 6, 7, 8, 11, 15, 18, 19, 20, 21, 27, 34, 35 og 36 i den fælles holdning:

—

der er ikke behov for en tærskelværdi eller en aktionsværdi som nævnt i Kommissionens ændrede forslag og i ændring 6 og 7, da overholdelse af de eksponeringsgrænseværdier, som anbefales af ICNIRP, allerede sikrer, at der ikke er nogen kendte sundhedsskadelige virkninger. Der er ikke mange områder inden for bedriftssundhed, hvor der er blevet forsket så omfattende som på området optisk stråling, eller hvor der er så udbredt enighed blandt nationale og internationale rådgivende sundhedsmyndigheder med hensyn til sikre eksponeringsniveauer

—

ændring 8 blev ikke vedtaget, da der ikke er noget behov for en særskilt definition af begrebet »vurdering« ud over bestemmelserne om vurdering i artikel 4

—

ændring 11 blev ikke accepteret, fordi det, der i henhold til artikel 4 skal vurderes, er risikoen for arbejdstagerens helbred og ikke eksponeringsniveauet

—

ændring 15 vedrørende helbredskontrol blev ikke vedtaget, da Rådet foretrak en generel henvisning til artikel 14 i direktiv 89/391/EØF (rammedirektivet) i stedet for at medtage en overdreven bindende forpligtelse for arbejdstagere. Artikel 8 i den fælles holdning indeholder dog en række bestemmelser om helbredskontrolordninger

—

ændring 18, 19 og 20 var overflødige, da den fælles holdning ikke giver nogen mulighed for fravigelse eller undtagelser

—

Rådet fandt standardbestemmelsen i artikel 11 om et udvalg til at bistå Kommissionen tilstrækkelig og accepterede derfor ikke ændring 21

—

ændring 27 var overflødig, da den fælles holdning ikke indeholder nogen særlig bestemmelse om farlige aktiviteter

—

ændring 34, 35 og 36 blev ikke vedtaget, da bilagene er omarbejdet i overensstemmelse med ICNIRP's anbefalinger.

IV.   KONKLUSION

Rådet finder, at teksten til den fælles holdning som helhed svarer til de grundlæggende mål i Kommissionens ændrede forslag. I betragtning af at der er udarbejdet særskilte tekster for hver af de fire fysiske agenser, finder Rådet endvidere, at det har taget hensyn til de hovedmål, som Europa-Parlamentet har søgt opfyldt med sine ændringer til Kommissionens oprindelige forslag.

(1)  EFT C 54 af 25.2.2000, s. 75.

(2)  IEC: Den Internationale Elektrotekniske Kommission.

CIE: Den Internationale Belysningskommission.

CEN: Den Europæiske Standardiseringsorganisation.