Bruxelles, den 23.12.2004

KOM(2004) 830 endelig

2004/0284 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og af Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. INDLEDNING

Forordningerne (EØF) nr. 1408/71 og nr. 574/72 blev ajourført ved forordning (EF) nr. 118/97[1] og senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 631/2004[2].

Formålet med dette forslag er at ajourføre disse fællesskabsforordninger for at tage hensyn til ændringer, der er blevet foretaget til de nationale lovgivninger og især ændringer, der er blevet foretaget til lovgivningen i de nye medlemsstater siden afslutningen af tiltrædelsesforhandlingerne. Forslaget har også til formål fuldende forenklingen af procedurerne for tilkendelse af sygehjælp i udlandet, som blev indført ved forordning (EF) nr. 631/2004[3] ved, at en række af disse ændringer udvides til at omfatte de tilsvarende procedurer ved tilkendelse af ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

2. BEMÆRKNINGER TIL ARTIKLERNE

Artikel 1

Ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71

Bilag I, II, II a, III, IV og VI til forordning (EØF) nr. 1408/71 ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Ændring af forordning (EØF) nr. 574/72

Ophævelse af artikel 60, stk. 5 og 6

Disse bestemmelser vedrører ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme og er identiske med de bestemmelser i artikel 17, stk. 6 og 7 om naturalydelser ved sygdom, som blev ophævet ved forordning (EF) nr. 631/2004. For at opnå en forenkling bør de tilsvarende bestemmelser om ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme derfor også udgå.

Artikel 60, stk. 5, som i tilfælde af hospitalsindlæggelse forpligter institutionen på bopælsstedet til at underrette den kompetente institution om indlæggelsesdatoen og hospitalsopholdets forventede varighed, bør udgå. I praksis har meddelelsen om hospitalsindlæggelse kun ringe betydning, og den bruges mindre og mindre hyppigt.

Stk. 6, som forpligter institutionen på bopælsstedet til at underrette den kompetente institution ved tilkendelse af større naturalydelser, bør udgå ligeledes for at opnå en forenkling.

Ændring af artikel 62

Ved denne ændring udvides ophævelsen af artikel 20 og ændringen af artikel 21 vedrørende naturalydelser ved sygdom i henhold til forordning (EF) nr. 631/2004 til at omfatte de tilsvarende bestemmelser i artikel 62 om arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Artikel 62, stk. 1-5, som kun omfatter arbejdstagere ved international transport, er ikke længere nødvendig efter indførelsen af det europæiske sygesikringskort og harmoniseringen af retten sygehjælp for alle forsikrede i henhold til forordning (EF) nr. 631/2004. I henhold til artikel 62, stk. 6 og 7 skal den pågældende for opholdsstedets institution fremlægge en attest på, at han har ret til naturalydelser. Eftersom den tilsvarende regel for ydelser ved sygdom er blevet erstattet af en direkte adgang til sygehjælp uden forudgående henvendelse til institutionen på opholdsstedet, bør der gælde samme regler for ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Ændring af artikel 63, stk. 2

Det er nødvendigt at ændre artikel 63, stk. 2 for at tage hensyn til, at artikel 60, stk. 5 og 6 udgår.

Ændring af artikel 66, stk. 1

Det er nødvendigt at ændre artikel 66, stk. 1 for at tage hensyn til, at artikel 20 er blevet ophævet ved forordning (EF) nr. 631/2004.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Eftersom bestemmelserne i de bilaterale overenskomster, der er anført i bilag III, og som omfatter de nye medlemsstater, fortsat finder anvendelse og ikke afløses af forordning (EØF) nr. 1408/71, når denne forordning træder i kraft i de nye medlemsstater, skal disse ændringer finde anvendelse med virkning fra tiltrædelsesdatoen den 1. maj 2004.

3. BEMÆRKNINGER TIL BILAGET

1. Ændring af bilag I del II

I bilag I, del II er defineret betydningen af udtrykket ”familiemedlem” i de tilfælde, hvor det i henhold til den nationale lovgivning ikke er muligt at sondre mellem familiemedlemmer og andre personer.

Teksten til afsnit ”V. SLOVAKIET” bør ændres for at tage hensyn til vedtagelsen af en ny lov nr. 600/2003 Coll. om børnetilskud og ændring af lov nr. 461/2003 Coll. om socialforsikring.

