22.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 234/27

1.1

Den 14. juli 2004 vedtog Europa-Kommissionen sine forslag om reform af samhørighedspolitikken for tidsrummet 2007-2013. Forslagene skal afløse de strukturfondsforordninger, der er gældende indtil 31. december 2006. I forordningsforslagets begrundelse henviser Kommissionen til de væsentligt skærpede uligheder i den udvidede Union og til de udfordringer, som globaliseringen, de økonomiske strukturændringer og den demografiske udvikling stiller Unionen over for.

1.2

På den baggrund foreslår Kommissionen at forøge strukturfondsmidlerne og at koncentrere dem om en række prioriterede mål. Ifølge forslaget skal der afsættes 336,1 mia. EUR til den fremtidige strukturfondsstøtte — dvs. ca. en tredjedel af Fællesskabets budget — og støtten skal

1.3

Det skal nås ved at nydefinere målene, nemlig konvergens, regional konkurrenceevne og beskæftigelse samt territorialt samarbejde.

Forordningspakken omfatter

1.4

Nærværende udtalelse beskæftiger sig hovedsagligt med ESF's rolle inden for den europæiske strukturstøtte. Men da væsentlige forudsætninger for ESF's støtteforanstaltningers funktion og indretning er indeholdt i den generelle forordning, inddrages den også i evalueringen.

2.1

Ifølge forslaget skal EU's strukturstøtte fra 2007 sigte mod tre mål, nemlig konvergens, regional konkurrenceevne og beskæftigelse samt europæisk territorialt samarbejde.

2.2.1

Dette mål ligner det nuværende mål 1 og skal fremme økonomisk konvergens for de regioner, der har størst udviklingsmæssigt efterslæb, via investeringer i kapital og humanressourcer, fremme af innovationer og videnssamfundsudvikling, støtte til strukturændringer, beskyttelse og forbedring af miljøet samt mere effektiv administration. Med bevillinger på 264 mia. EUR (ca. 78,5 % af de samlede midler) udgør den nyudformede regionalstøtte tyngdepunktet i EU's strukturstøtte. Både EFRU, EFS og Samhørighedsfonden skal bidrage til realisering af dette mål.

2.3.1

Dette mål kombinerer de hidtidige mål 2 og 3. Det går ud på at støtte den regionale konkurrenceevne og beskæftigelsen i regioner og medlemsstater, der ikke hører til de hårdest trængende. Der skal benyttes to metoder: Dels skal omstillingen i industri-, by- og landområder, der er særlig hårdt ramt af strukturændringer, fremmes ved i henhold til regionale udviklingsplaner (EFRU) at yde støtte til innovation, vidensamfund, iværksætteri og miljøbeskyttelse. Dels skal, som led i nationale og regionale programmer finansieret af EFS, strukturændringsramte arbejdstageres integration på arbejdsmarkedet og mere generelt jobegnethed fremmes via uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Disse foranstaltninger skal tjene til at sikre fuld beskæftigelse, forbedret jobkvalitet og produktivitet, social integration og i det hele taget gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Beløbsrammen skal udgøre 57,9 mia. EUR (ca. 17,2 % af de samlede midler), ligeligt fordelt mellem EFRU og ESF.

2.4.1

Dette mål bygger på erfaringerne med det nuværende fællesskabsinitiativ Interreg og skal støtte samarbejdet i grænseregioner, herunder Unionens indre søgrænser og visse af dens ydre grænser, via fælles programmer, netværksarbejde og udveksling af erfaringer (EFRU). Beløbsrammen skal være på 13,2 mia. euro (ca. 3,9 % af de samlede midler).

3.1

Den Europæiske Socialfond skal ifølge forslaget bidrage både til målsætningen »konvergens« og målsætningen »regional konkurrenceevne og beskæftigelse«, men allerede de foreslåede beløbsrammer viser, at støtten i regioner med udviklingsefterslæb er af langt størst betydning. Den politiske ramme om ESF's interventioner er den europæiske beskæftigelsesstrategis retningslinjer og henstillinger, og ESF-støtten skal have sit tyngdepunkt på fire centrale felter:

3.2

Særligt i de mindre velstillede regioner, der falder ind under konvergensmålet, skal ESF også yde støtte til forbedring af de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer og til udvikling af institutionernes kapacitet og af effektiviteten i den offentlige forvaltning på nationalt, regionalt og lokalt plan, så fællesskabslovgivningen kan gennemføres. De innovative foranstaltninger og det transnationale samarbejde, der hidtil har modtaget støtte via fællesskabsinitiativet Equal, skal integreres i mainstream-støtten. Særlig vægt skal der lægges på fremme af lige muligheder ved overalt at tage hensyn til kønsaspektet og ved at træffe særlige foranstaltninger til forøgelse af kvindernes beskæftigelsesfrekvens og forbedring af deres faglige udviklingsmuligheder.

