17.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/22

1.1

Mange indikatorer for vækst, beskæftigelse og innovation tyder på, at EU i de seneste år er sakket agterud i den internationale konkurrence, og at denne udvikling vil fortsætte. EU's største økonomiske og sociale udfordring er efterhånden at bekæmpe arbejdsløshed, skabe nye arbejdspladser og fremme den hertil nødvendige økonomiske vækst på et bæredygtigt grundlag.

1.2

Virksomhederne spiller en afgørende rolle i imødegåelsen af disse udfordringer. 98 % af virksomhederne i Europa er små og mellemstore virksomheder (SMV), og de tegner sig for 55 % af arbejdspladserne i den private sektor. SMV'erne har et betydeligt innovationspotentiale med hensyn til produktionsprocesser og produkter samt tjenesteydelser.

1.3

Mange virksomheder udnytter fordelene ved det europæiske indre marked. De kan dog ofte ikke udnytte det indre markeds potentiale fuldt ud som følge af vedvarende hindringer, begrænsede personaleressourcer og finansielle midler samt manglende oplysninger. En konsekvent gennemførelse af Lissabon-strategien, en fuldførelse af det indre marked og en yderligere markedsliberalisering, en bedre lovgivning og støtteprogrammer kan afhjælpe denne situation.

1.4

Tilsvarende kan forvaltninger med en moderne struktur og effektive offentlige tjenester bidrage væsentligt til at fremme konkurrenceevne og innovation i Europa. Grænseoverskridende partnerskaber mellem myndigheder på alle niveauer kan forbedre det i stigende grad nødvendige administrative samarbejde, fremme erfaringsudveksling og formidle eksempler på bedste praksis til alle.

2.1

Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (herefter kaldet rammeprogrammet) skal i perioden 2007-2013 bidrage til gennemførelsen af den omformede Lissabon-strategi og EU's strategi for bæredygtig udvikling.

2.2

Rammeprogrammet viderefører en række eksisterende fællesskabsstøtteprogrammer fra forskellige politikområder og samler dem på ét sammenhængende retsgrundlag. Kommissionen foreslår et finansielt referencebeløb på 4 212 600 euro.

2.3

Rammeprogrammet vil være åbent for deltagelse af alle EU-medlemsstater, kandidatlande, EØS-lande samt landene i det vestlige Balkan. Andre tredjelande kan deltage, hvis dette er hjemlet i bilaterale aftaler.

2.4

Rammeprogrammet tager sigte på at fremme virksomhedernes — navnlig SMV'ernes — konkurrenceevne, skabe og markedsføre innovation, sætte skub i udviklingen af informationssamfundet samt forbedre energieffektiviteten og udnyttelsen af nye og vedvarende energikilder.

2.5

Ifølge EF-traktatens artikel 156, 157, stk. 3, og 175, stk. 1, skal der skabes et omfattende og sammenhængende retsgrundlag for specifikke fællesskabsstøtteprogrammer og de relevante dele af andre fællesskabsprogrammer inden for områder, der er af afgørende betydning for fremme af produktivitet, innovation og bæredygtig vækst i Europa. Samtidig hermed skal komplementære miljøaspekter behandles. Rammeprogrammet består af tre specifikke delprogrammer.

2.6

Iværksætter- og innovationsprogrammet skal danne rammerne for foranstaltninger til fordel for iværksætterinitiativ, innovation og konkurrenceevne. Det henvender sig til virksomheder i alle sektorer, det være sig højteknologiske eller traditionelle sektorer. Finansieringen af SMV'er i opstart- og vækstfasen skal forbedres. Andre nøgleelementer er samarbejde mellem virksomhederne samt fremme af innovation og miljøteknologier. Der påtænkes afsat 2 631 000 euro hertil.

2.7

Støtteprogrammet for IKT-politik skal fremme indførelsen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i virksomheder, forvaltninger og den offentlige sektors tjenester. De foreslåede foranstaltninger konkretiserer og konsoliderer de nye EU-initiativer »i2010«, som i de kommende år skal danne rammerne for udviklingen af et fælles europæisk samarbejdsområde for information og styrkelsen af det indre marked for informationsprodukter og –tjenester. Der vil blive afsat 801 600 000 euro til programmet.

2.8

Programmet Intelligent Energi — Europa har til formål at støtte bæredygtig udvikling i relation til energi, forbedre forsyningssikkerheden og energiudnyttelsen, mindske afhængigheden af energiimport og øge den vedvarende energis andel af det interne bruttoenergiforbrug til 12 %. Projekter til fremme og formidling af bæredygtige energiteknologier, forbedrede forvaltningsstrukturer, en tættere netværksetablering og generel bevidstgørelse om bæredygtig energianvendelse er alle prioriteter. Det af Kommissionen oprettede forvaltningsorgan for intelligent energi skal bevares. Der er afsat 780 mio. euro til programmet.

