25.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/21

1.1

Europa-Kommissionen vedtog den 26. maj 2004 en meddelelse med titlen »Et styrket partnerskab for regionerne i EU's yderste periferi« (1) som svar på en opfordring fra Det Europæiske Råd i Sevilla i 2002 om at fremlægge en global og sammenhængende tilgang til de særlige problemer for disse regioner og mulige løsningsforslag.

1.2

Denne opfordring fra Det Europæiske Råd, som kom kort før EU's udvidelse og i en global udviklingssammenhæng, var afgørende for fastlæggelsen af en overordnet strategi for udvikling af regionerne i EU's yderste periferi baseret på en uddybning af traktatens artikel 299, stk. 2.

1.3

Kort før Det Europæiske Råd i Sevilla vedtog EØSU, den 29. maj 2002, en initiativudtalelse om »Fremtidig strategi for regionerne i EU's yderste periferi« (2). EØSU foreslog heri udvikling af en overordnet strategi for disse regioner med definition af principper, målsætninger, disponible midler og en tidsplan for foranstaltninger til vedtagelse.

1.4

Med henblik på relancering af en global og sammenhængende politik for regionerne i EU's yderste periferi fremlagde regionale regeringer og de stater, de hørte til, i juni 2003 forskellige memoranda, der understregede betydningen af disse regioners særlige situation i forhold til de øvrige europæiske regioner.

1.5

I forfatningstraktatens artikel III-424 og IV-440, stk. 2, bekræftes en særlig retlig anerkendelse af regionerne i EU's yderste periferi, og der tilføjes et nyt mål, territorial samhørighed, ud over målene om økonomisk og social samhørighed.

2.1

Europa-Kommissionen foreslår et styrket partnerskab for regionerne i EU's yderste periferi. Den nye strategi er et led i reformen af EU's samhørighedspolitik for perioden 2007-2013. Meddelelsen opstiller tre prioriterede indsatsområder:

2.2

Kommissionen formulerer to specifikke aktioner, der skal hjælpe regionerne i den yderste periferi til at udnytte deres potentiale fuldt ud:

3.1

EØSU noterer med tilfredshed, at forfatningstraktatens artikel III-424 og IV-440, stk. 2, på højeste lovgivningsniveau bekræfter en særlig retlig anerkendelse af regionerne i EU's yderste periferi på grund af deres særlige karakteristika og tilvejebringer de nødvendige lovgivnings- og forskriftsmæssige forudsætninger for, at disse bestemmelser anvendes horisontalt for at sikre en fleksibel gennemførelse af EU's fælles politikker i disse regioner.

3.2

EØSU konstaterer med tilfredshed, at Unionen formår at imødekomme særlige regionale behov og anerkender disse regioners særlige situation i EU samt den forskel, der er mellem regionerne i den yderste periferi og andre regioner med geografiske eller demografiske handikap.

3.3

EØSU bifalder, at Europa-Kommissionen har givet udvalgets anbefaling i udtalelsen »Fremtidig strategi for regionerne i EU's yderste periferi« om at styrke Kommissionens tværtjenstlige gruppe og forsyne den med flere menneskelige ressourcer en positiv modtagelse, og at den har oprettet en særlig enhed i Generaldirektoratet for Regionalpolitik. EØSU håber, at dette ikke vil besværliggøre koordinationen mellem de forskellige tjenestegrene.

3.4

EØSU hilser det velkomment, at Kommissionen i sin meddelelse anerkender, at den særlige status for regionerne i EU's yderste periferi er baseret på ligheds- og proportionalitetsprincipperne. Dette gør det muligt at give disse regioner en særbehandling på grund af deres specielle situation, så borgerne der får de samme muligheder som borgerne i det øvrige EU.

3.5

EØSU er også tilfreds med, at Kommissionen har anerkendt, at fjernregionernes vedvarende og kombinerede handikap medfører meromkostninger på energiforsyningsområdet i almindelighed og for landbrugsprodukter beregnet for det lokale marked i særdeleshed. Det drejer sig bl.a. om følgende problemer:

3.6

EØSU deler Kommissionens iver efter at inddrage disse regioner i Lissabon- og Göteborg-strategien med henblik på at styrke beskæftigelsen, økonomiske reformer og social samhørighed og foreslår på den baggrund, at deres mulighed for deltagelse i videnssamfundet øges.

3.7

EØSU mener, at turisterhvervets dynamik indebærer en høj merværdi, som er med til at styrke disse regionale økonomiers konkurrenceevne. Turistsektoren bør dog ikke vokse ubehersket, da dette vil medføre ubalance og skade miljøets bæredygtighed i disse regioner.

4.1

Det glæder EØSU, at Kommissionen i sin meddelelse har taget nogle af anbefalingerne i EØSU's initiativudtalelse (3) til sig, mens andre beklageligvis ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed.

4.2

EØSU påpeger, at fjernregionernes og deres respektive staters fælles holdning til inddragelsen af disse regioner i fremtidens samhørighedspolitik er den, at de automatisk bør være støtteberettiget under det gamle mål 1 — nu konvergensmålet — da det er den bedste måde at sikre hensynet til deres særlige situation på. Hermed sikres disse regioner ligebehandling samt de nødvendige ressourcer til at overvinde deres permanente begrænsninger.