2. Ændring af bilag II, del I

I bilag II, del I er optegnet de særordninger for selvstændige erhvervsdrivende, som i henhold til artikel 1, litra j), fjerde underafsnit i forordningen ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområde.

Ændringer af den relevante franske lovgivning har medført, at en række af de ordninger, der på nuværende tidspunkt er optegnet i afsnit ”H. FRANKRIG”, ikke længere oprettes på initiativ af de berørte erhvervskategorier, men på initiativ af den nationale lovgiver. Ordningerne opfylder derfor ikke længere betingelsen for ikke at være omfattet af forordningens anvendelsesområde, der er fastsat i artikel 1, litra j), fjerde underafsnit, og hører således ind under det almindelige anvendelsesområde. Optegnelsen under afsnit ”H. FRANKRIG” bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

3. Ændring af bilag II, del II

Bilag II, del II indeholder en fortegnelse over de særlige ydelser i anledning af fødsel eller adoption, som ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområde, herunder bestemmelserne om eksport af ydelser.

I henhold til estisk lovgivning tilkendes der en familieydelse i form af et engangsbeløb, som har til formål at dække de engangsudgifter, der er forbundet med adoptionen af et barn. Ydelsen har samme formål som de adoptionsydelser, der er omhandlet i artikel 1, litra u), i) i forordning (EØF) nr. 1408/71, og som er optegnet i bilag II, del II. Optegnelsen i afsnit ”E. ESTLAND” bør ændres for at tage hensyn hertil.

Lettisk lovgivning er blevet ændret, og der er blevet indført en ny adoptionsydelse. Denne ydelse består af et engangsbeløb, som udbetales ved adoptionen af et barn, som inden adoptionen var anbragt på en institution. Optegnelsen i afsnit ”L. LETLAND” bør ændres for at tage hensyn hertil.

Som følge af EF-domstolens afgørelse i sagen Leclerc C-43/99 skal den luxembourgske moderskabsydelse ikke længere betragtes som en særlig ydelse i anledning af fødsel, der ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområde, men snarere som en familieydelser, der kan eksporteres. Optegnelsen i afsnit ”N. LUXEMBOURG" skal derfor slettes.

Polsk lovgivning er blevet ændret, og der er blevet indført et engangsbeløb, som udbetales ud over børnetilskuddet, og som har til formål at dække supplerende udgifter i forbindelse med en fødsel. Optegnelsen i afsnit ”S. POLEN” bør ændres for at tage hensyn hertil.

4. Ændring af bilag II a

Bilag II a indeholder en fortegnelse over de særlige ikke-bidragspligtige ydelser, som udelukkende tilkendes de berørte personer i den medlemsstat, hvor de er bosat, i henhold til artikel 10 a i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Tysk lovgivning er blevet ændret, og der er blevet indført en grundgaranti for arbejdssøgende, som træder i stedet for den nuværende arbejdsløshedsunderstøttelse og delvist den sociale underholdshjælp. Denne ”arbejdsløshedsydelse II” er en blandet ydelse, som både har lighedspunkter med sociale sikringsydelser og sociale forsorgsydelser. Den er uden bidragspligtig, eftersom den finansieres af det offentlige, og den opfylder derfor kriterierne for at blive betragtet som en ikke-bidragspligtig ydelse. Denne ydelse bør derfor optegnes i afsnit "D. TYSKLAND”. For personer, som tidligere har fået udbetalt den bidragspligtige arbejdsløshedsunderstøttelse, omfatter arbejdsløshedsydelse II i de første to år et tillæg, som består af en bestemt procent af forskellen mellem den tidligere – bidragspligtige – arbejdsløshedsunderstøttelse og arbejdsløshedsydelse II. Med dette tillæg er ydelsen – indirekte – bestemt af den tidligere indtægt. Optegnelsen i afsnit "D. TYSKLAND” gælder derfor ikke arbejdsløshedsydelse II, når der består ret til dette tillæg.

For at opnå større klarhed er lettisk lovgivning blevet ændret således, at den tidligere lov om socialforsorg er blevet afløst af lov om offentlige sociale ydelser. Denne ændring ikke har nogen betydning for de to ydelser, der er optegnet i bilag II a, men optegnelsen i afsnit ”L. LETLAND” bør ændres for at tage hensyn til denne ændring af det nationale retsgrundlag.

I Polen er retsgrundlaget for tilkendelse af socialpension, der er optegnet i bilag II a, blevet ændret uden, at ydelsens art er blevet ændret. Optegnelsen i afsnit ”S. POLEN” bør ændres for at tage hensyn hertil.

