Forslag til RÅDETS DIREKTIV om det fælles merværdiafgiftssystem (omarbejdning)

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Når man taler om et Europa for folket, er det nødvendigt at fællesskabslovgivningen er klar og tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye muligheder og lejlighed til at gøre brug af deres specifikke rettigheder.

Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret adskillige gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet. Hvis bestemmelserne skal søges både i den oprindelige retsakt og i senere ændringer hertil, er det nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige retsakter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.

Kommissionen lægger stor vægt på at forenkle fællesskabslovgivningen og gøre den mere klar. Det er derfor vigtigt at få kodificeret retsakter, som er ændret mange gange.

I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (i december 1992) blev disse krav bekræftet. Det blev understreget, at officiel kodifikation er vigtig, fordi den giver en sikkerhed med hensyn til, hvilke regler der gælder på et bestemt tidspunkt vedrørende et bestemt spørgsmål.

Da Kommissionen besluttede at kodificere sjette momsdirektiv [1], viste det sig imidlertid hurtigt, at henset til tekstens særlige karakter ville en klar og forståelig fremstilling indebære visse ændringer, som, selv om de ikke var indholdsmæssige, ville gå videre end, hvad der kan accepteres ved en ren kodifikation [2].

[1] Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter -- Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1), senest ændret ved direktiv 2004/15/EF (EUT L 52 af 21.2.2004, s. 61).

[2] Aftale mellem institutionerne af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster (EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2).

For så vidt angår klarhed, rationalitet, læsbarhed og forenkling bør lejligheden benyttes til at bringe direktivet i overensstemmelse med principperne for god kvalitet i lovgivningen [3], i det omfang det er muligt.

[3] Interinstitutionel overenskomst af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse (EFT C 73 af 17.3.1999, s.1). Overenskomsten er udmøntet i den fælles praktiske vejledning i affattelse af fællesskabslovgivning (FPV).

Med henblik på at foretage disse ændringer besluttede Kommissionen at fremsætte et forslag til omarbejdning af sjette direktiv. Denne fremgangsmåde er fuldt ud i overensstemmelse med henstillingerne, især hvad angår retsakter, der ofte ændres, eftersom omarbejdningen giver mulighed for at foretage ændringer og kodifikation i én og samme tekst i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 2001 [4].

[4] Interinstitutionel aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1).

2. Baggrund

Sjette direktiv, som indeholder detaljerede regler for det fælles momssystem, blev vedtaget den 17. maj 1977, og anvendelsestidspunktet blev fastsat til den 1. januar 1978. Der er sidenhen blevet foretaget en række ændringer, hvoraf de fleste skyldes indførelsen af det indre marked og i den forbindelse afskaffelse af de fiskale grænser mellem medlemsstaterne. Der blev indført overgangsordninger for beskatningen af samhandlen mellem medlemsstaterne i 1991, dog uden at de gældende grundlæggende bestemmelser blev ophævet. Man forventede, at ordningerne hurtigt ville blive erstattet af et endeligt system til beskatning af levering af varer og ydelser i oprindelsesmedlemsstaten. Det blev derfor besluttet at indsætte disse ordninger under et separat afsnit, som let ville kunne ophæves, når først det endelige system var blevet indført.

Overgangsordningerne indeholder således bestemmelser, hvis anvendelse erstatter bestemmelserne i den grundlæggende ordning, som formelt stadig er gældende. Hvis man kodificerer teksten, vil dette dobbelte sæt af bestemmelser skulle bevares. Det vil ikke hjælpe meget til at forenkle og rationalisere eksisterende lovgivning.

For at give et klart overblik over lovgivningen på området, således som den anvendes, er det væsentligt at ophæve bestemmelser, som ikke finder anvendelse for øjeblikket, og tilpasse strukturen herefter. For at foretage sådanne ændringer, som ikke vil berøre hovedparten af bestemmelserne i sjette direktiv, har Kommissionen besluttet at omarbejde teksten, hvilket giver mulighed for at foretage ændringer og kodifikation i én og samme tekst.

Ved at ophæve de bestemmelser, som ikke anvendes, selv om de fortsat er gældende, griber man ikke ind i princippet om et endeligt system med beskatning i oprindelsesmedlemsstaten af transaktioner, der giver anledning til forbrug i Fællesskabet. Det endelige system er stadig et langsigtet mål for Fællesskabet [5]. Men da der nu er fokus på, at få det indre marked til at fungere bedre inden for rammerne af de nuværende momsordninger, er det af afgørende betydning at udvikle et effektivt instrument, som kan gøre det lettere at foretage de særdeles nødvendige forbedringer af det eksisterende system.

[5] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Strategi til forbedring af momssystemet i det indre marked (KOM(2000) 348 endelig af 7.6.2000).

Ændringerne af strukturen af sjette direktiv er nødvendige, men det må ikke føre til indholdsmæssige ændringer af eksisterende lovgivning. De indholdsmæssige ændringer skal i stedet for indgå i specifikke forslag. For at undgå en utilsigtet indførelse af sådanne ændringer, er omarbejdningen blevet undersøgt indgående af repræsentanter fra medlemsstaterne. Teksten har også været genstand for en offentlig høring, hvor alle interesserede parter, herunder erhvervsliv og retlige kredse, blev opfordret til at fremsætte deres synspunkter.

3. Omarbejdning af sjette direktiv

Kommissionen foreslår, at sjette direktiv ophæves og erstattes med en ny retsakt, der er bygget op omkring gældende direktiv. Den nye retsakt medtager alle de ændringer, der er foretaget af sjette direktiv. Der er også inddraget relevante bestemmelser, der for øjeblikket findes i separate retsakter, og bestemmelser, der bør være omfattet af andre retsakter, holdes ude.

For at forbedre udarbejdelsen af denne retsakt, er der foretaget en lang række ændringer i den eksisterende tekst. Selv om de foreslåede ændringer ikke vil påvirke tekstens indhold, vil de ikke desto mindre ændre dens nuværende præsentation, med de nuværende 53 artikler inddelt i 402 nye artikler.

En stor del af ændringerne består i rettelser af grammatiske fejl og retskrivning, omstrukturering af teksten (opdeling og ny nummerering af artikler, stykker mv., herunder ændringer af interne henvisninger) og anvendelse af de lovtekniske regler. Bestemmelser, som ændres i overensstemmelse hermed, anses for at være uændrede.

Begrebet tilpasset, som anført i margenen til den omskrevne tekst, omfatter alle andre ændringer, som ikke er af indholdsmæssig karakter, som for eksempel ændringer af hensyn til klarhed, forenkling, redaktionelle præciseringer eller forbedringer i overensstemmelse de lovtekniske principper, opdateringer mv.

Hvad strukturen angår, så omfatter forslaget en indholdsfortegnelse, der giver et overblik over den nye struktur i teksten, og en sammenligningstabel, der skal lette overgangen til den ny retsakt.

4. Oversigt over de vigtigste ændringer

De vigtigste ændringer til teksten fremgår af nedenstående. Selv om de foretagne ændringer ikke er indholdsmæssige, går de dog videre, end hvad der er acceptabel for en ren kodifikation. Det er årsagen til, at det er omarbejdningsteknikken, der er benyttet til at kodificere teksten.

4.1. Medtagelse af forskellige bestemmelser

Fællesskabets momslovgivning er frem for alt styret af bestemmelser, som kan findes i sjette direktiv. Visse bestemmelser findes dog i andre retsakter. For at give et fuldstændigt billede af den gældende momslovgivning er det vigtigt, at den omarbejdede tekst også omfatter sådanne bestemmelser i det omfang bestemmelserne ikke er gennemførelses foranstaltninger. Gennemførelsesforanstaltninger bør fremgå af separate retsakter, der tjener til at gennemføre sjette direktiv.

4.1.1. Første momsdirektiv

Det fælles momssystem blev etableret ved første momsdirektiv [6], hvor det er fastsat, hvad der er princippet for dette system og hvad der er karakteristisk for moms. De nærmere regler for anvendelse af det fælles system er fastlagt ved sjette direktiv, som erstattede andet direktiv [7].

[6] Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (Dansk udgave, Specialudgave, 1967, s. 12).

[7] Rådets andet direktiv 67/228/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystems struktur og de nærmere regler for dets anvendelse (Dansk udgave, Specialudgave, 1967, s. 14).

Disse to akter er så nært forbundne, at det anses for hensigtsmæssigt at indføje de stadig eksisterende bestemmelser fra første direktiv i den omarbejdede tekst. Ved at skabe et enkelt instrument kan man give en bedre oversigt over eksisterende momslovgivning.

Artikel 1 og 2 i første direktiv er indføjet i artikel 1 i den omarbejdede tekst.

Artikel 3, 4 og 6 i første direktiv er forældede og er ikke medtaget i den omarbejdede tekst.

4.1.2. Andre momsdirektiver

Der er også andre retsakter, der udgør en del af Fællesskabets momslovgivning. Men det er direktiver, der hovedsageligt tjener til at gennemføre forskellige bestemmelser i sjette direktiv, og det er ikke hensigtsmæssigt at indføje disse retsakter i den omarbejdede tekst.

Ifølge artikel 14, stk. 1, litra d), i sjette direktiv fritager medlemsstaterne endelig indførsel af varer, som er berettiget til anden toldfritagelse end den, der følger af den fælles toldtarif. Denne bestemmelse kan nu findes i artikel 140, litra b), i den omarbejdede tekst. Anvendelsesområdet for fritagelsen er fastlagt i direktiv 69/169/EØF [8], direktiv 78/1035/EØF [9] og direktiv 83/181/EØF [10]. Disse direktiver er ikke indføjet i den omarbejdede tekst.

[8] Rådets direktiv 69/169/EØF af 28. maj 1969 om harmonisering af lovgivning om fritagelse for omsætningsafgifter og punktafgifter ved indførsel i den internationale rejsetrafik (Dansk udgave, Specialudgave, 1969 (I), s. 232).

[9] Rådets direktiv 78/1035/EØF af 19. december 1978 om afgiftsfritagelse ved indførsel af varer i småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter fra tredjelande (EFT L 366 af 28.12.1978, s. 34).

[10] Rådets direktiv 83/181/EØF af 28. marts 1983 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 14, stk. 1, litra d), i direktiv 77/388/EØF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (EFT L 105 af 23.4.1983, s. 38).

Ikke-etablerede afgiftspligtige personer har ret til tilbagebetaling af momsen i henhold til artikel 17, stk. 4, i sjette direktiv. I den omarbejdede tekst er denne bestemmelse blevet indarbejdet i artikel 165. De nærmere regler for tilbagebetaling er fastlagt i direktiv 79/1072/EØF [11] og direktiv 86/560/EØF [12], som ikke er indføjet i den omarbejdede tekst.