2.9

Rammeprogrammet vil blive gennemført på grundlag af årlige arbejdsprogrammer, hvis gennemførelse Kommissionen vil sikre. Forvaltningsudvalg skal sikre opfølgningen af foranstaltningerne på medlemsstatsniveau og sammenhængen mellem de nationale aktiviteter.

3.1

Forslaget til rammeprogram er omfattende og indeholder en bred vifte af politikker og programmer. Nedenstående bemærkninger begrænser sig til de aspekter, som EØSU finder særlig vigtige, eller hvor udvalget gerne vil have yderligere synspunkter taget i betragtning.

3.2

EØSU bifalder rammeprogrammet, som det betragter som et vigtigt skridt hen imod skabelsen af synergi til fremme af virksomheders konkurrence- og innovationsevne samt bæredygtig udvikling. De foreslåede foranstaltninger og instrumenter kan bidrage væsentligt til en styrkelse af den sociale samhørighed, fremme af en bæredygtig økonomisk udvikling og opnåelse af Lissabon-strategiens vækst- og beskæftigelsesmål. Kommissionen anfører derfor i den foreslåede handlingsplan til fremme af Lissabon-strategien på fællesskabsplan (KOM(2005) 330) rammeprogrammet som en vigtig del af fællesskabspolitikken.

3.3

Kok-rapporten fra 2004 henviser til de centrale faktorer, der er af afgørende betydning for den europæiske økonomis konkurrenceevne. Den anbefaler med rette videreudvikling af vidensamfundet, fuldførelse af det indre marked, forbedring af det økonomiske klima, modernisering — også ved hjælp af strategier for »livslang læring« og »aktiv aldring« — af arbejdsmarkedet og fremme af miljømæssig bæredygtighed. EØSU mener, at det navnlig er op til medlemsstaterne at sørge for at øge virksomhedernes konkurrenceevne ved at skabe passende rammebetingelser, og betragter EU's støtteprogrammer som et vigtigt og effektivt supplement hertil. Udover rammeprogrammet er forskningsprogrammet, strategien for »livslang læring« og strukturfondene af særlig betydning.

3.4

Virksomhederne styrker ikke alene deres innovationsevne ved at udnytte de teknologiske fremskridt, men også gennem en stærkere forankring af iværksætterkulturen i hvert enkelte lands samfund og kultur, en dybtgående ledelsesviden, en forsvarlig virksomhedsledelse og grænseoverskridende aktiviteter. Set i relation til rammeprogrammets målsætninger ville det være forkert at anlægge en for snæver fortolkning af begrebet innovation og således forspilde mulighederne for øget vækst, beskæftigelse og social samhørighed. Virksomhederne er nøgleaktører i innovationsprocessen, og man bør på passende vis involvere arbejdsmarkedets parter i gennemførelsen heraf.

3.5

Innovation er noget, der opstår i folks bevidsthed. Et højt uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveau er en forudsætning for en bæredygtig forbedring af innovationsevnen i EU. Arbejdsgivere, arbejdstagere, regeringer, højere læreanstalter, skoler og de øvrige berørte institutioner har alle pligt til at videreudvikle samfundets innovationspotentiale. Grænseoverskridende projekter kan supplere de nationale bestræbelser til fremme af vidensamfundet. EØSU bifalder, at EU målrettet fremmer uddannelse og erhvervsuddannelse, bl.a. inden for rammerne af fællesskabsprogrammerne »Sokrates« (almen uddannelse), »Tempus« (universitetsuddannelse) og »Leonardo da Vinci« (erhvervsuddannelse). Det integrerede handlingsprogram for uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring for perioden 2007-2013 kan ligeledes yde et vigtigt bidrag til styrkelsen af virksomhedernes innovationsevne og rammeprogrammets succes.

3.6

EØSU er tilfreds med, at Kommissionen har til hensigt at styrke virksomhedernes innovations- og konkurrenceevne gennem bedre lovgivning og en systematisk revision af den gældende lovgivning med henblik på at fjerne uforholdsmæssige byrder. Det er særlig vigtigt, at ny lovgivning underkastes en effektiv konsekvensanalyse. I forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensanalyserne bør Kommissionen arbejde tæt sammen med Rådet (konkurrence) og Europa-Parlamentet.