I Slovakiet er loven social sikring, som gav ret til de særlige ikke-bidragspligtige ydelser i bilag II a, blevet ophævet og er blevet afløst af en ny lov. Der kan ikke optjenes nye rettigheder i henhold til den nye lov, men den gamle lov gælder fortsat for de rettigheder, der er blevet optjent i henhold til denne lov. Optegnelsen i afsnit ”V. SLOVAKIET” bør ændres for at tage hensyn til denne ændring af den nationale lovgivning.

5. Ændring af bilag III

I bilag III er anført bestemmelser i overenskomster om social sikring, som var gældende, inden forordningen trådte i kraft i den pågældende medlemsstat. Del A omfatter bestemmelser i overenskomster om social sikring, som forbliver i kraft, selv om bestemmelser i overenskomster om social sikring normalt erstattes af forordning (EØF) nr. 1408/71, og del B omfatter bestemmelser i bilaterale overenskomster, der ikke finder anvendelse på alle de personer, der er omfattet af forordningen.

De optegnelser, som blev foretaget til bilag III, del A og B i henhold til tiltrædelsestraktaten, og ifølge hvilke der ikke findes en bilateral overenskomst, eller ifølge hvilke der findes en bilateral overenskomst, men hvor ingen af bestemmelserne opfylder betingelserne for at være optegnet i hverken del A eller del A, bør slettes. Disse optegnelser er ikke nødvendige for anvendelsen af forordning (EØF) nr. 1408/71 og gør det vanskeligt at læse bilag III. Slettelsen af disse optegnelser falder sammen med de ændringer til bilag III, del A og B, som Kommissionen foreslog i KOM (2003) 468 endelig udg. til forordning (EØF) nr. 1408/71 før tiltrædelsen. Alle de resterende optegnelser bør omnummereres.

Optegnelse af bestemmelser i bilag III, del A er kun berettiget i to tilfælde, nemlig når de pågældende bestemmelser har gunstige virkninger for de personer, der er omfattet af overenskomsten, hvilket afspejler Domstolens retspraksis, eller når de pågældende bestemmelser vedrører særlige og usædvanlige omstændigheder af normalt historisk karakter, og virkningerne er tidsbegrænsede, eftersom de berørte personers potentielle rettigheder bortfalder, når den særlige situation ikke længere er til stede.

De bilaterale overenskomster mellem Tjekkiet og Tyskland, Tjekkiet og Cypern, Tjekkiet og Luxembourg, Tjekkiet og Slovakiet, Tyskland og Slovakiet, Luxembourg og Slovakiet samt Slovakiet og Østrig indeholder bestemmelser, som opfylder disse betingelser. Derfor bør til respektive punkter ændres.

Optegnelserne i bilag III, del B skal kun vedrøre særlige, objektive forhold, som gør det berettiget at afvige fra bestemmelserne i artikel 3, stk. 1 i forordningen samt artikel 12, 39 og 42 i traktaten.

Bestemmelserne i den bilaterale overenskomst mellem Tjekkiet og Cypern og mellem Østrig og Slovakiet opfylder denne betingelse.

Eftersom disse bestemmelser i de bilaterale overenskomster, som var gældende på tidspunktet for tiltrædelsen, fortsat skal finde anvendelse, fordi de er anført i bilag III, må optegnelsen nødvendigvis have tilbagevirkende kraft til tiltrædelsesdatoen.

6. Ændring af bilag IV

Bilag IV, del A indeholder en oversigt over ”de i forordningens artikel 37, stk. 1, omhandlede lovgivninger, hvorefter størrelsen af ydelser ved invaliditet er uafhængig af forsikringsperiodernes længde".

I Tjekkiet afhænger invalidepensionens størrelse af forsikringsperiodernes længde (ordning af typen B) med undtagelse af pensionen ved fuld invaliditet til personer, som blev invalide inden det fyldte 18. år, og som ikke var forsikret i den påkrævede periode. Denne pension tilkendes i henhold til pensionsforsikringsordningen, men uden fradrag i forsikringen, og den bør derfor optegnes i afsnit ”B. TJEKKIET".

Bilag IV, del C indeholder en oversigt over ”de i forordningens artikel 46, stk. 1, litra b) omhandlede tilfælde, hvor ydelsen ikke beregnes i overensstemmelse med forordningens artikel 46, stk. 2”, eftersom den dobbelte pensionsberegning aldrig vil give et højere resultat.

