Forslag til Rådets forordning om indgåelse af protokollen om fastsættelse for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006 af de tunfiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik Madagaskar om fiskeri ud for Madagaskar {SEC(2004)370} /* KOM/2004/0218 endelig udg. - CNS 2004/0070 */

Forslag til RÅDETS FORORDNING om indgåelse af protokollen om fastsættelse for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006 af de tunfiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik Madagaskar om fiskeri ud for Madagaskar {SEC(2004)370}

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Den protokol, der er knyttet til fiskeriaftalen mellem EF og Den Demokratiske Republik Madagaskar, udløber den 21.05.2004. De to parter paraferede den 8. september 2003 en ny protokol om fastlæggelse af de tekniske og finansielle betingelser for EU-fartøjernes fiskeri i Madagaskars farvande i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006.

Den nye protokol giver fiskerimuligheder for 40 notfartøjer til tunfiskeri og 40 langlinefartøjer med flydeline.

Den finansielle modydelse er fastsat til 825 000 EUR om året og dækker en årlig fangstmængde i Madagaskars farvande på indtil 11 000 tons fisk af tunfamilien. En stor del af dette beløb (505 000 EUR om året) er afsat til målrettede foranstaltninger som f.eks. videnskabelige programmer, uddannelsesprogrammer, støtte til et kontrol- og overvågningssystem, bistand til udvikling af det traditionelle fiskeri m.v.

Den nye protokol ligger i forlængelse af tunfiskeriaftaler, som Fællesskabet tidligere har indgået med visse lande omkring Det Indiske Ocean, men den styrker princippet om et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri og giver mulighed for at fremme et partnerskab om overholdelse af Madagaskars fiskeripolitiske love og bestemmelser. Med dette formål er der indføjet en række nye bestemmelser: 1) En eksklusivklausul, der forbyder private licenser eller andre private ordninger parallelt med Fællesskabets fiskeriaftale. 2) En detaljeret planlægning af de målrettede foranstaltninger med tidsplan og målsætninger. 3) Bestemmelser om FOS for at styrke kontrollen med fartøjer i Madagaskars farvande, herunder om transmission hver time med oplysning om kurs og hastighed. 4) En socialklausul for lokale søfolk på fartøjer fra Fællesskabet. 5) Et afsnit om sanktioner for overtrædelse af protokollen og dens bilag. 6) Et afsnit om beskyttelse af havmiljøet og fredede arter.

Kommissionen foreslår på baggrund heraf, at Rådet vedtager en forordning om indgåelse af en protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og de tekniske og finansielle betingelser i tilknytning hertil, som EF og Madagaskar har aftalt for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006.

Der er ved en særskilt procedure fremsat forslag til rådsafgørelse om midlertidig anvendelse af den nye protokol, indtil den træder definitivt i kraft.

2004/0070(CNS)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, sammenholdt med artikel 300, stk. 2 og stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [1], og

[1] EFT C [...] af [...], s. [...].

ud fra følgende betragtninger:

(1) I overensstemmelse med aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik Madagaskar [2] om fiskeri ud for Madagaskar har de to parter ført forhandlinger om, hvilke ændringer eller tilføjelser der skal foretages i aftalen ved udløbet af gyldighedsperioden for den protokol, der er knyttet til aftalen.

[2] EFT L 73 af 18.3.1986, s. 26.

(2) Som resultat af disse forhandlinger blev der den 8. september 2003 paraferet en ny protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i ovennævnte aftale, for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006.

(3) Det er i Fællesskabets interesse at godkende denne protokol.

(4) Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af den traditionelle fordeling af fiskerimulighederne i forbindelse med fiskeriaftalen -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Protokollen om fastsættelse for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006 af de tunfiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og De Demokratiske Republik Madagaskar om fiskeri ud for Madagaskar, godkendes på Fællesskabets vegne.

Teksten til protokollen er knyttet til denne forordning.

