3.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 28/104

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) hilser Kommissionens forslag om at ændre direktiv 2000/14/EF (»Støjdirektivet«) velkomment (1).

1.2

EØSU benytter lejligheden til at understrege, at de største støjkilder i byggebranchen og i forbindelse med have- og forstarbejde netop er de redskaber og maskiner, som er nævnt i direktiv 2000/14/EF, og at de tekniske oplysninger og garantier, som producenterne af disse maskiner giver, er afgørende for en korrekt støjforvaltning fra arbejdsgivernes side.

1.3

EØSU gør endvidere opmærksom på, at den fulde gennemførelse af direktiv 2000/14/EF kan få stor betydning for begrænsningen af støjemission i miljøet, når såvel de offentlige som de private bygherrer indføjer kravene til maskiner med lave støjemissioner i bestemmelserne.

1.4

Endelig minder EØSU om, at der findes harmoniserede regler for måling af støjemission. Støjdirektivet (2000/14/EF) er baseret på de principper og begreber, der er omfattet af den nye metode for teknisk harmonisering og tekniske standarder, som fastsat i Rådets resolution af 7. maj 1985 (2) og Rådets afgørelse 93/465/EØF af 22. juli 1993 (3).

2.1

Dette forslag vedrører en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF af 8. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug (»støjdirektivet«).

2.2

Fra den 3. januar 2002 skulle de 57 maskintyper, som er omfattet af direktivet, opfylde direktivets krav, inden de kunne markedsføres og tages i brug i Det Europæiske Fællesskab.

2.3

Direktivet fastsætter det højst tilladelige lydeffektniveau og stiller krav om støjmærkning for 22 maskintypers vedkommende, men stiller kun krav om støjmærkning for de øvrige 35 maskintypers vedkommende.

2.3.1

Der blev fastsat to faser for anvendelsen af direktivet for de 22 maskintyper, for hvilke der er fastsat et lydeffektniveau. Første fase trådte i kraft den 3. januar 2002 (»fase I«), og den næste serie af reducerede støjgrænser træder i kraft den 3. januar 2006 (»fase II«).

2.3.2

Medlemmerne af arbejdsgruppen »WG7« (4), som er nedsat af Kommissionen, var enige om, at det for visse maskintypers vedkommende ville være teknisk umuligt at nå det målte lydeffektniveau, som skal anvendes i fase II.

2.3.3

Kommissionen foreslår derfor, at de tilladelige lydeffektniveauer i fase II for ovennævnte maskiner kun gøres vejledende. De endelige værdier afhænger af, hvilke ændringer der foretages i støjdirektivet på grundlag af den rapport, der skal aflægges i henhold til artikel 20.

2.4

Hvis der ikke foretages nogen ændring af direktivet, vil tallene for fase I fortsat finde anvendelse i fase II.

3.1

EØSU afgiver her en positiv udtalelse om forslaget om ændring af direktiv 2000/14/EF, men finder det vigtigt at understrege to væsentlige aspekter:

3.2

Det første aspekt vedrører fastholdelse og bekræftelse af retningslinjerne i direktiv 2000/14/EF, idet formålet med nærværende ændringsforslag er at supplere en række EU-foranstaltninger vedrørende støj fra de væsentligste støjkilder, navnlig vej- og skinnekøretøjer og -infrastruktur, luftfartfartøjer, udendørs og industrielt udstyr og mobile maskiner, samt at tjene som grundlag for udarbejdelse af supplerende foranstaltninger på kort, mellemlang og lang sigt.

3.2.1

Direktivet falder således i tråd med bestemmelserne om støjemission fra visse maskintyper:

3.2.2

Før miljøpolitikken blev konsolideret, handlede tiltag vedrørende beskyttelse mod støjforurening ikke alene om miljøhensyn, men især om gennemførelse af principperne om fri konkurrence og varernes frie bevægelighed (5).

3.2.3

I det her omhandlede forslag forekommer der at være en fornuftig balance mellem kravene om miljøbeskyttelse og opretholdelse af det fri marked.

3.3

Det andet aspekt vedrører forslagets sammenhæng med EU's programmer, aktioner og målsætninger vedrørende miljø- og sundhedsbeskyttelse og beskyttelse mod støjforurening.

3.3.1

EU bør i sine politikker tilstræbe et højt niveau for sundheds- og miljøbeskyttelse, og en af målsætningerne i den sammenhæng er beskyttelse mod støjforurening.

3.3.2

I grønbogen om fremtidens støjpolitik definerer Kommissionen støj i miljøet som et af de største miljøproblemer i Europa.

3.4

Kommissionens forslag falder helt i tråd med de aktioner, der er vedtaget for at gennemføre handlingsplanerne, og med EU's miljø- og sundhedsstrategi, som er beskrevet i EU-Rådets konklusioner af 27. oktober 2003.

3.4.1

Det bør i den forbindelse nævnes, at EU har taget skridt til at bekæmpe støjforureningen med direktiv 2002/49, der er en grundlæggende retsakt, som indeholder regler om og fastsætter kriterier for grænsen for acceptabel støjemission i miljøet.

3.5

EU-institutionerne har fastlagt fælles vurderingsmetoder og har dermed givet et oplæg til grænseværdier. Det er derefter op til medlemsstaterne at fastsætte grænseværdierne ud fra de forskellige typer bebyggelseszoner og at sørge for en koordinering med de nationale lovbestemmelser.

3.5.1

Vedtagelse af fælles kriterier for indsamling af støjdata har været afgørende, for i mangel heraf kunne der ske det, at resultaterne i forhold til de tilladelige støjgrænser varierede fra stat til stat, og at det således var muligt f.eks. at forbyde transit for visse køretøjer eller luftfartøjer og at opstille forskellige restriktioner vedrørende anvendelse af transportmidler i de enkelte medlemsstater.

3.6

Direktiv 2002/49 har netop til formål at bekæmpe støjforurening og konkluderer, at der bør gives høj prioritet til at fjerne de skadelige virkninger, som støjeksponering har på mennesker.

3.6.1

Hvad angår eksponering for høj støj under arbejdet, hvilket kan medføre permanente høreskader og endog føre til arbejdsulykker, findes der en række velkendte direktiver, som fastsætter minimumsforskrifter for sundhed og sikkerhed.