I henhold til tjekkisk lovgivning kan efterladteydelser ikke blot beregnes på grundlag af den invalide- eller alderspension, som afdøde faktisk fik udbetalt, men også på grundlag af den invalide- eller alderspension, som afdøde ville have været berettiget til på tidspunktet for dødsfaldet. I dette tilfælde kan pro rata-beregningen i henhold til artikel 46, stk. 2 i forordningen give en højere ydelse end beregningen i henhold til den nationale lovgivning, og det er derfor nødvendigt med en dobbeltberegning. Den nuværende optegnelse i afsnit ”B. TJEKKIET” bør derfor ændres.

I henhold til estisk lovgivning består pensioner, der er baseret på forsikringsperioder indtil den 31. december 1998, af to beløb, hvoraf det ene er et fast grundbeløb. I disse tilfælde vil beregningen af en pension i henhold til den nationale lovgivning altid give mindst det samme resultat som beregningen i henhold til artikel 64, stk. 2 i forordningen. Det er derfor nødvendigt at ændre afsnit ”E. ESTLAND” i overensstemmelse hermed.

Bilag IV, del D indeholder en fortegnelse over de ydelser og aftaler, der er omhandlet i de særlige bestemmelser i forordningens artikel 46 b, stk. 2 vedrørende samtidig ret til flere ydelser af samme art i to eller flere medlemsstater.

Eftersom slovakisk lovgivning er blevet ændret således, at fastsættelse af ”pension ved delvis invaliditet” er bortfaldet, bør den nuværende optegnelse i bilag IV, del D, stk. 2, litra g) ændres i overensstemmelse hermed.

7. Ændring af bilag VI

Bilag VI indeholder særregler for anvendelsen af visse medlemsstaters lovgivning.

Punkt 4, litra b) i afsnit "Q. NEDERLANDENE" bør ændres for at præcisere, at den afgørende faktor ved afgørelsen af, hvorvidt en ydelse skal beregnes efter den nederlandske invalideforsikringsordning for arbejdstagere (WAO) eller den nederlandske invalideforsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende (WAZ), er, at den pågældende på tidspunktet for uarbejdsdygtighedens indtræden var beskæftiget som arbejdstager eller som selvstændig erhvervsdrivende.

Optegnelsen i punkt 7 i "Q. NEDERLANDENE" om bestemmelse af, hvilken lovgivning om social sikring der skal finde anvendelse, bør ændres for at afspejle, at Hoge Raad (Nederlandenes øverste retsinstans) har udvidet definitionen af visse personer som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende til at omfatte andre persongrupper. Denne ændring vedrører personer, som udøver en erhvervsmæssig beskæftigelse i Nederlandene, i kraft af hvilken de i henhold til den nationale lovgivning både er omfattet af en ordning for arbejdstagere og en ordning for selvstændige erhvervsdrivende.

4. ANVENDELSE I LANDENE I DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE OG I SCHWEIZ

Fri bevægelighed for personer er en af målsætningerne for og et af principperne i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), som trådte i kraft den 1. januar 1994[4]. I kapitel 1 i tredje del, der omhandler fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital, vedrører artikel 28, 29 og 30 specifikt fri bevægelighed for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Nærmere bestemt er principperne i EF-traktatens artikel 42 vedrørende social sikring af arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som flytter inden for Fællesskabet, gengivet i artikel 29. Følgelig bør dette forslag til forordning, såfremt det vedtages, også finde anvendelse i EØS-landene.

I aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, som trådte i kraft den 1. juni 2002[5], gengives i artikel 8 principperne i EF-traktatens artikel 42 vedrørende social sikring af personer, der flytter inden for Fællesskabet. Følgelig bør dette forslag til forordning, såfremt det vedtages, også finde anvendelse i Schweiz.

2004/0284 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og af Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[6] forelagt efter høring af Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [7],

efter proceduren i traktatens artikel 251 [8], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Med ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 631/2004[9] kræves der for at få adgang til sygehjælp under et midlertidigt ophold i en anden medlemsstat nu kun som formalitet, at der forevises et dokument. De ekstrakrav, som skulle være opfyldt tidligere, især forpligtelsen til systematisk og på forhånd at forelægge en attest på retten til naturalydelser for institutionen på opholdsstedet og opfyldelse af yderligere formaliteter ved ankomsten til den anden medlemsstat, var formelle krav, som ikke blev anvendt i praksis. Adgangen til ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme under et ophold i en anden medlemsstat er stadigvæk undergivet samme formelle krav, som også forekommer unødvendigt restriktive og en hindring for de pågældende personers frie bevægelighed. Det er derfor hensigtsmæssigt at udvide de forenklede procedurer til at omfatte de bestemmelser om ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, der er anført i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71[10] og i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72[11].

