3.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 28/69

1.1

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) blev oprettet i 2002 med det formål at yde bistand til regioner i medlemsstater eller i kandidatlande, der er ramt af omfattende katastrofer.

1.2

EUSF bør være fleksibel og så ubureaukratisk som muligt, så der kan sikres omgående hjælp til de ramte regioner.

1.3

EUSF-budgettet for perioden 2002-2006 blev fastsat til ca. 1 mia. EUR om året.

1.4

EUSF-forordningen skal revideres i slutningen af 2006, og det er denne revision der kommenteres i nærværende udtalelse.

1.5

Den gældende EUSF dækker kun naturkatastrofer, hvorfor det er særdeles vanskeligt at yde bistand i tilfælde af industriulykker, terrorhandlinger, eller selv i tilfælde af en alvorlig offentlig sundhedskrise.

1.6

Den aktuelle finansielle tærskel for mobilisering af EUSF-midlerne er meget høj (3 mia. EUR for omkostninger, der skyldes direkte ødelæggelser, eller over 0,6 % af BNP), hvilket betyder, at over 2/3 af bistanden ydes i kraft af en undtagelsesklausul (hvis årlige budget er begrænset til 75 mio. EUR).

2.1.1

Det er uændret de aktuelle medlemsstater og tiltrædelseslandene, som geografisk er dækket af EUSF.

2.1.2

Tematisk udvides EUSF nu til ud over naturkatastrofer også at dække teknologiske katastrofer og industrikatastrofer samt trusler mod folkesundheden og terrorhandlinger.

2.1.3

Definitionen på en »katastrofe«, som udløser EUSF-midler, bygger på to kriterier, et kvantitativt og et politisk:

2.1.3.1

Kvantitativt — den finansielle tærskel for mobilisering af EUSF-midler nedsættes fra 3 til 1 mia. EUR eller fra 0,6 % til 0,5 % af BNP, hvilket frigør midler i et større antal tilfælde.

2.1.3.2

Politisk — under bestemte, velbegrundede omstændigheder (navnlig hvor skadens omfang ikke er helt kendt på beslutningstidspunktet) kan Kommissionen frigøre fondsmidler, selv om det kvantitative kriterium ikke er opfyldt.

2.1.4

Det katastroferamte lands nabolande er også støtteberettigede, hvis de er ramt af følgerne af katastrofen.

2.1.5

Nærhedsprincippet gælder også EUSF.

2.1.6

Ifølge Kommissionens forslag skal det berørte land kunne søge om et forskud (ca. 5 % af de anslåede samlede omkostninger ved støtteaktionen, maksimalt 5 mio. EUR), som ydes umiddelbart efter støtteanmodningen. Dette beløb skal tilbagebetales af det pågældende land, hvis anmodningen viser sig at være uberettiget.

2.1.7

Proportionalitetsprincippet gælder ved støttetildelingen, idet der tages hensyn dels til den samlede skade og dels til landets størrelse samt til, hvor alvorlige katastrofens følger menes at ville være for landets fremtid.

2.1.8

Modtagerlandet har eneansvaret for støtteanvendelsen. Landet skal forelægge en rapport, hvori det redegør for anvendelsen af midlerne. Anvendelsen skal være behørigt begrundet og være i overensstemmelse med forordningen.

2.1.9

Kommissionen foreslår, at det årlige EUSF-beløb fortsat skal være på 1 mia. EUR.

2.1.10

De midler, der afsættes til EUSF, er ikke omfattet af EU-budgettet. Hver gang fondsmidlerne mobiliseres, sker det ved hjælp af et ændringsbudget.

2.1.11

Hvis det årlige beløb overskrides, kan det efterfølgende års budget anvendes, forudsat at det er behørigt begrundet. Herved sikres støttetildelingen.

3.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder Kommissionens mål om at udvide solidaritetsfondens anvendelsesområde og muliggøre hurtig hjælp i krisesituationer.