[11] Rådets direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet (EFT L 331 af 27.12.1979, s. 11).

[12] Rådets direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område (EFT L 326 af 21.11.1986, s. 40).

4.1.3. Tiltrædelsesakter

Når nye medlemsstater tiltræder Fællesskabet, skal de efterleve fællesskabsretten, herunder sjette direktiv. I nogle tilfælde har de dog fået undtagelser. Selv om nogle af undtagelserne allerede er en del af sjette direktiv, kan de fleste af dem kun findes i de respektive tiltrædelsesakter [13]. Af hensyn til klarhed og læsbarhed er det vigtigt, at disse undtagelser bliver medtaget i den omarbejdede tekst.

[13] Tiltrædelsesakt for Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige og Nordirland (EFT L 73 af 27.3.1972).

Tiltrædelsesakt for Grækenland (EFT L 291 af 19.11.1979).

Tiltrædelsesakt for Spanien og Portugal (EFT L 302 af 15.11.1985).

Tiltrædelsesakt for Østrig, Finland og Sverige (EFT C 241 af 29.8.1994).

Portugal kan anvende satser, der er lavere end dem, der anvendes på det kontinentale område, for transaktioner, der udføres på Azorerne og Madeira. Denne undtagelse blev indføjet i artikel 12, stk. 6, i sjette direktiv. Denne bestemmelse kan nu findes i artikel 101 i den omarbejdede tekst.

Østrig kan anvende en anden normalsats i kommunerne Jungholz og Mittelberg, som dog ikke må være lavere end 15%. Denne undtagelse er indføjet i artikel 100 i den omarbejdede tekst.

Finland og Sverige kan under visse betingelser fortsat anvende afgiftsfritagelser med ret til fradrag af den i tidligere omsætningsled erlagte moms (nulsats). Disse undtagelser er med i artikel 107 i den omarbejdede tekst.

Østrig har tilladelse til fortsat at anvende en nedsat sats på restaurantydelser. Der kan også anvendes en nedsat sats på vin fra landbrugsproduktion, forudsat at satsen ikke er lavere end 12%. Disse tilladelser er medtaget i artikel 113 og 115 i den omarbejdede tekst.

Sverige kan tillade, at momsangivelser afleveres tre måneder efter skatteårets ophør. Grundlaget for denne forenkling kan nu findes i artikel 245 i den omarbejdede tekst.

Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland og Sverige kan indrømme momsfritagelse til små virksomheder, hvis omsætning er højere end den grænse, der er fastsat i sjette direktiv. Denne mulighed for disse medlemsstater fremgår nu af artikel 280 i den omarbejdede tekst.

Østrig og Finland kan fortsætte med at afgiftsberigtige visse transaktioner, som ellers ville være fritaget i henhold til sjette direktiv. Disse undtagelser er medtaget i artikel 371, stk. 1, og artikel 372, stk. 1, i den omarbejdede tekst.

Grækenland, Portugal, Østrig, Finland og Sverige kan fortsætte med at fritage visse transaktioner, som ellers ville blive afgiftsberigtiget i henhold til sjette direktiv. Disse undtagelser optræder nu i artikel 368, artikel 370, artikel 371, stk. 2, artikel 372, stk. 2, og artikel 373 i den omarbejdede tekst.

Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, som bliver medlemmer af EU den 1. maj 2004, har opnået lignende undtagelser, som er omfattet af tiltrædelsesakten af 2003 [14]. Såfremt disse undtagelser er permanente og ikke kun skal gælde i en overgangsperiode, bør de indføjes i den omarbejdede tekst. I teksten bør der også tages hensyn til de forskellige tekniske tilpasninger, der er foretaget i sjette direktiv.

[14] Tiltrædelsesakt for Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (EFT L 236 af 23.9.2003).

For at tage hensyn til status for de områder, hvorover Det Forenede Kongerige udøver overhøjhed, som fastsat i traktaten om oprettelse af Republikken Cypern, er der indført særlige bestemmelser om momsbehandling af leverancer af varer og ydelser og indførsel af varer til Det Forenede Kongeriges styrker, der er udstationeret i Cypern. Disse bestemmelser findes i artikel 8, artikel 140, litra i), og artikel 147, stk. 1, første afsnit, litra e), i den omarbejdede tekst.

Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet kan som en midlertidig foranstaltning anvende eller fortsætte med at anvende nedsatte satser på leverancer af andre varer og ydelser, end dem der er anført i bilag H til sjette direktiv. Disse foranstaltninger optræder i artikel 119, artikel 120, artikel 121, stk. 2, artikel 123, artikel 125, stk. 2 og 5, artikel 126 og artikel 127 i den omarbejdede tekst.

Polen kan som en midlertidig foranstaltning anvende lavere nedsatte satser på visse leverancer af varer og ydelser, der er anført i bilag H til sjette direktiv. Disse foranstaltninger optræder i artikel 125, stk. 3 og 4, i den omarbejdede tekst.

Cypern, Letland, Malta og Polen kan under visse betingelser fortsat anvende afgiftsfritagelser med ret til fradrag af den i tidligere omsætningsled erlagte moms (nulsats). Disse undtagelser fremgår af artikel 121, stk. 1, artikel 122, artikel 124 og artikel 125, stk. 1, i den omarbejdede tekst.

Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet kan indrømme momsfritagelse til små virksomheder, hvis omsætning er højere end den grænse, der er fastsat i sjette direktiv. Ved tiltrædelsen skal denne valgmulighed indføjes i artikel 24a i sjette direktiv. Denne bestemmelse kan findes i artikel 280 i den omarbejdede tekst.

Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet kan fortsætte med at fritage visse transaktioner, som ellers ville blive afgiftsberigtiget i henhold til sjette direktiv. Disse fravigelser optræder nu i artikel 374 til 383 i den omarbejdede tekst.

Selv om Ungarn og Slovakiet kan fortsætte med at anvende en nedsat sats på leverancer af naturgas og elektricitet, er dette kun en overgangsforanstaltning, som giver dem mulighed for at anmode om en tilladelse i medfør af artikel 12, stk. 3, litra b), i sjette direktiv. Denne foranstaltning vil derfor udløbe et år efter tiltrædelsen, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at indføje sådanne fravigelser i den omarbejdede tekst.

Cypern og Letland kan som en overgangsforanstaltning fortsætte med at anvende eksisterende forenklede procedurer indtil et år efter tiltrædelsesdatoen. Det er for at give Cypern og Letland tid til at anmode om en tilladelse til at anvende en fravigelse i medfør af proceduren i artikel 27 i sjette direktiv. At indføje en sådan foranstaltning i den omarbejdede tekst vil ikke være hensigtsmæssigt.

4.2. Udeladelse af visse bestemmelser

Når retsakter kodificeres, er det almindelig praksis at ophæve bestemmelser, som er forældede, som ikke længere anvendes eller, hvis retsvirkninger er udtømte. Med omarbejdningsteknikken er det dog også muligt at ophæve bestemmelser, der må betragtes som forældede, selv om deres virkning ikke er helt udtømt.

4.2.1. Forældede bestemmelser

Der er forskellige bestemmelser, der har udtømt deres virkning og derfor er forældede.

Artikel 1 i første direktiv indeholder hovedsageligt bestemmelser, som tjener til, at direktivet kan træde i kraft. Disse bestemmelser er ikke længere relevante.

Artikel 3 i første direktiv kræver, at Rådet på forslag af Kommissionen vedtager nærmere regler for det fælles momssystem. Dette skete i andet direktiv, som efterfølgende blev erstattet af sjette direktiv. Der er derfor ikke længere behov for denne bestemmelse.

Artikel 4 i første direktiv vedrører de foranstaltninger, der skal træffes for at afskaffe beskatning af indførsel og afgiftsgodtgørelse ved udførsel. Dette resulterede i afskaffelsen af fiskale grænser. Derved er bestemmelsen blevet forældet.

Artikel 6 i første direktiv er en afsluttende bestemmelse og behøver ikke blive indføjet i den omarbejdede tekst.

Ifølge artikel 1 i sjette direktiv er det obligatorisk for medlemsstaterne at gennemføre direktivet. Dette er fortsat obligatorisk og behøver ikke blive indføjet i den omarbejdede tekst.

Artikel 25, stk. 11, i sjette direktiv vedrører den fælles standardsatsordning for landbrugere. Det indeholder en revisionsklausul, ifølge hvilken Kommissionen inden udløbet af det femte år skal forelægge nye forslag for at tilpasse denne ordning. Da der ikke har været brug for ændringer, er denne bestemmelse overflødiggjort.

Artikel 28, stk. 1, i sjette direktiv omhandler overgangen fra andet direktiv til sjette direktiv. Som en overgangsbestemmelse har det ikke længere noget formål.

Artikel 28, stk. 1a, i sjette direktiv tillader Det Forenede Kongerige indtil den 30. juni 1999 at anvende særlige regler til at fastlægge det afgiftspligtige beløb for indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter. Eftersom denne bestemmelse ikke længere er gældende, er den udeladt af den omarbejdede tekst.

Artikel 28, stk. 2, litra g), i sjette direktiv kræver, at Kommissionen inden den 31. december 1994 forelægger en rapport om de nedsatte satser, som medlemsstaterne kan anvende i overgangsperioden. En sådan rapport er blevet forelagt af Kommissionen [15]. Bestemmelsen er derfor forældet.

[15] Beretning fra Kommissionen til Rådet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, og artikel 28, stk. 2, litra g), i sjette momsdirektiv af 17. maj 1977 (som ændret) om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (KOM(94) 584 endelig af 23.11.1994).

Artikel 28k i sjette direktiv tillader, at medlemsstaterne indtil den 30. juni 1999 kan fortsætte med afgiftsfrit salg til rejsende inden for Fællesskabet, og ifølge artikel 16, stk. 1, første afsnit, punkt B, første afsnit, litra e), første led, i den version, som fremgår af artikel 28c, punkt E, nr.1), har medlemsstaterne mulighed for at benytte toldoplagsproceduren for varer, der skal leveres til sådanne rejsende inden for Fællesskabet. Da disse bestemmelser ikke længere er gældende, er de ikke indføjet i den omarbejdede tekst.

Artikel 28n i sjette direktiv indeholder visse overgangsforanstaltninger, der er indført for det indre marked. Ved artikel 28p blev der indført lignende foranstaltninger for tiltrædelsen af Østrig, Finland og Sverige. I tiltrædelsesakten fra 2003 udvides disse foranstaltninger til at omfatte Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet. Bestemmelserne i artikel 28n er allerede forældede, mens bestemmelserne i artikel 28p vil være forældede på det tidspunkt, hvor dette forslag bliver vedtaget.

