17.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/86

1.1

EØSU ser positivt på det høringsdokument om statsstøtte til innovation, hvormed Kommissionen agter at udarbejde en klar retsramme samt fastlægge kriterier for tildeling af en mere målrettet støtte og derigennem nå frem til en forenkling af lovgivningen.

1.1.1

EØSU er bevidst om, at Kommissionens dokument for første gang tager hul på en dybtgående debat om nogle højaktuelle spørgsmål:

1.2

Svarene på disse spørgsmål vil have konsekvenser for den nye retsramme, som Kommissionen vil foreslå, og som medlemsstaterne skal enes om at overholde for at slå bro mellem på den ene side udvikling og fremskridt og på den anden side overholdelse af reglerne, specielt konkurrencereglerne.

1.3

Europas utilstrækkelige konkurrenceevne skyldes i vid udstrækning en lav innovationsgrad, som ofte hænger sammen med markedssvigt. I disse tilfælde kan statsstøtten bidrage til at opmuntre markedsaktørerne selv til at investere mere i produkt- og procesinnovation (1).

1.4

Alternativet til innovation er kulturel og økonomisk tilbagegang i EU. Det er EØSU helt bevidst om, og det kæmper via sine medlemmers deltagelse i det organiserede civilsamfunds forskellige sektorer for at opnå (bl.a. via en hensigtsmæssig anvendelse af statsstøtte):

1.5

Kommissionen har hidtil ikke lanceret særregler om statsstøtte til innovation. Den har med udgangspunkt i traktatens artikel 87 og 88 taget hensyn til innovation i forbindelse med andre støttetyper: regionalstøtte, støtte til uddannelse, støttetiltag vedrørende investeringskapital, støtte til beskæftigelse, tiltag til fordel for SMV.

1.5.1

Innovation indgik på sin vis i bestemmelserne om statsstøtte til forskning og udvikling (5), som er blevet forlænget fra den 30. juni 2002 til 31.12.2005 (6).

1.6

Mange af de spørgsmål, Kommissionen rejser, har EØSU allerede udtalt sig om i tidligere udtalelser, der er vedtaget enstemmigt eller med et stort flertal:

1.7

EØSU har allerede haft lejlighed til at understrege, at statsstøtte, der sigter mod at fremme investering i innovative projekter i SMV, også bør tage højde for virksomhedernes størrelsesmæssige udvikling og tage hensyn til:

2.1.1

Kommissionens sigte er at starte en debat, der fører til en forbedring af EU-reglerne vedrørende statsstøtte til innovationsprojekter.

2.1.2

Kommissionen foregriber og forklarer sin holdning til syv overordnede områder:

2.1.3

På den betingelse at:

2.2.1

EØSU har i sine foregående udtalelser altid understreget, at det er vigtigt at have kontrol over statsstøtten, så man inden for EU i praksis kan gennemføre:

2.2.2

På den ene side er konkurrencepolitikken (9) måske nok afgørende for, at det indre marked kan fungere korrekt, så markedet kan udvikle sig uden at være begrænset af diskriminerende bestemmelser, men på den anden side kan det vise sig at være hensigtsmæssigt og nødvendigt, at staten griber ind for at kompensere for markedsbegrænsninger og -svigt.

2.2.2.1

Også Lissabon-strategien, som blev revideret og beriget med en ny pragmatisme i foråret 2005 (10), opfordrer til at udvise særlig opmærksomhed omkring:

2.2.3

Statsstøtten er i de senere år faldet lidt (11), og den har først og fremmest taget sigte mod horisontale mål. I 2003 udgjorde den horisontale støtte 79 % af al støtte: heraf gik 14 % til forskning og udvikling (12). Det blev også taget til efterretning på det europæiske råd i marts 2005, hvor man gentog, at der er behov for at gøre nogle passende undtagelser, i det omfang det er nødvendigt for at kompensere for markedssvigt.

2.2.3.1

Europa-Parlamentet har i sin betænkning om »Styrkelse af den europæiske konkurrenceevne: Konsekvenser af de industrielle ændringer for politikken vedrørende små og mellemstore virksomheder og disses rolle« (13) ligeledes udtrykt tilfredshed med det overordnede fald i statsstøtten, og det gentager, at støtte til forskning, udvikling, uddannelse og konsulentbistand til mindre virksomheder er nyttig.

2.2.4

I forbindelse med reformen af statsstøtteordningen (14), som EØSU (15) også har udtalt sig om, gentager Europa-Parlamentet, at det er nødvendigt at udarbejde en klar aktionsplan for reform af statsstøtte til innovation, her forstået i den bredeste forstand og ikke kun begrænset til de teknologiske aspekter (16), som er i stand til at fungere horisontalt på alle områder, der kan bidrage i væsentligt omfang til Lissabon-strategien, inklusive handels- og tjenesteydelsessektoren.

