Forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel /* KOM/2004/0716 endelig udg. - CNS 2004/0249 */
Bruxelles, den 12.11.2004 KOM(2004) 716 endelig 2004/0249 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. BEGRUNDELSE FOR FORSLAGET 1.1. Den nuværende ordning under direktiv 92/3/Euratom Direktiv 92/3/Euratom af 3. februar 1992 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet blev vedtaget i ønsket om at skabe en ordning med streng kontrol af og forudgående tilladelse til overførsel af radioaktivt affald med henblik på at undgå ulovlig handel med disse materialer. Direktiv 92/3 gælder både overførsler mellem medlemsstaterne og import til og eksport fra Fællesskabet. Direktivet sikrer, at bestemmelses- og transitmedlemsstaterne underrettes om overførsler af radioaktivt affald til eller gennem deres lande, og at de godkender dem eller har mulighed for at gøre indsigelser mod dem. Ved eksport til tredjelande underrettes myndighederne i bestemmelsestredjelandet om den pågældende overførsel. Eksport af radioaktivt affald er totalt forbudt til visse steder, f.eks. til Antarktis eller til parterne i Lomé-konventionen. Direktivet havde til formål at supplere direktiv 80/836/Euratom af 15. juli 1980 om grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, som ændret ved Rådets direktiv 84/467/Euratom. Direktiv 80/836 blev afløst og ophævet med virkning fra den 13. maj 2000 ved direktiv 96/29/Euratom af 13. maj om grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. Selve ordningen i direktiv 92/3 med streng kontrol med og forudgående tilladelse til overførsel af radioaktivt affald har vist sig at være tilfredsstillende, men den konkrete gennemførelse har dog gjort det klart, at ordningen bør justeres på visse punkter. Selv om indholdet i direktiv 92/3 i det væsentlige bevares, er de foreslåede ændringer alligevel så talrige og af en sådan art, at der bør vedtages et nyt omarbejdet direktiv, som ophæver og afløser direktiv 92/3. 1.2. Behovet for forenkling Revisionen af direktiv 92/3/Euratom blev indledt i 2001 som led i den femte fase af SLIM-initiativet ( Simpler Legislation for Internal Market ; SLIM V) med det formål at gøre direktivet mere brugervenligt og gennemsigtigt. SLIM-revisionen af direktivet tog især sigte på: - at inkorporere relevante tekniske bestemmelser, som var fastlagt i efterfølgende lovgivning, navnlig i direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer - at tilpasse direktivets bestemmelser (især artikel 7, 10, 11 og 12) efter visse internationale aftaler, som Fællesskabet har indgået eller påtænker at indgå - at klarlægge og om nødvendigt fjerne visse uoverensstemmelser i de bestemmelser (særlig artikel 12), som vedrører tredjelandenes ret til at blive hørt om en påtænkt overførsel af radioaktivt affald (eksport) - at undersøge muligheden for at udvide direktivets anvendelsesområde, så det også omfatter brugt brændsel bestemt til oparbejdning, og dermed bringe det i overensstemmelse med de gældende internationale regler og instrumenter - at undersøge og præcisere de regler i direktivet, som giver mulighed for at afslå at godkende overførsel af radioaktivt affald - at forenkle det standarddokument, der anvendes til at anmelde påtænkt overførsel af radioaktivt affald - at overveje eventuelle fordele ved at afløse direktivet med en forordning. Drøftelserne af disse spørgsmål mundede ud i forslag til 14 anbefalinger. Disse er medtaget i Kommissionens rapport om resultatet af den femte SLIM-fase.[1] 1.3. De foreslåede ændringer Årsagerne til, at der bør foretages ændringer i direktiv 92/3, er følgende: 1.3.1 Overensstemmelse med de seneste Euratom-direktiver Det nye direktiv skal naturligvis tage højde for direktiv 96/29/Euratom og har dermed også til formål at supplere dette. Rådets direktiv 2003/122/Euratom om kontrol med lukkede højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder, der blev vedtaget den 22. december 2003, medfører desuden, at også ordlyden i bestemmelserne om genoverførsel af lukkede radioaktive strålekilder skal tilpasses. Det skal bemærkes, at sådanne overførsler på visse betingelser kan undtages fra kravene i dette direktiv, men at dette - af hensyn til en passende sikkerhedskontrol - ikke bør være tilfældet for fissile materialer. 1.3.2 Overensstemmelse med internationale konventioner Da direktiv 92/3/Euratom ikke kun omfatter overførsel af radioaktivt affald inden for Fællesskabet, har det berøringspunkter med en række internationale retsakter, f.eks. konventioner om samme emne vedtaget af Den Internationale Atomenergiorganisation eller internationale aftaler om luft- og søtransport. Der er imidlertid sket en betydelig udvikling i disse retsakter siden 1992. Kravet om overensstemmelse var særligt påtrængende med henblik på Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratom) planlagte tiltrædelse af IAEA’s fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald. 1.3.3. Forbedring af proceduren Den nuværende ordning bør forbedres: visse begreber skal gøres klarere, enten ved at ændre de nuværende definitioner eller ved at tilføje nye definitioner. Endvidere skal visse uoverensstemmelser fjernes og den nuværende procedure for overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne gøres enklere. Ud over anbefalingerne i SLIM-rapporten har man fundet det påkrævet at behandle visse aspekter, som tidligere var blevet forsømt. Det er navnlig nødvendigt at behandle spørgsmålet om overførsler fra og til det samme oprindelsesland, når overførslen passerer gennem et andet land. Også spørgsmålet om, hvilke sprog der skal anvendes i standarddokumentet, skal klarlægges. Nogle medlemsstater har peget på, at der er uklarheder i denne forbindelse, og at der i nogle tilfælde kan opstå forsinkelser, når en anmodning om tilladelse til en overførsel sendes til lande med en andet sprog end det, anmodningen er udfærdiget på. At der er behov for klare sprogregler i et Fællesskab med 25 medlemsstater, er indlysende. 