Artikel 28o, stk. 4, i sjette direktiv tillader, at Tyskland indtil den 30. juni 1999 kan anvende særlige ordninger for kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, der leveres af afgiftspligtige videreforhandlere. Da denne bestemmelse ikke længere er gældende, er den ikke indføjet i den omarbejdede tekst.

Ifølge artikel 31, stk. 1, i sjette direktiv er det den europæiske regningsenhed, der skal være den regningsenhed, der anvendes i direktivet. Efter indførelsen af euroen er der ikke længere brug for denne bestemmelse.

Bilag G til sjette direktiv angiver, hvornår medlemsstaterne kan give afgiftspligtige personer ret til at vælge at erlægge afgift for transaktioner, som i kraft af en undtagelse er fritaget herfor. Der er allerede en bestemmelse for sådanne tilfælde i selve direktivet, især artikel 28, stk. 3, litra c), i sjette direktiv. Dette bilag er derfor overflødigt.

4.2.2. Dobbelte bestemmelser

Nogle af bestemmelser må betragtes som forældede, selv om deres virkning ikke er helt udtømt. Det er tilfældet med de almindelige bestemmelser i sjette direktiv, som, så længe overgangsbestemmelserne varer, er blevet erstattet med bestemmelser, som overtager og tilføjer noget til deres indhold.

Selv om disse generelle bestemmelser ikke er i brug for øjeblikket, er de ikke desto mindre stadig i kraft. Det betyder, at visse bestemmelser for øjeblikket optræder to gange. Alene dette gør, at det bliver stadig vanskeligere for offentligheden og erhvervsdrivende at anvende sjette direktiv. For at udvikle et effektivt instrument, der giver et klart overblik over den nuværende lovgivning, bør bestemmelser, som er i kraft, men som ikke anvendes, udelades fra den omarbejdede tekst.

Selv om dette dobbelte sæt af bestemmelser udelades, får det ingen indvirkning på den nuværende momslovgivning, og det berører på ingen måde det endelige beskatningssystem. Ordningerne vedrørende beskatning af handel mellem medlemsstater vedbliver med at være overgangsordninger og skal til sin tid erstattes af et endeligt system baseret på beskatning af leveringen af varer og ydelser i oprindelsesmedlemsstaten.

Artikel 16, stk. 1, i sjette direktiv omhandler afgiftsfritagelse for oplagsprocedurer. Denne bestemmelse er dækket af den version af artikel 16, stk. 1, som fremgår af artikel 28c, punkt E, nr. 1.

I artikel 17, stk. 2, 3 og 4, i sjette direktiv er der regler for fradragsrettens indtræden og omfang. Disse bestemmelser er dækket af den version af artikel 17, stk. 2, 3 og 4, som fremgår af artikel 28f, nr. 1.

Artikel 18, stk. 1, i sjette direktiv regulerer udøvelsen af fradragsretten. Denne bestemmelse er dækket af den version af artikel 18, stk. 1, som fremgår af artikel 28f, nr. 2.

I artikel 21 i sjette direktiv er der en liste over de personer, der er betalingspligtige for momsen over for myndighederne. Denne bestemmelse er dækket af den version af artikel 21, som fremgår af artikel 28g.

De forpligtelser, der er pålagt betalingspligtige personer, fremgår af artikel 22 i sjette direktiv. Denne bestemmelse er dækket af den version af artikel 22, som fremgår af artikel 28h.

Artikel 25, stk. 5 og 6, i sjette direktiv vedrører den fælles standardsatsordning for landbrugere. Disse bestemmelser er dækket af den version af artikel 25, stk. 5 og 6, som fremgår af artikel 28j, nr. 2.

4.2.3. Bestemmelser, som ikke har direkte tilknytning til moms

Sjette direktiv indeholder visse bestemmelser, som, selv om de har tilknytning til det fælles momssystem, hovedsageligt vedrører systemet for egne indtægter. Hvis det nye instrument skal være klart og homogent, er det vigtigt, at det kun er bestemmelser, der direkte vedrører det fælles momssystem, som indføjes i den omarbejdede tekst. Eftersom bestemmelserne vedrørende egne momsindtægter som helhed er dækket af forordningen om egne indtægter [16], er disse bestemmelser blevet udeladt af den omskrevne tekst.

[16] Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (EFT L 155 af 7.6.1989, s. 9).

I artikel 25, stk. 12, i sjette direktiv er det fastsat, at medlemsstater, der benytter den fælles standardsatsordning for landbrugere, skal fastsætte et ensartet beregningsgrundlag for momsen med henblik på gennemførelse af ordningen med egne indtægter, og i bilag C er anført den fælles beregningsmetode. Disse bestemmelser er dækket af artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89, som indeholder et retsgrundlag for justering af standardsatsen.

I henhold til artikel 28, stk. 2, litra a), andet afsnit, i sjette direktiv skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger, som gør det muligt at sikre, at der kan foretages beregning af egne indtægter i forbindelse med transaktioner, der er omfattet af nulsats eller stærkt nedsatte satser. Denne bestemmelse er indføjet i artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89.

4.3. Ændring af strukturen

Den nuværende struktur i sjette direktiv er langt fra tilfredsstillende. Det skyldes ikke blot de bestemmelser, der er blevet indført for overgangsperiodens varighed, men også, at bestemmelserne generelt er meget lange i sjette direktiv. Der er tale om strukturelle problemer, som er taget op i forbindelse med omarbejdningen [17].

[17] Se navnlig retningslinje nr. 4 i overenskomsten af 1998 og punkt 4 i FPV.

4.3.1. Overgangsbestemmelser

Ved at placere bestemmelserne vedrørende overgangsordningen næsten til sidst i sjette direktiv fik man en fragmenteret struktur. Hvis sådanne retsakter skal være let forståelige for offentligheden og for erhvervsdrivende, er det vigtigt, at de har en klar og homogen struktur, hvor bestemmelser, der ligner hinanden, bliver grupperet sammen.

Selv om grundstrukturen i sjette direktiv er i orden, er den blevet forplumret på grund af ændringerne som følge af overgangsordningerne. Når de almindelige bestemmelser, der ikke benyttes for øjeblikket, bliver udeladt, er det svært at forestille sig, at de tilsvarende overgangsbestemmelser skulle blive, hvor de er. Det ville gøre strukturen unødvendigt kompliceret. I stedet for bør de placeres der, hvor de bestemmelser, som de skal erstatte, findes.

I afsnit IX i den omarbejdede tekst er der forskellige fritagelser. Bestemmelserne i artikel 16, stk. 1, i den version, som fremgår af artikel 28c, punkt E, nr. 1, i sjette direktiv, som træder i stedet for artikel 16, er indføjet. Fritagelsen for transaktioner vedrørende told- og afgiftsoplag og andre tilsvarende ordninger kan nu findes i artikel 150 til 156 og artikel 158.

Afsnit X i den omarbejdede tekst vedrører fradrag. Fradragsrettens indtræden og omfang fremgår af artikel 17, stk. 2, 3 og 4, i den version, der fremgår af artikel 28f, stk. 1, i sjette direktiv, som træder i stedet for artikel 17, stk. 2, 3 og 4. Bestemmelserne vedrørende udøvelsen af fradragsretten i artikel 18, stk. 1, i den version, der fremgår af artikel 28f, nr. 2, i sjette direktiv, er også indføjet. Disse bestemmelser træder i stedet for bestemmelserne i artikel 18, stk. 1. Alle disse bestemmelser kan findes i artikel 163, 164, 165 og 172.

Afsnit XI i den omarbejdede tekst viser forskellige fiskale forpligtelser. Det omfatter de regler om, hvem der er betalingspligtig for moms, som kan findes i artikel 21 i den version, der fremgår af artikel 28g i sjette direktiv. Disse regler træder i stedet for artikel 21. De øvrige forpligtelser, som optræder i artikel 22, i den version, der fremgår af artikel 28h i sjette direktiv, er også indføjet. De træder i stedet for de tilsvarende forpligtelser i artikel 22. Disse bestemmelser er nu placeret i artikel 186 til 190, 192, 193, 195 til 199, 201, 202, 204 til 240, 242 til 244, 246, 248 til 251, og 253 til 266.

Afsnit XII i den omarbejdede tekst indeholder forskellige særordninger, herunder den fælles standardsatsordning for landbrugere. Den del af denne ordning, der optræder i artikel 25, stk. 5 og 6, i sjette direktiv, erstattes af artikel 25, stk. 5 og 6, i den version, der fremgår af artikel 28j, nr. 2. Disse bestemmelser kan findes i artikel 293 til 296.

Når nogle dele af overgangsordningerne er medtaget i grundstrukturen, har det ikke megen mening, at beholde den resterende del af disse ordninger samlet i slutningen af den omarbejdede tekst. For at opnå kohærens bør alle overgangsbestemmelserne være indarbejdet i grundstrukturen.

Afsnit I i den omarbejdede tekst indeholder formål og anvendelsesområde for afgiften. Det indeholder de bestemmelser i artikel 28a, stk. 1, 1a og 2, og artikel 28o, stk. 1, litra g), i sjette direktiv, som gav ændringer i anvendelsesområdet for afgiften. Disse bestemmelser er indføjet i artikel 3 og 4.

Afsnit III i den omarbejdede tekst vedrører afgiftspligtige personer. Bestemmelserne i artikel 28a, stk. 4, første afsnit, i sjette direktiv, som føjer flere til listen over afgiftspligtige personer, er blevet indføjet i artikel 10, stk. 2.

I afsnit IV i den omarbejdede tekst er der opført de forskellige afgiftspligtige transaktioner. Bestemmelserne vedrørende overførsel af varer fra en medlemsstat til en anden i artikel 28a, stk. 5, i sjette direktiv er blevet indarbejdet. Disse bestemmelser kan findes i artikel 18. Bestemmelserne vedrørende erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, som kan findes i artikel 28a, stk. 3, 6 og 7, i sjette direktiv, er også indføjet. Disse bestemmelser optræder nu i artikel 21 til 24.

Afsnit V i den omarbejdede tekst omhandler stedet for afgiftspligtige transaktioner. Det overtager bestemmelserne i artikel 28b, punkt B, og artikel 28o, stk. 1, litra h), i sjette direktiv, som ændrer leveringsstedet for varer. Disse bestemmelser optræder nu i artikel 34 til 36. Det indlemmer også bestemmelserne om stedet for erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, som de fremgår af artikel 28b, punkt A, i sjette direktiv. Disse bestemmelser kan findes i artikel 41 til 43. Endelig er bestemmelserne vedrørende leveringsstedet for forskellige ydelser i artikel 28b, punkt C til F, i sjette direktiv indføjet. Disse bestemmelser optræder nu i artikel 45, 48 til 51, 53 og 55.

