20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/14

UDTALELSE Nr. 2/2005

om forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (KOM(2004) 492 endelig af 14. juli 2004)

(artikel 248, stk. 4, andet afsnit, EF)

(2005/C 121/02)

INDHOLD

1-29

 GENERELLE BEMÆRKNINGER

30

 SÆRLIGE BEMÆRKNINGER

REVISIONSRETTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 5, 10, 158-162, 248, stk. 4, andet afsnit, artikel 274 og 279,

under henvisning til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1) og gennemførelsesbestemmelserne hertil (2),

under henvisning til Rådets anmodning om udtalelse, som Retten modtog den 3. januar 2005,

under henvisning til Kommissionens forslag til en forordning med generelle bestemmelser (3),

under henvisning til den udvidede effektanalyse på den foreslåede lovpakke om revision af de gældende forordninger om forvaltningen af strukturfondene og Samhørighedsfonden (4),

under henvisning til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne og Kommissionen ved delt forvaltning af strukturfondene og Samhørighedsfonden (5),

under henvisning til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og til Europa-Parlamentet »Fremtiden skaber vi i fællesskab — politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU« (6),

under henvisning til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om de finansielle overslag for perioden 2007-2013 (7),

under henvisning til Rettens udtalelse nr. 2/2004 (8) om indførelse af »én enkelt revisionsmodel«,

og ud fra følgende betragtninger:

Artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fastsætter, at på de områder, som ikke hører under dets enekompetence, handler Fællesskabet kun, hvis og i det omfang målene på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.

I henhold til artikel 274 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab gennemfører Kommissionen budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med dette princip.

På strukturfondsområdet og på samhørighedsfondsområdet gennemfører Kommissionen budgettet ved delt forvaltning med medlemsstaterne, jf. artikel 53, stk. 3, i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Det fastsættes i finansforordningens artikel 54, at de gennemførelsesopgaver, der uddelegeres til tredjemand, skal være præcist defineret, og at det skal kontrolleres nøje, hvordan de udføres.

Produktiv og effektiv intern kontrol af Den Europæiske Unions budget omfatter fastlæggelse af klare og konsekvente mål, effektiv samordning, oplysninger om omkostninger og udbytte og sikkerhed for, at bestemmelserne følges konsekvent.

De interne kontrolsystemer, der dækker Den Europæiske Unions indtægter og udgifter, bør give rimelig sikkerhed for, at indtægterne er indgået og udgifterne betalt i overensstemmelse med retsforskrifterne og forvaltet på en sådan måde, at man har fået value for money —

VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Indledning

1.

Med dette forslag til forordning bekræftes i hovedtræk de rammer, der er blevet indført i de foregående programmeringsperioder. Sigtet med forslaget er også mere forenklede procedurer, bl.a. hvad angår finansieringsinstrumenterne, valg af emner og mere generelt gennemførelses-, forvaltnings- og kontrolsystemerne. Retten har navnlig undersøgt, hvilke konsekvenser de foreslåede foranstaltninger vil få på den økonomiske forvaltning og kontrollen.

Ansvaret for gennemførelsen af fællesskabsbudgettet

2.

Retsgrundlaget for gennemførelsen af fællesskabsbudgettet er EF-traktatens artikel 274, hvori det fastsættes, at Kommissionen gennemfører budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og i samarbejde med medlemsstaterne.

3.

Fællesskabsbudgettet gennemføres ved anvendelse af forskellige forvaltningsmåder, og strukturforanstaltningerne hører ind under de områder, hvor Kommissionen gennemfører budgettet »ved delt forvaltning«, hvor »der (overdrages) budgetgennemførelsesopgaver til medlemsstaterne« (9). Ikke blot en lang række tjenester inden for Kommissionen, men også hundredvis af administrationer og organer i medlemsstaterne på nationalt, regionalt og lokalt plan deltager i forvaltningen og kontrollen af strukturforanstaltningerne. Disse foranstaltninger kan fremover komme til at tegne sig for næsten halvdelen af bevillingerne på fællesskabsbudgettet.

4.

Den gældende forordning om strukturforanstaltningerne (forordning (EF) nr. 1260/1999) fastsætter allerede som følger:

a)

»I henhold til subsidiaritetsprincippet er det medlemsstaternes ansvar at iværksætte interventionerne […], dog med forbehold af Kommissionens beføjelser navnlig for gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget« (artikel 8, stk. 3).

b)

»Med forbehold af artikel 8, stk. 3, er forvaltningsmyndigheden […] ansvarlig for en effektiv og korrekt forvaltning og gennemførelse af interventionen […]« (artikel 34, stk. 1).

c)

»Med forbehold af Kommissionens ansvar for gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget er medlemsstaterne i første række ansvarlige for den finansielle kontrol med interventionerne […]« (artikel 38, stk. 1).

5.

Artikel 12 i forslaget til forordning henviser til delt forvaltning i henhold til finansforordningens artikel 53, stk. 3. Men det er ikke anført i forslaget, at Kommissionen har det endelige ansvar. Sidste punktum i artikel 12, stk. 1, fastslår, at »medlemsstaterne og Kommissionen sikrer overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning«. Artikel 12, stk. 2, begrænser i det væsentlige Kommissionens ansvar for gennemførelsen af budgettet til efterprøvelse af »eksistensen af og funktionsmåden for forvaltnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne […]«. I henhold til artikel 69, stk. 1, påhviler ansvaret alene medlemsstaterne: »Medlemsstaterne er ansvarlige for den forsvarlige økonomiske forvaltning af de operationelle programmer og for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.« Endvidere pålægger forslaget medlemsstaterne en generel forpligtelse til at sikre, at foranstaltningerne er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen (artikel 39, litra f), artikel 59, litra a), artikel 60, litra b), punkt ii), og artikel 66, stk. 2, litra g)). Men selv om gennemførelsesopgaverne delegeres til medlemsstaterne, betyder det ikke, at Kommissionens endelige ansvar begrænses. Når medlemsstaterne både modtager fællesskabsmidler til foranstaltninger og er ansvarlige for gennemførelsen af disse foranstaltninger, kan kun Kommissionen sikre, at fællesskabsmålene forfølges på en ensartet og konsekvent måde. Det er derfor absolut nødvendigt, at princippet i traktatens artikel 274 om, at Kommissionen gennemfører budgettet på eget ansvar, fastslås helt utvetydigt i de artikler, som omhandler medlemsstaternes ansvar.

6.

Det skal påpeges, at hvis Kommissionen ikke længere havde det endelige ansvar for budgettets gennemførelse, ville Fællesskabets budgetsystem ikke længere have megen betydning, specielt ikke dechargeproceduren. Budgetmyndighedens henstillinger (EF-traktatens artikel 276, stk. 3) ville nemlig så slet ikke have nogen effekt i praksis.

Det foreslåede retsgrundlag

Betingelserne for en egnet kontrolramme

7.

For at gøre det muligt for Kommissionen at udøve sit endelige ansvar i forbindelse med budgetgennemførelsen bør der i forslaget til forordning tages højde for følgende centrale elementer, der ligger til grund for Rettens udtalelse nr. 2/2004 om én enkelt revisionsmodel.

i)   Kontrollens intensitet

8.

I de gældende regler er der ingen bestemmelser om kontrolintensiteten hos den endelige støttemodtager. Denne intensitet bør fastsættes på grundlag af en sammenligning af de kontrolomkostninger, som medlemsstaterne skal betale, og dem, som Kommissionen skal betale, og det udbytte, de giver. Spørgsmålet om fastsættelse af en acceptabel sikkerhedstærskel og væsentlighedstærskel tages kun indirekte op (artikel 61, stk. 1, litra e), punkt ii), og artikel 61, stk. 1, litra g)). Det ville være hensigtsmæssigt at indføre præcise kriterier i de gennemførelsesregler, der er omhandlet i artikel 58, stk. 6. Det bliver også nødvendigt at definere begreberne »rimelig vished« og »gyldigheden af ansøgningen (om betaling)«.

ii)   Definition af egnede standarder

9.

Udtrykket »internationale revisionsstandarder« (artikel 61, stk. 1, litra a)) er ikke tilstrækkeligt præcist til, at kontrolprocedurerne bliver baseret på fælles standarder og principper. I ovennævnte gennemførelsesregler bør der indføres en bestemmelse om en procedure med forudgående godkendelse, som omfatter både revisionssystemerne og foranstaltningerne.

iii)   Rammerne for forvaltnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne

10.