3.3

ESF er finansieringsinstrumentet til gennemførelse af EU's retningslinjer for beskæftigelsespolitikken, dvs. fonden støtter medlemsstaternes arbejdsmarkedspolitik og deres politik for social integration via mere målrettet integration på arbejdsmarkedet, forbedring af jobkvalitet og arbejdstilrettelæggelse samt uddannelsesforanstaltninger med henblik på opretholdelse af beskæftigelsesevnen.

3.3.1

Inden for interventionsområdet »Forbedring af tilpasningsevnen hos arbejdstagere og virksomheder« støtter ESF

3.3.2

Inden for interventionsområdet »Forbedring af adgangen til arbejdsmarkedet og præventiv arbejdsmarkedspolitik« støtter ESF

3.3.3

Inden for interventionsområdet »Integration på arbejdsmarkedet af vanskeligt stillede grupper og bekæmpelse af forskelsbehandling« skal der navnlig lægges vægt på at fremme vanskeligt stillede og udstødte personers beskæftigelsesevne ved hjælp af egnede integrationsforanstaltninger, bl.a. under inddragelse af relevante hjælpe- og støttetjenester, og på bevidstgørelse om forskelsbehandling i forbindelse med adgang til arbejdsmarkedet.

3.3.4

Inden for rammerne af konvergensmålet støtter ESF også foranstaltninger til

3.4

Hvad angår programmeringen foreslår Kommissionen nogle ændringer, der følger af de generelle bestemmelser vedrørende strukturfondene. Den nye form for programmering, der også omfatter ESF's interventioner, ser i hovedsagen således ud:

4.1

For EU er udvidelsen en stor økonomisk og social udfordring, som må tackles via strukturpolitikken, men ikke kun via denne politik. EØSU støtter den af Kommissionen foreslåede koncentration af midler på de økonomisk svageste regioner, hvilket først og fremmest skulle komme de nye medlemsstater, hvor de fleste af de mindst udviklede regioner er koncentreret, til gode. Den foreslåede forhøjelse af strukturfondsmidlerne fra ca. 276 mia. EUR til 336,1 mia. EUR i 2007-1013 svarende til 0,41 % af EU's bruttonationalprodukt (BNP) forekommer rimelig, når man betænker, at beløbet nu skal fordeles mellem de 25 medlemsstater. EØSU mener dog, at strukturinterventionerne bør fortsætte, selv om det måske bliver i ringere omfang, i de gamle medlemsstater, i hvert fald i de regioner, som i særlig grad er ramt af industrielle strukturændringer og har den største arbejdsløshed. Samtidig bør der sikres rimelige overgangsordninger for de hidtidige mål 1-områder, som af statistiske årsager ikke længere er støtteberettigede. EØSU bifalder Kommissionens intention om at integrere fællesskabsinitiativet Equal fuldstændigt i Den Europæiske Socialfond, så dets ubestridelige fordele kan udnyttes fuldt ud, f.eks. de støttede projekters innovative karakter, fremme af overførslen af erfaringer og eksempler på god praksis i EU og inddragelse af de forskellige aktører i gennemførelsen af foranstaltningerne på baggrund af partnerskaber. Efter at integrationen af Equal-initiativet er sikret, kunne Kommissionen opfordre medlemsstaterne til at indpasse Equal-lignende foranstaltninger i deres nationale operationelle programmer.