3.2

EØSU mener imidlertid, at visse aspekter ved Kommissionens forslag må justeres med henblik på at forbedre forslaget og gøre det mere effektivt, så EU kommer til at råde over et stærkt og fleksibelt instrument, som sikrer, at de støtteberettigede befolkninger og områder drager fuld nytte af fondens solidaritetsstøtte. Denne støtte, som nødvendigvis må være ubureaukratisk og underlagt regler, der muliggør en indsats over for forskellige katastrofetyper med forskellige årsager på et meget kritisk tidspunkt for de katastroferamte samfund, skal ikke kun være en værdifuld hjælp til genopbygning af infrastrukturen og genoprettelse af det økonomiske og sociale liv, men også være et klart politisk signal, som EU kan sende til de borgere, der befinder sig i alvorlige nødsituationer.

3.3

Den foreslåede finansielle ramme synes at være på linje med de ansøgninger, der er indløbet i de seneste år, men EØSU tvivler på, at den vil dække de behov, der opstår ved en større katastrofe som f.eks. et voldsomt jordskælv, en enorm tidevandsbølge, en pandemi omfattende hele Europa eller et angreb med masseødelæggelsesvåben. Selv om disse situationer er exceptionelle, bør der tages højde for dem ved hjælp af en mekanisme, som også vil være exceptionel, men som EU kan aktivere, hvis en katastrofe af en sådan størrelse en dag indtræffer.

3.4

EØSU mener, at reglerne for adgang til EU's solidaritetsfond bør være enkle og klare og så ubureaukratiske som muligt. De må også omfatte mekanismer, der sikrer gennemsigtighed samt efterfølgende evaluering og overvågning af de anvendelsesområder, støttemidlerne går til i modtagerlandet.

3.5

I lyset af den aktuelle budgetsituation og det økonomiske klima i EU går EØSU ikke imod den foreslåede variable budgetlægning med et forudbestemt loft, men mener at EUSF snarest muligt bør oprettes som en permanent uafhængig fond med sit eget faste, årlige budget, hvis »overskud« fra år uden fondsudnyttelse tjener som reserver, der kan anvendes ved større katastrofer.

3.6

Hvad angår reglerne for anvendelsesfrister, mener EØSU, at Kommissionens forslag går i den rigtige retning, og bifalder den foreslåede hurtige reaktionsmekanisme, som muliggør omgående hjælp, så snart kendsgerningerne er slået fast, hvilket er formålet med mobilisering af EUSF-midlerne.

3.7

EØSU mener, at skadevurderingen vil være en kompliceret proces i betragtning af omfanget af de situationer, der er dækket af den foreslåede forordning. På grund af de mangeartede omkostninger og mange forskellige berørte aktører og fordi der ikke kun er tale om skade på offentlig, men også privat ejendom, kan vurderingsprocessen forventes at være meget usikker. Den korte tidsfrist, inden for hvilken ansøgningen skal forelægges Kommissionen kombineret med de mange forskellige berørte interesser og materielle goder kan føre til en betydelig over- eller undervurdering af krisens følger, hvorfor de pågældende landes ansøgninger må gennemgås meget kritisk. Til den ende må der gøres brug af eksperter, historiske data og tidligere registre, og støttebeløbet må justeres efter leveomkostningerne i modtagerlandet.

3.8

Med hensyn til arten af de omkostninger, der dækkes af fonden, kan EØSU godkende de foranstaltninger, der er opstillet i forordningsforslagets artikel 4, men mener at der bør tilføjes en litra mere med følgende ordlyd: »andre foranstaltninger af almen interesse med henblik på at genoprette normale samfundsmæssige og økonomiske tilstande for de berørte befolkninger og/eller områder, idet samtlige civilsamfundets aktører gives adgang til EUSF i henhold til bestemmelser og forholdsregler, der nærmere skal fastlægges«. Formålet med denne nye litra er at gøre beslutningsprocessen mere fleksibel i særlige situationer, hvor det sociale system og produktionsapparatet trues, hvis der ikke er mulighed for tilskud til dækning af skade på privat ejendom, da det er vanskeligt at forudsige arten og følgerne af de begivenheder, der skal dækkes af EUSF.