3.7

EØSU er enig med Kommissionen i, at horisontale og samordnede foranstaltninger fra EU's side kan skabe stor merværdi. Det er især vigtigt, at virksomhederne får stillet mest mulige praksisbetonede oplysninger til rådighed, og at de får let adgang til rammeprogrammets foranstaltninger og instrumenter.

3.8

EØSU bakker op om Kommissionens mål om ikke alene at støtte de teknologisk højtudviklede erhvervssektorer gennem rammeprogrammet, men også de traditionelle erhvervssektorer. Netop disse kan i endnu højere grad bidrage til øget beskæftigelse og styrket samhørighed, hvis de får mulighed for at blive mere konkurrencedygtige og innovative. Der er ligeledes et betydeligt innovationspotentiale at finde på området for tjenesteydelser.

3.9

EØSU opfordrer Kommissionen til ikke at foretage en for snæver definition af rammeprogrammets målgrupper med henblik på at skabe en så høj og bred merværdi som muligt på tværs af regioner og sektorer. Også kooperativer, virksomhedssammenslutninger, gensidige selskaber, opstartsvirksomheder og mikrovirksomheder kan bidrage til en forbedring af EU's konkurrence- og innovationsevne. Kooperativer gør det således muligt at udnytte stordriftsfordele, hvilket har en positiv indvirkning på markedsadgangen (herunder deltagelsen i større offentlige udbud), markedsstillingen, udviklingen af ledelsespotentiale, videreuddannelsen og forskningskapaciteten. En forudsætning for, at målgrupperne kan få adgang til rammeprogrammets projekter, er, at de udvikler bæredygtige koncepter, der kan bidrage til konkurrence- og innovationsevnen, og som berettiger en støtte. Når det gælder formidlingen af rammeprogrammet spiller fonde, forbund samt industri- og handelskamre en vigtig rolle.

3.10

Som følge af budgetkravene i medlemsstaterne og på europæisk niveau er rammeprogrammets finansielle midler begrænsede. EØSU forventer, at der inden for rammerne af de kommende finansielle overslag, som endnu ikke er vedtaget, vil blive stillet tilstrækkelige midler til rådighed. Endvidere skal målgrupperne sikres en mest mulig målrettet, effektiv og resultatorienteret anvendelse af midlerne. Kommissionen bør undersøge, i hvilket omfang de midler, der på nuværende tidspunkt er øremærket til programmets forvaltning, kan anvendes til projekter.

3.11

EØSU bifalder Kommissionens plan om at anvende sine erfaringer med de allerede eksisterende programmer til at rette op på mulige mangler samt at trække på bedste praksis i forbindelse med gennemførelsen af rammeprogrammet. En for alle parter forståelig »overvågning« og »benchmarking« vil bidrage til rammeprogrammets succes. Enhver viden, der kan bidrage til rammeprogrammets optimering, bør inddrages i den årlige arbejdsplanlægning på et tidligt stadium. Kommissionen og de aktører, der deltager i programmets gennemførelse, bør kaste et kritisk blik på midtvejsevalueringen med henblik på at fastslå, hvorvidt der er behov for tilpasninger. I den sammenhæng bør der tages hensyn til virksomhedernes og de øvrige målgruppers erfaringer. Ingen af projektdeltageres planlægningssikkerhed må dog på noget tidspunkt forringes.

3.12

EØSU finder det yderst vigtigt, at medlemsstaterne tager hensyn til »additionalitetsprinicppet«. De opfordres på det kraftigste til at opretholde det planlagte niveau for den nationale støtte uafhængigt af EU-finansieringen. EØSU mener, at medlemsstaterne ligeledes skal opfylde det fastsatte mål om anvendelse af tre procent af den økonomiske styrke til forskning og udvikling. Gennemførelsen af rammeprogrammet må under ingen omstændigheder anspore medlemsstaterne til at slække på deres bestræbelser for at opnå dette mål.

3.13

Kommissionen henviser med rette til, at det er nødvendigt at skabe en tæt forbindelse mellem rammeprogrammets instrumenter og foranstaltninger på den ene side og de andre EU-programmer og –initiativer på den anden side, navnlig det syvende forskningsprogram, strategien for »livslang læring« og strukturpolitikprogrammerne. Kommissionen skal sikre, at alle de deltagende generaldirektoraters målsætninger stemmer overens. Der skal sikres ubetinget gennemsigtighed i alle de berørte organers aktiviteter og beslutninger. Man vil kun kunne opnå horisontal og vertikal synergi mellem EU og medlemsstaterne samt mellem økonomi, videnskab og forvaltning i det omfang, dette programs indholdsmæssige og organisatoriske prioriteter er godt afstemte.