I afsnit VI i den omarbejdede tekst er det fastsat, hvornår afgiftspligten indtræder og hvornår afgiften forfalder. Bestemmelserne vedrørende levering af varer, der optræder i artikel 28d, stk. 4, i sjette direktiv, er indføjet og kan nu findes i artikel 67. Ligeledes er bestemmelserne i artikel 28d, stk. 1, 2 og 3, i sjette direktiv indføjet. Disse bestemmelser, som gælder for erhvervelse af varer, optræder nu i artikel 68 og 69.

Afsnit VII i den omarbejdede tekst vedrører afgiftsgrundlaget og omfatter bestemmelser om overførsel af varer fra en medlemsstat til en anden, der nu kan findes i artikel 28e, stk. 2, i sjette direktiv. Disse bestemmelser kan nu findes i artikel 75. Det indlemmer også bestemmelserne om afgiftsgrundlaget for erhvervelse af varer inden for Fællesskabet. Disse bestemmelser, som kan findes i artikel 28e, stk. 1, i sjette direktiv, er indføjet i artikel 80 og 81.

Afsnit VIII i den omarbejdede tekst indeholder regler om satser, herunder også de bestemmelser i artikel 28e, stk. 3 og 4, i sjette direktiv, der dækker aspekter vedrørende erhvervelse af varer inden for Fællesskabet. Disse bestemmelser er indføjet i artikel 90 og 91.

I afsnit IX i den omarbejdede tekst er der forskellige fritagelser. Det medtager de fritagelser, der er anført i artikel 28c, punkt A, B, C, D og E, nr. 3, og artikel 28o, stk. 1, litra h), i sjette direktiv, for transaktioner inden for Fællesskabet. Disse bestemmelser optræder nu i artikel 135 til 140. De fritagelser, der gælder for transaktioner vedrørende toldoplagsprocedurer i artikel 16, stk. 1a og 2, som indføjet ved artikel 28c, punkt E, nr. 1 og 2, i sjette direktiv, er også blevet indarbejdet og optræder nu i artikel 157, 159 og 160.

Afsnit X i den omarbejdede tekst vedrører fradrag. Bestemmelserne i artikel 28a, stk. 4, andet og tredje afsnit, i sjette direktiv, som giver personer, der behandles som afgiftspligtige personer, fordi de leverer nye transportmidler, en begrænset ret til at fradrage momsen på transportmidlerne, er indføjet i artikel 166.

I afsnit XII i den omarbejdede tekst er der anført forskellige særordninger, herunder ordninger for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter. I overgangsperioden kan medlemsstater i henhold til artikel 28o, stk. 1 og 2, i sjette direktiv anvende en særordning for brugte transportmidler. Denne særordning er blevet inddraget i selve ordningen om brugte genstande, og de relevante bestemmelser kan findes i artikel 318 til 324.

4.3.2. Almindelige bestemmelser

For så vidt angår de almindelige bestemmelser er strukturen som helhed passende. Der er dog nogle undtagelser. Hvis strukturen ikke er kohærent, er den blevet ændret i den omarbejdede tekst.

Særordningerne for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter kan findes i artikel 26a i sjette direktiv. Nogle af bestemmelserne er imidlertid af en sådan art, at de ikke udgør en integrerende del af disse ordninger. De er derfor blevet medtaget som en del af de almindelige bestemmelser (se artikel 4, 36 og 136 i den omarbejdede tekst). Dette er i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der allerede blev vedtaget med den nuværende tekst for lignende bestemmelser vedrørende fritagelse for små virksomheder og standardsatsordningen for landbrugere.

I overgangsperioden kan medlemsstaterne fortsætte med at anvende en særordning for brugte transportmidler, forudsat at det er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 28o, stk. 1, i sjette direktiv. Som med særordningen for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter er nogle af bestemmelserne i denne ordning blevet indføjet som en del af de almindelige bestemmelser (se artikel 4, 36 og 136 i den omarbejdede tekst). Desuden blev det besluttet at flytte definitionen af "brugte transportmidler", som for øjeblikket findes i artikel 28o, stk. 1, litra a) (se artikel 3, stk. 3, i den omarbejdede tekst).

Når varer bliver indført, er det en afgiftspligtig transaktion i den medlemsstat, hvor varerne kommer ind i Fællesskabet. Disse transaktioner er omfattet af artikel 7 i sjette direktiv. I den omarbejdede tekst er denne bestemmelse sat ind i artikel 5 og 6 i sjette direktiv, som fastsætter, hvad der er afgiftspligtige transaktioner. Men ved at omdanne artikel 7 til flere artikler, bliver det muligt at inddrage de regler, der fastlægger stedet for indførslen, i det afsnit, der omhandler lignende tilfælde (se artikel 60 og 61 i afsnit V i den omarbejdede tekst).

Artikel 19 i sjette direktiv omhandler beregningen af den fradragsberettigede andel. Denne bestemmelse er nært knyttet til artikel 17, stk. 5, ifølge hvilken afgiftspligtige personer, der udøver såvel aktiviteter, der giver ret til fradrag, som aktiviteter, der ikke giver ret til fradrag, kun kan fradrage en del af afgiften. Den bliver derfor placeret i nærheden af denne bestemmelse (se artikel 167 til 169 i den omarbejdede tekst).

4.3.3. Lange og komplicerede bestemmelser

Mange af bestemmelserne i sjette direktiv er urimeligt lange, eftersom de hver især styrer en komplet del af det harmoniserede momssystem. Dette giver tit komplicerede bestemmelser. Det er ikke i overensstemmelse med retningslinjerne for affattelse af fællesskabslovgivning, ifølge hvilke man skal undgå for lange og snørklede artikler [18]. Hverken af fortolkningshensyn eller af klarhedshensyn er det nødvendigt, at reguleringen af et bestemt spørgsmål sammenfattes i en enkelt artikel.

[18] Se punkt 4 i FPV.

Opfattelsen er, at det er bedre at have et stort antal letforståelige artikler, der er inddelt i afsnit, kapitler, afdelinger og underafdelinger, end færre artikler, der er lange og derfor mindre klare og vanskelige at anvende. I den omarbejdede tekst er omkring 50 lange artikler blevet til lidt mere end 400 korte artikler, som er nemmere at læse og forstå.

Artikel 26a i sjette direktiv omhandler særordningen for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter. Overgangsbestemmelserne i artikel 28o udvider denne ordning. Disse to bestemmelser, som hver især er temmelig lange, er opdelt i 29 særskilte artikler (se artikel 304 til 333 i den omarbejdede tekst).

Der blev indført harmoniserede regler om fakturering med direktiv 2001/115/EF [19], som erstattede artikel 22, stk. 3, i den version, der fremgår af artikel 28h. For øjeblikket er denne bestemmelse inddelt i stykker, men det var ikke muligt inden for den eksisterende struktur at nummerere de forskellige afsnit. Med op til ti unummererede afsnit i artikel 22, stk. 3, litra a), er det vanskeligt at identificere de forskellige elementer i denne bestemmelse. Med den nye struktur løses dette problem imidlertid ved, at disse elementer opdeles i forskellige artikler (se artikel 209 til 230 og 236 til 240 i den omarbejdede tekst).

[19] Rådets direktiv 2001/115/EF af 20. december 2001 om ændring af direktiv 77/388/EØF med henblik på forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til merværdiafgift (EFT L 15 af 17.1.2002, s. 24).

Artikler, der for øjeblikket er omfattet af særskilte afsnit, bliver i den omarbejdede tekst inddelt i afsnit, kapitler, afdelinger og underafdelinger. Herved grupperes regler med et homogent indhold, og det letter forståelsen.

Artikel 22 i den version, der fremgår af artikel 28h i sjette direktiv, omhandler de forskellige forpligtelser, som betalingspligtige personer skal opfylde. Der er tale om forpligtelser som registrering, fakturering, regnskabsføring, angivelser, oversigter. I den omarbejdede tekst er denne artikel blevet omdannet til mere end 60 artikler (se artikel 198, 199, 201 og 202 og artikel 204 til 266 i den omarbejdede tekst). Disse artikler er ordnet i kapitler og afdelinger. Med denne struktur skulle det blive lettere at finde rundt i de forskellige regler.

Teksten til de enkelte artikler er splittet op i letforståelige underafdelinger, som følger en kohærent struktur. For at opnå denne struktur, må nogle af bestemmelserne forekomme flere gange.

Ifølge artikel 22, stk. 7, i den version, der fremgår af artikel 28h i sjette direktiv, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at personer, som betragtes som betalingspligtige i stedet for en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i indlandet, opfylder forpligtelserne vedrørende angivelse og betaling. Denne bestemmelse optræder nu tre gange, under betalingsordninger, angivelser og oversigter (se artikel 199, 248 og 260 i den omarbejdede tekst).

4.3.4. Tilpasning af teksten

Når strukturen i sjette direktiv justeres, kan det betyde ændringer af den eksisterende tekst.

Den omarbejdede tekst omfatter visse bestemmelser, der er afledt af ændringsretsakter. Når sådanne bestemmelser medtages i teksten, kræver det redaktionelle tilpasninger.

De regler, der er indført for elektronisk leverede ydelser skal ifølge artikel 4 i direktiv 2002/38/EF anvendes for en periode på tre år fra den 1. juli 2003. Det skal fremgå klart, at disse regler er midlertidige. Når artikel 4 indføjes i teksten, kræver det en tilpasning af formuleringen, således at dette aspekt bliver klart afspejlet (se artikel 56, stk. 3, artikel 57, stk. 2, artikel 59, stk. 2, artikel 350 og 396 i den omarbejdede tekst).

Hvis der indføjes bestemmelser fra overgangsordningerne i grundstrukturen uden nogen ændringer, kan det påvirke indholdet. For at undgå at det sker, kan det blive nødvendigt at ændre formuleringen.

Der er indført særlige regler for nye transportmiddler, der leveres mellem medlemsstaterne. I artikel 28a, stk. 2, i sjette direktiv defineres et "transportmiddel", og det er fastlagt, under hvilke omstændigheder det skal betragtes som "nyt". Det giver så en definition af "nyt transportmiddel". Men selv om denne definition nu indgår som en del af de almindelige bestemmelser, bør den kun gælde for bestemmelser, som er en del af overgangsordningerne for beskatningen af handlen mellem medlemsstaterne. Dette opnås ved at ændre bestemmelserne i artikel 28a, stk. 2, til en definition af nyt transportmiddel (se artikel 3, stk. 2, i den omarbejdede tekst).