Artikel 2

De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, fordeles mellem medlemsstaterne på følgende måde:

a) Notfartøjer til tunfiskeri:

Spanien: 22 fartøjer

Frankrig: 16 fartøjer

Italien: 2 fartøjer

b) Langlinefartøjer med flydeline:

Spanien 24 fartøjer

Frankrig 10 fartøjer

Portugal 6 fartøjer

Hvis de i protokollen fastsatte fiskerimuligheder ikke opbruges med licensansøgningerne fra disse medlemsstater, kan Kommissionen tage licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning.

Artikel 3

De medlemsstater, hvis fartøjer fisker i forbindelse med denne protokol, har pligt til at meddele Kommissionen, hvilke mængder af hver bestand der fanges i Madagaskars fiskerizone på betingelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 500/2001 af 14. marts 2001 [3].

[3] EFT L 73 af 15.3.2001, s. 8.

Artikel 4

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de personer, der er beføjet til at undertegne protokollen med bindende virkning for Fællesskabet.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

PROTOKOL

om fastsættelse for perioden fra 1. januar 2004 til 31. december 2006 af de tunfiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik Madagaskar om fiskeri ud for Madagaskar

Artikel 1

1. Efter aftalens artikel 2 udstedes der for en periode på tre år fra den 1. januar 2004 licenser til at drive fiskeri i Madagaskars fiskerizone for 40 notfartøjer til tunfiskeri med fryseanlæg og 40 langlinefartøjer med flydeline.

Endvidere kan der på Fællesskabets anmodning udstedes visse tilladelser for andre kategorier fiskerfartøjer på betingelser, der skal fastsættes i den blandede kommission, jf. aftalens artikel 9.

2. Fiskerfartøjer, der sejler under en EF-medlemsstats flag, må kun fiske tun i Madagaskars fiskerizone, hvis de har en fiskerilicens, som er udstedt i henhold til denne protokol og efter reglerne i dens bilag.

Artikel 2

1. Den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalens artikel 7, fastsættes til 825 000 EUR om året (heraf 320 000 EUR til den finansielle godtgørelse, der skal betales senest den 30. september for det første år og senest den 30. april for andet og tredje år, og 505 000 EUR til de foranstaltninger, der er omhandlet i protokollens artikel 3).

Den finansielle modydelse for det første år, protokollen anvendes, (fra den 1. januar 2004 til den 31. december 2004) udgør dog 196 385 EUR efter fradrag af det tilsvarende beløb for perioden fra 1. januar 2004 til 20. maj 2004, som i forvejen er betalt i henhold til den foregående protokol.

2. Den finansielle modydelse dækker en årlig fangstmængde i Madagaskars farvande på indtil 11 000 tons fisk af tunfamilien. Hvis EU-fartøjernes fangster af fisk af tunfamilien i Madagaskars fiskerizone overstiger denne mængde, forhøjes ovennævnte beløb forholdsmæssigt. Det samlede beløb for EF's finansielle modydelse kan dog ikke overskride det dobbelte af beløbet i stk. 1.

3. Den finansielle modydelse indbetales på en konto, der åbnes hos finansforvaltningen, og som angives af Madagaskars myndigheder.

Artikel 3

1. For at sikre udviklingen af et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri tilskynder parterne i gensidig interesse til etablering af et partnerskab, der navnlig har til formål at fremme: bedre kendskab til fiskeressourcerne og de biologiske ressourcer, fiskerikontrol, udvikling af ikke-industrielt fiskeri, fiskersamfund og uddannelse.