4.1

Under gennemførelsen af rammeprogrammet skal målgrupperne have let adgang til de planlagte programmer. Dette kunne ikke altid garanteres fuld ud tidligere. Midlerne skal fordeles på en effektiv og praksisbetonet måde med mindst muligt bureaukrati (bl.a. med hensyn til rapportering og dokumentation).

4.2

Kommissionen bør som led i en sammenhængende tilgang forvalte rammeprogrammet på en effektiv og brugervenlig måde. Alle de aktører, der deltager i rammeprogrammets gennemførelse, er afhængige af programmets planlægningssikkerhed og gennemsigtighed. Det ville være hensigtsmæssig at oprette et eksternt agentur med ansvar for programmets forvaltning, hvis dette kunne forenkle forvaltningsprocedurerne betydeligt og mindske omkostningerne.

4.3

Gennemførelsen af rammeprogrammet bør i endnu højere grad overvåges af Kommissionens Europæiske Observatorium for Små og Mellemstore Virksomheder. Dette vil føre til en yderligere styrkelse af videns- og erfaringsudvekslingen mellem medlemsstaterne, mellem virksomhederne samt mellem økonomi, videnskab og forvaltning. Observatoriets rapporter bør vurderes med hensyn til deres praktiske anvendelighed og relevans for målgrupperne. Det ville være formålstjenligt at definere Observatoriets arbejdsområde, således at samtlige målgruppers bidrag kommer til at fremstå tydeligere (som fastsat i punkt 3.9).

4.4.1

SMV'ernes og de innovative mikrovirksomheders adgang til kapital er fortsat stærkt begrænset, selvom dette har været et velkendt problem i årevis, hvilket der skal gøres noget ved omgående. De i programmet indeholdte finansieringsinstrumenter er af afgørende betydning for den europæiske erhvervspolitiks succes. Udvalget mener, at de vil kunne få en betydelig katalysator- og løftestangsvirkning.

4.4.2

EØSU slår til lyd for, at der ydes støtte til egnede finansielle formidlere for at sænke finansieringsomkostningerne (inklusive personale- og forvaltningsomkostningerne) og mindske finansieringsrisiciene. Faciliteten for hurtigvoksende og innovative SMV'er (GIF), SMV-garantifaciliteten (SMEG) og kapacitetsopbygningsordningen (CBS) skal gøre virksomheders lånefinansiering og adgang til risikovillig kapital nemmere. Tilstrækkelige kreditter til innovationsdrevne SMV'er og mikrovirksomheder, navnlig i etablerings- og vækstfasen, vil gavne disses vækst- og beskæftigelsespotentiale. Der skal ligeledes afsættes små kreditter og mikrokreditter til egnede projekter.

4.4.3

EØSU henstiller, at grænseoverskridende aktiviteter etableres og udbygges som en integreret bestanddel af den europæiske politik og en vigtig strategi for øget konkurrenceevne og innovation for SMV'erne. Alle de i programmet indeholdte foranstaltninger og instrumenter bør afspejle dette mål. Kommissionen bør hjælpe virksomhederne aktivt på vej gennem samarbejdsudveksling, praksisbetonede oplysninger og andre egnede foranstaltninger.

4.4.4

Støtteordningens og den retlige rammes kompleksitet nødvendiggør en målrettet information og rådgivning af virksomhederne og andre målgrupper. Den bedste måde, hvorpå dette kan foregå, er ved hjælp af et net af informationskilder, der strækker sig på tværs af Europa, og som samarbejder med hinanden. Man vil således bedre kunne formidle de europæiske programmers merværdi til borgerne og virksomhederne, hvilket der ligeledes lægges op til i EU's nye kommunikationsstrategi.

4.4.5

EØSU lægger vægt på, at den planlagte indkaldelse af tilbud med henblik på udvælgelse af netpartnere til udførelse af tjenester til støtte for virksomheder og innovation sker i henhold til klare og gennemsigtige regler, og at den er åben for alle regionale og sektorspecifikke organisationer, der i kraft af deres struktur og de tjenester, som de tilbyder, umiddelbart kan imødekomme virksomhedernes behov. Kommissionen gør klogt i på individuel basis at se nærmere på de resultater, som er opnået med de eksisterende Euro Info Centre (EIC), Innovationsformidlingscentre (IRC) og Business & Innovation Centre (BIC).

4.5.1

EØSU bifalder udformningen af støtteprogrammet for IKT-politik Denne sektor er en drivende kraft for den nødvendige produktivitetsvækst i alle erhvervssektorer. De foreslåede foranstaltninger forventes at ville skabe betydelig europæisk merværdi.