Finansforordningens artikel 54 fastsætter, at de gennemførelsesopgaver, der uddelegeres til tredjemand, skal være præcist defineret, og at det skal kontrolleres nøje, hvordan de udføres. Det fastslås i artikel 35, stk. 1, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen, at når Kommissionen gennemfører budgettet ved delt forvaltning, undersøger den forud ved dokumentkontrol og kontrol på stedet, om der findes relevante og velfungerende procedurer og systemer i forvaltningsenhederne. Forslaget til forordning afviger fra disse principper, for heri fastsættes det, at forud for Kommissionens vedtagelse af et operationelt program er det kun medlemsstaterne, der skal påse, at der er indført forvaltnings- og kontrolsystemer (artikel 70). På de betingelser ville det være hensigtsmæssigt at indføre en regel om, at Kommissionen skal godkende eller i det mindste fastlægge rammerne for udpegning af de nationale forvaltnings- og kontrolorganer. Endvidere ville det være hensigtsmæssigt at oprette et formidlende organ på nationalt plan, der kan optræde som kontaktled til fællesskabsmyndigheden.

11.

Med et system, hvor forvaltningen af projekterne er lagt ud til de nationale og regionale myndigheder, er det absolut nødvendigt, at fællesskabskontrollen også styrkes væsentligt (10). De anførte betingelser er endnu vigtigere, fordi reglerne om udgifternes støtteberettigelse fra nu af i det væsentligste fastsættes på nationalt plan.

Ansvaret for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

12.

Det er fastsat i finansforordningen (artikel 60, stk. 1), at den anvisningsberettigede skal sørge for, at udgifter er lovlige og formelt rigtige. Finansforordningen foreskriver også (artikel 53, stk. 6), at medlemsstaterne ved delt forvaltning ved regelmæssig kontrol skal sikre sig, at de foranstaltninger, der skal finansieres over fællesskabsbudgettet, er blevet gennemført korrekt, og endvidere, at de skal træffe passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig og eventuelt indlede retsforfølgning for at inddrive midler, der er udbetalt uretmæssigt.

13.

Sammenholder man disse bestemmelser med forslaget til forordning, pålægger forslaget (artikel 69, stk. 1) medlemsstaterne ansvaret for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (jf. punkt 5). Denne ansvarsoverdragelse til medlemsstaterne er i øvrigt en logisk følge af bestemmelsen i artikel 70 om, at de skal godkende forvaltnings- og kontrolsystemerne.

14.

I tilfælde af tvivl med hensyn til, om systemerne fungerer hensigtsmæssigt, eller i tilfælde af afslørede eller formodede uregelmæssigheder kan Kommissionen afbryde betalingsfristen i seks til tolv måneder (artikel 89). I henhold til forslaget skal medlemsstaterne og Kommissionen også kunne vedtage finansielle korrektioner (forslagets artikel 99 og 100). Afbrydelse af betalingsfrister og finansielle korrektioner kan imidlertid kun i begrænset omfang bidrage til at sikre den nødvendige konsekvens i den daglige forvaltning. Hvor effektivt sådanne foranstaltninger virker afhænger først og fremmest af, hvor stort et antal kontroller der foretages. På den anden side vil de finansielle korrektioner først blive pålagt efter, at begivenhederne har fundet sted, så de vil ikke alene kunne rette op på alle konsekvenser af de foranstaltninger, som ikke er gennemført i overensstemmelse med de foreskrevne regler.

Ansvaret for, at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er fulgt

15.

Den anvisningsberettigede skal i medfør af finansforordningens artikel 60, stk. 1, sørge for, at udgifter afholdes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Samme forordnings artikel 27 fastsætter, at budgetbevillingerne skal anvendes i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Denne bestemmelse forudsætter, at der for hver aktivitet, der finansieres over budgettet, opstilles specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte mål. Kommissionen skal foretage forudgående og efterfølgende evalueringer, som den så skal meddele de administrative tjenester, som afholder udgiften, samt lovgivningsmyndigheden og budgetmyndigheden.

16.

Forslaget til forordning overdrager medlemsstaterne ansvaret for, at den økonomiske forvaltning er forsvarlig (artikel 69). Men denne artikel fastsætter kun, at der skal gives »passende vejledning« i indførelse af forvaltnings- og kontrolsystemer med henblik på at sikre, at fællesskabsfinansieringen anvendes »effektivt og korrekt«. I forslaget til forordning anvendes begrebet effektivitet (11) næsten udelukkende om forvaltnings- og kontrolsystemerne, og implicit kun om systemerne til kontrol af lovligheden og den formelle rigtighed. I artikel 59 i forslaget fastsættes det kun, at forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for »en effektiv og korrekt forvaltning og gennemførelse af det operationelle program«, og henviser (i litra e)) til de kvalitetsstandarder for forudgående evalueringer, som Kommissionen og medlemsstaterne er nået til enighed om.

17.

Hvad angår evalueringerne, fastsættes det i forslaget til forordning, at der anvendes de evalueringsmetoder og standarder (artikel 45, stk. 5), som Kommissionen og medlemsstaterne når til enighed om (artikel 59, litra e)). Det er særlig vigtigt, at der fastsættes standarder af høj kvalitet for de forudgående evalueringer, som medlemsstaterne skal foretage (artikel 46, stk. 2, og 46, stk. 3), og hvor bl.a. de operationelle programmers merværdi skal vurderes.

18.

Det er derfor særlig vigtigt, at de gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen skal vedtage i henhold til artikel 58, stk. 6, i forslaget til forordning, indeholder alle de nødvendige instrukser.

Opbevaring af bilag

19.

Artikel 88 i forslaget til forordning fastsætter, at alle udgiftsbilag skal opbevares i mindst tre år efter afslutningen af et operationelt program til brug for Kommissionen og Revisionsretten. Hvad angår samfinansierede foranstaltninger, hvor udgifternes støtteberettigelse i vidt omfang er underlagt nationale regler, vil det være hensigtsmæssigt at indføre en bestemmelse om, at uanset fristen på tre år kan der ved nationale bestemmelser fastsættes en længere frist.

20.

Disse bemærkninger gælder også forslagets bestemmelser om delvis afslutning af operationelle programmer (artikel 97). I dette særlige tilfælde afviger forslaget fra hovedreglen (artikel 88), for fristen for opbevaring af regnskabsbilag løber fra den delvise afslutning af et operationelt program (artikel 98, stk. 2). Den kontrol, der skal foretages ved afslutningen af programmeringsperioden for et operationelt program i dets helhed, vil derfor være meget begrænset, for bilagene for de foranstaltninger, der er blevet afsluttet forud herfor, vil så ikke længere være til rådighed. Skulle denne situation opstå, vil der efter Rettens opfattelse være tale om krænkelse af de revisions- og kontrolbeføjelser, som EF-traktatens artikel 248 tillægger den.

Mere effektive aktiviteter

Programmering og fastsættelse af mål

21.

I henhold til Kommissionens forslag skal hver medlemsstat fastsætte »en national strategisk referenceramme«, som skal være i overensstemmelse med »Fællesskabets strategiske retningslinjer til sikring af økonomisk, social og territorial samhørighed«, som Rådet skal vedtage (artikel 23). Retten bemærker imidlertid, at »den nationale strategiske referenceramme« ikke vedrører målet om »europæisk territorialt samarbejde«.

22.

Kommissionen har ikke anført tilstrækkeligt præcist, hvad »den nationale strategiske referenceramme« (artikel 25) skal indeholde (om foranstaltninger, ressourcefordeling og forventet effekt), så der er sikkerhed for, at medlemsstaterne giver en detaljeret beskrivelse af strategien for national og regional udvikling. De tematiske og territoriale prioriteringer, der har til formål at afgrænse de aktioner, der skal finansieres, er heller ikke defineret. Der er i øvrigt en risiko for, at referencerammen kun kommer til at dække de områder, som er omfattet af de medfinansierede aktioner. I så fald vil Kommissionen, som jo skal vedtage referencerammerne, ikke være i stand til at lægge vægten på bestemte aspekter i de operationelle programmer.

23.

De operationelle programmer er heller ikke præcist beskrevet, og medlemsstaterne skal ikke indsende oplysninger om de forskellige foranstaltninger, der skal iværksættes til opfyldelse af målene for de prioriterede opgaver. Det gør det vanskeligt at bedømme de forskellige foranstaltninger i forhold til hinanden. Målene skal kvantificeres ved anvendelse af et begrænset antal indikatorer for gennemførelse, resultater og virkning. I henhold til de gældende bestemmelser skal der foreligge en beskrivelse af forvaltningsreglerne for det operationelle program, men denne regel er ikke medtaget i det nye forslag (artikel 36). Derfor vil den nye »nationale strategiske referenceramme« ikke kunne tjene som et egentligt forvaltnings- og overvågningsredskab for Kommissionen, og det vil de operationelle programmer heller ikke længere. Det er således ikke klart, hvordan Kommissionen vil kunne sikre sig, at der vil blive foretaget koordinering med de operationelle programmer på nationalt plan.