2. Af den finansielle modydelse, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, afsættes der 505 000 EUR om året til finansiering af følgende foranstaltninger, fordelt således:

a) Finansiering af madagaskiske videnskabelige programmer, hvis formål er at forbedre kendskabet til fiskeressourcerne for at sikre en bæredygtig forvaltning af dem: 90 000 EUR. Denne medfinansiering kan på anmodning af Madagaskars regering blandt andet tage form af et bidrag til afholdelse af udgifterne til internationale møder med det formål at forbedre kendskabet til fiskeressourcerne og forvaltningen af dem.

b) Støtte til et opfølgnings-, kontrol- og overvågningssystem for fiskeriet: 267 000EUR.

c) Finansiering af stipendier og uddannelsesophold samt en støtte til uddannelse af søfolk: 60 000 EUR.

d) Bistand til udvikling af det traditionelle fiskeri: 68 000 EUR.

e) Støtte til observatørforvaltning: 20 000 EUR.

3. Senest den 30. september 2004 for det første år og senest den 30. april for det andet og tredje år udbetales beløbene under litra a), b), d) og e) til fiskeriministeriet og indsættes på de madagaskiske myndigheders bankkonti, efter at Europa-Kommissionen har fået forelagt et detaljeret årsprogram med tidsplan og målsætninger for hver af disse målrettede foranstaltninger. Årsprogrammet skal være Europa-Kommissionens tjenestegrene i hænde senest den 31. juli 2004 for det første år og den 28. februar de følgende år. For det første år skal programmet dog kun omfatte perioden 21. maj til 31. december 2004.

Europa-Kommissionen forbeholder sig ret til at anmode fiskeriministeriet om enhver supplerende oplysning, som den anser for nødvendig.

4. De beløb, der er omhandlet i litra c), udbetales til fiskeriministeriet og indsættes, efterhånden som det bruges, på de bankkonti, som ministeriet angiver.

5. En årlig rapport om anvendelsen af de midler, der er afsat til de i stk. 2 fastsatte foranstaltninger, om gennemførelsen af disse foranstaltninger samt om de opnåede resultater tilsender Madagaskars myndigheder Europa-Kommissionen senest den 31. marts det følgende år. Europa-Kommissionen forbeholder sig ret til at anmode fiskeriministeriet om supplerende oplysninger. På grundlag af den faktiske iværksættelse af disse foranstaltninger og efter samråd med Madagaskars myndigheder under et møde i den blandede kommission, jf. aftalens artikel 9, kan Europa-Kommissionen tage de pågældende betalinger op til fornyet overvejelse.

Artikel 4

Undlader Det Europæiske Fællesskab at foretage de i artikel 2 og 3 fastsatte betalinger, kan Madagaskar suspendere anvendelsen af denne protokol.

Artikel 5

Gør tungtvejende grunde bortset fra naturfænomener det umuligt at fiske i Madagaskars fiskerizone, kan betalingen af den finansielle modydelse suspenderes af Det Europæiske Fællesskab efter forudgående konsultationer mellem de to parter.

Betalingen af den finansielle modydelse genoptages, når situationen atter er normal og der er ført konsultationer mellem de to parter, hvorunder det bekræftes, at det vil være muligt på ny at udøve fiskeri.

Gyldigheden af de licenser, som EU-fartøjerne har fået tildelt efter aftalens artikel 4, forlænges med en periode af samme længde som den, hvor fiskeriet var suspenderet.

Artikel 6

Bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik Madagaskar om fiskeri ud for Madagaskar erstattes af bilaget til denne protokol.

Artikel 7

Denne protokol træder i kraft på dagen for undertegnelsen.

Den anvendes fra den 1. januar 2004.

BILAG

BETINGELSER FOR EU-FARTØJERS TUNFISKERI I MADAGASKARS FISKERIZONE

1. FORMALITETER I FORBINDELSE MED ANSØGNING OM OG UDSTEDELSE AF LICENSER

Ved ansøgning om og udstedelse af licenser, der giver EU-fartøjer tilladelse til at udøve fiskeri i Madagaskars farvande, anvendes følgende procedure:

a) Europa-Kommissionen sender gennem sin repræsentant i Madagaskar dette lands myndigheder

- en licensansøgning, som for hvert fartøj udfærdiges af hver reder, der ønsker at drive fiskeri i henhold til denne aftale, senest den 1. december året før det år, licensen skal gælde for. Som undtagelse fra ovenstående bestemmelse kan redere, der ikke har forelagt deres ansøgning inden den 1. december, forelægge den i kalenderårets løb senest 30 dage før fiskeriet skal påbegyndes. I så fald betaler rederne den samlede afgift for hele året som anført i punkt 2, litra b).