4.5.2

Fremme af det europæiske informationssamfund vil bidrage til at støtte en bæredygtig økonomisk udvikling, styrke Europas samfundsmæssige og sociale integration og forbedre borgernes livskvalitet. Man skal under gennemførelsen af programmet sikre, at alle virksomheder — også i de traditionelle erhvervssektorer — har adgang.

4.5.3

Målrettede projekter, samordnede foranstaltninger samt opbygning og udbygning af grænseoverskridende net og kompetenceklynger kan fremme teknologioverførslen og anvendelsen af innovative og markedsnære IKT-løsninger. EØSU er tilfreds med, at der vil blive udarbejdet fælles tekniske specifikationer og handlingsplaner med henblik på at fremme offentlige indkøbskontrakter i denne sektor.

4.5.4

Med hensyn til strukturen og programmeringen bør støtteprogrammet for IKT-politik afstemmes nøje med initiativet »i2010 — Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse« (KOM(2005) 229). Udvalget er i gang med at udarbejde en særskilt udtalelse om »i2010«.

4.6.1

EØSU er tilfreds med det foreslåede programs målsætning. Energieffektivitet, fremme af vedvarende energikilder og en differentiering af energiforsyningen er en forudsætning for en bæredygtig økonomisk udvikling og beskyttelsen af miljøet i Europa. Programmet bør bidrage til en udnyttelse af energisektorens fulde innovationspotentiale, ikke mindst på i forbindelse med systemteknik og energiomdannelse.

4.6.2

Markedsorienterede teknologier og konkurrencedygtige produkter vil få afgørende betydning for, hvorvidt programmets mål vil kunne nås. EØSU bifalder derfor, at der skal ydes støtte til projekter, som fremmer omsætningen af innovation til produkter, der kan markedsføres. Sådanne aktiviteter kan dog kun være hensigtsmæssige på et tidligt stadium i innovationsprocessen. I princippet kan de bedste teknologier samt konkurrencedygtige produkter eller tjenesteydelser kun udvikles inden for rammerne af den internationale konkurrence.

4.6.3

EØSU bifalder, at Kommissionen har til hensigt at fremme en ressourcebesparende energianvendelse og udbrede oplysninger herom. Disse aktiviteter bør ikke kun rettes mod fagfolk, men også mod den brede offentlighed. Den igangværende kampagne »Bæredygtig energi for Europa« spiller en vigtig rolle heri. Den skal formidle bedste praksis og i højere grad bevidstgøre borgerne om energieffektivitet og miljøbeskyttelse. EØSU finder, at kampagnen og programmet »Intelligent energi — Europa« supplerer hinanden gensidigt.

5.1

EØSU opfordrer Kommissionen til at formulere rammeprogrammets mål og struktur endnu klarere. Et godt eksempel herpå er den i rammeprogrammets artikel 6 indeholdte liste over planlagte gennemførelsesbestemmelser. De enkelte programmer og instrumenter kunne præsenteres på en tilsvarende systematisk måde, hvilket ville gøre det nemmere at bringe rammeprogrammet tættere på målgrupperne. Civilsamfundets organisationer bør inddrages heri.

5.2

EØSU forventer, at samkøringen af en række programmer og individuelle foranstaltninger vil kunne skabe merværdi. Dette forudsætter en optimal koordinering, sammenhæng mellem de individuelle foranstaltninger og en afstemning med andre relevante EU-programmer. Her påhviler det navnlig Kommissionen og forvaltningsmyndighederne at handle.

5.3

EØSU bifalder rammeprogrammets fokus på EU's centrale økonomiske, sociale, miljømæssige og energipolitiske mål. Under gennemførelsen vil det være afgørende at gøre de årlige arbejdsprogrammer praksisbetonede og mere relevante for målgrupperne, frem for alt for de innovative virksomheder. Dette kan kun sikres gennem en tilstrækkelig inddragelse af målgrupperne allerede under arbejdsprogrammernes tilrettelæggelse.

5.4

For at forbedre gennemførelsen og sikre kontinuitet i politikken opfordrer EØSU Kommissionen til at gøre nærmere rede for sammenhængen mellem rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og andre beslægtede eksisterende og fremtidige initiativer, navnlig det europæiske charter for små virksomheder fra 2000, handlingsplanen for iværksætterkulturen i Europa fra 2003 og den kommende nye meddelelse om SMV-politikken. Dette ville være til stor nytte for erhvervslivets repræsentanter og politiske beslutningstagere på nationalt, regionalt og lokalt plan.

5.5

EØSU vil følge gennemførelsen af rammeprogrammet opmærksomt. Det forbeholder sig retten til at fremsætte nye henstillinger i takt med de indhøstede erfaringer eller på grundlag af midtvejsrevisionen.