2.2.5

EØSU understreger det faktum, at Kommissionen i 2004 fremlagde flere forskellige strukturerede forslag til en overordnet reform af statsstøtten, som tager hensyn til markedssvigt. Disse forslag, som EØSU har hilst velkommen, er ved at blive virkeliggjort takket være de omtalte meddelelser.

2.2.6

På den anden side er EØSU helt bevidst om, at der er tale om et meget dynamisk område, fordi det er underkastet ændringer af politisk, social, økonomisk og juridisk karakter og den tiltagende globalisering af markederne. Der er derfor behov for jævnligt at foretage hensigtsmæssige tilpasninger (17) og samtidig bevare den juridiske referencerammes klarhed og gennemsigtighed.

2.2.7

I forbindelse med markedsglobaliseringen bør der rettes særlig opmærksomhed dels mod WTO's multilaterale referenceramme dels Europas vigtigste handelspartneres referencerammer.

2.2.8

I USA udbetaler The United States Small Business Administration (SBA) forskellige former for innovationsstøtte til SMV via et vist antal offentlige føderale programmer, og dertil kommer dels støtte fra de føderale stater dels det føderale initiativ, Small Business Innovation Researche Program — SBIR.

2.2.8.1

SBA råder over en række programmer:

2.2.8.2

SBIR-programmet, som vedrører statsstøtte til innovation og forskning i mindre virksomheder, kan give startkapital til gennemførlighedsundersøgelser på op til 100 000 dollars i første fase; tilskud på op til 750 000 dollars til udvikling af prototyper i anden fase; i tredje fase gives ikke SBIR-midler, her interagerer søgemekanismer efter offentlige og private midler til afsætningsfasen.

2.2.9

Nylige anbefalinger fra EURAB, Kommissionens rådgivende organ, der forener den europæiske akademiske verden med det europæiske erhvervsliv, har støttet behovet for en lignende ordning på både EU-niveau og medlemsstatsniveau som supplement til foranstaltninger under rammeprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration med en understregning af, at »det kan kræve en ændring af reglerne for statsstøtte« (18).

2.2.10

I Japan giver agenturet for små og mellemstore virksomheder forskellige former for offentlig støtte til innovation såsom:

2.2.11

I planen for WTO's multilaterale aftaler defineres begrebet »specifik statsstøtte« som støtte, der kun kan gives til én virksomhed, ét erhverv eller en gruppe af erhverv i en stat, der yder støtte. WTO's regler gælder kun for denne støtte, med undtagelse af landbrugssektoren, og der er fastlagt to kategorier: ulovlig støtte og aktiverbar støtte.

2.2.12

Ulovlig støtte, er støtte som sigter på at fremme eksporten eller fremme nationale varer i forhold til importerede varer og derved forvrider den internationale handel og hindrer andre landes handel. Denne type støtte vurderes af WTO efter hasteprocedure med henblik på fjernelse af støtteforanstaltningen eller indførelse af toldmæssige modforanstaltninger, som det eller de skadelidte lande kan anvende.

2.2.13

Hvad angår aktiverbar støtte, skal det land, der indgiver klage vedrørende en støtteforanstaltning, der er blevet aktiveret i et andet land, bevise, at støtten har haft en skadelig virkning på dets legitime interesser på grundlag af tre »skadestyper« (19). Hvis dette ikke kan påvises, tillades den statslige støtteforanstaltning. Når Tvistbilæggelsesorganet har bevist og anerkendt, at der foreligger en skade, skal landet, der har aktiveret støtten, fjerne den, og hvis dette ikke sker, har det skadelidte land mulighed for at pålægge udligningstold.

2.3.1

EØSU ser positivt på Kommissionens forslag om at indkredse forbindelsen — som kan forbedres — mellem statsstøtte og innovation i EU. Det er klart, at EU's utilstrækkelige konkurrenceevne i forhold til andre dele af verden i stor grad hænger sammen med en svag innovationsproces, som globaliseringsprocesserne kun forstærker.

2.3.1.1

EØSU glæder sig også over, at den problemstilling, som knytter statsstøtte sammen med innovation, er genstand for en offentlig høring, der gør det muligt at inddrage de direkte berørte aktørers synspunkter vedrørende dette vanskelige emne.

2.3.1.2

De nødvendige forudsætninger, som anføres i meddelelsen, er brede, udmærket formulerede og dækker størstedelen af problemstillingerne, som handler om markedssvigt og muligheden for forenkling af procedurerne. Den korte tid, der er til rådighed, og den manglende debat i studiegrupperne gør det ikke muligt for ordføreren at gå i dybden med de enkelte spørgsmål og afgive begrundede svar til hver enkelt.

2.3.2

Udvalget er bevidst om, at statsstøtte til innovation ikke i sig selv løser problemet med EU's konkurrenceevne. Mange forskellige EU-dokumenter og EØSU-udtalelser har påvist, hvad det er, der begrænser EU's tiltag:

2.3.3

Det har ført til en vis juridisk usikkerhed, som man kun kan få bugt med gennem en omhyggelig undersøgelse af begrænsninger og potentielle fordele ved statsstøtte inden for denne sektor.