(2) For at tage hensyn til de ændringer, der er blevet foretaget til lovgivningen i en række medlemsstater, især i de nye medlemsstater siden afslutningen af tiltrædelsesforhandlingerne, er det nødvendigt at ændre bilagene til forordning (EØF) nr. 1408/71. Der er ligeledes nødvendigt at foretage en række ændringer til forordning (EØF) nr. 574/72.

(3) Forordningerne (EØF) nr. 1408/71 og nr. 574/72 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4) For at sikre retssikkerhed og beskytte de berørte personers legitime forventninger er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om, at visse bestemmelser om ændring af bilag III til forordning (EØF) nr. 1408/71 træder i kraft med tilbagevirkende kraft til den 1. maj 2004.

(5) Traktaten indeholder ikke andre beføjelser end beføjelserne i henhold til artikel 308 til at træffe passende foranstaltninger på området for social sikring af andre personer end arbejdstagere -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I, II, II a, III, IV og VI til forordning (EØF) nr. 1408/71 ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Forordning (EØF) nr. 574/72 ændres således:

(1) Artikel 60, stk. 5 og 6 udgår.

(2) Artikel 62 affattes således:

"Artikel 62

Naturalydelser under et ophold i en anden medlemsstat end den kompetente stat

1. For at opnå naturalydelser i medfør af forordningens artikel 55, stk. 1, litra a), i), skal arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende for behandleren fremlægge et dokument udstedt af den kompetente institution, som bekræfter, at han har ret til naturalydelser. Dette dokument udfærdiges i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2. Kan den berørte ikke fremlægge nævnte dokument, retter han henvendelse til opholdsstedets institution, som anmoder den kompetente institution om en attest på, at den pågældende person har ret til naturalydelser.

Et dokument fra den kompetente institution, som giver ret til ydelser i overensstemmelse med forordningens artikel 55, stk. 1, litra a), i), har i hvert enkelt tilfælde har samme virkning over for behandleren som national dokumentation for, at de personer, der er forsikrede i opholdsstedets institution, har ret til ydelser.”

2. Artikel 60, stk. 9 i gennemførelsesforordningen finder tilsvarende anvendelse.”

(3) Artikel 63, stk. 2 affattes således:

"2. Artikel 60, stk. 9 i gennemførelsesforordningen finder tilsvarende anvendelse."

(4) I artikel 66, stk. 1 ændres udtrykket ”artikel 20 og 21” til ”artikel 21”.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den dag efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Punkt 5, litra a), ii) til ix) og punkt 5, litra b), ii) og iv) i bilaget finder anvendelse fra den 1. maj 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat..

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand formand

BILAG

Bilagene til forordning (EØF) nr. 1408/71 ændres således:

1. I bilag I, del II affattes afsnit "V. SLOVAKIET” således:

"V. SLOVAKIET

Ved fastsættelse af retten til naturalydelser i henhold til bestemmelserne i forordningens kapitel 1, afsnit III betyder udtrykket "familiemedlem" en ægtefælle og/eller et barn, for hvilket der består forsørgerpligt, som defineret i loven om børnetilskud."

2. I bilag II, del I affattes afsnit ”H. FRANKRIG” således:

”H. FRANKRIG

1. Tillægsydelsesordninger for selvstændige erhvervsdrivende inden for håndværk, handel og industri samt liberale erhverv, supplerende alderdomsforsikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende inden for liberale erhverv, supplerende ordninger for forsikring mod invaliditet og dødsfald for selvstændige erhvervsdrivende inden for liberale erhverv samt tillægspensionsordninger for overenskomstomfattede alment praktiserende læger og medicinsk hjælpepersonale, der er omhandlet i artikel L.615-20, L.644-1, L.644-2, L.645-1 og L.723-14 i lov om social sikring (Code de la sécurité sociale).

2. Supplerende syge- og moderskabsforsikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende inden for landbruget, der er omhandlet i artikel L.727-1 i landbrugsloven (Code rural).”