Bedre integrerede aktiviteter

24.

I den udvidede effektanalyse giver Kommissionen ikke nogen begrundelse for, at der skal opretholdes særskilte fonde (i stedet for som nævnt i EF-traktatens artikel 161 at sammenlægge fondene). Kommissionen kunne godt have foretaget en indgående analyse af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder. Den udvidede effektanalyse indeholder faktisk argumenter til fordel for oprettelsen af en enkelt fond. Det konstateres i analysen, at for så vidt angår det nuværende mål nr. 2, har det været umuligt at iværksætte egnede politikker, fordi de finansierede projekter dækker så mange forskellige emner, samtidig med at inddelingen i områder har resulteret i spredning af midlerne. I øvrigt har synergieffekten af EFRU- og ESF-aktiviteterne inden for rammerne af mål nr. 3 ikke kunnet udnyttes tilstrækkeligt. Det konkluderes derfor, at der er behov for

—

mere omfattende tematisk koncentration til fremme af konkurrencedygtigheden

—

større komplementaritet mellem EFRU og ESF på andre områder end områder inden for konvergensmålet.

25.

For at forenkle proceduren indfører Kommissionen princippet om »en fond/et operationelt program«. Dette forslag fremmer ikke bestræbelserne på at finde frem til de nødvendige synergier.

26.

I forbindelse med konvergens-målet er det særlig vanskeligt at se det berettigede i, at EFRU-fonden og Samhørighedsfonden holdes adskilt. Disse fonde finansierer principielt de samme operationelle programmer og vedrører de samme emner (transportinfrastruktur, projekter/foranstaltninger på miljøområdet). Foranstaltningerne/projekterne supplerer ofte hinanden indbyrdes (f.eks. finansierer Samhørighedsfonden den ene del af en motorvej og EFRU den anden). Forskellene mellem de to fonde skal findes i bestemmelserne om regionernes/medlemsstaternes støtteberettigelse (regioner, hvis BNI pr. capita er på mindre end 75 % af Fællesskabets gennemsnit (strukturfondene), medlemsstater, hvis BNI pr. capita er på mindre end 90 % af Fællesskabets gennemsnit (Samhørighedsfonden)), bestemmelserne om lofterne for fondenes bidrag (artikel 51: 85 % for Samhørighedsfondens vedkommende, 75 % for EFRU's vedkommende, selv om støtten fra EFRU i ekstraordinære tilfælde kan forhøjes til maksimalt 85 % (artikel 51, stk. 4, og artikel 52, stk. 1), og på forfinansieringssatserne (artikel 81), som er 7 % for strukturfondene og 10,5 % for Samhørighedsfonden. Foranstaltningerne under EFRU og projekterne under Samhørighedsfonden forvaltes ofte af de samme offentlige myndigheder. Begreberne store projekter og indtægtsgivende projekter opereres der med både i EFRU og i Samhørighedsfonden. Skal man sikre kohærens, vil det være hensigtsmæssigt kun at have én fond, i det mindste for så vidt angår EFRU og Samhørighedsfonden, for de forskelle, der er anført ovenfor, udgør ikke de store hindringer.

27.

Når man læser artikel 3, stk. 2, i forslaget, er det vanskeligt at se forskellen mellem de foranstaltninger, der er omfattet af litra a), og dem, der er omfattet af litra b). Den egentlige forskel forekommer at være »territorial« (støtteberettigede områder) og »finansiel« (godkendt støtte).

28.

I praksis betyder bestemmelsen i artikel 33 (én fond, der finansierer, og højst 5 % fra en anden fond), at procedurerne kompliceres yderligere som følge af, at der findes flere fonde.

Et hensigtsmæssigt administrativt apparat i Kommissionen

29.

Retten har tidligere (12) gjort opmærksom på, at der opstår forsinkelser i Kommissionen i de forskellige faser af programmeringen eller i gennemførelsen af kontrollen. Det er derfor absolut nødvendigt, at der indføres egnede administrative strukturer og procedurer. Endvidere bør der i flere af de foreslåede bestemmelser fastsættes præcise frister (artikel 31, stk. 5, artikel 32, stk. 2, artikel 40, stk. 3, artikel 85, stk. 2, og artikel 96, stk. 1). Det ville også være hensigtsmæssigt, hvis revisionsstrategien, ressourceallokeringen og det krævede sikkerhedsniveau blev fastsat i fællesskab af de tjenester, der er ansvarlige for de forskellige fonde.

SÆRLIGE BEMÆRKNINGER

30.

Retten forelægger i tabellen nedenfor sine særlige bemærkninger. I denne del gør Retten gentagne gange opmærksom på, at der ikke er angivet præcise frister, eller at bestemmelser i forslaget ikke er klart formuleret. Disse forhold kan give anledning til divergerende fortolkninger og undergrave retsvirkningen af de bestemmelser, der er tale om.

KOMMISSIONENS FORSLAG

RETTENS BEMÆRKNINGER

Artikel 3, stk. 1

1.

Formålet med Fællesskabets indsats i henhold til traktatens artikel 158 er at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i det udvidede Fællesskab med henblik på at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling i Fællesskabet. Denne foranstaltning træffes med støtte fra fondene, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og andre eksisterende finansielle instrumenter. Sigtet dermed er at imødegå de udfordringer, der knytter sig til de økonomiske, sociale og territoriale forskelle, som navnlig er opstået for lande og regioner, der er bagefter i udvikling, til fremskyndelsen af den økonomiske og sociale omstrukturering og til befolkningens aldring. De foranstaltninger, der træffes i fondenes regi, omfatter på nationalt og regionalt plan Fællesskabets prioriterede opgaver til fremme af bæredygtig udvikling ved forbedring af væksten, konkurrenceevnen og beskæftigelsen, social integrering og miljøbeskyttelse og -kvalitet.

Henvisningen til Fællesskabets indsats i henhold til EF-traktatens artikel 158 er ufuldstændig, for landdistrikternes udvikling er ikke med. Men længere nede i teksten (i stk. 3) er det anført, at støtten fra fondene anvendes på en hensigtsmæssig måde til støtte for fornyelse af landdistrikter og fiskeriafhængige områder via økonomisk diversificering, og til støtte for bjergområder.

Artikel 3, stk. 2

2.

I dette øjemed yder EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Fællesskabets øvrige finansielle instrumenter på en hensigtsmæssig måde hvert sit bidrag til virkeliggørelsen af følgende tre mål:

a)

Sigtet med målet om »konvergens« er at fremskynde konvergensen for de mindst udviklede medlemsstater og regioner ved at forbedre betingelserne for vækst og beskæftigelse via højnelse og forbedring af kvaliteten af investeringer i fysisk og menneskelig kapital, udbygning af innovation og vidensamfundet, tilpasning til den økonomiske og sociale udvikling, beskyttelse og forbedring af miljøet samt administrativ effektivitet. Dette mål er fondenes prioriterede opgave.

(…)

I forslaget til forordning figurerer begrebet »administrativ effektivitet« blandt de opgaver, der finansieres under »konvergens-målet«. Begrebet »forvaltningsmæssig effektivitet« i artikel 25, stk. 3, litra b), og »effektiviteten i administration« i artikel 26, stk. 3, litra c), bør defineres, især fordi der i forslaget til forordning også opereres med begrebet »administrativ kapacitet« (artikel 44, stk. 1).

Artikel 5, stk. 1 og 2

1.

De regioner, der er berettigede til midler fra strukturfondene under målet om »konvergens«, er de regioner svarende til niveau II i nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (i det følgende benævnt »NUTS II-niveau«) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003, hvis bruttonationalprodukt (BNP) per capita opgjort i købekraftspariteter og beregnet på grundlag af de pr. […] disponible fællesskabsdata for de seneste tre år er på mindre end 75 % af Fællesskabets gennemsnit.

2.

Regioner på NUTS II-niveau, hvis BNP per capita opgjort i købekraftspariteter og beregnet på grundlag af de pr. […] disponible fællesskabsdata for de seneste tre år er på mellem 75 % og […] % af Fællesskabets gennemsnit, er på et særligt overgangsgrundlag berettigede til midler fra strukturfondene.

Det er ikke hensigtsmæssigt at fastsætte de støtteberettigede regioner alene på grundlag af deres BNP, fordi forskellene mellem udviklingsniveauerne har så mange dimensioner. Man kan nemlig ikke se bort fra sådanne aspekter som basisinfrastrukturniveauet, arbejdsløshedsprocenten, arbejdsproduktiviteten, den økonomiske struktur, uddannelse, miljøkvalitet, fraflytning, forskning og udvikling.