2.3.4

Alle aspekter af produkt- og procesinnovation (21) har i sidste ende en indvirkning på markedet og kan derved påvirke aktiviteter, som i mærkbar grad kan have en indvirkning på konkurrence og handel.

2.3.5

For at kunne godkende på forhånd er det derfor nødvendigt at kunne fastlægge en specifik og gennemsigtig referenceramme, der er vedtaget i enighed og i en proaktiv partnerskabs- og samarbejdsånd mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

2.3.6.1

EØSU er bevidst om, at definitionen på innovation, som i sin tid blev formuleret i grønbogen, bør opdateres i lyset af de forandringer, der er sket i de forløbne ti år. På den anden side er det også nødvendigt med en uddybning af de faser, som forløber mellem innovationsprocesser og grænsen for, hvornår afsætningsfasen indledes. Det er nødvendigt for ikke at skabe en forvridning af konkurrencereglerne.

2.3.6.2

Der var en gang, hvor samfundsudviklingen gik for langsomt til, at man kunne opfatte den i løbet af et helt liv. I dag går den så hurtigt, at den er vanskelig at forstå. Samfundet som helhed, men især virksomheder, myndigheder og tjenesteydelser gennemlever i øjeblikket en lang række forandringer, som har en tendens til at bringe forvirring i den erhvervede viden.

2.3.6.3

Innovation bliver derved en social proces, hvorigennem de mennesker, myndigheder og organer, der sidder inde med mest viden, fordi det er deres opgave at udforske den, bistår »de andre« med at drage de rette konklusioner og overføre dem til deres erhvervsmæssige virkefelt og almenmenneskelige relationer.

2.3.6.4

Hvis utopia er et projekt, der skal realiseres i fremtiden, er innovation virkeliggørelse af utopier (22).

2.3.6.5

Efter grønbogen har Kommissionen præcist defineret innovation som »vellykket produktion, integrering og udnyttelse af en nyskabelse på det økonomiske og det sociale område« (23).

2.3.6.6

Innovation er en kompleks proces. Sideløbende med udvikling af forskningsaktiviteter og bedre anvendelse af teknologi, er der mange andre og undertiden skiftende faktorer og forhold, der er med til at skabe innovation, heriblandt:

2.3.6.7

EØSU har tidligere haft lejlighed til at understrege, at innovation er en social proces, (24) som er baseret på forskning, finder sted i et system med konkurrence og vinder frem, når der eksisterer en udbredt positiv holdning til forandring og risiko. Resultatet viser sig i form af større konkurrenceevne, større samhørighed og større social og økonomisk velfærd.

2.3.6.8

For at kunne basere sig på objektive kriterier, opfordrer EØSU Kommissionen til, med hjælp fra civilsamfundets repræsentative organisationer og Eurostats koordinering, at specificere mere nøjagtigt, hvilke produktions- og serviceaktiviteter der i øjeblikket kan defineres som innovative. Det ville være yderst nyttigt med retningslinjer for denne komplekse og foranderlige sektor.

2.3.6.9

Støtte til innovation (ifølge grønbogens definition (25)). EØSU mener, som det tidligere har givet udtryk for (26), at den eksisterende ramme bør udvides til at omfatte nye typer af støtte, som ikke er omfattet af de nuværende retningslinjer, og at der bør opstilles yderligere forenelighedskriterier, som indrømmer medlemsstaterne bredere råderum med hensyn til at gribe ind uden notifikationsforpligtelse.

2.3.6.10

Meddelelsen lægger vægt på små og mellemstore virksomheders særlige behov, som gentagne gange er understreget i Europa-Parlamentets, Rådets, EØSU's samt Kommissionens egne dokumenter. EØSU er også overbevist om, at en konkret tilskyndelse til konkurrenceevne navnlig kan komme fra innovative, konkrete og målrettede tiltag, der sigter på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

2.3.6.11

Hvad angår innovationsprocesserne, er det i både små og store virksomheder nødvendigt med hele personalets tilslutning og et engagement på de forskellige niveauer. Det forudsætter et miljø, som er åbent for samarbejde, og hvis tilskyndelsen til at prøve noget nyt modtages med interesse. Forudsætningen for at opnå dette er videreuddannelse.

2.3.6.12

Efter EØSU's mening må alle medlemsstater udfolde større bestræbelser på at gøre naturvidenskaben mere forståelig og få flere unge til at interessere sig for området (27). TV-programmer kunne også i høj grad være med til at styrke innovationskulturen (28). Evnen til at kommunikere kan gennem undervisning, også via fjernsynet, styrkes med henblik på at kunne informere bedre og dermed blive innovativ og konkurrenceminded. Information, der er målrettet og udtrykt i et forståeligt sprog, bidrager til at skabe større bevidsthed omkring videnskab og til at skabe innovation.