Høringskonsulentens endelige rapport i sag COMP/M.2876 - NewsCorp/Telepiù

(efter artikel 15 i Kommissionens afgørelse 2001/462/EF, EKSF af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EFT L 162 af 19.6.2001, s. 21))

(2004/C 102/07)

(EØS-relevant tekst)

(Kommissionens beslutning 2004/311/EF - EUT L 110 af 16.4.2004)

Kommissionens udkast til beslutning giver anledning til følgende bemærkninger med hensyn til retten til kontradiktion:

I. Aktindsigt

Med hensyn til aktindsigten fik jeg en skriftlig henvendelse fra The News Corporation Limited, Australien (i det følgende benævnt "Newscorp"), som anmodede om yderligere aktindsigt og især adgang til en række dokumenter, der er klassificeret som fortrolige i Kommissionens dossier.

Efter at der var foretaget en vurdering af denne anmodning, fik Newscorp tilsendt et detaljeret svar med en redegørelse for de omtalte dokumenters art og oprindelse. Nogle dokumenter indeholdt forretningshemmeligheder, eller der var tale om Kommissionens interne dokumenter, og de kunne ikke videregives som sådanne. Andre dokumenter var blevet klassificeret som fortrolige, men Newscorp fik tilsendt en version af disse dokumenter, der ikke var fortrolig.

Newscorp fik tilsendt en version af alle documenter, som ikke var fortrolige, undtagen to, der var indgivet af tredjemand, og hvis indhold ikke kunne sammendrages på en sådan made, at det fortsat ville være forståeligt, uden at den pågældende virksomheds navn blev afsløret.

Da denne virksomhed havde anmodet om fortrolig behandling af frygt for repressalier, og de pågældende documenter hverken var belastende eller diskulperende, blev de ikke udleveret til Newscorp.

II. Mundtlig høring

Den anmeldende part, Newscorp, fik lejlighed til at fremsætte sine argumenter mundtligt under en formel høring efter artikel 14, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 447/98 den 5. og 6. marts 2003.

Den planlagte fusion tiltrak sig opmærksomhed fra mange 15 interesserede parter, der havde deltaget i undersøgelsesproceduren og anmodet om at deltage i den mundtlige høring.

To af dem blev hørt individuelt for lukkede døre, fordi de frygtede repressalier.

III. Supplerende klagepunktsmeddelelse og svarfristerne

I den foreliggende sag blev Kommissionens klagepunkter forelagt parterne i to særskilte meddelelser. Den første klagepunktsmeddelelse blev forelagt parterne mandag den 17. februar og den anden mandag den 24. februar. Kommissionen fastsatte den samme frist for parternes svar, nemlig mandag den 3. marts.

Newscorp nævnte udtrykkeligt i sit svar, at den korte frist var en tilsidesættelse af selskabets ret til kontradiktion.

Hverken Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 eller Kommissionens forordning (EF) nr. 447/98 fastsætter en bestemt frist for virksomhedernes besvarelse af klagepunktsmeddelelser. Det er derimod udtrykkeligt fastsat i forordning (EF) nr. 2842/98 om høring af parter i visse procedurer efter EF-traktatens artikel 85 og 86 (nu 81 og 82), at virksomhederne skal have en svarfrist på mindst to uger.

Det eneste udtrykkelige krav, der påhviler Kommissionen, er fastsat i artikel 21 i forordning (EF) nr. 447/98. Ifølge denne bestemmelse "tager Kommissionen hensyn til den tid, der er nødvendig til at udarbejde udtalelserne, og til, hvor meget sagen haster".

Det er fast retspraksis, at forordning (EØF) nr. 4064/89 generelt karakteriseres ved et krav om hurtige afgørelser (T-290/94 - Kayserberg mod Kommissionen, præmis 113; T-310/01 - Schneider Electric mod Kommissionen, præmis 100; T-221/95 - Endemol Entertaiment Holding BV mod Kommissionen, præmis 84).

Artikel 21 i forordning (EF) nr. 447/98 indeholder dog en "rule of reason", dvs. en regel, der beror på en konkret vurdering af, hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt i det konkrete tilfælde, og som skal anvendes på en sådan måde, at undersøgelsen gennemføres korrekt, og selskabernes ret til kontradiktion respekteres.

Det har i de fleste tilfælde været Kommissionens praksis så vidt muligt at give virksomhederne to uger til at besvare klagepunktsmeddelelsen, også i de tilfælde, hvor meddelelsen har været meget lang eller kompliceret eller har rejst spørgsmål, som parterne ikke altid har været bekendt med på forhånd.

Denne frist kan dog tilpasses af hensyn til det krav om hurtige afgørelser, der generelt karakteriserer forordning (EØF) nr. 4064/89, og behovet for selv at foretage en undersøgelse af sagen.

Det er et grundlæggende aspekt ved behovet for at respektere parternes ret til at udtale sig, at Kommissionens endelige beslutning kun kan behandle de klagepunkter, som parterne har haft mulighed for at udtale sig om.

Det var Kommissionens foreløbige holdning i anden klagepunktsmeddelelse, at det ville påvirke sagen, at Telecom Italia ville få en betydelig kapitalandel i det nye selskab og et medlem i selskabets bestyrelse. Dette spørgsmål havde dog allerede været drøftet med parterne i flere måneder og været genstand for en række møder, og det var udtrykkeligt omfattet af den beslutning efter artikel 6, stk. 1, litra c), der var blevet truffet ved udgangen af den første måned, hvor undersøgelsen fandt sted.

Det er derfor ikke tilfældet, at Newscorp for sent havde fået kendskab til et nyt og/eller kompliceret spørgsmål.

Efter de nærmere omstændigheder ved denne sag mener jeg derfor, at Kommissionen har opfyldt sin forpligtelse efter artikel 21 i forordning (EF) nr. 447/98 ved at fastsætte fristen for besvarelse af klagepunktsmeddelelsen til den 3. marts 2003.

Endelig er det klagepunkt, der er nævnt i anden klagepunktsmeddelelse, ikke medtaget i udkastet til beslutning som følge af Newscorps forklaringer i sit skriftlige svar og under den mundtlige høring. Den endelige beslutning indeholder kun klagepunkter, som Newscorp var bekendt med.

Jeg konkluderer derfor, at den anmeldende part, Newscorp, og de øvrige interesserede parter var i stand til at udøve deres ret til kontradiktion i denne sag i overensstemmelse med reglerne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. marts 2003.

Serge Durande