3.8.1

Med henvisning til dette ønske om mere åben adgang bør det bemærkes, at fondsmidlerne langt fra har været udnyttet fuldt ud på grund af bestemmelsen om, at midlerne kun kan bruges til dækning af offentlige udgifter. Dette gør det umuligt at tage hensyn til mange situationer, som faktisk harmonerer med EUSF's støttefilosofi.

3.8.2

Tærskelreglen bør ligeledes revideres med henblik på at afpasse fondens støttemuligheder efter de lokale behov og visse naturfænomeners regionale dimension.

3.9

EØSU mener, at det i sidste ende bør være EU-borgerne, der drager nytte af de gennemførte fondsforanstaltninger. Kun af logistiske og organisatoriske årsager er det staterne, der som mellemled optræder som modtagere. Det er staterne, som de relevante midler fra EUSF-budgettet i første gang omgang sendes til. Af samme årsag bør det ikke kun være statslige organisationer, der modtager de offentlige midler, der stilles til rådighed under fonden, men også det organiserede civilsamfund, som ofte er involveret i støtteberettigede aktiviteter, da staterne generelt ikke råder over de fornødne ressourcer til at afhjælpe følgerne af katastrofer uden hjælp fra civilsamfundsorganisationerne. Brandkorps, frivillige civilsamfundsorganisationer, der arbejder inden for social- og sundhedsområdet, og andre civilsamfundsaktører bør modtage behørig godtgørelse for deres indsats, arbejdsomhed og afholdte udgifter, da de generelt ikke råder over budgetter, der kan dække sådanne begivenheders enorme omfang.

3.10

EØSU mener, at det geografiske område, der er dækket i katastrofetilfælde, bør revideres med henblik på udvide støtten til lande, der ikke grænser direkte op til det katastroferamte land. Større katastrofer som f.eks. atomulykker kan berøre andre lande, som ikke grænser op til det land, hvor tragedien opstod. Disse lande bør også være støtteberettigede. I tilfælde, hvor andre lande er berørt, og fonden er aktiveret, skal den anvendes i alle berørte lande, også selv om nogle af dem ikke når op over den tærskel, der er nævnt i forordningens artikel 2.

3.11

Efter EØSU's mening bør naboskabsreglen også finde anvendelse på ikke-medlemslande og ikke-kandidatlande, som er berørt af en begivenhed, der er opstået på EU's eller et kandidatlands område. Hvis EUSF aktiveres af en begivenhed, der er opstået eller forårsaget inden for dette geografiske område, vil de andre nabolande også kunne gøre krav på solidaritetsstøtte fra EU, enten via EUSF eller andre gældende instrumenter til fremme af internationalt samarbejde, forudsat at dette ikke berører, og således hæmmer, eventuelle konkrete samarbejdsprogrammer, der allerede er trådt i kraft.

3.12

EØSU anser det for nødvendigt, at fonden også dækker katastrofer, der skyldes den akkumulerede virkning eller fortsættelsen af en række tilstande, som ikke i første omgang anses for specielt skadelige (f.eks. alvorlig tørke), samt at det fastlægges, på hvilket tidspunkt sådanne situationer kan komme med i betragtning. De klimaændringer, som vi har været vidne til, og som delvis skyldes den globale opvarmning, som EU som helhed bærer noget af ansvaret for, berører nogle lande mere end andre, og det ville hverken være rimeligt eller solidarisk, hvis EU unddrog sig sine forpligtelser, hverken hvad angår problemets årsag eller dets konsekvenser.

3.12.1

De lokale iagttagelser, der blev gjort under EØSU's studierejse til Spanien og Portugal den 14.-16. september 2005, viste i mange tilfælde behovet for at kombinere følgende:

3.12.2

Integreringen af EUSF-støtten i en bredere sammenhæng, der dækker mere omfattende langsigtede aktioner, bør være et centralt kriterium ved Kommissionens udvælgelse af projekter. Dette ville forbedre effektiviteten af både EUSF og strukturfondene.