4.3

EØSU konstaterer, at Kommissionen har valgt et alternativt forslag, der kombinerer anvendelse af de generelle rammer for samhørighedspolitikken med oprettelse af to specifikke instrumenter: et program til kompensation for fjernregionernes særlige handikap og en naboskabsaktion.

4.4

EØSU konstaterer, at meddelelsen ikke indeholder nogen direkte henvisning til den juridiske rækkevidde af forfatningstraktatens nye artikel III-424 (4).

4.5

Udvalget beklager, at Kommissionens strategi for regionerne i den yderste periferi næsten udelukkende inddrager samhørighedspolitikken og så godt som ingen tiltag i andre sektorer.

4.6

EØSU håber, at de fremskridt, der er gjort mht. karakteristikken af disse regioner og konstateringen af visse sektorpolitikkers uegnethed, udmøntes i en horisontal strategi for den yderste periferi, der tager hensyn til, at der inden for EU's område findes en specifik og anderledes realitet.

4.7

EØSU mener derfor, at den ringe opmærksomhed omkring anvendelse af andre EU-politikker betyder, at det ikke er korrekt at tale om en egentlig global og sammenhængende strategi for regionerne i den yderste periferi som ønsket af Det Europæiske Råd i Sevilla.

4.8

EØSU beklager især denne lakune i landbrugsafsnittet, hvor mange af fjernregionernes spørgsmål, der kræver en hurtig løsning, ikke bliver besvaret.

4.9

Desuden beklager EØSU, at der ikke er nogen bestemmelser om indvandringspolitik, som kan give løsninger på de akutte problemer, som nogle af fjernregionerne konstant bliver konfronteret med, og anmoder om, at der i den fremtidige indvandringspolitik tages hensyn til den særlige situation, som regionerne i EU's yderste periferi befinder sig i.

4.10

EØSU udtrykker forbehold over for det rimelige og hensigtsmæssige i at anvende samhørighedspolitikkens generelle støttekriterier over for regionerne i EU's yderste periferi. Udvalget mener, at disse regioner har utilstrækkelige basale infrastrukturer og ikke har de nødvendige betingelser for at nå målene i Lissabon- og Göteborg-strategien.

4.11

EØSU konstaterer, at Kommissionens forslag til strategi for fjernregionerne næsten udelukkende bygger på to specifikke instrumenter: et program til kompensation for disse regioners permanente handicap og en naboskabsaktion (5).

4.12

EØSU hilser det velkomment, at regionerne i EU's yderste periferi under EFRU's nye mål 3, europæisk territorialt samarbejde, ikke blot er berettiget til støtte til tværnationalt samarbejde, men også til grænseoverskridende samarbejde. Dette er afgørende for integrationen af disse regioner i deres respektive geografiske nærområder.

5.1

EØSU mener, at Europa-Kommissionen bør udvikle en global strategi for EU's yderste periferi og afsætte de nødvendige midler til gennemførelse af den — i overensstemmelse med løfterne i sin rapport fra marts 2000 og konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla i juni 2002. Det bør i denne sammenhæng gøres klart, at EF-traktatens artikel 299, stk. 2, den kommende forfatningstraktats artikel III-424, er det eneste, fælles retsgrundlag for alle foranstaltninger beregnet på disse regioner, hvad enten de indebærer undtagelser fra den nuværende traktat eller ændring og tilpasning af den afledte ret.

5.2

På denne baggrund finder EØSU det nødvendigt og hensigtsmæssigt at fremsætte en række henstillinger, der opfordrer Kommissionen til at:

5.2.1

overveje at undtage regionerne i EU's yderste periferi fra samhørighedspolitikkens generelle støttekriterier som den bedste måde at takle deres permanente handikap på; desuden vil dette sikre, at de fortsat behandles lige;

5.2.2

afsætte de nødvendige økonomiske ressourcer til de to foreslåede instrumenter, så de kan opfylde behovene og løse problemerne for alle regionerne i EU's yderste periferi;

5.2.3

mobilisere alle kræfter og ressourcer for at give naboskabsaktionen et konkret indhold gennem en effektiv og sammenhængende koordinering med EU's udviklingspolitik, især med bestemmelserne i Cotonou-aftalen, Meda-programmet (Sydlige Middelhav og Mellemøsten) og ALA-programmet (Latinamerika og Asien) samt med andre EU-initiativer og -programmer, som fremover måtte iværksættes i samarbejde med forskellige regioner i verden;

5.2.4

beskytte den samlede EU-banansektors interesser i forbindelse med den kommende ændring af den fælles markedsordning for bananer, så den nuværende markedsligevægt forbedres med henblik på at kombinere adgangen for de mindst udviklede lande til EU's markeder og verdensmarkedet med fastholdelse af EU-producenternes indkomst og beskæftigelsen gennem fastsættelse af et passende toldniveau, der er højt nok til at sikre fremtiden for EU's bananproduktion;

