Forslag til Rådets forordning om ændring af Kommissionens afgørelse 2002/602/EKSF om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Den Russiske Føderation /* KOM/2004/0459 endelig udg. - ACC 2004/0140 */
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Kommissionens afgørelse 2002/602/EKSF om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Den Russiske Føderation (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og regeringen for Den Russiske Føderation indgik den 9. juli 2002 en aftale om handel med visse stålprodukter. I aftalens artikel 2, stk. 4, hedder det: "Skulle de lande, der søger om medlemskab af EU, tiltræde inden aftalens udløb, vedtager parterne at tage forhøjelsen af de kvantitative lofter i bilag II op til fornyet overvejelse". Parterne er følgelig blevet enige om at forhøje de kvantitative lofter. Ud over erklæring nr. 1 til aftalen om servicecentre enedes parterne desuden om at forhøje de kvantitative lofter yderligere i to bestemte tilfælde. Parterne har undertegnet en ny aftale, hvor disse forhøjelser er indføjet. Regeringen for Den Russiske Føderation har desuden i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i den gældende aftale anmodet om overførsel af visse mængder under de kvantitative lofter, som ikke er blevet udnyttet i 2003. Den tilladte overførsel for hver produktgruppe er som følger (mængde i tons): 21 195 for SA1.a, 2 102 for SA3, 6 458 for SA4, 1 400 for SA5, 1 077 for SB1, 4 305 for SB2 og 10 984 for SB3. Dette forslag til Rådets forordning indeholder de nødvendige gennemførelsesbestemmelser vedrørende den nye aftale og overførslen. 2004/0140 (ACC) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Kommissionens afgørelse 2002/602/EKSF om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Den Russiske Føderation RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133, under henvisning til forslag fra Kommissionen [1], og [1] EFT C af , s. . ud fra følgende betragtninger: (1) Partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side [2] trådte i kraft den 1. december 1997. [2] EFT L 327 af 28.11.1997, s. 3. (2) Artikel 21 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen fastsætter, at handelen med Det Europæiske Fællesskabs produkter (i det følgende benævnt "EKSF-produkter") er omfattet af afsnit III i den pågældende aftale, undtagen artikel 15, og af bestemmelserne i en aftale om kvantitative arrangementer for samhandelen med EKSF-produkter. (3) EKSF og regeringen for Den Russiske Føderation indgik den 9. juli 2002 en sådan aftale om handel med visse stålprodukter [3] (i det følgende benævnt "aftalen"), som blev godkendt på EKSF's vegne ved Kommissionens afgørelse 2002/603/EKSF af 8. juli 2002 [4]. [3] EFT L 195 af 24.7.2002, s. 55. [4] EFT L 195 af 24.7.2002, s. 54. (4) EKSF-traktaten udløb den 23. juli 2002, og Det Europæiske Fællesskab overtog alle Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs rettigheder og forpligtelser. (5) Parterne blev enige om, at aftalen fortsat ville gælde, og at alle parternes rettigheder og forpligtelser skulle gælde efter traktatens udløb, jf. aftalens artikel 10, stk. 2. (6) Parterne indledte konsultationer som omhandlet i aftalens artikel 2, stk. 4, og enedes om at forhøje de kvantitative lofter i aftalen for at tage højde for udvidelsen af Den Europæiske Union. Parterne enedes endvidere om også at forhøje de kvantitative lofter i forbindelse med erklæring nr. 1 til aftalen om oprettelse af servicecentre i Den Europæiske Union. Forhøjelserne blev genstand for en ny aftale, som trådte i kraft på dagen for undertegnelsen [5]. [5] Jf. s. ... i denne Tidende. (7) Regeringen for Den Russiske Føderation har desuden i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i den gældende aftale anmodet om inden for de tilladte lofter for hver produktgruppe at kunne overføre visse mængder under de kvantitative lofter, som ikke er blevet udnyttet i 2003. (8) Kommissionens afgørelse 2002/602/EKSF af 8. juli 2002 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Den Russiske Føderation [6] bør ændres i overensstemmelse hermed - [6] EFT L 195 af 24.7.2002, s. 38. UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I bilag IV til afgørelse 2002/602/EKSF erstattes de kvantitative lofter for 2004 med de kvantitative lofter, der er angivet i bilaget til denne forordning. Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG KVANTITATIVE LOFTER Enhed: tons >TABELPOSITION> Bemærkninger: SA og SB er produktkategorier SA1 til SA6 og SB1 til SB3 er produktgrupper