1.3.4. Udvidelse af anvendelsesområdet med brugt brændsel Direktivets anvendelsesområde er nu udvidet, så kontrolprocedurerne også udtrykkeligt gælder for overførsler af brugt brændsel, både med henblik på deponering og oparbejdning. Det fremgår ikke tilstrækkeligt klart af bestemmelserne i direktiv 92/3, om direktivet gælder overførsler af brugt brændsel, og Kommissionen har ved flere lejligheder måttet fortolke dette spørgsmål, både til besvarelse af individuelle anmodninger om information og forespørgsler fra Parlamentet. Ifølge direktiv 92/3 betragtes brugt brændsel, der ikke påtænkes anvendt, som “radioaktivt affald”, og overførsler af sådanne materialer er underlagt den ensartede kontrolprocedure, der er fastsat i direktivet. Overførsler af brugt brændsel med henblik på oparbejdning er derimod ikke underlagt denne kontrolprocedure. Den uheldige konsekvens heraf er, at det er den påtænkte anvendelse af et materiale, der er bestemmende for, om det er underlagt kontrolproceduren. I SLIM-rapporten erkendes det, at “eksemplet fra den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald taler for, at direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfatte brugt brændsel bestemt til oparbejdning”. Der blev imidlertid ikke opstillet nogen direkte anbefaling på dette punkt, da SLIM-gruppen mente, at den herved ville “overskride sit mandat inden for SLIM V-initiativets rammer”. I betragtning af ovenstående og i betragtning af at der radiologisk set ikke ville være nogen grund til ikke at anvende proceduren i direktiv 92/3 på alle overførsler af brugt brændsel, anses det for hensigtsmæssigt at udvide direktivets anvendelsesområde som anført ovenfor. Den administrative byrde i tilknytning til disse overførsler af brugt brændsel - som kun vil berøre medlemsstater, som har indgået aftale om, at en given overførsel finder sted med henblik på oparbejdning – kan holdes på et meget lavt niveau. Der vil kun blive tale om en mindre skærpelse af de restriktioner, der allerede gør sig gældende af hensyn til passende sikkerhedskontrol. 1.3.5. Forbedring af direktivets opbygning De nuværende bestemmelser i direktiv 92/3 bør organiseres på en mere brugervenlig måde. Direktivets opbygning er derfor blevet ændret ud fra lovtekniske hensyn, og nogle bestemmelser er flyttet eller sammenfattet. 2. RETSGRUNDLAG Retsgrundlaget for dette forslag er Euratom-traktatens artikel 31, sammenholdt med samme traktats artikel 32. Artikel 31 opstiller proceduren for vedtagelse af de i artikel 30 nævnte grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. I artikel 32 hedder det udtrykkeligt, at de grundlæggende normer kan kompletteres efter proceduren i artikel 31. 3. SUBSIDIARITET OG PROPORTIONALITET Det påhviler Fællesskabet at opstille ensartede regler på strålingsbeskyttelsesområdet med henblik på at nå et højt sundhedsniveau for befolkningen og arbejdstagerne, mens det er medlemsstaterne, der har ansvaret for at omsætte disse regler i deres nationale lovgivning og gennemføre dem. De hidtidige bestemmelser om overførsler mellem medlemsstaterne er klare, hvad angår Fællesskabets og medlemsstaternes rolle i den nuværende ordning for forudgående tilladelse til og kontrol med overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne, som fastlagt i direktiv 92/3. Med nærværende direktivforslag sker der ikke vidtgående ændringer i denne ordning for forudgående tilladelse. Det er fortsat medlemsstaterne, der har ansvaret for at kontrollere overførsler gennem en særlig mekanisme. Ikke desto mindre tager de foreslåede ændringer højde for, at den nuværende ordning for forudgående tilladelse mellem medlemsstaterne bør harmoniseres yderligere, samtidig med at proceduren forenkles og dermed effektiviseres. 4. OMKOSTNINGER, SOM GENNEMFØRELSEN AF FORSLAGET INDEBÆRER FOR MEDLEMSSTATERNE OG FOR FÆLLESSKABET 4.1. Omkostningerne for medlemsstaterne Direktiv 92/3/Euratom indeholder allerede en ordning med overvågning af og kontrol med overførsler af radioaktivt affald, som håndhæves af hertil udpegede myndigheder i de enkelte medlemsstater. De foreslåede ændringer ændrer ikke den nuværende ordning. At proceduren nu også kommer til at omfatte overførsel af brugt brændsel bestemt til oparbejdning, ventes ikke at ville medføre betydelige ekstraomkostninger for medlemsstaterne, da omkostningerne nemt absorberes af de allerede eksisterende administrative infrastrukturer. Da proceduren nu gøres klarere på visse nøglepunkter (sikkerhed, hvad brugt brændsel angår, generel anvendelse af den automatiske godkendelsesprocedure, regler om sprogvalg, brugervenlig opbygning af direktivets bestemmelser osv.), vil man med det nye direktiv kunne undgå forsinkelser i overførslerne, hvilket vil mindske administrationsomkostningerne. 4.2. Omkostningerne for operatørerne At proceduren nu også kommer til at omfatte overførsel af brugt brændsel bestemt til oparbejdning, ventes ikke at ville medføre ekstraomkostninger for de nukleare anlæg, da medlemsstaterne allerede på grundlag af direktiv 96/29 har indført administrative procedurer for overførsler af denne art. Da proceduren nu gøres klarere på visse nøglepunkter (sikkerhed, hvad brugt brændsel angår, generel anvendelse af den automatiske godkendelsesprocedure, regler om sprogvalg, brugervenlig opbygning af direktivets bestemmelser osv.), vil man med det nye direktiv kunne undgå forsinkelser i overførslerne, hvilket vil være til fordel for de berørte operatører. 4.3. Omkostningerne for Fællesskabet Det vil ikke få virkninger for Fællesskabets budget. De forpligtelser, som direktivet indebærer for Kommissionen (rapportering, udarbejdelse og ajourføring af standarddokumentet, offentliggørelse af lister over de kompetente myndigheder), findes allerede i medfør af direktiv 92/3. Ligeledes svarer det rådgivende udvalg, der skal nedsættes ifølge artikel 16, til det udvalg, der allerede findes i medfør af artikel 19 i direktiv 92/3. I visse henseender vil anvendelsen af en klarere og enklere procedure og dermed overholdelse af EU-kravene på et tidligt stadium være omkostningsbesparende, da man herved vil undgå administrative omkostninger til behandling af overtrædelser af EF-lovgivningen som følge af mangelfuld håndhævelse af de grundlæggende sikkerhedsnormer. 5. HØRINGER AF INTERESSEPARTERNE Forslaget er baseret på SLIM-gruppens rapport (se punkt 1.2). Da hovedformålet med forslaget er at gøre direktivet mere brugervenligt og gennemsigtigt, blev repræsentanterne for de kompetente myndigheder, der står for gennemførelsen af direktiv 92/3 (udvalg omhandlet i artikel 19 i direktiv 92/3), endvidere hørt om udkastet til revision af direktivet på et møde den 18. oktober 2002. Ifølge Euratom-traktatens artikel 31 skal lovgivningsudkast vedrørende grundlæggende sikkerhedsnormer forelægges en ekspertgruppe (Artikel 31-ekspertgruppen), hvis medlemmer er udpeget af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg blandt medlemsstaternes videnskabelige eksperter, især blandt eksperter for offentlig sundhed. Disse eksperter, som er uafhængige af medlemsstaterne, yder Kommissionen værdifuld ekspertbistand, rådgiver om al planlagt fællesskabslovgivning og foreslår ændringer eller tilføjelser til normerne på grundlag af videnskabelig og teknisk sagkundskab. Ekspertgruppen blev hørt om revisionen af direktiv 92/3 på sit møde i december 2002 og afgav en positiv udtalelse. 