Når eksisterende bestemmelser bliver omdannet til kortere artikler, er det ofte nødvendigt at tilpasse formuleringen tilsvarende uden at berøre indholdet.

I artikel 4 i sjette direktiv er det fastsat, hvem der er en afgiftspligtig person. Det omfatter enhver person, som uafhængigt og hvor som helst udfører en økonomisk aktivitet. Medlemsstaterne kan også behandle enhver, som lejlighedsvis udfører en transaktion med tilknytning til økonomiske aktiviteter, som en afgiftspligtig person. Når disse bestemmelser placeres i særskilte artikler, skal formuleringen tilpasses, således at hver enkelt artikel er autonom (se artikel 10 og 11 i den omarbejdede tekst).

Artikel 21 i den version, der fremgår af artikel 28g i sjette direktiv, fastsætter, hvilken person der er betalingspligtig for afgiften. Denne bestemmelse dækker en række situationer, som nu optræder i individuelle artikler (se artikel 186 til 190 og artikel 192, 193, 195, 196 og 197 i den omarbejdede tekst). I de fleste af disse artikler, bliver formuleringen suppleret med elementer fra indledningen af artikel 21, stk. 1.

Nogle af artiklerne indeholder elementer, som er taget fra andre bestemmelser. Når forskellige bestemmelser bliver samlet, medfører det ændringer i formuleringen af en eller flere af disse bestemmelser.

Særordningen for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter kan findes i artikel 26a i sjette direktiv. Når varer er blevet pålagt moms under denne ordning, betyder det, at erhvervelse inden for Fællesskabet i henhold til artikel 26a, punkt D, litra b), ikke skal pålægges afgift. Frem for at beholde dette som en del af selve særordningen, er denne bestemmelse indført i den relevante bestemmelse (se artikel 4 i den omarbejdede tekst). Formuleringen er blevet ændret, for at denne bestemmelse kan passes ind.

4.4. Overholdelse af Fællesskabets lovtekniske regler

For at sikre kvaliteten i affattelsen skal Fællesskabets retsakter efter fælles overenskomst mellem institutionerne affattes klart, enkelt og præcist. Teksten skal være let at forstå og koncis og må ikke vække tvivl hos læseren. Disse retningslinjer er blevet fulgt under udarbejdelsen af den omarbejdede tekst.

4.4.1. Klar affattelse

Den eksisterende tekst er ikke altid tilstrækkeligt klar. For at den omarbejdede tekst kan blive letforståelig og utvetydig, er det afgørende, at visse aspekter af teksten bliver klarere.

4.4.1.1. Tilpasning af strukturen

Strukturen skal bidrage til at gøre affattelsen mere klar. Den skal også respektere fællesskabslovgivningens flersprogede karakter. Det har været nødvendigt at tilpasse de eksisterende bestemmelser i sjette direktiv til disse krav [20].

[20] Se retningslinje nr. 5 og 7 i overenskomsten af 1998 og punkt 5 og 7 i FPV.

Alle bestemmelser, som har en indledende sætning efterfulgt af en opregning, skal formuleres på en sådan måde, at sammenhængen mellem den indledende sætning og hvert element i opregningen fremgår klart, og kunstige opdelinger af sætningen undgås [21].

[21] Se punkt 15.3 i FPV.

Artikel 18, stk. 1, i den version, der fremgår af artikel 28f, nr. 1, i sjette direktiv angiver forudsætningerne for, at en afgiftspligtig person kan udøve sin fradragsret. Indledningen er blevet ændret, således at det bliver klart, at i hvert tilfælde skal den afgiftspligtige person opfylde visse specifikke betingelser for at kunne fradrage den afgift, der opstår (se artikel 172 i den omarbejdede tekst).

Hvis en del af en bestemmelse, som vedrører alle elementer i en opregning, er placeret i slutningen af bestemmelsen, kan der være en vis usikkerhed med hensyn til, om den afsluttende del omfatter alle de opførte situationer i opregningen. For at fjerne denne tvetydighed og for at undgå eventuelle vanskeligheder med affattelsen af visse sprogudgaver bør den indledende sætning ikke opdeles.

Under artikel 9, stk. 2, litra c), i sjette direktiv anses visse ydelser for at være leveret det sted, hvor disse ydelser faktisk udføres. For at sikre, at denne mening kommer frem, er afslutningen blevet medtaget som en del af den indledende sætning (se artikel 52 i den omarbejdede tekst).

En afgiftspligtig person kan i henhold til artikel 26b, punkt D, stk. 1, i sjette direktiv fradrage moms, som vedkommende skylder eller har erlagt i forbindelse med investeringsguld, der er købt eller erhvervet eller med hensyn til visse ydelser, der er knyttet til guld. Vedkommende er dog kun berettiget til at fradrage afgiften, hvis den efterfølgende levering af dette guld er fritaget under ordningen for guld. Denne betingelse gælder for alle tre opførte tilfælde. Hvis dette element indføres i bestemmelsen, vil dette punkt blive klart (se artikel 347 i den omarbejdede tekst).

Hvis en bestemmelse indeholder en opregning af elementer, bør opregningen være logisk sammenhængende og ikke indeholde selvstændige sætninger eller afsnit, som vil vanskeliggøre henvisninger til bestemmelsen [22].

[22] Se punkt 15.3 i FPV.

Ifølge artikel 11, punkt A, stk. 2, i sjette direktiv skal skatter, told, importafgifter og andre afgifter samt biomkostninger medregnes i beskatningsgrundlaget for levering af varer og ydelser. Medlemsstaterne kan betragte omkostninger, der er omfattet af en særskilt aftale, som biomkostninger. Denne selvstændige sætning er blevet flyttet ned, således at den nu optræder som et separat stykke (se andet afsnit i artikel 77 i den omarbejdede tekst).

Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra o), i sjette direktiv omhandler fritagelse for forskellige aktiviteter der er af interesse for offentligheden, herunder levering af varer og ydelser præsteret af organisationer, hvis aktiviteter er fritaget i forbindelse med indsamlingsarrangementer. Medlemsstaterne kan begrænse enten antallet af arrangementer eller størrelsen af de indkomne beløb, for hvilke der kan meddeles fritagelse. Denne selvstændige sætning bør ikke tages med i selve listen af fritagelser. I stedet for er den blevet placeret i et separat stykke (se artikel 129, stk. 2, i den omarbejdede tekst).

Eftersom led ikke er umiddelbart genkendelige, kan de give anledning til problemer. Det bør derfor undgås at benytte led, og når der opføres elementer, bør de identificeres ved et nummer eller et litra [23].

[23] Se retningslinje nr. 15 i overenskomsten af 1998.

Overførsel af varer til en anden medlemsstat skal ifølge artikel 28a, stk. 5, i sjette direktiv behandles som levering af varer. Dette gælder ikke alle overførsler af varer: nogle situationer er eksplicit udelukket herfra. De har tidligere været angivet ved led, men bliver nu identificeret ved litra (se artikel 18, stk. 2, i den omarbejdede tekst).

Til momsformål skal en faktura indeholde visse nærmere oplysninger. Disse oplysninger er opført i artikel 22, stk. 3, litra b), første afsnit, i den version, der fremgår af artikel 28h i sjette direktiv. I modsætning til tidligere er disse oplysninger nu angivet ved numre (se artikel 217 i den omarbejdede tekst).

Det anbefales, at tekniske regler og data opføres i et bilag. Af klarhedshensyn bør bestemmelser, som ikke er af teknisk karakter, indføjes i den dispositive del [24].

[24] Se retningslinje nr. 22 i overenskomsten af 1998 og punkt 22 i FPV.

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 12, stk. 3, litra a), tredje afsnit, anvende en eller to nedsatte satser. Ifølge bilag H kan den kombinerede nomenklatur anvendes til at fastsætte, hvad varekategorier, der pålignes en af disse satser, præcist dækker. Det er ikke rimeligt, at denne bestemmelse optræder i et bilag. Derfor er den blevet placeret i den dispositive del (se artikel 95, stk. 3, i den omarbejdede tekst).

4.4.1.2. Begrænsning af brugen af henvisninger

Henvisninger mellem artikler eller til andre retsakter bør holdes på et minimum [25]. Der er derfor gjort forsøg på at begrænse antallet af henvisninger. Det er i et vist omfang lykkedes ved at udelade henvisninger. Når det ikke har været muligt, er henvisningen blevet erstattet af en gengivelse af den pågældende bestemmelse eller tilknyttet afklarende elementer.

[25] Se retningslinje nr. 16 i overenskomsten af 1998 og punkt 16 i FPV.

Henvisninger til andre retsakter kan gøre teksten uforståelig, især hvis den retsakt, der henvises til, er blevet ophævet. Brugen af sådanne henvisninger bør derfor begrænses mest muligt.

Medlemsstaterne kan ifølge artikel 28, stk. 2, litra a), i sjette direktiv fortsætte med at anvende fritagelser, med ret til fradrag af den i tidligere omsætningsled erlagte moms. Disse undtagelser kan kun opretholdes, hvis de er i overensstemmelse med EF-retten og opfylder de betingelser, der er anført i artikel 17, sidste led, i andet direktiv. Frem for at henvise til en retsakt, som for længst er blevet ophævet, er de relevante betingelser, nemlig at disse undtagelser skal være vedtaget af klart definerede sociale årsager og til fordel for den endelige forbruger, integreret i teksten (se artikel 106 i den omarbejdede tekst).

Levering af varer, som forsendes eller transporteres til steder uden for Fællesskabet af køberen selv eller på dennes vegne, er fritaget i henhold til artikel 15, nr. 2, i sjette direktiv. Når disse varer medbringes i den rejsendes personlige bagage, gælder fritagelsen kun under visse betingelser. En af disse betingelser er, at værdien af leveringen ikke overskrider et vist beløb. Størrelsen af dette beløb fastsættes efter artikel 7, stk. 2, i direktiv 69/169/EØF. I stedet for denne henvisning er den mekanisme, der henvises til, medtaget i teksten (se artikel 143 i den omarbejdede tekst).

Det er ikke altid muligt og heller ikke ønskeligt at udelade henvisninger til andre retsakter. Hvis der henvises til en specifik situation, som er knyttet til en anden retsakt, kan det være nødvendigt at opretholde en sådan henvisning.

Ifølge artikel 24, stk. 2, litra a), første afsnit, i sjette direktiv kan medlemsstaterne opretholde de muligheder, de har benyttet i henhold til artikel 14 i andet direktiv, til at indføre fritagelser eller gradvise nedsættelser af afgiften for små virksomheder. Denne henvisning tjener til at identificere de medlemsstater, som på det tidspunkt benyttede sig af denne specifikke bestemmelse. Den kan derfor ikke udelades (se artikel 277 i den omarbejdede tekst).

