3.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 28/66

1.1

EØSU bifalder udarbejdelsen af en ny forordning, som medtager de utallige ændringer af forordning nr. 2358/71. Dog er Kommissionens forslag restriktivt og må ændres. I særdeleshed bør sikkerhedsbestemmelsen ikke kun omfatte lande, der ikke er medlemmer af Verdenshandelsorganisation, men alle tredjelande.

1.2

EØSU foreslår at genindføje anden betragtning i forordning (EØF) nr. 2358/71:

»de særlige forhold på markedet for visse frø er karakteriseret ved, at det er nødvendigt at opretholde konkurrencedygtige priser i forhold til verdensmarkedspriserne for disse produkter; som følge heraf er der grund til ved passende foranstaltninger at sikre markedsstabiliteten samt en rimelig indtjening for de pågældende producenter«.

1.3

EØSU foreslår at genindføje sjette betragtning i forordning (EØF) nr. 2358/71 ved at udvide den til alle følsomme produkter:

»med hensyn til hybridmajs, der er bestemt til udsæd, følsomme frøprodukter er det på Fællesskabets marked nødvendigt at undgå forstyrrelser, som skyldes tilbud på verdensmarkedet til unormale priser; med dette mål for øje bør der for dette produkt fastsættes referencepriser og til tolden lægges en udligningsafgift når tilbudsprisernes franko grænse, forhøjet med tolden, ligger under referenceprisen«.

1.4

EØSU foreslår en ændring af artikel 7, stk. 1:

»Hvis EF's marked for et eller flere af produkterne i artikel 1 på grund af import eller eksport bliver eller risikerer at blive udsat for alvorlige forstyrrelser, som kan bringe målene i traktatens artikel 33 i fare, kan der træffes passende foranstaltninger i samhandelen med tredje lande, der ikke er medlemmer af Verdenshandelsorganisation, indtil forstyrrelsen eller risikoen herfor er ophørt«.

2.1

Dette forslag fra Kommissionen om revision af den fælles markedsordning for frø skal først og fremmest konsolidere forordning (EØF) nr. 2358/71 oven på de mange ændringer og senest reformen af den fælles landbrugspolitik. Men forslaget beskærer landbrugspolitikken for frø så meget, at der kun står en sikkerhedsklausul og udveksling af statistiske data mellem medlemsstaterne tilbage.

2.2

Frø kan ikke betragtes som en råvare slet og ret. Det er en produktionsfaktor af strategisk betydning ikke kun for tilpasningen af produktionssektorer i landbruget og fødevareindustrien, men også for indfrielsen af forbrugernes forventninger (f.eks. om en produktion fri for GMO). Frø er i kraft af sine genetiske egenskaber og kvaliteter den første forudsætning for at kunne tilpasse sig markedets krav om konkurrenceevne og borgernes krav om fødevaresikkerhed og respekt for miljøet. Den fælles markedsordning for frø bør fastlægge de mest ambitiøse mekanismer for at bevare, ledsage og styre den europæiske landbrugsproduktion.

3.1

I forbindelse med revisionen af forordningen er det nødvendigt reelt at bygge på artikel 33 og 34 i traktaten. I hvert fald må anden og sjette betragtning i forordning (EØF) nr. 2358/71 medtages igen. Det gælder om at give Kommissionen mulighed for at reagere, hvis der opstår vanskeligheder på frømarkederne for at overholde traktaten og respektere de europæiske forbrugeres krav.

3.2

Hvad angår listen over produkter, der er omfattet af denne markedsordning (artikel 1), er det lovgivningsmæssigt set bedre at henvise til direktiv nr. 66/401 og 66/402 (1) af 1966 om markedsføring af frø som et supplement til toldnomenklaturen.

3.3

I Kommissionens forslag er den sikkerhedsklausul, som giver Kommissionen mulighed for at træffe foranstaltninger i tilfælde af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe målene i traktatens artikel 33 i fare, indskrænket væsentligt til lande, der ikke er medlemmer af WTO. EU's nuværende konkurrenter inden for en højteknologisk produktion, som frøproduktion, er alle udviklede lande (USA, Chile, Australien, New Zealand m.m.). De er naturligvis alle medlemmer af WTO. At begrænse anvendelsen af sikkerhedsklausulen til lande, der ikke er medlemmer af WTO, er derfor ikke på sin plads.

3.4

Frøkvaliteten og kontrollen hermed i medlemsstaterne er underlagt direktiv 66/401, 66/402, 2002/54 og 2002/57. For tredjelandenes vedkommende er det nødvendigt at sikre samme kvalitetsniveau for frø. Dette punkt henhører under forhandlinger om overensstemmelse mellem EU og tredjelande, og den fælles markedsordning bør derfor henvise til dette kvalitetskrav, f.eks. i betragtningerne.

3.5

Den fælles markedsordning bør fastlægge en ægte politik for støtte til producenternes organisering. Frøproduktionen må nødvendigvis være omfattet af en kontrakt mellem et frøfirma og en landmand. Den frøproducerende landmand er faktisk i henhold til forordningen af 1994 (2) om EF-sortsbeskyttelse forpligtet til at levere hele sin høst til det firma, som han har kontrakt med. På denne baggrund vil det være nyttigt, hvis denne markedsordning støtter organiseringen af landmændene, som ofte står magtesløse over for frøfirmaerne, og fastlægger minimumsregler for indgåelse af kontrakter.

3.6

Den fælles markedsordning bør fastlægge foranstaltninger, der gør det muligt at styrke indsamlingen af statistiske oplysninger i forbindelse med målene i forslagets ottende betragtning.

3.7

Kommissionen bør fastlægge en procedure for iværksættelsen af sikkerhedsklausulerne. Det er faktisk meget vanskeligt at bevise, at bestemte importpartier til meget lave priser »kan bringe målene i traktatens artikel 33 i fare« — som anført i Kommissionens forslag — eller at de ikke imødekommer de europæiske forbrugeres forventninger.