6. BESTEMMELSERNE I FORSLAGET Direktivets titel er blevet forkortet, da udtrykket “mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet” skønnes at være overflødigt. Som følge af forslagets udvidede anvendelsesområde og den nye definition på “overførsel” er ordene “brugt brændsel” tilføjet eller ordene “radioaktivt affald” slettet, alt efter omstændighederne. Den generelle opbygning er blevet ændret, og de forskellige trin i proceduren omhandles nu i forskellige artikler. Dette har betydet, at nogle af bestemmelserne er flyttet til andre artikler. Direktivets bestemmelser er ikke længere opdelt i afsnit. Artikel 3 i direktiv 92/3, som lyder “De forsendelsesoperationer, der er nødvendige for overførslen, skal være i overensstemmelse med EF-bestemmelserne og de nationale bestemmelser samt med de internationale aftaler, der gælder for transport af radioaktive materialer.” er blevet slettet. Da denne bestemmelse ikke indebærer forpligtelser, som ikke allerede er dækket af andre relevante retsforskrifter om transportoperationer, blev den anset for overflødig. Der er i stedet indført en generel henvisning til de relevante forpligtelser vedrørende transport og håndtering af affald i direktivets fjerde betragtning. Alle henvisninger til standarddokumentet i de forskellige artikler er slettet og i stedet samlet i artikel 13 ( Anvendelse af standarddokumentet ). Bestemmelserne forklares kun, hvis de adskiller sig fra bestemmelserne i direktiv 92/3/Euratom. Medmindre andet er udtrykkeligt anført, svarer artikelnumrene til numrene i direktiv 92/3. 6.1. Emne og anvendelsesområde (Artikel 1) Artikel 1, stk. 1 : Formålet med direktivet er nu - af lovtekniske grunde - angivet klart. Dette direktiv supplerer direktiv 96/29/Euratom, under hvilket medlemsstaterne har indført en ordning for anmeldelse af og forudgående tilladelse til praksiser, der indebærer risici for ioniserende stråling, og dets formål er således i overensstemmelse med formålet med direktiv 96/29, nemlig sundhedsbeskyttelse. Til den ende opstiller direktivet administrative forskrifter, som medlemsstaterne kan følge for at opfylde deres forpligtelser på dette område; de samme administrative forskrifter kan anvendes i forbindelse med sikkerhedskontrol. Artikel 1, stk. 2 : Ordlyden i artikel 1, stk. 1, i direktiv 92/3 er ændret: - Der tages hensyn til de nye betingelser i artikel 3, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 96/29/Euratom (mængder og koncentrationer af radionuklider). - Det præciseres, at direktivet omfatter overførsler, hvor oprindelseslandet og bestemmelseslandet er det samme, men transitlandet er et andet. - Også overførsler af brugt brændsel, der ikke betragtes som affald, er nu underlagt direktivets procedurer. Artikel 1, stk. 3: Svarer indholdsmæssigt til artikel 13 i direktiv 92/3, vedrørende kilder, som ikke længere anvendes, men ordlyden er forenklet og tilpasset bestemmelserne i direktiv 2003/122. Denne undtagelse omfatter nu alle overførsler af ikke længere anvendte kilder til en leverandør, en producent eller et godkendt anlæg (som beskrevet i artikel 3, stk. 2, litra a), i direktiv 2003/122, som led i sikker håndtering af en kilde, som ikke længere skal bruges), og ikke blot tilfælde, hvor kilden “af brugeren sendes tilbage til leverandøren af kilden i et andet land,” som under direktiv 92/3. Den rette placering af denne bestemmelse synes at være artikel 1, da den afgrænser direktivets anvendelsesområde. 6.2. Genoverførsel i forbindelse med behandling og oparbejdning (artikel 2) Bestemmelserne i artikel 14 i direktiv 92/3 er flyttet til artikel 2. Udtrykket “affald” er erstattet med “radioaktivt affald”. Ordene “udføres” (eksporteres) er erstattet med “overføres”, så også genoverførsler fra en medlemsstat til en anden omfattes af bestemmelsen. 6.3. Definitioner (artikel 3) I definitionerne er der foretaget følgende ændringer: - Definitionerne på “radioaktivt affald”, “brugt brændsel”, “deponering” og “oplagring” er blevet bragt på linje med definitionerne i den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald. - “Overførsel” omfatter nu både forsendelser af radioaktivt affald og af brugt brændsel. Hermed kan der bruges én enkelt betegnelse for overførsler af alle disse materialer, og det er således ikke nødvendigt at gentage hele udtrykket. - Følgende definitioner er blevet præciseret nærmere: “indehaveren” , hvor ordet “agter” er blevet erstattet med “planlægger” (se kommentarerne til artikel 4); der er givet nye definitioner på “oprindelsesland” og “bestemmelsesland”, som erstatter de nuværende “oprindelsessted og bestemmelsessted”, og på “transitland” . - Definitionen på “ lukket strålekilde” er taget fra direktiv 96/29, og definitionen på “strålekilde, som ikke længere skal anvendes” og på “godkendt anlæg” fra direktiv 2003/122. 6.4. Anmodning om tilladelse til overførsel (artikel 4) I artikel 4, stk. 1, erstattes udtrykket “har til hensigt at foretage en overførsel” med en klarere formulering (“har planlagt at foretage en overførsel”). Med denne nye formulering vil man i praksis kunne undgå vanskeligheder med at fortolke, om en given overførsel er ”tilsigtet” (se punkt 3.5 i SLIM-rapporten), og samtidig sikre, at anmodninger om overførsler indgives i rette tid (så de ikke indgives for lang til i forvejen). Artikel 4, stk. 2, svarer til artikel 5, stk. 1, i direktiv 92/3. 6.5. Fremsendelse af anmodninger til de kompetente myndigheder (artikel 5) Artikel 5, stk. 1 og 2, svarer til henholdsvis artikel 4, stk. 1, andet punktum, og stk. 3 i direktiv 92/3. 6.6. Accept og afslag (artikel 6) I modsætning til bestemmelsen i artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/3 er den automatiske godkendelsesprocedure ikke længere fakultativ, men skal anvendes på alle overførsler. Hvis et transitland eller et bestemmelsesland ikke giver svar vedrørende en påtænkt overførsel, anses det for at have godkendt den pågældende overførsel. Nu skal der afgives bekræftelse på modtagelsen inden en måned, og fristen for meddelelse af accept/afslag er forlænget til 4 måneder (3 måneders svarfrist + 1 måneds forlængelse efter anmodning). Bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/3 er forenklet. Henvisningen til kravet om, at eventuelle betingelser skal være i overensstemmelse med internationale aftaler, skønnes at være overflødig. I stedet er der indført en generel henvisning til ”relevant lovgivning på området”, der skal tages hensyn til i forbindelse med afslag eller betingelser. Dette er tilstrækkeligt til at undgå vilkårlige afgørelser. Artikel 6, stk. 4, svarer til bestemmelsen i artikel 16 i direktiv 92/3, dog er ordlyden tilpasset opbygningen af nærværende forslag. Af den nye formulering fremgår det nu klart, at godkendelsesproceduren også gælder for genoverførsler i tilfælde, hvor den oprindelige overførsel ikke har kunnet fuldføres af de i artikel 9 anførte grunde (se punkt 3.12 i SLIM-rapporten). 6.7. Tilladelse til overførsler (artikel 7) Tilladelsesfasen omhandles nu i en særskilt artikel, efter bestemmelserne om accept. Artikel 7, stk. 3, afspejler indholdet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 92/3. Artikel 7, stk. 4, svarer til artikel 5, stk. 2, i direktiv 92/3. 6.8. Bekræftelse på modtagelsen af en overførsel (artikel 8) Denne bestemmelse svarer til artikel 9 i direktiv 92/3. 