3.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 28/82

1.1

EØSU bifalder Kommissionens forslag om at erstatte de forskelle forordninger om den fælles markedsordning for humle med én enkelt ny forordning.

2.1.

Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 af 26. juli 1971 om den fælles markedsordning for humle har i den mellemliggende periode undergået en lang række væsentlige ændringer. Det er med til at gøre EU-lovgivningen mere klar og forståelig, hvis forordninger, som ikke længere har nogen relevans, bliver ophævet, og en ny forordning udarbejdes på grundlag af den konsoliderede udgave af den tidligere forordning.

2.2

EØSU har gennem de seneste år afgivet flere udtalelser om markedsordningen for humle. (1) Senest, nemlig den 26. februar 2004, betegnede udvalget det som »konsekvent og fornuftigt,« at Kommissionen i kølvandet på Luxembourg-afgørelserne om reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 nu også ønskede at integrere de direkte betalinger til humle i den generelle forordning om direkte betalinger.

2.3

EØSU skal også i denne udtalelse gøre opmærksom på, at humle (humulus lupulus) er et uundværligt råstof i ølfremstillingen og i otte medlemsstater overvejende produceres på små specialiserede familiebrug med et gennemsnitligt areal på under 8 ha. EU's humleproducenter har været i stand til at konsolidere deres førende position på verdensmarkedet. Den fælles markedsordning for humle har med held tacklet de seneste års omfattende markedsjusteringer. Den har accepteret og fremhjulpet det omfattende kvalitetssikrings- og kontraktsystem, som er forudsætningen for succes ved dyrkningen og markedsføringen af humle, og som varetages af producentsammenslutningerne, der må betegner som selve »sjælen« i den fælles markedsordning for humle. Disse principper bør også fastholdes i den nye markedsordning.

2.4

EØSU skal påpege, at udgifterne til humlesektoren i årevis har ligget stabilt på omkring 13 mio. euro.