3.12.3

Problemer i forbindelse med vandforsyning, brugbarheden af infrastrukturer og social og sundhedsmæssig støtte til befolkningen i uforudsigelige tørkesituationer eller hedebølger bør være omfattet af EUSF-støtten på lige fod med oversvømmelser, tornadoer og skypumper, der allerede er dækket. Forordningen bør tage højde for sådanne situationer og klart angive, på hvilket tidspunkt de kan komme i betragtning, eftersom de ikke er opstået ved en pludselig og let identificerbar begivenhed, men ved en fortsat forværring af en bestemt situation, den være sig af klimatisk eller anden art.

3.13

Med dette for øje kunne det gøres obligatorisk for den nationale myndighed, der er ansvarlig for vandforvaltningen, at afgive en »officiel erklæring om alvorlig tørke« baseret på ensartede objektive kriterier. De kompetente forvaltningsmyndigheder i alle medlemsstater skal være forpligtede til at følge disse kriterier.

3.14

EØSU mener endvidere, at medlemsstaterne og EU bør indføre klare regler vedrørende EU-forsikringsordningens forpligtelse til at dække visse risikotyper, som forsikringsselskaberne ofte søger at undgå. Dette mål er så meget vigtigere, som EUSF og medlemsstaternes offentlige støtte ikke generelt dækker skader, der rammer privatpersoner, hvilket normalt er forbundet med meget større omkostninger end den støtte, de offentlige myndigheder føler sig forpligtede til at yde for at afhjælpe eller løse problemer, der berører samfundet som helhed.

3.15

Endelig mener EØSU, at risikoforebyggelsen bør styrkes på flere planer for at minimere eller hindre følgerne af sådanne situationer i form af bestræbelser på at forudse begivenheder, forebygge katastrofer samt forberede og aktivere mekanismer, der muliggør en tidlig reaktion med henblik på at beskytte menneskers liv og sundhed og forhindre ødelæggelsen af infrastrukturer og af materielle og immaterielle goder. EØSU går derfor ikke imod indføjelsen af en restriktiv klausul i den foreslåede forordning, som med henblik på at fremme forebyggelse, begrænser, reducerer eller fjerner EUSF-støtte i tilfælde, hvor de offentlige myndigheder i den pågældende stat påviseligt har gjort sig skyldige i forsømmelighed, forudsat at statens budget er tilstrækkeligt til at dække følgerne af den indtrufne begivenhed. I disse tilfælde kunne der stadig ydes EUSF-hjælp i form af lån i stedet for tilskud til de stater, der anses for at have været forsømmelige, eftersom det er de berørte borgere, som hjælpen i sidste ende er rettet mod. Hvis der ydes EU-tilskud til lande, der har vist forsømmelighed, skabes der et klima præget af efterladenhed og uansvarlighed, og man øger risikoen for visse typer katastrofe, som i nogle tilfælde kunne have været undgået.

4.1

EØSU gentager det synspunkt, som det altid har indtaget, nemlig at ansvarliggørelse samt forebyggelse og forudsigelse af katastrofetilstande må fremmes, men anser det for særdeles vigtigt, at der eksisterer en mekanisme som EUSF, forudsat at denne tilpasses under hensyntagen til den kritik og de forslag, der er fremsat ovenfor i punkt 3 under »Generelle og særlige bemærkninger«.

4.2

EØSU bifalder de forbedringer, forordningsforslaget vil indføre, men anser dem for utilstrækkelige til at sætte EUSF i stand til fuldt ud at udnytte sit potentiale og sin evne til at iværksætte passende foranstaltninger.

4.3

EØSU mener, at Kommissionens forslag bør ændres på 3 forskellige områder for at tilpasse det bedre til de reelle behov:

4.4

Med henblik på at bidrage yderligere til løsningen af de problemer, der allerede er konstateret, kunne der i den allernærmeste fremtid udarbejdes en initiativudtalelse om »Evaluering af solidaritetsfondens principper og funktion samt dens tilstrækkelighed i forhold til EU-landenes og -regionernes behov«.