6.9. Ikke fuldførte overførsler (artikel 9) Denne bestemmelse svarer til artikel 15 i direktiv 92/3. Artikel 9, stk. 1, er tilføjet: det anses for hensigtsmæssigt at anføre bestemmelsesmedlemsstatens ret til at standse en overførsel, på de i samme bestemmelse nævnte betingelser. 6.10. Særlige regler for import til Fællesskabet (artikel 10) Formuleringen af artikel 10 i direktiv 92/3 er gjort klarere/enklere. Ansvaret for de forskellige trin i proceduren er klart fordelt, idet det anføres, hvem der påtager sig rollen som “indehaver” (modtageren eller den person, der har ansvaret for gennemførelsen af overførslen) og som “oprindelsesland” (bestemmelsesmedlemsstaten og den medlemsstat, hvor materialet først indføres i Fællesskabet). Omformuleringen gør stk. 3 overflødigt: ved at identificere “indehaveren” i denne artikel gøres det klart, at det er ham, der skal indlede tilladelsesproceduren ved at underrette medlemsstaten, der i dette tilfælde betragtes som “oprindelsesland”. 6.11. Særlige regler for eksport fra Fællesskabet (artikel 11) Denne artikel ændrer bestemmelsen i artikel 12 i direktiv 92/3, så den stemmer overens med bestemmelserne i artikel 27 i den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald; og ved eksport fra Fællesskabet til et tredjeland stilles der i fremtiden krav om anmeldelse til bestemmelsesstaten og dennes samtykke, i stedet for blot underretning. 6.12. Forbudt eksport (artikel 12) Artikel 12, stk. 1, svarer til artikel 11 i direktiv 92/3, som forbyder eksport til nærmere bestemte lande (AVS-lande) eller til andre tredjelande, som ikke opfylder betingelserne for sikker affaldshåndtering. Bestemmelsen er ændret for at tage hensyn til, at den fjerde AVS/EØF-konvention (Lomé-konventionen) nu er afløst af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000,[2] som trådte i kraft den 1. april 2003. Fællesskabets tilsagn på dette punkt var indføjet i erklæring IX til Cotonou-aftalen: “Fællesskabet sikrer, at artikel 11 i direktiv 92/3/Euratom bliver revideret, således at den kommer til at omfatte alle parter i denne aftale, som ikke er medlemmer af Fællesskabet.” Artikel 12, stk. 2, gentager bestemmelsen i artikel 20, fjerde led, i direktiv 92/3. 6.13. Anvendelse af et standarddokument (artikel 13) Artikel 13, stk. 1, bygger på artikel 20 i direktiv 92/3. Efter denne bestemmelse er der generel pligt til at anvende standarddokumentet, hvorfor yderligere henvisninger hertil i de pågældende bestemmelser nu er overflødige. Forpligtelsen til at udarbejde det nye standarddokument inden gennemførelsesdatoen er fastsat af klarhedshensyn. Overholdes denne frist ikke, giver en overgangsbestemmelse i artikel 19, stk. 3, imidlertid mulighed for at anvende det eksisterende standarddokument. Artikel 13, stk. 3, klarlægger spørgsmålet om valg af sprog, så usikkerhed på dette område undgås. Der er af indlysende grunde behov for klare sprogregler i et Fællesskab med 25 medlemsstater. Dette spørgsmål vil siden blive behandlet i forbindelse med udarbejdelsen af det nye standarddokument efter proceduren med ”rådgivende udvalg” i artikel 16, eventuelt ved at anføre de forskellige rubrikker/overskrifter på samtlige EU-sprog eller ved at give mulighed for anvendelse af to- eller flersprogede officielle udgaver, med oprindelseslandets sprog og et eller flere andre EU-sprog, alt efter behov. Artikel 13, stk. 4, svarer til artikel 7, stk. 2, i direktiv 92/3. Artikel 13, stk. 5, svarer til bestemmelsen i artikel 8 i direktiv 92/3, dog er ordlyden tilpasset direktivets nye opbygning. 6.14. Kompetente myndigheder (artikel 14) Bestemmelsen i artikel 14 svarer til artikel 17 i direktiv 92/3, men henvisningen til den automatiske godkendelsesprocedure er slettet som følge af artikel 6, stk. 4. 6.15. Regelmæssige rapporter (artikel 15) Artikel 15 svarer til artikel 18 i direktiv 92/3. Der henvises til den procedure, der skal følges (forslaget har ingen bestemmelser, der svarer til artikel 20 i direktiv 92/3, men henvisningen til proceduren er integreret i artikel 3, 12, 13 og 15). 6.16. Rådgivende udvalg (artikel 16) Artikel 16 svarer til artikel 19 i direktiv 92/3. 6.17. Gennemførelse (artikel 17) Ved gennemførelsen af direktivet i national ret bør medlemsstaterne være særlig opmærksomme på de aspekter, der er nye: - Artikel 1, for så vidt som den definerer direktivets udvidede anvendelsesområde, der nu også dækker overførsler af brugt brændsel bestemt til oparbejdning og overførsler fra et punkt til et andet i den samme medlemsstat, men i transit gennem et andet land; og der henvises til de mængde- og koncentrationsgrænser, der er fastlagt i direktiv 96/29. - Artikel 2, udvidet bestemmelse om genoverførsler med henblik på behandling og oparbejdning. - Artikel 6, vedrørende den ændrede acceptprocedure. - Artikel 9, stk. 1, om ikke fuldførte overførsler. - Artikel 11, stk. 1, vedrørende eksport fra Fællesskabet, hvortil der nu kræves samtykke fra de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet. - Artikel 12, med en ny henvisning til AVS-EF-aftalen (Cotonou). - Artikel 13, om anvendelsen af standarddokumentet, og særlig stk. 3, om valg af sprog. 6.18. Afsluttende bestemmelser (artikel 19, 21 og 22) Standardtekst. Efter ophævelsen af direktiv 92/3 skal alle henvisninger hertil forstås som henvisninger til nærværende direktiv. En sammenligningstabel er vedlagt direktivet. 6.19. Overgangsbestemmelser (artikel 20) Selv om overgangen til den ændrede procedure ikke kan ventes at ville medføre alvorlige vanskeligheder, har man af hensyn til retssikkerheden fundet det nødvendigt at gøre det klart, at de særlige krav, der indføres med direktivet, ikke gør sig gældende i tilfælde, hvor tilladelsesproceduren er indledt inden gennemførelsesdatoen, dvs. i tilfælde, hvor der inden denne dato er indgivet en gyldig tilladelsesanmodning. For anmodninger, der indgives i overgangsperioden, og som dækker flere overførsler til et bestemmelsestredjeland, bør medlemsstaterne imidlertid afslå at give tilladelse til flere overførsler, hvis der ikke er nogen objektiv grund til at samle dem i én enkelt anmodning, og hvis der er mistanke om, at operatøren herved søger at undgå at anvende de relevante bestemmelser i dette direktiv, herunder navnlig kravet om at indhente samtykke fra bestemmelsestredjelandet. Det nuværende standarddokument bør anvendes, indtil der foreligger et nyt. Om nødvendigt kan ordlyden heri tilpasses efter dette direktiv (f.eks. henvisning til brugt brændsel). 