Artikel 5, stk. 2

2.

Regioner på NUTS II-niveau, hvis BNP per capita opgjort i købekraftspariteter og beregnet på grundlag af de pr. […] disponible fællesskabsdata for de seneste tre år er på mellem 75 % og […] % af Fællesskabets gennemsnit, er på et særligt overgangsgrundlag berettigede til midler fra strukturfondene.

Den (anden) procent af Fællesskabets gennemsnit bør anføres.

Artikel 6, stk. 1

1.

De områder, der er berettigede til midler fra strukturfondene under målet om »regional konkurrenceevne og beskæftigelse«, er de områder, der ikke er omfattet af artikel 5, stk. 1 og 2. Ved fremlæggelsen af den i artikel 25 omhandlede nationale strategiske referenceramme meddeler hver berørt medlemsstat, for hvilke NUTS I- eller NUTS II-regioner den vil fremlægge et program med henblik på EFRU-finansiering.

Det skal påpeges, at målet om »regional konkurrenceevne og beskæftigelse« dækker et område, som geografisk kan være meget vidtrækkende, og som derfor ikke er selektivt. Kriterierne for støtteberettigelse under dette mål bør defineres.

Artikel 7, stk. 1 og 2

1.

For så vidt angår grænseoverskridende samarbejde, er Fællesskabets regioner på NUTS III-niveau langs de indre og visse ydre landegrænser og visse af Fællesskabets regioner på NUTS III-niveau langs søgrænserne, som hovedregel med højst 150 kilometers indbyrdes afstand, berettigede til midler under hensyn til eventuelle nødvendige tilpasninger for at sikre sammenhæng og kontinuitet i samarbejdsforanstaltningen. Umiddelbart efter denne forordnings ikrafttræden vedtager Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 104, stk. 2, en liste over de støtteberettigede regioner. Denne liste er gyldig fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.

2.

For så vidt angår tværnationalt samarbejde på grundlag af Fællesskabets strategiske retningslinjer, der er omhandlet i artikel 23 og 24, vedtager Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 104, stk. 2, en liste over de støtteberettigede tværnationale områder. Denne liste er gyldig fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.

Forud for forslaget til målet om »europæisk territorialt samarbejde« burde Kommissionen have analyseret situationen i disse områder og defineret deres behov klart, således at indsatsen kan koncentreres om bestemte områder. Forordningens bestemmelser om valg af støtteberettigede områder bør suppleres med præcise kriterier, og kriterierne bør vægtes.

Artikel 10, stk. 3

3.

Hvert år fører Kommissionen samråd med de organisationer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, vedrørende støtten fra fondene.

I artikel 10, stk. 1, litra b), henvises der til de økonomiske partnere og arbejdsmarkedets parter. Det ville være hensigtsmæssigt at anvende samme udtryk i stk. 3.

Artikel 13

1.

Støtten fra strukturfondene må ikke erstatte offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter for en medlemsstat.

2.

For regioner, der er omfattet af målet om »konvergens«, fastlægger Kommissionen og medlemsstaten niveauet for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, som medlemsstaten i programmeringsperioden skal opretholde i alle de berørte regioner. Medlemsstaten og Kommissionen når til enighed om de pågældende udgifter inden for den nationale strategiske referenceramme, der er omhandlet i artikel 25.

3.

Niveauet for de udgifter, der er omhandlet i stk. 2, er mindst af samme størrelse som de gennemsnitlige årlige udgifter opgjort i faste priser i den foregående programmeringsperiode. Udgiftsniveauet fastlægges under henvisning til de almindelige makroøkonomiske betingelser, hvorpå finansieringen finder sted, og under hensyn til visse særlige økonomiske situationer, dvs. privatiseringer og et ekstraordinært niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter for medlemsstaten i den foregående programmeringsperiode.

4.

For målet om »konvergens« foretager Kommissionen i samarbejde med hver medlemsstat en midtvejsefterprøvning af additionaliteten i 2011 og en efterfølgende efterprøvning deraf senest den 30. juni 2016. Hvis en medlemsstat ikke den 30. juni 2016 kan dokumentere, at den additionalitet, der er aftalt inden for den nationale strategiske referenceramme, er respekteret, foretager Kommissionen en finansiel korrektion efter fremgangsmåden i artikel 101.

Der er kun fastsat en procedure til kontrol af anvendelsen af additionalitetsprincippet for konvergensmålet. For så vidt angår de to andre mål, som tegner sig for ca. 20 % af bevillingerne, er der ikke fastsat en sådan kontrolordning. Det præciseres kun i begrundelsen (punkt 5.3), at det i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet påhviler medlemsstaterne at foretage denne kontrol. Det fastsættes heller ikke, at Kommissionen skal informeres om resultaterne af medlemsstaternes kontroller. Det er en ændring i forhold til den gældende lovgivning (artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/1999).

Artikel 13, stk. 3

3.

Niveauet for de udgifter, der er omhandlet i stk. 2, er mindst af samme størrelse som de gennemsnitlige årlige udgifter opgjort i faste priser i den foregående programmeringsperiode.

Udgiftsniveauet fastlægges under henvisning til de almindelige makroøkonomiske betingelser, hvorpå finansieringen finder sted, og under hensyn til visse særlige økonomiske situationer, dvs. privatiseringer og et ekstraordinært niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter for medlemsstaten i den foregående programmeringsperiode.

Muligheden for at tage de almindelige makroøkonomiske betingelser og særlige økonomiske situationer i betragtning uden yderligere instrukser giver grundlag for et meget vidt skøn.

Artikel 16, stk. 1

1.

De samlede midler til målet om »konvergens« udgør 78,54 % af de midler, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, (dvs. i alt 264,0 mia. EUR) og fordeles mellem de forskellige komponenter som følger:

a)

67,34 % til den i artikel 5, stk. 1, omhandlede finansiering, idet den støtteberettigede befolkning, den regionale velstand, den nationale velstand og arbejdsløsheden anvendes som kriterier ved beregningen af den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne

b)

8,38 % til den i artikel 5, stk. 2, omhandlede særlige overgangsstøtte, idet den støtteberettigede befolkning, den regionale velstand, den nationale velstand og arbejdsløsheden anvendes som kriterier ved beregningen af den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne

c)

23,86 % til den i artikel 5, stk. 3, omhandlede finansiering, idet befolkningen, BNI per capita under hensyn til forbedringen af den nationale velstand i den foregående periode og arealet anvendes som kriterier ved beregningen af den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne

d)

0,42 % til den i artikel 5, stk. 4, omhandlede finansiering, idet den støtteberettigede befolkning anvendes som kriterium ved beregningen af den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne.

Det ville være en hjælp at få oplyst, hvordan de forskellige kriterier vægtes ved fordelingen af midlerne til de forskellige komponenter.

Artikel 16, stk. 2

2.

Den årlige fordeling af de i stk. 1, litra b), omhandlede bevillinger nedtrappes fra 1. januar 2007. Bevillingerne i 2007 er lavere end i 2006, dog ikke for de regioner, der ikke i henhold til forordning (EF) nr. 1260/1999 var fuldt berettigede til støtte under mål 1 pr. 1. januar 2000, idet bevillingen i 2007 for disses vedkommende skal være objektiv og retfærdig.

Det er ikke angivet, hvad der forstås ved »objektiv og retfærdig«.

Artikel 17, stk. 1

1.

De samlede midler til målet om »regional konkurrenceevne og beskæftigelse« udgør 17,22 % af de midler, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, (dvs. i alt 57,9 mia. EUR) og fordeles mellem de forskellige komponenter som følger:

a)

83,44 % til den i artikel 6, stk. 1, omhandlede finansiering, idet den støtteberettigede befolkning, den regionale velstand, arbejdsløsheden, beskæftigelsesfrekvensen og befolkningstætheden anvendes som kriterier ved beregningen af den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne

b)

16,56 % til den i artikel 6, stk. 2, omhandlede særlige overgangsstøtte, idet den støtteberettigede befolkning, den regionale velstand, den nationale velstand og arbejdsløsheden anvendes som kriterier ved beregningen af den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne.

Det ville være en hjælp at få oplyst, hvordan de forskellige kriterier vægtes ved fordelingen af midlerne til de forskellige komponenter.

Artikel 17, stk. 2

2.

De i stk. 1, litra a), omhandlede bevillinger fordeles ligeligt mellem programmer finansieret af EFRU og programmer finansieret af ESF.

Det vil være en hjælp at få præciseret, hvordan fordelingen mellem EFRU og ESF skal foretages.