- en årlig ansøgning om forhåndstilladelse til adgang til Madagaskars territorialfarvande; denne tilladelse gælder i samme periode som licensen.

Der skal ansøges om licens ved anvendelse af den formular, som Madagaskar har udformet hertil, jf. modellen i tillæg 1; ansøgningen ledsages af et bevis for, at rederen har betalt forskuddet.

b) Licensen udstedes for et givet fartøj og kan ikke overdrages.

På anmodning af Europa-Kommissionen erstattes licensen dog i tilfælde af force majeure af en ny licens, som udstedes for et andet fartøj med lignende kendetegn som det fartøj, der erstattes. Rederen for det fartøj, der skal erstattes, sender den annullerede licens til det madagaskiske ministerium for havfiskeri via Europa-Kommissionens delegation på Madagaskar.

I den nye licens anføres:

- udstedelsesdatoen

- det forhold, at denne nye licens annullerer og erstatter licensen for det tidligere fartøj.

Der skal ikke betales nogen afgift som omhandlet i aftalens artikel 5 for den resterende gyldighedsperiode.

c) De madagaskiske myndigheder overgiver licensen til Europa-Kommissionens repræsentant på Madagaskar.

d) Licensen skal til enhver tid opbevares om bord; når de madagaskiske myndigheder har modtaget den meddelelse om forskuddet, som Europa-Kommissionen fremsender, opfører disse myndigheder fartøjet på en liste over fartøjer, der har tilladelse til at drive fiskeri; listen sendes til de madagaskiske myndigheder, som varetager fiskerikontrollen. En kopi af licensen kan rekvireres pr. telefax og anvendes, så længe originaleksemplaret ikke er modtaget; kopien opbevares om bord.

e) Tunfiskerfartøjernes redere har pligt til at lade sig repræsentere af en agent i Madagaskar.

f) Inden protokollens ikrafttræden sender de madagaskiske myndigheder Europa-Kommissionens delegation på Madagaskar de fornødne oplysninger om, hvilke bankkonti der skal benyttes til betaling af afgifter og forskud.

2. LICENSERNES GYLDIGHEDSPERIODE OG BETALING

a) Uanset aftalens artikel 4.4 gælder licenserne i et kalenderår, fra 1. januar til 31. december. De kan fornyes. I det første år, hvor protokollen anvendes, (fra 1. januar 2004 til 31. december 2004) gælder det dog for fartøjer, som 1. januar 2004 har en licens, der er udstedt i henhold til den foregående protokol og udløber den 20. maj 2004, at denne licens forbliver gyldig frem til denne dato.

b) Afgiften fastsættes til 25 EUR pr. ton, der tages i farvande under madagaskisk jurisdiktion. Licenserne udstedes under forudsætning af, at der til Madagaskars finansforvaltning på forhånd indbetales et beløb på 2 800 EUR om året for hvert notfartøj til tunfiskeri, på 1 750 EUR for hvert langlinefartøj med flydeline på over 150 BRT og på 1 200 EUR for hvert langlinefartøj med flydeline på 150 BRT eller derunder. Disse forhåndsbeløb svarer henholdsvis til rettighederne for 112 t, 70 t og 48 t fangster om året i Madagaskars fiskerizone.