2004/0249 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 31, stk. 2, og artikel 32, under henvisning til forslag fra Kommissionen[3] udarbejdet efter indstilling fra en gruppe personer udpeget af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg blandt medlemsstaternes videnskabelige eksperter, jf. artikel 31 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, og efter at have indhentet udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[4], under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[5], og ud fra følgende betragtninger: (1) Operationer i forbindelse med overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel er underlagt en række krav i medfør af fællesskabs- og internationale retsakter, navnlig hvad angår sikker transport af radioaktivt materiale og de vilkår, under hvilke radioaktivt affald eller brugt brændsel deponeres eller oplagres i bestemmelseslandet. (2) Herudover er det af hensyn til beskyttelsen af arbejdstagernes og den øvrige befolknings sundhed nødvendigt, at der for overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet indføres en obligatorisk og fælles ordning med forudgående tilladelse. Dette blev understreget i Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 1988 om resultatet af arbejdet i Undersøgelsesudvalget om Håndtering og Transport af Nukleart Materiale[6], hvori der bl.a. blev stillet krav om en omfattende fællesskabsordning vedrørende registrering af grænseoverskridende transporter af nukleart affald fra oprindelse til oplagring gennem et system med streng kontrol og tilladelse. (3) Rådets direktiv 92/3/Euratom af 3. februar 1992 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet[7] blev vedtaget i ønsket om at skabe en ordning med streng kontrol af og forudgående tilladelse til overførsel af radioaktivt affald med det formål at undgå ulovlig handel med disse materialer. (4) Denne ordning med kontrol af og forudgående tilladelse til overførsel af radioaktivt affald har vist sig at være tilfredsstillende. Den bør imidlertid ændres i lyset af de indvundne erfaringer med henblik på at præcisere eller tilføje visse begreber og definitioner, behandle hidtil forsømte aspekter, forenkle den nuværende procedure for overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne og sikre overensstemmelse med andre fællesskabs- og internationale bestemmelser. (5) Der blev som led i den femte fase i SLIM-initiativet ( Simpler Legislation for Internal Market ) nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og brugerne; gruppen skulle tage stilling til en række spørgsmål, som brugere af direktiv 92/3/Euratom havde forelagt, og samtidig bringe direktivet i overensstemmelse med de gældende internationale regler og instrumenter. (6) Proceduren i direktiv 92/3 er i praksis kun blevet brugt på overførsel af brugt brændsel, som ikke tænkes anvendt, og som derfor betragtes som “radioaktivt affald” i medfør af direktivet. Radiologisk set er der ingen grund til, at brugt brændsel bestemt til oparbejdning undtages fra denne overvågnings- og kontrolprocedure. Anvendelsesområdet for dette direktiv bør derfor udvides til at omfatte alle overførsler af brugt brændsel, uanset om det er bestemt til deponering eller oparbejdning. (7) Overførsel fra og til samme oprindelsesland, som indebærer transit gennem et andet land, var ikke omfattet af direktiv 92/3. Denne undtagelse havde ingen berettigelse. (8) Vedtagelsen af Rådets direktiv 2003/122/Euratom af 22. december 2003 om kontrol med lukkede højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder[8] indebærer desuden, at ordlyden i bestemmelserne om genoverførsel af lukkede radioaktive strålekilder tilpasses. (9) Forenklingen af den nuværende procedure bør ikke begrænse medlemsstaternes ret til at gøre indsigelser mod eller stille betingelser for en overførsel af radioaktivt affald, som kræver deres godkendelse. Indsigelser bør begrundes ud fra relevante nationale eller internationale, let identificerbare bestemmelser. (10) En bestemmelses- eller transitmedlemsstats mulighed for at afslå den automatiske procedure for godkendelse af overførsler medfører en uberettiget administrativ byrde og skaber usikkerhed. Kravet om, at myndighederne i bestemmelses- og transitlandene skal bekræfte modtagelsen af en anmodning, giver sammen med forlængelsen af fristen for meddelelse af godkendelse mulighed for med betydelig sikkerhed at formode, at der foreligger stiltiende godkendelse. (11) For at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod de farer, der er forbundet med radioaktivt affald, skal der tages hensyn til risici, som kan opstå uden for Fællesskabet. Når radioaktivt affald udføres fra Fællesskabet, skal bestemmelsestredjelandet ikke blot informeres om overførslen, men skal også give sit samtykke. (12) Partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000[9], trådte i kraft den 1. april 2003. Den indeholder særlige bestemmelser om eksport af radioaktivt affald til aftaleparter, som ikke er medlemmer af Fællesskabet. (13) Det nuværende standarddokument bør tilpasses efter bestemmelserne i dette direktiv og på grundlag af de hidtidige erfaringer. Klare regler om sprogvalg vil kunne øge retssikkerheden og sikre, at unødige forsinkelser undgås. (14) Takket være regelmæssig rapportering fra medlemsstaterne til Kommissionen og fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er det muligt at skaffe sig et nyttigt overblik over de tilladelser, der er givet i Fællesskabet som helhed, og indkredse de konkrete vanskeligheder, medlemsstaterne måtte have haft, og løsningerne herpå. (15) I lyset af ovenstående er det af klarhedshensyn nødvendigt at ophæve og erstatte direktiv 92/3/Euratom. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes pligt til at overholde fristerne for gennemførelse i national ret og anvendelse af det ophævede direktiv - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Dette direktiv opstiller passende administrative regler til sikring af fyldestgørende beskyttelse af befolkningen og fyldestgørende sikkerhedskontrol med fissile materialer, baseret på en ensartet ordning for overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel. 2. Dette direktiv gælder for overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel, når: (a) oprindelseslandet, bestemmelseslandet eller transitlandet eller –landene ligger på Fællesskabets område, og når (b) forsendelsens mængder og koncentration overskrider niveauerne i artikel 3, stk. 2, litra a) og b), i Rådets direktiv 96/29/Euratom[10]. 