4.2

Omformuleringen af målene er efter EØSU's opfattelse fornuftig, navnlig integreringen af arbejdsmarkedspolitiske og strukturpolitiske mål i det nye mål »konkurrenceevne og beskæftigelse«, hvor de skal optræde med lige stor vægt. Koordinerede foranstaltninger til fremme af investeringer og innovation (EFRU) samt til tackling af de sociale følger af strukturændringer (ESF) er påtrængende nødvendige, specielt i de områder, der er ramt særlig hårdt af økonomiske strukturændringer. Den nye struktur åbner nye muligheder, såfremt der også sikres en integreret programmering. Foranstaltningerne skal integreres via den strategiske referenceramme på nationalt plan, men den videre programmering vil ske separat for hver enkelt fond. EØSU anser det for nødvendigt at sikre, at de enkelte operationelle programmer under målene »konvergens« og »regional konkurrenceevne og beskæftigelse« henviser til hinanden for dermed effektivt at kunne supplere hinanden. Hvad angår ESF-foranstaltninger på det arbejdsmarkedspolitiske område, er det desuden nødvendigt med udgangspunkt i arbejdsløshedsstrukturen at kunne fastsætte regionale prioriteter. Regioner med særlig høj arbejdsløshed må prioriteres højest, og i den forbindelse bør der navnlig ydes støtte til lokale beskæftigelsesinitiativer og territoriale beskæftigelsespagter.

4.3

De prioriteter, der er opstillet for ESF's interventionsområder, stemmer i det store og hele overens med EU's beskæftigelsesstrategi og de gældende retningslinjer for beskæftigelsespolitikken. I den forbindelse mener EØSU, at hovedvægten i arbejdsmarkedspolitikken med henblik på opnåelse af Lissabon-målene bør lægges på aktive foranstaltninger til forebyggelse af arbejdsløshed og til fremme af vanskeligt stillede gruppers integration på arbejdsmarkedet. I tråd med forslagene fra ekspertgruppen om EU's fremtidige socialpolitik bør der ydes en særlig indsats for aktivt at integrere unge på et tidligt tidspunkt og for at øge kvinders beskæftigelsesfrekvens samt integrere ældre i erhvervslivet. Sidstnævnte punkt kræver navnlig øget deltagelse i videreuddannelsesforanstaltninger og forbedring af jobkvaliteten via passende tiltag inden for arbejdsforvaltning og -tilrettelæggelse. I den forbindelse bør der lægges vægt på, at de foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af de nationale handlingsplaner for beskæftigelse, er af innovativ karakter, hvilket også understreges i ESF-udvalgets udtalelse. (1)

4.4

ESF må sammen med EU's øvrige strukturfonde også betragtes som et instrument til at fremme bekæmpelsen af forskelsbehandling, et horisontalt mål, som forfølges gennem forskellige initiativer på europæisk plan. De særligt vanskeligt stillede grupper på arbejdsmarkedet omfatter ikke kun unge, kvinder og ældre arbejdstagere, men også handicappede, vandrende arbejdstagere og etniske mindretal. Der kan også forekomme forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering Der må derfor gøres en særlig indsats for at integrere disse vanskeligt stillede grupper ved hjælp af foranstaltninger til fremme af social bistand, kvalificering og arbejdstilrettelæggelse, f.eks. ved at oprette arbejdspladser, som tilgodeser de handicappedes behov. Desuden bør der iværksættes passende uddannelsesforanstaltninger især rettet mod immigranter for at bevidstgøre dem om deres rettigheder, herunder arbejdsrettigheder. ESF-støtten bør derfor også tage hensyn til de nationale handlingsplaner for social integrering og omfatte foranstaltninger, som forbedrer disse gruppers muligheder på arbejdsmarkedet. Også på dette punkt er EØSU enig med ESF-udvalget. Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne må også sikre, at strukturfondsfinansierede støtteforanstaltninger ikke mod hensigten bidrager til at skabe adgangsbarrierer for disse vanskeligt stillede grupper.

4.5

ESF bør også i forbindelse med konvergensmålet støtte foranstaltninger, som fremmer en reform af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, navnlig med henblik på at imødekomme behovene i et videnbaseret samfund og gøre de tillærte kundskaber og færdigheder mere arbejdsmarkedsrelevante. På samme måde bør god forvaltningspraksis, som sikrer øget kapacitet og effektivitet i den offentlige forvaltning og de offentlige tjenesteydelser på nationalt, regionalt og lokalt plan, være støtteberettiget. Da konvergensmålet berører regioner med udviklingsefterslæb, er konvergensforanstaltningerne navnlig rettet mod de nye medlemsstater. EØSU peger på, at det er en national opgave at stille moderne uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer til rådighed samt at sikre effektive forvaltninger. I EU's retningslinjer for beskæftigelsespolitikken indgår også mål for reformer på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet. Gennemførelsen af sådanne reformer sorterer dog først og fremmest under de enkelte medlemsstater, og i en række medlemsstater, herunder Tyskland, ligger kompetencen endog på det regionale plan. ESF er først og fremmest et instrument, der skal supplere de nationale arbejdsmarkedspolitikker via innovative foranstaltninger, bl.a. på kvalificeringsområdet, og bør derfor efter EØSU's mening koncentrere sin indsats på sådanne foranstaltninger.