Hvad angår det første år, hvor protokollen anvendes, (fra 1. januar 2004 til 31. december 2004), fastsættes der dog for fartøjer, som den 1. januar 2004 har en licens, der er udstedt i henhold til den foregående protokol og udløber den 20. maj 2004, følgende forskud for årets resterende del (21. maj 2004 til 31. december 2004):

- notfartøjer til tunfiskeri: 1 720 EUR

- langlinefartøjer med flydeline på over 150 BRT: 1 091 EUR

- langlinefartøjer med flydeline på op til 150 BRT: 735 EUR.

3. FANGSTERKLÆRINGER OG OPGØRELSE AF AFGIFTER

a) Fartøjer, som i overensstemmelse med aftalen har fået tilladelse til at fiske i Madagaskars fiskerizone, skal efter følgende regler give Madagaskars fiskeriovervåg nings cen ter (Centre de Surveillance des Pêches de Madagascar) meddelelse om deres fangster via Europa-Kommissionens delegation på Madagaskar:

Notfartøjerne til tunfiskeri og langlinefartøjerne med flydeline fører en fiskerilogbog efter modellen i tillæg 2 for hver fangstperiode i Madagaskars fiskerizone. Formularerne indsendes senest den 31. marts året efter licensåret til ovennævnte kompetente myndigheder.

Formularerne skal udfyldes læseligt og underskrives af skibsføreren. De skal udfyldes af alle fartøjer, der har fået en licens, også dem der ikke har fisket.

b) Europa-Kommissionen opgør afgifterne for det forløbne kalenderår senest den 30. juni året efter licensåret efter fradag af de i punkt 2.b) anførte forskud og afgifter. Denne afgiftsopgørelse foretages ud fra den fangstopgørelse, der er udarbejdet på grundlag af hver reders fangsterklæring. Fangstopgørelsen skal bekræftes af et af de videnskabelige institutter, der er ansvarlige for kontrol af fangstdata i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater, f.eks.: Institut de Recherche pour le Développement (IRD), Institut Français de Recherche et d'Exploitation de la Mer (IFREMER), Instituto Español de Oceanografía (IEO), Instituto Português de Investigação Marítima (IPIMAR) og af det kompetente madagaskiske institut, Unité Statistique Thonière d'Antsiranana (USTA).

Den opgørelse af afgifterne, som Europa-Kommissionen foretager, meddeles til Madagaskars fiskeriovervågningscenter (Centre de Surveillance des Pêches de Madagascar) til bekræftelse. Centret har en frist på 30 dage til at fremsende en eventuel reaktion.

Når denne frist er udløbet, sendes afgiftsopgørelsen til rederne.

Er der uenighed rådfører parterne sig med hinanden i den blandede kommission, jf. aftalens artikel 9, for at fastlægge den endelige afgiftsopgørelse, der derefter meddeles til rederne.

Rederne foretager enhver eventuel tillægsindbetaling til de madagaskiske fiskerimyndigheder senest 30 dage efter meddelelsen af den endelige afgiftsopgørelse.

Hvis opgørelsen af afgifterne udviser et beløb, der er lavere end det forskud, der er omhandlet i punkt 2, litra b), får rederen ikke forskellen godtgjort.

4. MEDDELELSER

Skibsføreren meddeler mindst 3 timer i forvejen via radio (duplexfrekvens 8755 Tx 8231 Rx USB), telefax (nr. 261 - 20 - 22 49014) eller elektronisk post () med bekræftelse Madagaskars fiskeriovervågningscenter (Centre de Surveillance des Pêches de Madagascar), at han agter at sejle enten ind i eller ud af den madagaskiske fiskerizone.

Sammen med meddelelsen om indsejlingshensigt fremsender han et skøn over ombordværende fangster, også hvis der ingen fangst er ombord.

Sammen med meddelelsen om udsejlingshensigt fremsender han et skøn over sin fangst under opholdet i den madagaskiske fiskerizone.

Radioopkald skal ske inden for arbejdstider og -dage i Madagaskar.