Artikel 17, stk. 4

4.

Den årlige fordeling af de i stk. 1, litra b), omhandlede bevillinger nedtrappes fra 1. januar 2007. Bevillingerne i 2007 er lavere end i 2006, dog ikke for de regioner, hvis berettigelse til støtte under mål 1 i henhold til forordning (EF) nr. 1260/1999 påbegyndtes i 2004, idet bevillingen i 2007 for disses vedkommende skal være objektiv og retfærdig.

Det er ikke angivet, hvad der forstås ved »objektiv og retfærdig«.

Artikel 22

Kommissionen påser, at de samlede årlige tildelinger fra fondene til en hvilken som helst medlemsstat i henhold til denne forordning, herunder støtten fra EFRU til finansieringen af de grænseoverskridende aspekter ved Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument i henhold til forordning (EF) nr. […] og ved Førtiltrædelsesinstrumentet i henhold til forordning (EF) nr. […], fra den del af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i henhold til forordning (EF) nr. […], som hidrører fra EUGFL, Udviklingssektionen, samt fra den del af Den Europæiske Fiskerifond (EFF) i henhold til forordning (EF) nr. […], som bidrager til målet om »konvergens«, ikke overstiger 4 % af den pågældende medlemsstats BNP som anslået på tidspunktet for den interinstitutionelle aftales vedtagelse.

Forordningerne om de i stk. 1 nævnte øvrige finansielle instrumenter end fondene indeholder en tilsvarende bestemmelse.

I denne artikel har Kommissionen ikke overtaget det princip, der fastslås i betragtning nr. 30 om de samlede årlige tildelinger fra fondene til de forskellige medlemsstater, nemlig at de årlige bevillinger til en medlemsstat fastsættes under hensyn til medlemsstatens absorptionskapacitet.

Artikel 24

Senest tre måneder efter udstedelsen af denne forordning vedtages Fællesskabets strategiske retningslinjer, der er omhandlet i artikel 23, efter fremgangsmåden i traktatens artikel 161. Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Fællesskabets strategiske retningslinjer underkastes om fornødent en midtvejsrevision efter fremgangsmåden i traktatens artikel 161, navnlig for at tage hensyn til ændringer i Fællesskabets prioriterede opgaver.

Spørgsmålet er også, hvilken effekt ændring af Fællesskabets strategiske retningslinjer vil få på den nationale strategiske referenceramme. Der findes ikke nogen artikel i forslaget om revision af den nationale strategiske referenceramme.

Artikel 25, stk. 3

3.

I den strategiske del af den nationale strategiske referenceramme oplyses, hvilken strategi der vælges for målet om »konvergens« og målet om »regional konkurrenceevne og beskæftigelse«, og det påvises, hvorledes de trufne valg er i overensstemmelse med Fællesskabets strategiske retningslinjer på grundlag af en analyse af udviklingsforskelle, svagheder og potentiale i tilknytning til navnlig de forventede ændringer i den europæiske økonomi og verdensøkonomien. Følgende skal oplyses:

(…)

b)

udelukkende for målet om »konvergens« den påtænkte foranstaltning til udbygning af medlemsstatens forvaltningsmæssige effektivitet, bl.a. i forbindelse med forvaltningen af fondene, og den i artikel 46, stk. 1, omhandlede evalueringsplan

(…)

I den nationale strategiske referenceramme skal medlemsstaten ifølge forslaget oplyse »den påtænkte foranstaltning til udbygning af medlemsstatens forvaltningsmæssige effektivitet, bl.a. i forbindelse med forvaltningen af fondene«. Begrebet »udbygning af medlemsstatens forvaltningsmæssige effektivitet« kan således eventuelt række videre end til blot forvaltning af midlerne. Dermed er der risiko for, at der vil blive finansieret meget forskellige projekter.

Artikel 25, stk. 3

3.

I den strategiske del af den nationale strategiske referenceramme oplyses, hvilken strategi der vælges for målet om »konvergens« og målet om »regional konkurrenceevne og beskæftigelse«, og det påvises, hvorledes de trufne valg er i overensstemmelse med Fællesskabets strategiske retningslinjer på grundlag af en analyse af udviklingsforskelle, svagheder og potentiale i tilknytning til navnlig de forventede ændringer i den europæiske økonomi og verdensøkonomien. Følgende skal oplyses:

(…)

For at gøre en overvågning mulig kvantificeres de vigtigste mål for de i litra a) omhandlede prioriterede opgaver, og der fastlægges et begrænset antal indikatorer for resultater og virkninger.

Udtrykket »et begrænset antal« er ikke hensigtsmæssigt, når der ikke gives mere detaljerede oplysninger. Det, der er af afgørende betydning, er, at der er valgt indikatorer, der kan vise de opnåede resultater og deres effekt godt nok.

Artikel 25, stk. 4

4.

For målene om »konvergens« og »regional konkurrenceevne og beskæftigelse« indeholder den operationelle del følgende oplysninger:

a)

listen over operationelle programmer og den vejledende årlige tildeling fra hver fond pr. program, hvilket sikrer en passende balance mellem den regionale og den tematiske indsats. I denne liste anføres størrelsen af den nationale reserve til uforudsete udgifter, der er omhandlet i artikel 49

(…)

Begrebet »en passende balance« er ikke defineret.

Artikel 26, stk. 2

2.

Hver medlemsstat sender hurtigst muligt efter vedtagelsen af Fællesskabets strategiske retningslinjer Kommissionen et forslag til en national strategisk referenceramme. Medlemsstaterne kan beslutte samtidig at fremsende de i artikel 31 omhandlede operationelle programmer. Kommissionen fører inden for rammerne af partnerskabet forhandlinger om dette forslag.

I stedet for »hurtigst muligt« bør der anføres en præcis frist.

Artikel 30

Den i traktatens artikel 159, stk. 2, fastsatte rapport fra Kommissionen omfatter navnlig:

a)

en oversigt over det gjorte fremskridt med økonomisk og social samhørighed, herunder den socioøkonomiske situation og udvikling i regionerne og integreringen af Fællesskabets prioriterede opgaver

b)

en oversigt over fondenes, EIB's og de øvrige finansielle instrumenters rolle samt andre fællesskabspolitikkers og nationale politikkers indvirkning på det gjorte fremskridt. Rapporten indeholder om fornødent forslag til fællesskabsforanstaltninger og -politikker, der bør vedtages for at styrke den økonomiske og sociale samhørighed. Desuden indeholder den om fornødent forslag til eventuelle tilpasninger i de strategiske samhørighedsretningslinjer i tilknytning til nye initiativer til fællesskabspolitikker. I det år, i hvilket rapporten fremlægges, erstatter den den i artikel 28 omhandlede årsrapport fra Kommissionen. Den gøres til genstand for en årlig drøftelse efter fremgangsmåden i artikel 29.

Det ville være hensigtsmæssigt at indføje en bestemmelse om, at samhørighedsrapporten også omfatter samhørighedens territoriale dimension.

Artikel 31, stk. 3

3.

Medlemsstaten forelægger hurtigst muligt efter, at Kommissionen har truffet en afgørelse som omhandlet i artikel 26, eller samtidig med fremlæggelsen af den i samme artikel 26 omhandlede nationale strategiske referenceramme Kommissionen et forslag til et operationelt program, der indeholder alle de i artikel 36 omhandlede komponenter.

I stedet for »hurtigst muligt« bør der anføres en præcis frist.

Artikel 31, stk. 5

5.

Kommissionen vedtager hvert operationelt program hurtigst muligt efter, at medlemsstaten formelt har fremlagt det.

I stedet for »hurtigst muligt« bør der anføres en præcis frist (i dag er fristen 5 måneder).

Artikel 32, stk. 2

Kommissionen træffer en afgørelse om anmodningerne om revision af operationelle programmer hurtigst muligt efter, at medlemsstaten formelt har indgivet anmodningen.

I stedet for »hurtigst muligt« bør der anføres en præcis frist.

Artikel 35, stk. 4

4.

Kommissionen kan, dersom den anser det for hensigtsmæssigt for vurderingen af store projekter, anmode EIB om at undersøge de pågældende projekters tekniske kvalitet og økonomiske og finansielle levedygtighed, navnlig hvad angår de finanstekniske instrumenter, der skal anvendes eller udvikles.

Stk. 4 afviger fra de tre første stykker og ville nok passe bedre under artikel 40.

Artikel 36, stk. 1

1.