3. Dette direktiv gælder ikke for overførsel af strålekilder, som ikke længere skal anvendes, til en leverandør eller producent af strålekilder eller til et godkendt anlæg. Denne undtagelsesbestemmelse gælder dog ikke for lukkede strålekilder, der indeholder fissilt materiale. Artikel 2 Genoverførsel i forbindelse med behandling og oparbejdning Dette direktiv anfægter ikke den ret, som en medlemsstat eller en virksomhed i den medlemsstat, til hvilken radioaktivt affald skal overføres til behandling, har til at sende det behandlede radioaktive affald tilbage til oprindelseslandet. Det anfægter heller ikke den ret, som en medlemsstat eller en virksomhed i den medlemsstat, til hvilken bestrålet brændsel skal overføres til oparbejdning, har til at sende radioaktivt affald og andre produkter fra oparbejdningen tilbage til oprindelseslandet. Artikel 3 Definitioner I dette direktiv forstås ved: 1. " radioaktivt affald ": luftformigt, flydende eller fast radioaktivt materiale, som oprindelses- og bestemmelseslandene eller en fysisk eller juridisk person, hvis afgørelse accepteres af disse lande, ikke finder yderligere anvendelse for, og/eller som i sin egenskab af radioaktivt affald kontrolleres af en tilsynsmyndighed efter oprindelses-, transit- og bestemmelseslandenes love og bestemmelser 2) " brugt brændsel ": nukleart brændsel, som er blevet bestrålet i en reaktorkerne og permanent fjernet fra den 3. " overførsel ": alle tiltag, som er nødvendige for at transportere radioaktivt affald og brugt brændsel fra oprindelsesstedet til bestemmelsesstedet, herunder transport, læsning og aflæsning med sigte på deponering eller oplagring 4. " deponering ": anbringelse af radioaktivt affald eller brugt brændsel på et dertil beregnet anlæg uden tanke på senere udtagning 5. " oplagring ": opbevaring af radioaktivt affald eller brugt brændsel på et anlæg, der sørger for dets indeslutning, med tanke på senere udtagning 6. ” indehaver ”: en fysisk eller juridisk person, der inden overførslen af radioaktivt affald eller brugt brændsel har det retlige ansvar for sådant materiale, og som planlægger at foretage overførsel til en modtager 7. ”modtager”: en fysisk eller juridisk person, som radioaktivt affald eller brugt brændsel overføres til 8. ”oprindelsesland” og ”bestemmelsesland” : henholdsvis et land, fra hvilket en overførsel planlægges indledt eller indledes, og et land, hvortil en overførsel planlægges eller finder sted 9. ”transitland: et andet land end oprindelses- eller bestemmelseslandet, gennem hvis territorium en grænseoverskridende overførsel planlægges eller finder sted 10. ” kompetente myndigheder ”: myndigheder, som i henhold til oprindelseslandets, transitlandets eller bestemmelseslandets respektive love eller andre retsforskrifter er bemyndiget til at gennemføre den overvågnings- og kontrolordning, der er defineret i dette direktiv; de kompetente myndigheder udpeges i henhold til artikel 14 11. ”lukket strålekilde”: en kilde, hvis struktur under normale anvendelsesformål forhindrer enhver spredning af det radioaktive stof til omgivelserne 12. " strålekilde, som ikke længere skal anvendes ": en strålekilde, der ikke længere anvendes og heller ikke senere skal anvendes til den form for praksis, tilladelsen er udstedt til 13. " godkendt anlæg ": et anlæg, som er beliggende på en stats territorium og af denne stats kompetente myndighed efter national lovgivning er blevet godkendt til langtidsoplagring eller deponering af strålekilder, eller et anlæg, som efter national lovgivning er behørigt godkendt til midlertidig oplagring af strålekilder. Artikel 4 Anmodning om tilladelse til overførsel 1. En indehaver, som har planlagt at foretage eller lade foretage en overførsel af radioaktivt affald, indgiver en anmodning om tilladelse hertil til de kompetente myndigheder i oprindelseslandet. 2. Anmodningen kan omfatte mere end én overførsel, hvis (a) det radioaktive affald eller det brugte brændsel, den vedrører, hovedsagelig har samme fysiske, kemiske og radioaktive egenskaber, (b) affaldet skal overføres fra samme indehaver til samme modtager, og samme kompetente myndigheder er inddraget, og (c) de pågældende forsendelser i de tilfælde, hvor overførslerne berører tredjelande, skal foretages via samme indførsels- og/eller udførselstoldsted i Fællesskabet og via samme toldsted i det eller de pågældende tredjelande, medmindre andet er aftalt mellem de berørte kompetente myndigheder. Artikel 5 Videresendelse af anmodninger til de kompetente myndigheder 1. De kompetente myndigheder i oprindelseslandet sender de i artikel 4 nævnte anmodninger til de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet, og i givet fald i transitlandet eller -landene, med henblik på godkendelse. 2. Fremsendelse af dette dokument foregriber i intet tilfælde den senere afgørelse, jf. artikel 7. Artikel 6 Accept og afslag 1. Senest en måned efter modtagelsen af den behørigt udfyldte anmodning afgiver de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet og i eventuelle transitlande en bekræftelse på modtagelsen. Senest tre måneder efter modtagelsen af den behørigt udfyldte anmodning meddeler de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet og i eventuelle transitlande den kompetente myndighed i oprindelseslandet deres accept, de betingelser, de finder nødvendige, eller deres afslag på anmodningen. De kompetente myndigheder i bestemmelseslandet og i eventuelle transitlande kan dog anmode om en yderligere frist på højst en måned ud over de i første og andet afsnit fastsatte frister, inden de tilkendegiver deres stillingtagen. 2. Hvis der efter udløbet af de i stk. 1 nævnte frister ikke er kommet noget svar fra de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet og/eller de påtænkte transitlande, formodes disse lande at have givet deres samtykke til den ønskede overførsel. 3. Afslag på eller betingelser for godkendelse skal begrundes ud fra relevant lovgivning. Betingelser, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne opstiller, uanset om de er transit- eller bestemmelsesland, må ikke være strengere end dem, der gælder for tilsvarende overførsler, som foretages inden for disse stater. 4. Den eller de medlemsstater, der har godkendt transit i forbindelse med en given overførsel, kan ikke nægte at godkende genoverførsel i følgende tilfælde: (a) hvis den første overførsel var godkendt med henblik på behandling eller oparbejdning, forudsat at genoverførslen vedrører radioaktivt affald eller andre produkter, der svarer til det oprindelige materiale efter behandling eller oparbejdning, og forudsat at al relevant lovgivning er overholdt, (b) under de i artikel 9 beskrevne omstændigheder, hvis genoverførslen foretages på samme betingelser og med samme specifikationer. Artikel 7 Tilladelse til overførsel 1. Såfremt alle de godkendelser, der er nødvendige for overførslen, foreligger, kan de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten give indehaveren tilladelse til at foretage overførslen, og de underretter bestemmelseslandets kompetente myndigheder og det eller de eventuelle transitlande herom. 2. Denne tilladelse ændrer ikke noget ved det ansvar, der påhviler indehaveren, transportvirksomheden, ejeren, modtageren eller andre fysiske eller juridiske personer, som er involveret i overførslen. 3. En enkelt anmodning kan omfatte mere end én overførsel, forudsat at betingelserne i artikel 4, stk. 2, er opfyldt. 4. En tilladelse gælder for en periode på højst tre år. Artikel 8 Bekræftelse på modtagelse af en overførsel 1. Inden femten dage efter modtagelsen sender modtageren de kompetente myndigheder i sin medlemsstat en bekræftelse på modtagelsen af overførslen. 