4.6

Kommissionens forslag til programændringer viser, at der tilstræbes en mere strategisk programmering. EU's strategiske retningslinjer for samhørighedspolitikken som helhed kombineret med en passende rammeplanlægning på nationalt plan skal styrke forbindelsen mellem de i Lissabon og Göteborg opstillede politiske mål, de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken. Der er allerede skabt forbindelse mellem EU's beskæftigelsespolitik og ESF-foranstaltningerne via de nationale handlingsplaner, som omfatter ESF's særlige bidrag til gennemførelsen af EU's beskæftigelsesstrategi. Derudover opstilles der hvert andet år en national handlingsplan for social integration, som også omfatter arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. EØSU anerkender Kommissionens berettigede interesse i at overvåge anvendelsen af støttemidlerne, men sætter spørgsmålstegn ved, hvilket formål årlige gennemførelsesrapporter både om de nationale strategiske rammeplaner og om de operationelle programmer tjener — ud over at give en oversigt over, hvordan midlerne har været anvendt. For så vidt angår ESF mener EØSU i stedet, det burde overvejes, om der ikke kunne skabes sammenhæng mellem nationale handlingsplaner til gennemførelse af EU's retningslinjer for beskæftigelsespolitikken og programmeringskravene til ESF-foranstaltninger. Dette ville fremme den tilstræbte forenkling af programmeringen. Også ESF-udvalget frygter, at der vil ske en yderligere bureaukratisering i stedet for en forenkling. Med ESF-foranstaltningernes effektivitet for øje opfordrer EØSU derfor til, at disse betænkeligheder undersøges grundigt.

4.7

EØSU hilser det velkommen, at strukturstøttens hidtidige principper (koncentration, programmering, additionalitet og partnerskab) kan opretholdes. Det ville imidlertid være passende at fremhæve den særlige rolle arbejdsmarkedets parter spiller i forbindelse med de arbejdsmarkedspolitiske ESF-foranstaltninger samt det nødvendige i at inddrage arbejdsmarkedsparterne både på centralt og regionalt plan. Arbejdsmarkedets parter har et medansvar både i de institutionelle strukturer og for den praktiske gennemførelse af arbejdsmarkedspolitikkerne i medlemsstaterne. Planlægningen og gennemførelsen af yderligere ESF-interventioner må koordineres med de nationale arbejdsmarkedspolitiske strategier. Dette kræver, at arbejdsmarkedets parter inddrages i programmeringen og programgennemførelsen både på centralt og regionalt plan. EØSU går ligesom ESF-udvalget ind for forslaget om, at man i konvergensregionerne afsætter en bestemt andel af de finansielle midler til støtte for arbejdsmarkedsparternes gennemførelse af EU's beskæftigelsesstrategi.

4.8

EØSU hilser det velkommen, at medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne med ansvar for de operationelle programmer er forpligtede til i passende omfang at konsultere ikke-statslige organisationer i forbindelse med planlægningen, gennemførelsen og overvågningen af ESF-støtten. Det bør derfor i forordningsforslagets artikel 5, stk. 2, præciseres, at en sådan høring bør finde sted på nationalt og regionalt plan. EØSU hilser det endvidere velkommen, at ikke kun arbejdsmarkedets parter, men også ikke-statslige organisationer, gives adgang til støtteforanstaltningerne. I forbindelse med det planlagte partnerskab må der også tages hensyn til den arbejdsmarkedspolitiske betydning, som ikke-erhvervsmæssige sociale tjenesteydere spiller. EØSU anbefaler derfor, at disse aktører i højere grad inddrages i planlægningen, gennemførelsen og overvågningen af ESF-støtten.

4.9

EØSU anbefaler, at den tekniske bistand, som kan ydes via Den Europæiske Socialfond, i højere grad udnyttes til finansiering af uddannelse og oplysning af alle ikke-statslige aktører, som bidrager til gennemførelsen af Den Europæiske Socialfonds målsætninger.