Operationelle programmer med tilknytning til målene om »konvergens« og »regional konkurrenceevne og beskæftigelse« indeholder:

(…)

c)

oplysninger om de prioriterede opgaver og disses særlige mål. De pågældende mål skal kvantificeres ved anvendelse af et begrænset antal indikatorer for gennemførelse, resultater og virkning under hensyn til proportionalitetsprincippet. Indikatorerne skal gøre det muligt at måle fremskridtet i forhold til udgangssituationen og effektiviteten af målene for udførelsen af de prioriterede opgaver

(…)

Det bør præciseres, hvad der forstås ved »et begrænset antal indikatorer (…) under hensyn til proportionalitetsprincippet«.

Artikel 36, stk. 4

4.

Operationelle programmer finansieret af EFRU omfatter derudover for målene om »konvergens« og »regional konkurrenceevne og beskæftigelse«:

a)

foranstaltninger til interregionalt samarbejde med mindst én region i en anden medlemsstat under hvert regionalt program

(…)

De omtalte foranstaltninger hører snarere under målet om »europæisk territorialt samarbejde«.

Artikel 40, stk. 3

3.

Kommissionen træffer en afgørelse hurtigst muligt efter, at medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden har fremlagt alle de i artikel 39 omhandlede oplysninger. I denne afgørelse fastlægges den fysiske genstand, det beløb, hvorpå samfinansieringssatsen for den prioriterede opgave finder anvendelse, og den årlige plan.

I stedet for »hurtigst muligt« bør der anføres en præcis frist.

Artikel 45, stk. 3

3.

De i stk. 1 omhandlede evalueringsaktiviteter tilrettelægges alt efter omstændighederne i medlemsstatens eller Kommissionens regi i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og på grundlag af et partnerskab mellem medlemsstaten og Kommissionen. Evalueringerne foretages af uafhængige bedømmere. Resultaterne offentliggøres, medmindre den myndighed, der er ansvarlig for evalueringen, udtrykkeligt modsætter sig dette i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i dokumenter.

Det er ikke angivet, hvad der forstås ved »proportionalitetsprincippet«.

Artikel 46, stk. 5

5.

I programmeringsperioden foretager medlemsstaterne en ad hoc-evaluering med tilknytning til overvågningen af operationelle programmer, hvis overvågningen af programmerne viser, at der er tale om en betydelig afvigelse fra de oprindeligt fastsatte mål, og hvis der fremsættes forslag til revision af operationelle programmer. Resultaterne forelægges overvågningsudvalget for det operationelle program og Kommissionen.

Det er ikke angivet, hvad der forstås ved »en betydelig afvigelse fra de oprindeligt fastsatte mål« og »revision af operationelle programmer«.

I den franske udgave er der i sætningen »… og hvis der fremsættes forslag til revision af operationelle programmer« indføjet »substantielle« foran ordet revision. Det er ikke forklaret, hvad der forstås ved »substantielle«. Denne bemærkning vedrører ikke den danske udgave.

Artikel 48

1.

I forbindelse med den årlige drøftelse, der er omhandlet i artikel 29, fordeler Rådet i 2011 efter fremgangsmåden i traktatens artikel 161 den i artikel 20 omhandlede reserve mellem medlemsstaterne for at belønne fremskridt i forhold til den oprindelige situation:

a)

for målet om »konvergens« på grundlag af følgende kriterier:

i)

væksten i bruttonationalproduktet per capita opgjort på NUTS II-niveau i forhold til Fællesskabets gennemsnit på grundlag af de data, der foreligger vedrørende perioden 2004-2010

ii)

væksten i beskæftigelsesfrekvensen på NUTS II-niveau på grundlag af de data, der foreligger vedrørende perioden 2004-2010

b)

for målet om »regional konkurrenceevne og beskæftigelse« på grundlag af følgende kriterier:

i)

pro rata-tildeling til de regioner, der i tidsrummet 2007-2010 mindst har anvendt 50 % af deres EFRU-tildeling til innovationsrelaterede aktiviteter som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. […]

ii)

væksten i beskæftigelsesfrekvensen på NUTS II-niveau på grundlag af de data, der foreligger vedrørende perioden 2004-2010.

2.

Hver medlemsstat fordeler de pågældende beløb mellem operationelle programmer under hensyn til de i stk. 1 fastsatte kriterier.

Midlerne i resultatreserven fordeles i det væsentlige efter kriterier, hvor det er meget vanskeligt at se den direkte sammenhæng med de aktiviteter, der ydes fællesskabsbidrag til. Bestemmende for udviklingen i BNP og beskæftigelsesfrekvensen er faktorer, som er meget mere komplekse end de operationelle programmer, som i øvrigt har generelt begrænset finansiel effekt i forhold til offentlige investeringer i deres helhed. Endvidere er det ikke nok kun at tage væksten i indikatorerne i betragtning, for bidragene via strukturforanstaltningerne kan godt have været med til at afbøde et fald.

Artikel 50

Støtten fra fondene gradueres på grundlag af følgende:

a)

de særlige problemers omfang, navnlig i økonomisk, social eller territorial henseende

b)

den betydning, som den enkelte prioriterede opgave har for Fællesskabets prioriterede opgaver som omhandlet i Fællesskabets strategiske retningslinjer

c)

beskyttelse og forbedring af miljøet, navnlig ved anvendelse af forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats og princippet om, at forureneren betaler

d)

omfanget af tilvejebringelse af private midler, navnlig som led i offentligt-private partnerskaber, på de pågældende områder.

Det bør anføres i forslaget, hvordan kriterierne skal vægtes i forhold til hinanden ved gradueringen af støtten fra fondene.

Artikel 54, stk. 2

2.

De offentlige udgifter til indtægtsgivende projekter beregnes ved fra investeringsudgiften at trække nutidsværdien af nettoindtægterne af investeringen i en given referenceperiode. Ved beregningen tages der hensyn til den rentabilitet, der normalt forventes af den pågældende investeringskategori, og til anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, samt om fornødent billighedsprincippet i tilknytning til den pågældende medlemsstats relative velstand.

Det er ikke angivet, hvilke kriterier der gælder for anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, samt for anvendelsen af billighedsprincippet i tilknytning til den pågældende medlemsstats relative velstand. Kommissionen bør yde medlemsstaterne metodologisk støtte til fastsættelse af støttesatserne til sådanne projekter (jf. artikel 40, stk. 2).

Artikel 55, stk. 1

1.

Udgifter er berettigede til støtte fra fondene, hvis de rent faktisk er afholdt af støttemodtageren med henblik på gennemførelse af en foranstaltning i perioden mellem den 1. januar 2007 og den 31. december 2015. Samfinansierede foranstaltninger må ikke være afsluttet før støtteberettigelsens begyndelsesdato. Udgifter til store projekter er støtteberettigede fra det tidspunkt, hvor projektet forelægges Kommissionen.

Det kunne være hensigtsmæssigt at gøre denne regel mere fleksibel, så forberedende arbejder i forbindelse med de foranstaltninger, der skal finansieres, også kan tages i betragtning. Den støtteberettigede periode kunne således begynde den 1. juli 2006.

Artikel 55, stk. 3

3.

Reglerne om udgifters støtteberettigelse fastsættes på nationalt niveau, jf. dog undtagelsen i de særlige forordninger om de enkelte fonde. De gælder for samtlige offentlige udgifter, der anføres under det operationelle program.

Det vil blive vanskeligt at anvende nationale regler om udgifters støtteberettigelse inden for rammerne af »målet om europæisk territorialt samarbejde«, fordi de finansierede aktiviteter vedrører mere end én medlemsstat. Dette aspekt er ikke taget i betragtning her.

Artikel 57, stk. 1

1.

Forvaltnings- og kontrolsystemerne i forbindelse med operationelle programmer, der er indført af medlemsstaterne, omfatter:

a)

en tydelig definition af de pågældende organers arbejdsopgaver med hensyn til forvaltning og kontrol og en klar fordeling af arbejdsopgaverne inden for hvert organ

b)

en tydelig adskillelse af arbejdsopgaverne for de organer, der tager sig af forvaltning, godkendelse af udgifter og kontrol, og af de pågældende arbejdsopgaver inden for det enkelte organ

c)

passende midler til sikring af, at hvert organ kan udføre de arbejdsopgaver, som det er pålagt at udføre

d)

effektive systemer for intern revision

e)

pålidelige elektroniske systemer for regnskabsføring, overvågning og finansiel rapportering

f)

et effektivt rapporterings- og overvågningssystem, når udførelsen af arbejdsopgaverne er uddelegeret

g)

procedurehåndbøger for de arbejdsopgaver, der skal udføres

h)

effektive systemer for revision af systemets funktionsmåde

i)

systemer og procedurer til sikring af et passende revisionsspor

j)

rapporterings- og overvågningsprocedurer vedrørende uregelmæssigheder og tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb.