3. Bilag II, del II ændres således:

(a) Afsnit "E. ESTLAND" affattes således:

"E. ESTLAND

(a) Moderskabsydelse

(b) Adoptionsydelse"

(b) Afsnit "L. LETLAND" affattes således:

"L. LETLAND

(a) Fødselstilskud

(b) Adoptionsydelse"

(c) Afsnit "N. LUXEMBOURG" affattes således:

"N. LUXEMBOURG

Ingen"

(d) Afsnit "S. POLEN" affattes således:

"S. POLEN

Moderskabsydelse (lov af 28. november 2003 om familieydelser)"

4. Bilag II a ændres således:

(a) Afsnit "D. TYSKLAND" affattes således:

”Ydelser til dækning af leveomkostninger inden for rammerne af grundgarantien for arbejdssøgende, medmindre betingelserne for ret til et månedligt tillæg efter arbejdsløshedsunderstøttelsens bortfald (Artikel 24, stk. 1 i Sozialgesetzbuch II) på grundlag af disse ydelser er opfyldt.”

(b) Afsnit "L. LETLAND" affattes således:

"L. LETLAND

(a) Statslig social sikringsydelse (lov om social bistand af 1. januar 2003)

(b) Kompensationsydelse for transportudgifter for handicappede med begrænset mobilitet (lov om social bistand af 1. januar 2003)”

(c) Afsnit "S. POLEN" affattes således:

"S. POLEN

Socialpension (lov af 27. juni 2003 om socialpension)"

(d) Afsnit "V. SLOVAKIET" affattes således:

"V. SLOVAKIET

Tilpasning af pensioner som eneste indtægtskilde, når retten til pension er erhvervet i henhold til lov nr. 100/1988 Coll."

5. Bilag III ændres således:

(a) Del A ændres således:

(i) Følgende punkter udgår:

Punkterne 1, 4, 10, 11, 12, 14, 15, 18, 20, 21, 25, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 34, 35, 37, 38, 39, 41, 42, 43, 45, 46, 47, 49, 55, 56, 57, 59, 60, 63, 65, 66, 70, 76, 77, 78, 81, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 115, 116, 117, 119, 120, 123, 125, 126, 133, 134, 135, 137, 138, 141, 143, 144, 150, 151, 152, 154, 155, 158, 160, 161, 166, 167, 168, 170, 171, 174, 176, 177, 181, 182, 183, 185, 186, 189, 192, 196, 197, 198, 199, 200, 201, 202, 203, 204, 205, 206, 207, 208, 209, 210, 211, 212, 213, 214, 215, 216, 217, 218, 219, 220, 221, 222, 223, 224, 225, 226, 227, 228, 229, 230, 231, 232, 233, 234, 235, 236, 239, 241, 246, 247, 249, 250, 252, 253, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 260, 261, 262, 263, 264, 266, 268, 269, 280, 281, 282, 283, 284, 285, 286, 287, 291, 292, 293, 294, 295, 296, 297.

(ii) Nummereringen af følgende punkter ændres:BELGIEN - TYSKLAND fra punkt '3' til '1',BELGIEN - FRANKRIG fra punkt '7' til '2,TJEKKIET - TYSKLAND fra punkt '26' til '3',TJEKKIET - CYPERN fra punkt '33' til '4',TJEKKIET - LUXEMBOURG fra punkt '36' til '5',TJEKKIET - ØSTRIG fra punkt '40' til '6',TJEKKIET - SLOVAKIET fra punkt '44' til '7',DANMARK - FINLAND fra punkt '67' til '8',DANMARK - SVERIGE fra punkt '68' til '9',TYSKLAND - GRÆKENLAND fra punkt '71' til '10',TYSKLAND - SPANIEN fra punkt '72' til '11',TYSKLAND - FRANKRIG fra punkt '73' til '12',TYSKLAND - LUXEMBOURG fra punkt '79' til '13',TYSKLAND - UNGARN fra punkt '80' til '14',TYSKLAND - NEDERLANDENE fra punkt '82' til '15',TYSKLAND - ØSTRIG fra punkt '83' til '16',TYSKLAND - POLEN fra punkt '84' til '17',TYSKLAND - SLOVENIEN fra punkt '86' til '18',TYSKLAND - SLOVAKIET fra punkt '87' til '19',TYSKLAND - SVERIGE fra punkt '89' til '20',TYSKLAND - DET FORENEDE KONGERIGE fra punkt '90' til '21',SPANIEN - PORTUGAL fra punkt '142' til '22',FRANKRIG - ITALIEN fra punkt '149' til '23',IRLAND - DET FORENEDE KONGERIGE fra punkt '180' til '24',ITALIEN - SLOVENIEN fra punkt '191' til '25',LUXEMBOURG - SLOVAKIET fra punkt '242' til '26',UNGARN - ØSTRIG fra punkt '248' til '27',UNGARN - SLOVENIEN fra punkt '251' til '28',NEDERLANDENE - PORTUGAL fra punkt '267' til '29',ØSTRIG - POLEN fra punkt '273' til '30',ØSTRIG - SLOVENIEN fra punkt '275' til '31',ØSTRIG - SLOVAKIET fra punkt '276' til '32',PORTUGAL - DET FORENEDE KONGERIGE fra punkt '290' til '33' ogFINLAND - SVERIGE fra punkt '298' til '34'.