Alle definitioner skal overholdes hele retsakten igennem. Man skal derfor bruge definitionerne på samme måde, og indholdet må ikke afvige fra de definitioner, der er givet. Når et ord først er defineret, er det derfor overflødigt at indføje en henvisning til bestemmelsen, hvori definitionen gives. Sådanne henvisninger er blevet udeladt fra den omarbejdede tekst.

Ifølge artikel 6, stk. 1, første afsnit, i sjette direktiv forstås ved tjenesteydelse enhver transaktion, der ikke er en levering af en vare i henhold til artikel 5. Da begrebet levering af varer allerede er blevet defineret, er denne henvisning overflødig. Den er derfor blevet udeladt fra bestemmelsen (se artikel 25, stk. 1, i den omarbejdede tekst).

Tilsvarende er henvisningen til stk. 5 eller til artikel 5, som kan findes i artikel 28a, stk. 7, i sjette direktiv udeladt. Denne bestemmelse henviser derfor til en vareleverance, uden at der er indføjet nogen henvisning (se artikel 24 i den omarbejdede tekst).

Situationen er en anden, hvis definitionerne ikke gælder generelt, men kun for en særlig ordning. I så fald er det nødvendigt at indføje en henvisning, hver gang dette udtryk benyttes andetsteds i teksten.

Når medlemsstaterne benytter nedsatte satser, kan de i henhold til artikel 12, stk. 3, litra c), første afsnit, i sjette direktiv anvende denne sats på indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter. Denne bestemmelse er en del af satsbestemmelserne (se artikel 99 i den omarbejdede tekst). Som sådan er de definitioner, der vedrører særordningen for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, ikke gældende her. For at de kan anvendes, er det nødvendigt at indføje en specifik henvisning til definitionen af disse genstande (se artikel 304 i den omarbejdede tekst).

Hvor det ikke har været muligt at udelade henvisninger, er der gjort forsøg på at erstatte dem med tekst.

I henhold til artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i sjette direktiv har medlemsstaterne mulighed for at betragte personer, som er etableret i indlandet, som én enkelt afgiftspligtig person. Denne mulighed er betinget af det i artikel 29 i sjette direktiv omhandlede samråd, og det er i medfør af denne bestemmelse, at Momsudvalget er nedsat. Derfor gælder denne mulighed kun efter høring af Momsudvalget. Da denne formulering er tilstrækkelig klar, er der ingen grund til at bevare den nuværende henvisning (se artikel 11 i den omarbejdede tekst). Denne ændring er blevet gennemført i andre bestemmelser i den omarbejdede tekst.

For at varer kan anses for at være overført til en anden medlemsstat, skal varerne i henhold til artikel 28a, stk. 5, litra b), i sjette direktiv være transporteret eller forsendt til steder uden for det i artikel 3 omhandlede område, men inden for Fællesskabet. Det område, der henvises til, er en medlemsstats område. Da dette allerede er blevet defineret, er henvisningen udeladt (se artikel 18 i den omarbejdede tekst). I stedet for er det blevet angivet, at varerne er transporteret ud af den medlemsstat, hvor varerne befinder sig, men inden for Fællesskabet.

Det er ikke altid muligt at udelade alle henvisninger, men det er i hvert fald vigtigt, at de formuleres på en sådan måde, at det centrale element i den bestemmelse, som der henvises til, kan forstås, uden at det er nødvendigt at finde denne bestemmelse frem. For at opnå dette er det nødvendigt at gøre nogle af de eksisterende henvisninger mere klare.

Erhvervelse af varer inden for Fællesskabet af afgiftspligtige personer eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der handler i denne egenskab, er momspligtige i henhold til artikel 28a, stk. 1, litra a), første afsnit, i sjette direktiv. De kan imidlertid få adgang til den undtagelse, der er anført i artikel 28a, stk. 1, litra a), andet afsnit, og i så fald er det kun erhvervelse af nye transportmidler og punktafgiftspligtige produkter, der skal pålægges moms i henhold til artikel 28a, stk. 1, litra b) og c). Det er de situationer, hvor andre erhvervelser foretaget af den afgiftspligtige person eller ikke-afgiftspligtige juridiske person ikke skal pålægges moms, sådan som det nu er angivet (se for eksempel artikel 3, stk. 1, litra b), nr. ii) og iii), i den omarbejdede tekst).

Artikel 11, punkt A, stk. 1, i sjette direktiv fastsætter beskatningsgrundlaget for visse transaktioner. Andre transaktioner er omfattet af artikel 28e, stk. 2. I ingen af tilfældene er arten af disse transaktioner specificeret. For at kunne skelne mellem de forskellige situationer er de centrale elementer blevet integreret. Derved bliver teksten lettere at forstå (se artikel 72 til 76 i den omarbejdede tekst).

Ved at indføje elementer fra den bestemmelse, der henvises til, kan teksten gøres mere klar. For at gøre formuleringen mere klar, er det tilstrækkeligt at indføje det centrale element i den berørte bestemmelse. Anvendelsesområdet for referencen påvirkes ikke af, at nogle af detaljerne udelades, forudsat at det centrale element er korrekt indføjet.

Artikel 10, stk. 2, i sjette direktiv fastsætter, hvornår afgiftspligten indtræder og afgiften forfalder. Det indeholder en særlig bestemmelse om levering af varer, som medfører flere på hinanden følgende afregninger eller betalinger. Denne bestemmelse gælder ikke for de leveringer, der henvises til i artikel 5, stk. 4, litra b), som er udlejning af varer for et bestemt tidsrum eller salg af varer på afbetaling. Det forhold, at ikke alle detaljer i den bestemmelse, der henvises til (se artikel 15, stk. 2, litra b), i den omarbejdede tekst), er indføjet, begrænser ikke anvendelsesområdet for henvisningen.

4.4.1.3. En mere klar og kohærent formulering

En klar formulering og en kohærent terminologi er afgørende for forståelse og fortolkning af en retsakt. Kohærens indebærer, at man bruger de samme ord til at udtrykke de samme begreber [26].

[26] Se retningslinje nr. 6 i overenskomsten af 1998 og punkt 6 i FPV.

Den eksisterende tekst er ikke altid tilstrækkeligt kohærent. For at forbedre kohærensen er det i nogle tilfælde nødvendigt at tilpasse formuleringen.

I den eksisterende tekst er henvisningen til levering af varer og levering af ydelser ikke fuldstændig kohærent. Den engelske version er kohærent, mens formuleringen varierer i den franske version. For at gøre teksten kohærent er det blevet besluttet at følge linjen i den engelske version. I den franske version (og andre versioner) henvises der nu til "livraison de biens" og "prestation de services" (se for eksempel artikel 15 og 25 i den omarbejdede tekst). Det falder sammen med brugen af "supply of goods" og "supply of services" i den engelske version.

Der er særlige regler om leveringsstedet for forskellige ydelser, der leveres af formidlere, i artikel 28b, punkt C, D, E og F, i sjette direktiv. Selv om disse regler i det store og hele er de samme, er formuleringen ikke identisk. Enhver form for manglende kohærens er nu fjernet (se artikel 48, 50, 54 og 55 i den omarbejdede tekst).

Manglende kohærens kan skyldes ændringer, der er indført i den eksisterende tekst. Når der foretages ændringer, kan det ske, at de kun påvirker en del af sjette direktiv. Hvis der ikke er et globalt overblik, kan det somme tider føre til manglende kohærens i terminologien.

Som led i særordningen for investeringsguld, kan medlemsstaterne ifølge artikel 26b, punkt G, stk. 1, i sjette direktiv beslutte ikke at lade fritagelsen for investeringsguld gælde i forbindelse med specifikke transaktioner vedrørende investeringsguld. Denne mulighed omfatter ikke leveringer inden for Fællesskabet. Men dette udtryk er ikke defineret og er heller ikke alment benyttet. For at være kohærent med den formulering, der anvendes andetsteds, er det bedre at henvise til levering af varer, der foretages under de vilkår, der er fastlagt i artikel 28c, punkt A (se artikel 344 i den omarbejdede tekst).

4.4.1.4. Tilpasning af sprogversioner

Det er væsentligt, at de elleve forskellige sprogudgaver, der alle er autentiske, ikke adskiller sig fra hinanden, eftersom afvigelser mellem de forskellige sprogudgaver, kan give anledning til usikkerhed.

Ifølge artikel 9, stk. 2, litra e), i sjette direktiv anses leveringsstedet for visse ydelser, der leveres til en afgiftspligtig person i en anden medlemsstat, for at være det sted, hvor kunden er etableret. Blandt disse er der ydelser, der udføres af formidlere, som tager del i leveringen af ydelser, der er omfattet af den samme bestemmelse. Den engelske version i dette tilfælde henviser til "agents who act in the name and for the account of another, when they procure for their principal the services". Dette svarer ikke til den formulering, der benyttes andetsteds. Andre sprogversioner er kohærente. For ligeledes at være kohærent henvises der nu til "intermediaries who act in the name and on behalf of other persons where they take part in the supply of services" (se artikel 56, stk. 1, litra l), i den omarbejdede tekst).

Ifølge artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a), i sjette direktiv fritages leveringer af varer præsteret af det offentlige postvæsen bortset fra personbefordring og telekommunikation. Den tyske version henviser i dette tilfælde til "Fernmeldewesen", mens den andetsteds henviser til sådanne ydelser som "Telekommunikationsdienstleistungen". For at være på linje med andre sprogversioner er det nødvendigt at benytte det samme ord, og her er det mest hensigtsmæssige sidstnævnte ord (se artikel 129, stk. 1, litra a), i den omarbejdede tekst).

Når de forskellig versioner tilpasses efter hinanden, må der tages hensyn til, hvad der er karakteristisk for hvert enkelt sprog. Den fremgangsmåde, der anvendes i en sprogversion, kan ikke nødvendigvis bruges for en anden sprogversion.

I den franske version skelnes der mellem "livraison de biens" og "prestation de services". Denne version henviser også til leverandøren af varer som "fournisseur" og leverandøren af ydelser som "prestataire". Kunden henvises der til som "acheteur", når leveringen vedrører varer, og som "preneur", når der er tale om ydelser. Den engelske version skelner ikke på samme måde, og det er heller ikke nødvendigt. Det er fuldt ud passende at henvise til "supply of goods" og "supply of services". Den person, som udfører transaktioner, henvises der til som "supplier", mens kunden kaldes "customer", frem for "purchaser and customer", som det tidligere har været praksis (se for eksempel artikel 72 i den omarbejdede tekst).