Her henvises der til uregelmæssigheder (litra j). Det ville være hensigtsmæssigt med en klar definition af begrebet uregelmæssigheder, eftersom det forekommer i flere bestemmelser (f.eks. artikel 69, stk. 3, artikel 73, stk. 4, artikel 89, stk. 1, og artikel 99). Som teksten er formuleret nu, har denne bestemmelse begrænset værdi, fordi det ikke er klart, hvilke oplysninger der skal fremsendes.

Artikel 57, stk. 2

2.

De i stk. 1, litra b), c), d), f), og h) fastsatte foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til de offentlige udgifter under det pågældende operationelle program.

Ifølge forslaget skal flere af de foranstaltninger, som er omfattet af denne bestemmelse, stå i et rimeligt forhold til de offentlige udgifter under det pågældende operationelle program. Det er ikke særlig præcist, hvad der menes hermed. Derfor kan bestemmelsen ikke anvendes konsekvent. Der er nemlig tale om bestemmelser (om funktionsadskillelse, sikring af tilstrækkelige midler, intern kontrol, rapportering og revision af, hvordan systemet fungerer), hvor det er svært at forestille sig, hvordan foranstaltningerne kan stå i et rimeligt forhold til udgifterne. Endvidere gælder denne undtagelse ikke procedurehåndbøger, selv om der ikke er givet nogen definition. Det bør også præciseres, om proportionalitetsprincippet skal anvendes i forbindelse med artikel 13 (kontrol af additionalitetsprincippet udelukkende i forbindelse med konvergens-målet), artikel 46, stk. 3 (generel eller specifik forudgående kontrol), artikel 66, stk. 2 (indholdet af årsrapporten og den afsluttende rapport om gennemførelsen) og artikel 73 (kontrolprocedurer).

Artikel 61, stk. 1

1.

Revisionsmyndigheden for et operationelt program er navnlig ansvarlig for:

(…)

b)

at det sikres, at revisionerne af foranstaltningerne foretages på grundlag af en egnet stikprøve med henblik på at efterprøve de anførte udgifter

(…)

Begrebet »egnet stikprøve« bør defineres i gennemførelsesbestemmelserne. Kravene til stikprøven bør under ingen omstændigheder være lavere end dem, der er gældende for perioden 2000-2006.

Artikel 61, stk. 1

1.

Revisionsmyndigheden for et operationelt program er navnlig ansvarlig for:

(…)

c)

at der inden for seks måneder efter godkendelsen af det operationelle program forelægges Kommissionen en revisionsstrategi, som omfatter de organer, der skal foretage den i litra a) og b) omhandlede revision, de metoder, der skal anvendes, stikprøvemetoden for revisioner af foranstaltninger og den vejledende planlægning af revisioner til sikring af, at de vigtigste organer revideres, og at revisionerne er jævnt fordelt over hele programmeringsperioden

(…)

Denne bestemmelse skal sikre, at »de vigtigste organer« revideres, men det er ikke anført, hvad der forstås ved »de vigtigste organer«.

Artikel 61, stk. 1

1.

Revisionsmyndigheden for et operationelt program er navnlig ansvarlig for:

(…)

e)

at der senest den 30. juni hvert år fra 2008 til 2016:

i)

udarbejdes en årlig kontrolrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der i det foregående år er foretaget i overensstemmelse med revisionsstrategien vedrørende det operationelle program, og af alle konstaterede mangler ved systemerne til forvaltning og kontrol af programmet. Oplysningerne vedrørende 2014 og 2015 kan optages i den afsluttende rapport med henblik på at ledsage gyldighedserklæringen

ii)

afgives en udtalelse om, hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet har fungeret effektivt med henblik på at give rimelig vished for rigtigheden af udgiftsoversigter, der i det pågældende år er forelagt Kommission, og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

(…)

Kommissionens sikkerhed med hensyn til revisionen af de operationelle programmer bygger i vid udstrækning på en årlig kontrolrapport og en udtalelse, som revisionsmyndigheden afgiver til Kommissionen. Med den frist, der er fastsat for forelæggelse af disse dokumenter (30. juni), vil generaldirektørerne imidlertid ikke kunne tage dem i betragtning ved udarbejdelsen af de foreskrevne årlige erklæringer, og Revisionsretten vil heller ikke kunne tage dem i betragtning ved udarbejdelsen af revisionserklæringen DAS. Disse bemærkninger gælder også den årsrapport, der skal udarbejdes i henhold til artikel 66.

Artikel 63, stk. 2

2.

En repræsentant for Kommissionen kan på dennes eget initiativ deltage med rådgivende funktion i overvågningsudvalgets arbejde. En repræsentant for EIB og EIF kan deltage med rådgivende funktion vedrørende de operationelle programmer, hvortil de yder et bidrag.

I modsætning til den gældende lovgivning (jf. artikel 35, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999) er det op til Kommissionen at beslutte, om den vil deltage i overvågningsudvalgenes arbejde. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt, at Kommissionen deltager i dette arbejde, for det vil fremme informationsudvekslingen og være med til at sikre, at der i tide vedtages egnede foranstaltninger.

Artikel 65

1.

Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget sikrer kvaliteten af gennemførelsen af det operationelle program.

2.

Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget foretager overvågningen ved hjælp af finansielle indikatorer og indikatorer for gennemførelse, resultater og virkninger som fastlagt i det operationelle program. Hvis støttens egenart gør det muligt, fordeles statistikkerne efter køn og efter den modtagende virksomheds størrelse.

3.

Kommissionen undersøger i partnerskab med medlemsstaterne de indikatorer, der er nødvendige til overvågning og evaluering af det operationelle program.

Forslaget bør fastslå princippet om, at der fastsættes gennemførelsesmål for alle samfinansierede projekter, og at de opnåede resultater evalueres i henhold til artikel 65. Risikoen ved et system, hvor hver enkelt prioriteret opgave forvaltes særskilt, er, at systemet kun producerer generelle oplysninger.

Artikel 66, stk. 2

2.

De i stk. 1 omhandlede rapporter indeholder følgende oplysninger til sikring af et klart overblik over gennemførelsen af det operationelle program:

(…)

j)

brugen af støtte, der i perioden for gennemførelse af det operationelle program er tilbagebetalt til forvaltningsmyndigheden eller en anden offentlig myndighed. Omfanget af de oplysninger, der fremsendes til Kommissionen, skal stå i et rimeligt forhold til de samlede offentlige udgifter til det pågældende operationelle program.

(…)

Forholdet mellem omfanget af de oplysninger, der fremsendes, og beløbet for de offentlige udgifter bør præciseres.

Artikel 73

1.

For programmer, for hvis vedkommende omfanget af medfinansiering med fællesskabsmidler ikke overstiger 33 % af de offentlige udgifter under det operationelle program, og midlerne fra fondene ikke overstiger 250 mio. EUR, finder de i artikel 61, litra c), litra d) og litra e), nr. i), omhandlede bestemmelser ikke anvendelse.

2.

For de i stk. 1 omhandlede programmer kan medlemsstaten vælge at fastlægge organerne og procedurerne for udøvelsen af de i artikel 59, litra b), og artikel 60 og 61 omhandlede arbejdsopgaver i henhold til nationale regler. Når en medlemsstat vælger denne mulighed, finder bestemmelserne i artikel 58, stk. 1, litra b) og c), og i artikel 60, stk. 1, litra c), ikke anvendelse. Når Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til artikel 59, 60 og 61, fastlægger den, hvilke bestemmelser der ikke finder anvendelse på medlemsstater, som vælger den i første afsnit omhandlede mulighed.

3.

Artikel 70, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, når en medlemsstat vælger den i stk. 2, første afsnit, omhandlede mulighed.

4.

For alle operationelle programmer, der er omhandlet i stk. 1, kan Kommissionen, uanset om en medlemsstat vælger den i stk. 2 omhandlede mulighed, dersom udtalelsen om systemets overensstemmelse ikke har nogen forbehold, eller dersom alle forbehold er trukket tilbage efter korrigerende foranstaltninger, meddele den pågældende medlemsstat, at den først og fremmest vil henholde sig til den udtalelse, der er afgivet af revisionsmyndigheden eller det af medlemsstaten udpegede organ, når den har valgt den omhandlede mulighed, vedrørende de anførte udgifters korrekthed, lovlighed og formelle rigtighed og kun under ekstraordinære omstændigheder vil foretage sine egne revisioner på stedet. Hvis der foreligger tegn på uregelmæssigheder, som ikke på rette vis er afsløret af de nationale revisionsmyndigheder, eller som ikke har været gjort til genstand for passende korrigerende foranstaltninger, kan Kommissionen kræve, at medlemsstaten foretager revisioner i henhold til artikel 71, stk. 3, eller foretage sine egne revisioner i henhold til artikel 71, stk. 2, for at få vished for de anførte udgifters korrekthed, lovlighed og formelle rigtighed.