5.2.5

tage hensyn til slutresultatet af WTO-forhandlingerne i forbindelse med fastsættelsen af den fælles toldtarif ved at foreslå foranstaltninger, der sikrer beskæftigelsen og EU-producenternes indkomst i banansektoren, hvor det er nødvendigt, f.eks. foranstaltninger, der forbedrer mekanismerne i det interne støttesystem;

5.2.6

udnytte potentialet i Posei-landbrugsprogrammerne fuldt ud i forbindelse med ændringen af dem. De har ikke hidtil været udnyttet optimalt, især fordi nogle af foranstaltningerne er ret nye. De fastlagte lofter bør respekteres, og programmerne skal bevilges de nødvendige økonomiske midler til at nå de mål, der er fastlagt;

5.2.7

tage hensyn til fjernregionernes særlige behov inden for rammerne af politikken for udvikling af landdistrikter, hvilket omfatter ophævelse af bestemmelser, som begrænser eller forhindrer adgangen til strukturstøtte; kompensation til landmænd og kvægavlere for meromkostninger; fastsættelse af støtteniveauer, der svarer til disse regioners behov; udvidelse af EU-støtten til ledsageforanstaltninger på bl.a. følgende områder: særlige produktionssystemer — anvendelse af egnet maskineri — landbrugsforsikringssystemer, fremme af partnerskaber og programmer til skadedyrsbekæmpelse;

5.2.8

træffe nye foranstaltninger, som kan styrke konkurrencestillingen for landbrugsprodukter som tomater, frugter, planter og blomster, der på de samme markeder skal konkurrere med lignende produkter fra andre lande, som har associeringsaftaler med EU, såsom Marokko, eller nyder godt af præferenceordninger, såsom AVS-landene;

5.2.9

træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den nuværende støttetildeling og det nuværende støtteniveau fastholdes for alle regionerne i den yderste periferi, både af den fremtidige EU-fond for udvikling af landdistrikterne og af den fremtidige EU-fond for fiskeriet;

5.2.10

styrke Den Europæiske Socialfonds rolle i regionerne i den yderste periferi med særligt henblik på at nedbringe arbejdsløsheden, som er særlig høj i de fleste af disse regioner, og fremme lige muligheder for deres borgere i forhold til de øvrige borgere i EU;

5.2.11

støtte oprettelse eller i givet fald styrkelse af økonomiske og sociale råd for at få bedre kendskab til synspunkterne blandt de økonomiske og sociale aktører samt generelt i civilsamfundets organisationer;

5.2.12

revidere sine forslag vedrørende statsstøtte i lyset af forfatningstraktatens bestemmelser samt fortsætte og intensivere særbehandlingen af regionerne i den yderste periferi, hvad angår statsstøtte til landbrugs- og fiskerisektoren og til godstransportsektoren;

5.2.13

iværksætte egnede foranstaltninger, der sikrer, at fjernregionerne integreres i alle de instrumenter i den fælles transportpolitik, som har konsekvenser for deres udvikling, og at der i EU-lovgivningen om forsyningspligtydelser tages hensyn til disse regioners særstilling, således at der sikres et kvalitets- og prisniveau, der svarer til befolkningernes behov;

5.2.14

bygge videre på og forbedre konkurrencesystemet i fjernregionernes sø- og lufttransportsektorer, især i regioner, der kæmper med problemet »dobbelt isolation«;

5.2.15

konkretisere den særlige omtale af regionerne i EU's yderste periferi, som figurerer i Kommissionens forslag til syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, ved at gøre det lettere for disse regioner at deltage i EU's F&U-aktioner, bl.a. på følgende områder: klimatologi, vulkanologi, oceanografi, biodiversitet og naturskabte risici;

5.2.16

anerkende fjernregionernes særlige situation i forbindelse med liberaliseringen af det indre marked for gas og elektricitet, så det ikke går ud over den regelmæssige forsyning af forbrugerne i disse regioner og tjenesternes kvalitet og pris, hvilket kræver en vis fleksibilitet i forbindelse med fastsættelsen af publicserviceforpligtelser og statsstøtte;

5.2.17

vedtage foranstaltninger, som sikrer disse regioner en bæredygtig udvikling, især inden for beskyttelse af biodiversiteten, Natura 2000-nettet og affaldsforvaltning;

5.2.18

bruge sin fantasi ved fastlæggelsen af særlige mekanismer og procedurer for fjernregionerne, så de ikke får for ringe del i det store indre markeds fordele, f.eks. ved at støtte anvendelse af vedvarende energi og adgang til bredbåndsnet;

5.2.19

garantere fortsat anvendelse af differentierede skatteordninger for regionerne i den yderste periferi som nødvendige instrumenter for disse regioners økonomiske udvikling;

5.2.20

overveje fjernregionernes aktive deltagelse i forhandlingerne af aftalerne om økonomisk partnerskab EU-AVS og bane vej for etablering af en kanal for en permanent løbende dialog mellem regionale myndigheder — og/eller disses nationale myndigheder — og de regionale organer, som EU forhandler aftalerne med, for at sikre større effektivitet, komplementaritet og sammenhæng i aftalerne om økonomisk partnerskab.