2. De kompetente myndigheder i bestemmelseslandet sender kopier af bekræftelsen til de andre lande, der er involveret i overførslen. 3. De kompetente myndigheder i oprindelseslandet sender en kopi af bekræftelsen til den oprindelige indehaver. Artikel 9 Ikke fuldførte overførsler 1. Bestemmelsesmedlemsstaten kan bestemme, at en overførsel ikke må fuldføres, hvis følgende omstændigheder er til stede: (a) betingelserne for overførslen er ikke opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller (b) egenskaberne ved det radioaktive affald eller det brugte brændsel er ikke i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, som lå til grund for godkendelsen af overførslen, eller (c) egenskaberne ved det radioaktive affald eller det brugte brændsel er ikke i overensstemmelse med de kriterier, ud fra hvilke godkendelse ikke var påkrævet. 2. Kan en overførsel ikke fuldføres, eller er betingelserne for en overførsel ikke opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, sikrer de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten, at indehaveren af det radioaktive affald eller det brugte brændsel tager dette tilbage. 3. I tilfælde af overførsler fra et tredjeland til Fællesskabet sikrer de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten, at modtageren ved forhandling med indehaveren, der er etableret i tredjelandet, bringer en klausul i stand, hvorefter indehaveren skal tage det radioaktive affald eller det brugte brændsel tilbage, når en overførsel ikke kan gennemføres. Artikel 10 Særlige regler for import til Fællesskabet 1. Såfremt radioaktivt affald eller brugt brændsel, der henhører under dette direktivs anvendelsesområde, skal indføres i Fællesskabet fra et tredjeland, og bestemmelseslandet er en medlemsstat, indgiver modtageren en anmodning om tilladelse til denne medlemsstats kompetente myndigheder. Modtageren optræder, som om han var indehaveren, og bestemmelseslandets kompetente myndigheder optræder, som om de var de kompetente myndigheder i oprindelseslandet. 2. Såfremt radioaktivt affald eller brugt brændsel, der henhører under dette direktivs anvendelsesområde, skal indføres i Fællesskabet fra et tredjeland, og bestemmelseslandet ikke er en medlemsstat, betragtes den medlemsstat, til hvis område det radioaktive affald eller det brugte brændsel først skal indføres i Fællesskabet, som overførslens oprindelsesland. Den person, der har ansvaret for gennemførelsen af overførslen i denne medlemsstat, optræder, som om han var indehaveren. Artikel 11 Særlige regler for eksport fra Fællesskabet 1. Når radioaktivt affald eller brugt brændsel skal eksporteres fra Fællesskabet til et tredjeland, underretter oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndigheder myndighederne i bestemmelseslandet herom og anmoder om deres samtykke forud for en sådan overførsel. 2. Såfremt alle betingelser for overførslen er opfyldt, giver de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten indehaveren tilladelse til at foretage overførslen og underretter myndighederne i bestemmelseslandet om denne overførsel. 3. Denne tilladelse ændrer ikke noget ved det ansvar, der påhviler indehaveren, transportvirksomheden, ejeren, modtageren eller andre fysiske eller juridiske personer, som er involveret i overførslen. 4. Indehaveren meddeler inden to uger efter ankomsten de kompetente myndigheder i oprindelseslandet, at det radioaktive affald eller det brugte brændsel har nået sit bestemmelsessted i tredjelandet, og anfører det sidste toldsted i Fællesskabet, gennem hvilket overførslen er foretaget. Denne meddelelse bekræftes ved en erklæring eller en attestering fra modtageren, hvori det angives, at det radioaktive affald eller det brugte brændsel har nået det rette bestemmelsessted, og hvori indførselstoldstedet i tredjelandet er anført. Artikel 12 Forbudt eksport 1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder må ikke tillade overførsler (a) til et bestemmelsessted syd for 60° sydlig bredde (b) til en ikke-EF-medlemsstat, der er part i fjerde AVS-EF-konvention (Cotonou), jf. dog artikel 2, eller (c) til et tredjeland, som ifølge de kompetente myndigheder i oprindelseslandet ikke har de tekniske, juridiske eller administrative ressourcer til at håndtere det radioaktive affald sikkert efter de i stk. 2 nævnte kriterier. 2. Kriterier, ud fra hvilke medlemsstaterne kan vurdere, om betingelserne for eksport er opfyldt, fastsættes efter proceduren i artikel 16. Artikel 13 Anvendelse af standarddokument 1. Der anvendes et standarddokument til alle overførsler, der er omfattet af dette direktiv. 2. Standarddokumentet udarbejdes efter proceduren i artikel 16 og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den (samme dato som gennemførelsesdatoen i artikel 17, stk. 1) . Eventuel ændring heraf foretages efter samme procedure. 3. Anmodninger om tilladelse udfyldes og eventuel yderligere dokumentation og information som omhandlet i artikel 7 indgives på et sprog, som den kompetente myndighed i oprindelseslandet kan godtage. Efter anmodning fra de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet indgiver indehaveren en bekræftet oversættelse til et sprog, som disse kan godtage. 4. Eventuelle yderligere betingelser for tilladelse til en overførsel vedføjes standarddokumentet. 5. Hver overførsel, som omfattes af dette direktiv, herunder også når godkendelsen omfatter mere end én overførsel i et enkelt dokument, ledsages af det udfyldte standarddokument til bekræftelse af, at tilladelsesproceduren er behørigt fulgt, uden at dette i øvrigt berører andre ledsagedokumenter, der kræves i henhold til andre relevante retsforskrifter. 6. Sker overførslerne med jernbane, skal de kompetente myndigheder i samtlige berørte lande have adgang til de pågældende dokumenter. Artikel 14 Kompetente myndigheder Medlemsstaterne sender senest den (samme dato som i artikel 17, stk. 1, ) Kommissionen navn og adresse på de kompetente myndigheder og alle de oplysninger, der er nødvendige for hurtig kommunikation med disse. Medlemsstaterne sender regelmæssigt Kommissionen eventuelle ændringer i disse data. Kommissionen fremsender disse oplysninger og eventuelle ændringer heri til alle de kompetente myndigheder i Fællesskabet. Artikel 15 Regelmæssige rapporter Senest den 1. april 2007 og derefter hvert andet år sender medlemsstaterne Kommissionen rapporter om dette direktivs gennemførelse. Ud over rapportafgivelsen skal de give oplysning om situationen med hensyn til overførsler inden for deres respektive områder. På grundlag af disse rapporter udarbejder Kommissionen efter proceduren i artikel 16 en sammenfattende rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Artikel 16 Rådgivende udvalg Kommissionen bistås i de opgaver, der er fastsat i artikel 12, 13 og 15, af et rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver, eventuelt ved afstemning, en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte alt efter, hvor meget spørgsmålet haster. Udtalelsen optages i mødeprotokollen. Hver medlemsstat har ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen. Kommissionen tager hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse. Artikel 17 Gennemførelse 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den... [ét år efter datoen for vedtagelse ]. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt en sammenligningstabel over bestemmelserne i dette direktiv og de tilsvarende bestemmelser i den vedtagne nationale lovgivning. Artikel 18 Ophævelse Direktiv 92/3/Euratom ophæves med virkning fra (samme dato som i artikel 17, stk. 1) , uden at dette berører medlemsstaternes pligt til at overholde fristen for gennemførelse i national ret og anvendelse af nævnte direktiv. Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilaget. Artikel 19 Overgangsbestemmelser 1. Er en ansøgning om tilladelse behørigt indgivet til de kompetente myndigheder i oprindelseslandet inden den (samme dato som i artikel 17, stk. 1) , gælder direktiv 92/3/Euratom for alle overførsler, der er omfattet af samme tilladelse. 2. Når oprindelsesmedlemsstaten træffer afgørelse om anmodninger om tilladelse, der er indgivet inden den ( samme dato som i artikel 17, stk. 1 ), og som omfatter mere end én overførsel af radioaktivt affald til et bestemmelsestredjeland, tager den alle relevante omstændigheder i betragtning, herunder navnlig: (a) den planlagte tidsplan for gennemførelsen af alle de overførsler, der er omfattet af samme anmodning (b) begrundelsen for at medtage alle overførslerne i den samme anmodning (c) muligheden for at give tilladelse til et lavere antal overførsler, end anmodningen omfatter. 3. Er standarddokumentet som omhandlet i artikel 13 i dette direktiv ikke offentliggjort inden den (samme dato som i artikel 17, stk. 1) , finder det ved Kommissionens beslutning 93/552/Euratom[11] indførte standarddokument tilsvarende anvendelse i forbindelse med dette direktiv. Artikel 20 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 21 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den [...] På Rådets vegne Formand BILAG Sammenligningstabel Direktiv 92/3/Euratom | Dette direktiv | Ændringens art [12] | Artikel 1, stk. 1 | Ny bestemmelse | Artikel 1, stk. 1 | Artikel 1, stk. 2 | Ændret | Artikel 2 | Artikel 3 | Tilpasset | Artikel 3 | Første betragtning | Tilpasset | Artikel 4, stk. 1, første punktum | Artikel 4, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 4, stk. 1, andet punktum | Artikel 5, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 4, stk. 2 | Artikel 13, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 4, stk. 3 | Artikel 5, stk. 2 | Artikel 5, stk. 1 | Artikel 4, stk. 2 | Tilpasset | Artikel 5, stk. 2 | Artikel 7, stk. 4 | Tilpasset | Artikel 6, stk. 1, første afsnit | Artikel 6, stk. 1, andet afsnit | Ændret | Artikel 6, stk. 1, andet afsnit | Artikel 13, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 6, stk. 2, første afsnit | Artikel 6, stk. 3, andet afsnit | Ændret | Artikel 6, stk. 2, andet afsnit | Artikel 6, stk. 3, første afsnit | Ændret | Artikel 6, stk. 3 | Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit | Tilpasset | Artikel 6, stk. 4 | Artikel 6, stk. 2 | Ændret | Artikel 7, stk. 1 | Artikel 7, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 7, stk. 2, første punktum | Artikel 13, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 7, stk. 2, andet punktum | Artikel 13, stk. 4 | Tilpasset | Artikel 7, stk. 3 | Artikel 7, stk. 2 | Artikel 8, stk. 1 | Artikel 13, stk. 5 | Tilpasset | Artikel 8, stk. 2 | Artikel 13, stk. 6 | Artikel 9, stk. 1, første del af første punktum | Artikel 8, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 9, stk. 1, slutningen af første punktum | Artikel 13, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 9, stk. 2 | Artikel 8, stk. 2 | Artikel 10, stk. 1 | Artikel 10, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 10, stk. 1, slutningen af første punktum | Artikel 13, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 10, stk. 2 | Artikel 10, stk. 2 | Tilpasset | Artikel 10, stk. 3, henvisning til stk. 1 | Artikel 10, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 10, stk. 3, henvisning til stk. 2 | Artikel 10, stk. 2 | Tilpasset | Artikel 11 | Artikel 12, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 12, stk. 1 | Artikel 11, stk. 1 | Ændret | Artikel 12, stk. 2 | Artikel 11, stk. 2 | Tilpasset | Artikel 12, stk. 3 | Artikel 11, stk. 3 | Artikel 12, stk. 4 | Artikel 13, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 12, stk. 5 | Artikel 11, stk. 4 | Tilpasset | Artikel 12, stk. 6 | Artikel 11, stk. 5 | Tilpasset | Artikel 13, stk. 1 | Artikel 1, stk. 3, første punktum | Ændret | Artikel 13, stk. 2 | Artikel 1, stk. 3, andet punktum | Artikel 14 | Artikel 2 | Ændret | Artikel 9, stk. 1 | Ny bestemmelse | Artikel 15, stk. 1 | Artikel 9, stk. 2 | Tilpasset | Artikel 15, stk. 2 | Artikel 9, stk. 3 | Tilpasset | Artikel 16, første led | Artikel 6, stk. 4, litra a) | Tilpasset | Artikel 16, andet led | Artikel 6, stk. 4, litra b) | Tilpasset | Artikel 17, stk. 1 | Artikel 14, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 17, stk. 2 | Artikel 14, stk. 2 | Artikel 17, stk. 3 | Artikel 14, stk. 3 | Artikel 18, stk. 1 | Artikel 15, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 18, stk. 2 | Artikel 15, stk. 2 | Artikel 18, stk. 3 | Artikel 15, stk. 3, første punktum | Artikel 19, stk. 1 | Artikel 16, stk. 1 | Tilpasset | Artikel 19, stk. 2 | Artikel 16, stk. 2 | Artikel 19, stk. 3 | Artikel 16, stk. 3 | Artikel 19, stk. 4 | Artikel 16, stk. 4 | Artikel 20, første led | Artikel 13, stk. 2 | Tilpasset | Artikel 20, andet led | Artikel 13, stk. 2 | Tilpasset | Artikel 20, tredje led | Artikel 13, stk. 2 | Tilpasset | Artikel 20, fjerde led | Artikel 12, stk. 2 | Tilpasset | Artikel 20, femte led | Artikel 15, stk. 3 | Tilpasset | Artikel 21 | Artikel 17 | Tilpasset | Artikel 22 | Artikel 21 | Artikel 13, stk. 3 | Ny bestemmelse | Artikel 18 | Ny bestemmelse | Artikel 19 | Ny bestemmelse | Artikel 20 | Ny bestemmelse | [1] Kommissionens arbejdspapir, Simpler Legislation for the Internal Market (SEC (2001)1977), forelagt Rådet og Europa-Parlamentet den 5. december 2001. [2] 2000/483/EF, EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. [3] EFT C […] af […], s.[…] [4] EFT C […].af […], s.[…]. [5] EFT C […] af […], s.[…]. [6] EFT C 235 af 12.9.1988, s. 70. [7] EFT L 35 af 12.2.1992, s. 24. [8] EUT L 346 af 31.12.2003, s. 57. [9] 2000/483/EF, EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. [10] EFT L 159 af 29.6.1996, s.1. [11] EFT L 268 af 29.10.1993, s. 83. [12] "Tilpasset" angiver, at ordlyden, men ikke indholdet er ændret i det ophævede direktiv. Indholdsmæssige ændringer i forhold til det ophævede direktiv er angivet med "Ændret".