4.4.2. Forenkling af formuleringen

Teksten bør ikke indeholde overflødige eller repetitive elementer. Forudsat at det ikke fører til indholdsmæssige ændringer, er der gjort forsøg på at forenkle affattelsen af bestemmelser.

4.4.2.1. Forbedring af strukturen

Strukturen af nogle af de eksisterende bestemmelser er ikke altid hensigtsmæssig. Det bliver endnu mere indlysende, når disse bestemmelser omformes til kortere artikler. Det har derfor været nødvendigt at tilpasse strukturen i visse bestemmelser.

De meget komplekse bestemmelser bør være struktureret, således at de er lette at læse og at forstå.

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 16, stk. 2, i sjette direktiv fritage visse transaktioner, som foretages med henblik på udførsel af varer. Eftersom denne bestemmelse omfatter mange forskellige elementer, kan den være vanskelig at forstå. At indføre en struktur, hvor disse transaktioner bliver opført særskilt, vil forbedre forståelsen (se artikel 159 i den omarbejdede tekst).

Enkle bestemmelser er blandt andet bestemmelser, som ikke er repetitive. Med henblik herpå er strukturen i nogle af bestemmelserne blevet ændret, således at man undgår gentagelser.

Ifølge artikel 12, stk. 1, i sjette direktiv er den sats, der skal anvendes på afgiftspligtige transaktioner den, som er gældende på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. I nogle situationer er den sats, der skal anvendes, imidlertid den, der er gældende, når afgiften forfalder. For at opnå en mere enkelt struktur, er alle de træk, der er fælles, blevet indført i indledningen, så man undgår at gentage dem i hvert af de anførte tilfælde (se artikel 90, andet afsnit, i den omarbejdede tekst).

De fritagelser, der er omhandlet i artikel 13, 14 og 15 i sjette direktiv gælder alle med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af sådanne fritagelser og for at forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug. Dette gælder tilsvarende for fritagelserne i artikel 28c, punkt A til D. For at undgå gentagelser fremtræder denne indledning nu som en almindelig bestemmelse (se artikel 128 i den omarbejdede tekst).

4.4.2.2. Koncist indhold

For at indholdet kan være koncist, må overflødige elementer i bestemmelserne fjernes.

I henhold til artikel 11, punkt B, stk. 1, i sjette direktiv er afgiftsgrundlaget ved indførsel af varer den værdi, der fastsættes som toldværdi. Men indførsel er ikke blot, at der kommer varer ind i Fællesskabet, som ikke er i fri omsætning. Det er også, at der kommer varer ind, der er i fri omsætning, når de kommer fra tredjelandsområder, der udgør en del af toldområdet. Definitionen af indførsel af varer dækker begge situationer. Det er derfor nødvendigt at henvise særskilt til indførsel af varer, der er i fri omsætning (se artikel 82 i den omarbejdede tekst).

Når som helst en bestemmelse afviger fra en anden, er dette faktum anført eksplicit. I mange tilfælde er indføjelse af en sådan henvisning ikke påkrævet. Et eksempel herpå er artikel 11, punkt B, stk. 6, i sjette direktiv. De medlemsstater, der pr. 1. januar 1993 ikke gjorde brug af en nedsat sats, kan fastsætte, at afgiftsgrundlaget ved indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter er lig med en brøkdel af det beløb, der er fastlagt ifølge de normale regler. Da det er klart, at denne bestemmelse gælder for en særlig situation, er det ikke nødvendigt at sige, at denne regel gælder som en undtagelse (se artikel 86 i den omarbejdede tekst).

4.4.2.3. Et mere enkelt sprog

For ikke at efterlade usikkerhed hos læseren må teksten være præcis, hvilket ofte giver en kompliceret tekst. Men målet må være en tekst, som det ikke er alt for vanskeligt at forstå.

Hvad angår enkelthed kan den eksisterende tekst i visse tilfælde forbedres og stadig være præcis. Der kan være tale om forenklinger, som gælder for alle versioner, eller forenklinger, som er specifikke for blot en sprogversion.

Når den eksisterende tekst henviser til de forskellige medlemsstater, benytter de deres fulde navn. Som en generel regel bør kortformen for medlemsstaternes navne benyttes. De fulde, officielle navne bør kun anvendes, når retsakter vedrører individuelle medlemsstater, for eksempel når der indrømmes undtagelser i medfør af artikel 27 i sjette direktiv.

I den eksisterende tekst henvises der til merværdiafgift. Men det er enklere og fuldt ud i overensstemmelse med den linje, der er set i de seneste år, at henvise til moms, selv om det i nogle sprogversioner, som den tyske, fortsat bør være merværdiafgift.

Når der indrømmes en valgmulighed, henviser den franske version ofte til, at medlemsstaterne "ont la faculté". Ved at ændre det til "peuvent" bliver formuleringen mere enkel.

4.4.3. En mere præcis formulering

Den eksisterende tekst er sommetider ikke tilstrækkelig præcis. Når det er tilfældet, er teksten blevet tilpasset, så der ikke længere er grund til usikkerhed hos læseren.

4.4.3.1. Nøjagtige henvisninger

Ved en omskrivning foretages der ofte en omnummerering af artikler. Det er tilfældet, hvis der er blevet indføjet nye artikler ved efterfølgende ændringsakter. Dette har en indvirkning på henvisningerne, som må ændres tilsvarende.

Den nye struktur i den omarbejdede tekst medfører, at stykker og afsnit i eksisterende artikler bliver separate artikler. Alle henvisninger har måttet erstattes af nye henvisninger.

Eksisterende henvisninger er ikke altid nøjagtige, eller også passer de måske ikke. For at sikre, at alle de nye henvisninger er tilstrækkeligt præcise, kan det være nødvendigt med nogle tilpasninger.

For at være så præcis som muligt er nogle af henvisningerne blevet begrænset, så de kun dækker de relevante dele af den bestemmelse, de henviser til.

Når offentligretlige organer er fritaget i medfør af artikel 13 eller 28 i sjette direktiv, kan medlemsstaterne betragte disse aktiviteter som aktiviteter, som sådanne organer præsterer som offentlige myndigheder. For at være præcis, er det de fritagne aktiviteter, der er dækket af artikel 13, punkt A og B, og artikel 28, stk. 3, litra b). Det er grunden til, at henvisningen er blevet begrænset til artikel 129, 132, 133, 364 og 367 til 383 (se artikel 14 i den omarbejdede tekst).

Krydshenvisninger (henvisning til en artikel, som selv henviser til den første bestemmelse) og kaskadehenvisninger (henvisning til en bestemmelse, som henviser til en anden bestemmelse) skal ligeledes undgås [27].

[27] Se retningslinje nr. 16 i overenskomsten af 1998.

Ifølge artikel 11, punkt A, stk. 4, i sjette direktiv kan de medlemsstater, der pr. 1. januar 1993 ikke anvendte nedsatte satser, gøre brug af en nedsættelse af beskatningsgrundlaget ved levering af kunstgenstande. Denne bestemmelse afviger fra artikel 11, punkt A, stk. 1, 2 og 3, og fastsætter samtidig, at beskatningsgrundlaget skal være lig med en brøkdel af det beløb, der er fastlagt i overensstemmelse med samme bestemmelser. Da der ikke er nogen tvivl om, at denne bestemmelse fraviger artikel 11, punkt A, stk. 1, 2 og 3, er det ikke nødvendigt at fortsætte med at henvise til dette forhold (se artikel 79 i den omarbejdede tekst).

Der er indført forenklinger for trekantshandel. De har indvirkning på stedet for erhvervelse inden for Fællesskabet af varer. Dette følger af artikel 28b, punkt A, stk. 2, tredje afsnit, i sjette direktiv. Men disse foranstaltninger anvendes kun, hvis den person, som varerne efterfølgende bliver leveret til, er udpeget som den betalingspligtige for afgiften i overensstemmelse med artikel 28c, punkt E, nr. 3. Denne bestemmelse henviser derpå til artikel 21, stk. 1, litra c), hvor de specifikke regler for, at det er modtageren, der betaler afgiften, kan findes. Det er den bestemmelse, som der nu henvises til for at undgå kaskadehenvisninger (se artikel 43 i den omarbejdede tekst).

4.4.3.2. Præcis terminologi

Ikke alle udtryk, der anvendes i sjette direktiv, er tilstrækkeligt præcise. De er blevet erstattet af mere nøjagtige udtryk.

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 28, stk. 2, litra a), første afsnit, i sjette direktiv fortsætte med at anvende de fritagelser med tilbagebetaling af den i tidligere omsætningsled erlagte afgift, som de anvendte pr. 1. januar 1993. Der er tale om fritagelser med fradragsret. For at være nøjagtig henviser den omarbejdede tekst nu til fritagelser med ret til fradrag af den i tidligere omsætningsled erlagte moms (se artikel 106 i den omarbejdede tekst).

Ifølge artikel 3, stk. 2, i sjette direktiv forstås ved "indland" anvendelsesområdet for EF-traktaten, således som dette for hver medlemsstats vedkommende er fastlagt i artikel 227. Når der refereres til indland, er det ikke altid klart, hvad udtrykket dækker over. Det henviser for det meste til en bestemt medlemsstat. Men hvis der kan være tale om mere end en medlemsstat, er dette udtryk ikke tilstrækkeligt præcist. Reglerne i artikel 21 i den version, der fremgår af artikel 28g om den person, der er betalingspligtig for afgiften, viser dette. For at være nøjagtig er dette udtryk blevet erstattet af mere beskrivende udtryk, som for eksempel den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes (se artikel 18, stk. 2, litra d), i den omarbejdede tekst); den medlemsstat, hvor ydelserne er afgiftspligtige (se artikel 76 i den omarbejdede tekst); deres område (se artikel 85 i den omarbejdede tekst); medlemsstaten (se artikel 91 i den omarbejdede tekst); den medlemsstat, hvor momsen skyldes (se artikel 187 i den omarbejdede tekst); den medlemsstat, hvor angivelsen skal indgives (se artikel 243, litra b)); og den medlemsstat, hvor kunden er etableret (se artikel 296, stk. 2, litra b)).

4.4.4. At bringe teksten ajour

Omarbejdningen betyder, at sjette direktiv vil blive erstattet af et nyt instrument. Teksten til dette instrument bør bringes ajour. Desuden er det i nogle tilfælde nødvendigt med tilpasning for at undgå indholdsmæssige ændringer.