Samme forpligtelser gælder for EF-fiskerfartøjer, der agter at lande i en madagaskisk havn.

5. OBSERVATØRER

På anmodning fra fiskeriministeriet skal notfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline tage en observatør om bord, og denne skal behandles som en officer. Fiskeriministeriet fastsætter varigheden af observatørens ophold om bord, der i almindelighed ikke må strække sig ud over det tidsrum, der er nødvendigt for udførelsen af hans arbejde. Observatørernes særlige opgaver er fastsat i tillæg 3.

Betingelserne for hans indskibning er fastsat af fiskeriministeriet, repræsenteret ved Madagaskars fiskeriovervågningscenter.

Rederen eller hans agent underretter Madagaskars fiskeriovervågningscenter mindst to (2) dage før fartøjets ankomst til en madagaskisk havn med henblik på indskibning af en observatør.

Rederen betaler gennem sin agent Madagaskars regering (Madagaskars fiskeriovervågningscenter) 20 EUR for hver dag, der er en observatør om bord på et notfartøj til tunfiskeri eller et langlinefartøj med flydeline.

Transportomkostningerne ind til en madagaskiske indskibningshavn påhviler Madagaskars regering. Omkostningerne ved at indskibe og ilandsætte en observatør uden for Madagaskar påhviler rederen. Observatører kan tages ombord på op til 30% af EU-fartøjerne i Madagaskars fiskerizone. Varigheden af observatørens ophold ombord afhænger af fangstrejsen i fiskerizonen. Når et EF-fiskerifartøj ikke anløber en madagaskisk havn for at tage en observatør ombord, vil indskibningen foregå fra en patruljebåd fra Madagaskars fiskeriovervågningscenter.

Stedet for og transportomkostningerne i forbindelse med overførsel af observatøren til og fra fiskerifartøjet aftales mellem Madagaskars fiskeriovervågningscenter og rederen; omkostningerne afholdes af rederen.

Overførsel af observatøren til et andet skib til søs aftales mellem skibsføreren og Madagaskars fiskeriovervågningscenter.

Indfinder observatøren sig ikke er på det aftalte sted og til det aftalte tidspunkt eller derefter inden for de følgende 12 timer, løses rederen automatisk fra sin pligt til at tage denne observatør om bord. Forsinkes fartøjets afgang, finansierer rederen udgifterne til observatørens kost og logi indtil den faktiske indskibning.

6. PÅMØNSTRING AF SØMÆND

a) For den samlede flåde af notfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline skal mindst 40 madagaskiske sømænd være påmønstret under hele fangstsæsonen i Madagaskars fiskerizone. Den påmønstrede sømands hyre fastsættes efter fælles aftale mellem redernes agenter og de pågældende sømænd. Hyren skal dække udgifterne til socialsikring.

Ansættelseskontrakterne for disse sømænd indgås mellem agenterne og de pågældende.

En detaljeret liste over påmønstrede madagaskiske søfolk (med navn, påmøstringsperiode, løn osv.) skal være fiskeriministeriet i hænde senest den 31. januar året efter licensåret.

Hvis den samlede flåde af notfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline ikke når op at påmønstre 40 søfolk, skal redere, der ikke har påmønstret søfolk, betale en kompensation for de ikke-påmønstrede søfolk, hvis størrelse fastsættes af den blandede kommission, jf. aftalens artikel 9, svarende til varigheden af fangstsæsonen i den madagaskiske fiskerizone. Beløbet anvendes til uddannelse af madagaskiske fiskere og indsættes på en konto, hvis nummer meddeles agenterne med kopi til Europa-Kommissionens delegation i Madagaskar.

b) ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet gælder fuldt ud for søfolk påmønstret EF-skibe. Det drejer sig navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger og ikke-forskelsbehandling, hvad angår beskæftigelse og erhverv.