(iii) Under punkt "3. TJEKKIET – TYSKLAND" ændres udtrykket ”Ingen overenskomst” til følgende: "Artikel 39, stk. 1, litra b) og c) i overenskomsten om social sikring af 27. juli 2001;Punkt 14 i slutprotokollen til overenskomsten om social sikring af 27. juli 2001"

(iv) Under punkt "4. TJEKKIET - CYPERN" ændres udtrykket ”Ingen overenskomst” til følgende:

"Artikel 32, stk. 4 i overenskomsten om social sikring af 19. januar 1999"

(v) Under punkt "5. TJEKKIET – LUXEMBOURG" ændres udtrykket ”Ingen overenskomst” til følgende:

"Artikel 52, stk. 8 i overenskomsten af 17. november"

(vi) Punkt "7. TJEKKIET – SLOVAKIET" affattes således:"7. TJEKKIET – SLOVAKIETArtikel 12, 20 og 33 i overenskomsten om social sikring af 29. oktober 1992"

(vii) Under punkt "19. TYSKLAND - SLOVAKIET" ændres udtrykket ”Ingen overenskomst” til følgende:"Artikel 29, stk. 1, punkt 2 og 3 i overenskomsten af 12. september 2002Punkt 9 i slutprotokollen til overenskomsten af 12. september 2002"

(viii) Under punkt "26. LUXEMBOURG - SLOVAKIET" ændres udtrykket ”Ingen overenskomst” til følgende:

"Artikel 50, stk. 5, i traktaten om social sikring af 23. maj 2002"

(ix) Under punkt "32. ØSTRIG - SLOVAKIET", ændres udtrykket ”Ingen overenskomst” til følgende:"Artikel 34, stk. 3, i overenskomsten om social sikring af 21. december 2001".

(b) Del B ændres således:

(i) Følgende punkter udgår:

Punkterne 1, 4, 10, 11, 12, 14, 15, 18, 20, 21, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 34, 35, 36, 37, 38, 29, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 49, 55, 56, 57, 59, 60, 63, 65, 66, 70, 76, 77, 78, 81, 84, 87, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 115, 116, 117, 119, 120, 123, 125, 126, 133, 134, 135, 137, 138, 141, 143, 144, 150, 151, 152, 154, 155, 158, 160, 161, 166, 167, 168, 170, 171 174, 176, 177, 181, 182, 183, 185, 186, 189, 192, 196, 197, 198, 199, 200, 201, 202, 203, 204, 205, 206, 207, 208, 209, 210, 211, 212, 213, 214, 215, 216, 217, 218, 219, 220, 221, 222, 223, 224, 225, 226, 227, 228, 229, 230, 231, 232, 233, 234, 235, 236, 239, 241, 242, 246, 247, 249, 250, 252, 253, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 260, 261, 262, 263, 264, 266, 268, 269, 280, 281, 282, 283, 284, 285, 286, 287, 291, 292, 293, 294, 295, 296, 297.

(ii) Nummereringen af følgende punkter ændres:

TJEKKIET - CYPERN fra punkt '33' til '1',

TJEKKIET - ØSTRIG fra punkt '40' til '2',

TYSKLAND - UNGARN fra punkt '80' til '3',

TYSKLAND - SLOVENIEN fra punkt '86' til '4',

ITALIEN - SLOVENIEN fra punkt '191' til '5',

UNGARN - ØSTRIG fra punkt '248' til '6',

UNGARN - SLOVENIEN fra punkt '251' til '7',

ØSTRIG - POLEN fra punkt '273' til '8',

ØSTRIG - SLOVENIEN fra punkt '275' til '9' og

ØSTRIG - SLOVAKIET fra punkt '276' til '10'.