4.4.4.1. Ajourføring af bestemmelserne

Bestemmelserne kan være blevet overhalet af begivenheder, og teksten bør afspejle den aktuelle retlige situation. Sådanne bestemmelser må derfor bringes ajour.

I artikel 7, stk. 1, litra a), defineres indførsel af varer som ankomst til Fællesskabet af en vare, der ikke opfylder betingelserne i artikel 9 og 10 i EØF-traktaten, eller af en vare henhørende under EKSF-traktaten, som ikke er i fri omsætning. Henvisningen til den ophørte EKSF-traktat er udeladt (se artikel 31 i den omarbejdede tekst).

4.4.4.2. Opretholdelse af status quo

At lade teksten være uændret er ikke altid en mulighed. Nogle ændringer er absolut nødvendige, hvis status quo skal opretholdes og man skal undgå indholdsmæssige ændringer.

Fælles regler skal godkendes i henhold til artikel 17, stk. 6, i sjette direktiv, når de omhandler restriktioner for fradragsretten. Der er endnu ikke blevet vedtaget sådanne regler. Indtil det sker, kan medlemsstaterne opretholde alle de undtagelser, som på tidspunktet for sjette direktivs ikrafttræden var gældende i henhold til deres nationale lovgivning. Det var den 1. januar 1978. For at forhindre at denne mulighed gøres bredere, må henvisningen erstattes af den nøjagtige dato for ikrafttrædelsen. Eftersom datoen for de fleste medlemsstaters vedkommende blev udsat med et år, har den mest rationelle løsning været at henvise til den 1. januar 1979. Da denne bestemmelse også gælder for medlemsstater, der tiltræder Fællesskabet efter den dato, er det specifikt angivet, at for dem er skæringsdatoen datoen for deres tiltrædelse (se artikel 170 i den omarbejdede tekst).

For at lette overgangen til sjette direktiv tillader artikel 28, stk. 3, medlemsstaterne som en overgangsforanstaltning, at de kan fortsætte med at benytte visse undtagelser. De undtagelser, der er opført i bilag E og F, er ikke åbne for medlemsstater, som er tiltrådt Fællesskabet senere. Sådanne medlemsstater skal have opnået tilsvarende undtagelser ved tiltrædelsen. Undtagelser af den art integreres i den omarbejdede tekst sammen med undtagelser, der er tilladt i henhold til sjette direktiv. Samtidig er der indført den fornødne skelnen mellem de bestemmelser, som kun medlemsstater, der var medlemmer af Fællesskabet den 1. januar 1978, kan benytte sig af (se artikel 363 til 367 i den omarbejdede tekst), og andre bestemmelser (se artikel 368 til 383 i den omarbejdede tekst).

4.4.5. Revision af sprogudgaverne

Med henblik på at undgå indholdsmæssige ændringer er det nødvendigt at indtage en forsigtig holdning ved revideringen af teksten.

For sprogudgaver, der er udarbejdet i forbindelse med tiltrædelsen af nye medlemsstater, er kvaliteten ikke altid tilfredsstillende. Ved omarbejdning er der lejlighed til at foretage en grundig gennemgang af den anvendte terminologi og korrigere denne om nødvendigt.

Det vedrører hovedsageligt den svenske og den finske version, hvor terminologien er blevet revideret. Der er også foretaget ændringer i den portugisiske og den spanske version. Disse ændringer tjener til at bringe kvaliteten af disse versioner på linje med andre sprogversioner uden at påvirke tekstens betydning.

Det er klart, at med en tekst der går tilbage til 1977, kan sproget have ændret sig på forskellig måde. Ved omarbejdningen skal der tages hensyn til sådanne ændringer.

Med de seneste reformer i tysk er der sket ændringer i stavemåden. Disse ændringer er afspejlet i den tyske version af den omarbejdede tekst.

Nogle af de udtryk, der bruges i den danske version er forældede. For at modernisere teksten er der blevet anvendt mere tidssvarende udtryk. Det har for eksempel betydet, at "goder" er blevet erstattet med "varer" og "tjenesteydelser" med "ydelser". Der er ikke her tale om ændringer, som på nogen måde påvirker indholdet af teksten.

5. Ændringer, der påvirker indholdet

Hovedparten af de ændringer, der foretages i teksten, er ikke af indholdsmæssig art. Men der er en håndfuld ændringer, som er en del af selve omarbejdningen, der påvirker indholdet af teksten i mindre grad.

Artikel 33, stk. 2, i sjette direktiv definerer de produkter, der skal pålægges punktafgift. Denne definition omfatter mineralolie, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak. For at denne definition kan blive dynamisk er formuleringen blevet ændret, således at den dækker produkter, som pålægges harmoniserede punktafgifter (se artikel 2, nr. 1, i den omarbejdede tekst). Der er tale om punktafgiftspligtige produkter, som er omfattet af fællesskabslovgivning, og det betyder, at eventuelle kommende ændringer i punktafgiftsområdet vil blive afspejlet i momslovgivningen. Dette er vigtigt, hvis parallelismen mellem moms- og punktafgiftsregler skal opretholdes.

Faktureringsreglerne dækker forskellige aspekter om fremsendelse og oplagring af fakturaer ad elektronisk vej. I artikel 22, stk. 2, litra e), første afsnit, i den version, der fremgår af artikel 28h i sjette direktiv er der givet en definition af, hvad der forstås ved elektronisk vej. Dette er baseret på definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter. At placere denne definition i begyndelsen af den nye tekst (se artikel 2, nr. 2, i den omarbejdede tekst) er i overensstemmelse med den måde, som Fællesskabets lovgivning bør struktureres på. Det betyder, at definitionen udvides til at omfatte andre bestemmelser i direktivet, især bestemmelser om elektronisk leverede ydelser. Selv om det kan betragtes som en indholdsmæssig ændring, er det svært at forestille sig, at dette udtryk kan have en anden mening end den, som den allerede har fået gennem EF-lovgivningen.

Når varer leveres på et transportmiddel er leveringsstedet i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c), i sjette direktiv afgangsstedet for transporten. Der er ingen fælles regler om beskatningsstedet for varer, der leveres til forbrug ombord. Kommissionen skulle senest den 30. juni 1993 have forelagt en rapport, men der er ikke blevet udarbejdet en sådan rapport. I mellemtiden kan medlemsstaterne fritage eller fortsætte med at fritage sådanne leverancer for afgift, men kun indtil en vis dato. Selv om det er knyttet til den antagelse, at der bliver vedtaget fælles regler, kan denne bestemmelse ikke for øjeblikket forlænges ud over den anførte dato. Da der ikke er kommet noget forslag fra Kommissionen, bliver denne bestemmelse imidlertid stadigvæk benyttet af medlemsstaterne. For at afhjælpe denne situation foreslås det, at denne valgmulighed fortsat er gældende, indtil der bliver vedtaget en ny lovgivning (se artikel 38, stk. 3, i den omarbejdede tekst).

Når der leveres teletjenester af en afgiftspligtig person, der er etableret uden for Fællesskabet, til en ikke-afgiftspligtig person, der er etableret i Fællesskabet, skal medlemsstaterne i medfør af artikel 9, stk. 4, i sjette direktiv anvende kriteriet om faktisk benyttelse eller udnyttelse. Denne bestemmelse er blevet midlertidigt erstattet af en version, der dækker både teletjenester og radio- og tv-spredningstjenester. Den nye version har yderligere præciseret begrebet ikke-etableret leverandør og etableret ikke-afgiftspligtig person. Hvis man vender tilbage til den oprindelige bestemmelse, vil denne præcisering gå tabt, selv om det ifølge medlemsstaterne ikke er hensigten. For at rette op på situationen er bestemmelsen blevet tilpasset tilsvarende (se artikel 59 i den omarbejdede tekst).

Ifølge artikel 13, punkt B, litra e), i sjette direktiv skal medlemsstaterne fritage levering til pålydende værdi af postfrimærker, som kan anvendes til frankering i indlandet. For at være på linje med EF-retten bør postfrimærker, som kan anvendes til frankering i en anden medlemsstat, også fritages. Det bliver derfor ikke længere specificeret, i hvilken medlemsstat frimærker kan anvendes til frankering (se artikel 132, stk. 1, litra h), i den omarbejdede tekst). Dette er ganske vist en ændring, men det vil kun være en indholdsmæssig ændring, når frimærker sælges tværs over grænserne.

Den endelige indførsel af varer, som er berettiget til anden toldfritagelse end den, der følger af den fælles toldtarif, fritages i henhold til artikel 14, stk. 1, litra d), første afsnit, i sjette direktiv. Det er også fastsat, at medlemsstaterne kan beslutte ikke at indrømme denne fritagelse, hvis der er fare for, at den i væsentligt omfang kan gribe ind i konkurrenceforholdene. Men efterfølgende er der blevet vedtaget gennemførelsesretsakter, som for eksempel direktiv 83/181/EØF, der fastlægger anvendelsesområdet for denne fritagelse, og de betyder, at medlemsstaterne ikke længere kan påberåbe sig denne valgmulighed. Den er derfor blevet udeladt fra bestemmelsen (se artikel 140, litra b), i den omarbejdede tekst).

Når der foretages omregning af beløb under overgangsordninger til national møntenhed, skal medlemsstaterne i henhold til artikel 28m i sjette direktiv anvende den omregningskurs, der gjaldt den 16. december 1991. Denne bestemmelse er kun relevant for de medlemsstater, som ikke er med i euroområdet. For at stille alle medlemsstater lige, bliver datoen for omregningen tilpasset, så den afspejler datoen for overgangen til euroen. Denne dato udvides ikke til at omfatte de nye medlemsstater. I stedet for bør den dato, der er indført ved tiltrædelsesakten, af praktiske årsager fortsætte med at gælde (se artikel 392 i den omarbejdede tekst).

I henhold til artikel 34 i sjette direktiv skal Kommissionen efter samråd med medlemsstaterne forelægge Rådet en beretning om funktionen af det fælles system for merværdiafgift i medlemsstaterne hvert andet år. Denne beretning skal fremsendes af Rådet til Europa-Parlamentet. Men denne forpligtelse har det været svært at opretholde. I den omarbejdede tekst kræves der beretninger hvert fjerde år, som baseres på oplysninger, der er indhentet hos medlemsstaterne. Dette svarer til lignende bestemmelser, der kan findes i andre EF-retsakter (se artikel 398 i den omarbejdede tekst).

2004/0079 (CNS)

Forslag til RÅDETS DIREKTIV af [...] om det fælles merværdiafgiftssystem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [28],

[28] EUT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [29],

[29] EUT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [30],

[30] EUT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [31], og

[31] EUT C [...] af [...], s. [...].

ud fra følgende betragtninger:

>TABELPOSITION>

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>