Repræsentanten/-erne for rederne og for søfolkene og/eller deres fagforeninger eller deres repræsentanter forhandler om de lokale søfolks arbejdskontrakter, som de underskrivende parter modtager en kopi af, efter aftale med de lokale myndigheder. Disse kontrakter skal sikre, at søfolkene er tilknyttet den socialsikringsordning, de hører under, og som omfatter livsforsikring, sygeforsikring og ulykkesforsikring. De lokale søfolks lønvilkår må ikke være ringere end dem, der er gældende for madagaskiske besætningsmedlemmer, og under ingen omstændigheder ringere end de af ILO fastsatte bestemmelser herfor.

Hvis arbejdsgiveren er et lokalt selskab, skal rederens navn og flagstaten fremgå af arbejdskontrakten.

Rederen sikrer den påmønstrede lokale sømand leve- og arbejdsvilkår om bord, som svarer til dem, der er gældende for søfolk fra EU.

7. FISKERIZONER

De fiskerizoner, som EU-fartøjerne har adgang til, omfatter samtlige farvande under Madagaskars jurisdiktion, som ligger mere end 12 sømil fra kysten.

Hvis fiskeriministeriet beslutter at udlægge forsøgsanordninger til koncentration af fisk, underretter det Europa-Kommissionen og de pågældende rederes agenter herom med angivelse af anordningernes geografiske koordinater.

Fra og med 30 dage efter denne meddelelse er det forbudt at komme nærmere til disse anordninger end 1,5 sømil. Demontering af forsøgsanordninger til koncentration af fisk skal straks meddeles ovennævnte parter.

8. INSPEKTION OG OVERVÅGNING AF FISKERIET

Fartøjer med licens skal lade enhver tjenestemand, som Republikken Madagaskar har bemyndiget til at inspicere og kontrollere fiskeriet, stige ombord og bistå ham ved udførelsen af hans opgaver.

9. SATELLITOVERVÅGNING

Da Republikken Madagaskar har indført et fartøjsovervågningssystem (FOS) for sin egen flåde og har til hensigt uden forskels be hand ling at udvide det til at omfatte alle fartøjer, der fisker i landets fiskerizone, og da EU-fartøjerne siden den 1. januar 2000 i forvejen har været satellit over våget efter EF-reglerne overalt, hvor de opererer, henstilles det, at de nationale myndigheder i flagstaterne og Republikken Madagaskar satellit overvåger far tøjer, der fisker i henhold til fiskeriaftalen, på følgende vilkår:

1) Med henblik på satellitovervågning har Madagaskars myndigheder meddelt Fællesskabet koordinaterne (bredde- og længdegrader) for Madagaskars fiskerizone (tabel I). Der kort, der hører til tabellen, vedlægges som tillæg 4.

Madagaskars myndigheder fremsender disse oplysninger elektronisk, udtrykt i decimalgrader i WGS-84 datum-systemet.

2) Parterne udveksler oplysninger om X.25-adresser og om de specifikationer, der benyttes i de elektroniske meddelelser mellem deres kontrolcentre, på betingelserne i punkt 4 og 6. Disse oplysninger indbefatter så vidt muligt navn, telefon-, telex- og telefaxnummer samt elektroniske adresser (internettet eller X.400), der kan benyttes ved normale meddelelser mellem kontrolcentrene.

3) Fartøjernes position bestemmes med en fejlmargin på under 500 m og med et konfidensinterval på 99%.

4) Når et fartøj, der fisker i henhold til fiskeriaftalen og satellitovervåges efter EF-reglerne, sejler ind i en fiskerizone tilhørende Republikken Madagaskar, begynder flagstatens kontrolcenter straks at sende de regelmæssige positionsrapporter til Madagaskars fiskeriovervågningscenter (CSP), og sender dem derpå med højst en times mellemrum (længde, bredde, kurs og hastighed). Meddelelserne identificeres som positionsrapporter.