(iii) Under punkt "1. TJEKKIET - CYPERN" ændres udtrykket ”Ingen overenskomst” til følgende:

"Artikel 32, stk. 4 i overenskomst om social sikring af 19. januar 1999"

(iv) Under punkt "10. ØSTRIG - SLOVAKIET" ændres udtrykket ”Ingen overenskomst” til følgende:"Artikel 34, stk. 3 i overenskomst om social sikring af 21. december".

6. Bilag IV ændres således:

(a) I del A, afsnit "B. TJEKKIET", ændres udtrykket ”Ingen” til følgende:

"Fuld invalidepension til personer, hvis fuldstændige invaliditet indtraf før det fyldte 18. år, og som ikke var forsikrede i den påkrævede periode (afsnit 42 pensionsforsikringslov nr. 155/1995 Coll.)".

(b) Del C ændres således:

(i) Afsnit "B. TJEKKIET" affattes således:"B. TJEKKIETPension ved (fuldstændig og delvis) invaliditet samt efterladtepension (efterlevende ægtefælle og børn, der har mistet begge forældre eller en af dem), såfremt den ikke er afledt af en alderspension, som afdøde ville have været berettiget til på tidspunktet for dødsfaldet."

(ii) I afsnit "E. ESTLAND", ændres udtrykket ”Ingen” til følgende:"Alle ansøgninger om invalide-, alders- og efterladtepension, i forbindelse med hvilke

- der er tilbagelagt forsikringsperioder i Estland indtil den 31. december 1998;

- ansøgerens personlige socialskat i henhold til estisk lovgivning svarer til mindst til den gennemsnitlige socialskat for det pågældende forsikringsår."

(c) I del D, affattes punkt 2, litra g) således:

"(g) Slovakisk invalidepension og heraf afledt efterladtepension"

7. Bilag VI ændres således:

(a) I afsnit "Q. NEDERLANDENE", affattes punkt 4, litra b) således:

"b) Såfremt den pågældende i henhold til litra a) har ret til en nederlandsk ydelse ved invaliditet, fastsættes denne ydelse efter de i forordningens artikel 46, stk. 2, fastsatte bestemmelser:

(i) i henhold til bestemmelserne i lov om invalideforsikring, WAO (Wet Arbeidsongeschiktheidsverzekering) , såfremt den pågældende inden uarbejdsdygtighedens indtræden senest har været beskæftiget som arbejdstager i den i forordningens artikel 1, litra a), omhandlede forstand;

(ii) i henhold til bestemmelserne i lov om invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende, WAZ ( Wet Arbeidsongeschiktheidsverzekering zelfstandingen ), såfremt den pågældende inden uarbejdsdygtighedens indtræden senest har været beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende i den i forordningens artikel 1, litra a), omhandlede forstand.”

(b) I afsnit "Q. NEDERLANDENE", affattes punkt 7 således:

“7. Ved anvendelsen af forordningens afsnit II anses en person, som i henhold til lov af 1964 om indkomstskat betragtes som arbejdstager, og som i kraft heraf er omfattet af de almindelige forsikringsordninger (volksverzekeringen) , for at udøve en lønnet beskæftigelse.”

[1] EFT L 28, 30.1.1997

[2] EFT L 100, 6.4.2004

[3] EFT L 100, 6.4.2004

[4] EFT L 1, 3.1.1994, ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 7/94 af 21.3.1994 (EFT L 160, 28.6.1994)

[5] EFT L 114, 30.4.2002

[6] EFT C […] af […], s.[…].

[7] EFT C […] af […], s.[…].

[8] EFT C […] af […], s.[…].

[9] EFT L 100, 6.4.2004, s. 1.

[10] EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2. Forordning som ajourført ved forordning (EF) nr. 118/97 (EFT L 28 af 30.1.1997), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 631/2004 (EFT L 100 af 6.4.2004) og ophævet med virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (EUT L 166, 30.4.2004)

[11] EFT L 74 af 27.3.1972, s. 1. Forordning som ajourført ved forordning (EF) nr. 118/97 (EFT L 28 af 30.1.1997) og senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 631/2004 (EUT L 100, 6.4.2004)