Denne forenklede procedure vil i teorien blive anvendt i programperioden 2000-2006 på 33 programmer, der gennemføres i ti medlemsstater og tegner sig for et fællesskabsstøttebeløb på 3,8 milliarder euro (hvilket svarer til 2 % af fællesskabsstøtten i programperioden 2000-2006). Denne bestemmelse tilskynder medlemsstaterne til at bruge de forenklede foranstaltninger, der er forbundet hermed, og den kan derfor komme til at vedrøre flere programmer, end man teoretisk kan regne med i den nuværende programmeringsperiode. Vigtige punkter her er fritagelsen for at forelægge en revisionsstrategi og for at udarbejde den årlige kontrolrapport (artikel 61, stk. 1), muligheden for at udpege forvaltnings- og kontrolmyndigheder efter nationale regler (artikel 59-61), fritagelse for at udpege en godkendelsesmyndighed og en revisionsmyndighed (artikel 58, stk. 1). Når Kommissionen har godkendt rapporten fra »overensstemmelsesvurderingsorganet«, foretager den endvidere kun i særlige tilfælde selv revision.

Artikel 73, stk. 2

2.

For de i stk. 1 omhandlede programmer kan medlemsstaten vælge at fastlægge organerne og procedurerne for udøvelsen af de i artikel 59, litra b), og artikel 60 og 61 omhandlede arbejdsopgaver i henhold til nationale regler. Når en medlemsstat vælger denne mulighed, finder bestemmelserne i artikel 58, stk. 1, litra b) og c), og i artikel 60, stk. 1, litra c), ikke anvendelse. Når Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til artikel 59, 60 og 61, fastlægger den, hvilke bestemmelser der ikke finder anvendelse på medlemsstater, som vælger den i første afsnit omhandlede mulighed.

Man bør umiddelbart kunne se i alle enkeltheder, hvad det indebærer at vælge den mulighed, der er omhandlet i stk. 1. Ifølge forslaget skal de bestemmelser, der ikke finder anvendelse på medlemsstater, som vælger den omtalte mulighed, fastsættes ved gennemførelsesbestemmelser, som vil blive udarbejdet på et senere tidspunkt, og det er ikke rimeligt.

Artikel 73, stk. 4

4.

For alle operationelle programmer, der er omhandlet i stk. 1, kan Kommissionen, uanset om en medlemsstat vælger den i stk. 2 omhandlede mulighed, dersom udtalelsen om systemets overensstemmelse ikke har nogen forbehold, eller dersom alle forbehold er trukket tilbage efter korrigerende foranstaltninger, meddele den pågældende medlemsstat, at den først og fremmest vil henholde sig til den udtalelse, der er afgivet af revisionsmyndigheden eller det af medlemsstaten udpegede organ, når den har valgt den omhandlede mulighed, vedrørende de anførte udgifters korrekthed, lovlighed og formelle rigtighed og kun under ekstraordinære omstændigheder vil foretage sine egne revisioner på stedet.

Hvis der foreligger tegn på uregelmæssigheder, som ikke på rette vis er afsløret af de nationale revisionsmyndigheder, eller som ikke har været gjort til genstand for passende korrigerende foranstaltninger, kan Kommissionen kræve, at medlemsstaten foretager revisioner i henhold til artikel 71, stk. 3, eller foretage sine egne revisioner i henhold til artikel 71, stk. 2, for at få vished for de anførte udgifters korrekthed, lovlighed og formelle rigtighed.

I stedet for »på rette vis« bør der anføres en præcis frist.

Artikel 79

Medlemsstaterne påser, at det for betalingerne ansvarlige organ drager omsorg for, at støttemodtagerne modtager den fulde offentlige støtte så hurtigt som muligt. Intet beløb må fradrages eller tilbageholdes ligesom der heller ikke må beregnes særlige eller andre omkostninger med tilsvarende virkning, som formindsker disse beløb for støttemodtagerne.

I stedet for »så hurtigt som muligt« bør der anføres en præcis frist.

Artikel 85, stk. 2

2.

Hvis en af de i stk. 1 omhandlede betingelser ikke er opfyldt, meddeler Kommissionen hurtigst muligt medlemsstaten og godkendelsesmyndigheden, at betalingsanmodningen ikke kan godtages.

I stedet for »hurtigst muligt« bør der anføres en præcis frist.

Artikel 90, stk. 1

1.

Kommissionen træffer afgørelse om af de mellemliggende betalinger at tilbageholde 20 % af de beløb, der skal godtgøres af Kommissionen, hvis hovedbestanddelene af den i artikel 70, stk. 3, omhandlede korrigerende handlingsplan er gennemført, og de alvorlige mangler, der er omhandlet i den i artikel 61, stk. 1, litra e), nr. i), omhandlede årsrapport fra revisionsmyndigheden for programmet, er korrigeret, men der stadig skal foretages ændringer for at give Kommissionen rimelig vished vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemerne.

Det ville være hensigtsmæssigt også at henvise til den udtalelse, der skal afgives i henhold til artikel 61, stk. 1, litra e), punkt ii).

Artikel 96, stk. 1

1.

Kommissionen underretter medlemsstaten og de berørte myndigheder i god tid, når der foreligger en risiko for anvendelse af den automatiske frigørelse i henhold til artikel 92. Kommissionen giver medlemsstaten og de berørte myndigheder meddelelse om den automatiske frigørelses størrelse på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af.

Medlemsstaten godkender inden for to måneder efter modtagelsen af de pågældende oplysninger beløbet eller fremsætter sine bemærkninger. Kommissionen foretager senest ni måneder efter den i artikel 92 omhandlede frist den automatiske frigørelse.

Det bør anføres, hvad der menes med »i god tid«.

Artikel 97

1.

Delvis afslutning af operationelle programmer kan foretages for perioder, der vælges af medlemsstaten.

Delvis afslutning vedrører afsluttede foranstaltninger, for hvilke der senest den 31. december år n-1 er foretaget en afsluttende betaling til modtageren. I henhold til denne forordning anses foranstaltninger for at være afsluttet, når de dermed forbundne aktiviteter rent faktisk er udført, og støttemodtageren har modtaget en afsluttende betaling eller forelagt forvaltningsmyndigheden et dokument med tilsvarende virkning.

2.

Det betalingsbeløb, der svarer til afsluttede foranstaltninger, fastlægges i udgiftsoversigterne.

Delvis afslutning foretages på betingelse af, at forvaltningsmyndigheden senest den 30. juni år n sender Kommissionen følgende:

a)

en udgiftsoversigt vedrørende de pågældende foranstaltninger

b)

en erklæring, som attesterer lovligheden og den formelle rigtighed af de i udgiftsoversigten omhandlede transaktioner, udstedt af den i artikel 61 omhandlede revisionsmyndighed for programmet.

Det er vigtigt, at de procedurer, der er fastsat for delvis afslutning af operationelle programmer, giver samme sikkerhedsgrad, for så vidt angår udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, som erklæringen ved den endelige afslutning af et operationelt program, navnlig sikkerhed med hensyn til revisionsintensitet og -omfang.

Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 18. marts 2005.

På Revisionsrettens vegne

Hubert WEBER

Formand

(1)  EFT L 248 af 16.9.2002.

(2)  Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12. 2002 (EFT L 357 af 31.12.2002).

(3)  KOM(2004) 492 endelig af 14.7.2004.

(4)  SEK(2004) 924 af 14.7.2004.

(5)  KOM(2004) 580 endelig af 6.9.2004.

(6)  KOM(2004) 101 endelig af 10.2.2004.

(7)  KOM(2004) 487 endelig af 14.7.2004.

(8)  EUT C 107 af 30.4.2004.

(9)  Artikel 53, stk. 3, i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

(10)  Jf. udtalelse nr. 10/98 om forslag til forordninger inden for rammerne af Agenda 2000 (strukturfonde, punkt 6.3), EFT C 401 af 22.12.1998.

(11)  F.eks. artikel 57, litra d), f) og h), artikel 61, stk. 1, litra a), artikel 70, stk. 1, artikel 71, stk. 2, og artikel 72, stk. 2.

(12)  Se f.eks. særberetning nr. 10/2001 om den finansielle kontrol af strukturfondene, EFT C 314 af 8.11.2001, og særberetning nr. 7/2003 om programmeringen af strukturfondsinterventionerne i i perioden 2000-2006 (EUT C 174 af 23.7.2004).