5) De i punkt 4 omhandlede meddelelser sendes elektronisk i X.25-format uden nogen yderligere protokol. Meddelelserne fremsendes i realtid efter opstillingen i tabel II.

6) Rammes det apparat for permanent satellitovervågning, der er installeret om bord på fiskerfartøjet af tekniske svigt eller uheld, sender skibsføreren i tide oplysningerne i punkt 4 til flagstatens kontrolcenter. Under sådanne forhold må der sendes en sammenfattende positionsrapport klokken 6, 12 og 18 (lokal tid, Madagaskar), så længe fartøjet befinder sig i Madagaskars fiskerizone. Denne sammenfattende positionsrapport vil omfatte de positionsrapporter, som skibsføreren har registreret hver time i overensstemmelse med punkt 4.

Flagstatens kontrolcenter eller fiskerfartøjet sender straks disse meddelelser til Madagaskars fiskeriovervågningscenter. Det defekte udstyr repareres eller udskiftes, så snart fartøjet afslutter sit togt, eller inden for højst en måned. Efter denne frist må det fartøjet ikke foretage et nyt togt, før udstyret er repareret eller udskiftet.

7) Flagstaternes kontrolcentre overvåger deres fartøjers bevægelser i Madagaskars farvande hver anden time. Hvis fartøjerne ikke overvåges på de fastsatte vilkår, underrettes Madagaskars fiskeriovervågningscenter straks herom, og proceduren i punkt 6 anvendes.

8) Hvis Madagaskars Fiskeriovervågningscenter konstaterer, at flagstaten ikke meddeler oplysningerne i punkt 4, underrettes den anden part straks herom.

9) De overvågningsdata, der meddeles den anden part efter disse bestemmelser, er udelukkende beregnet på de madagaskiske myndigheders kontrol med og overvågning af den EU-flåde, der fisker i henhold til fiskeriaftalen EF/Madagaskar. Disse data må i intet tilfælde meddeles andre parter.

10) Parterne er enige om af gøre alt for at opfylde kravene til meddelelserne i punkt 4 og 6 hurtigst muligt, og senest seks måneder efter at disse bestemmelser er trådt i kraft.

11) Parterne er enige om efter anmodning at udveksle oplysninger om det udstyr, der benyttes til satellitovervågning, for at kontrollere, at alle dele af udstyret er fuldt forenelige med den anden parts krav med henblik på anvendelsen af disse bestemmelser.

12) Enhver tvist om fortolkningen eller anvendelsen af disse bestemmelser søges løst ved konsultationer mellem parterne i den blandede kommission, jf. aftalens artikel 9.

Tabel I

Koordinater (længde og bredde) for Madagaskars fiskerizone

(se også kort i tillæg 4)

>TABELPOSITION>

Tabel II

FREMSENDELSE AF FOS-MEDDELELSER TIL MADAGASKAR

POSITIONSRAPPORT

>TABELPOSITION>

Tegnsæt: ISO 8859.1

Transmission af data struktureres således:

- en dobbelt skråstreg ("//") og en feltkode angiver transmissionens påbegyndelse

- en enkelt skråstreg ("/") skiller feltkode og data.

Fakultative dataelementer anføres mellem "Ny record" og "Record Slut".

10. OMLADNING

Ved omladning af fisk overdrager notfartøjerne til tunfiskeri med fryseanlæg de fisk, de ikke selv beholder, til et selskab eller et organ, der er udpeget af de madagaskiske myndigheder.

11. TJENESTEYDELSER

De EF-redere, som driver fiskeri i Madagaskars fiskerizone, skal fortrinsvis benytte sig af madagaskiske tjenesteydelser (kølhaling, vedligeholdelse, bunkring, konsignation mv.).

De madagaskiske myndigheder fastsætter sammen med aftalens brugere betingelserne for anvendelsen af havnefaciliteterne.

12. SANKTIONER

Overtrædelse af bestemmelserne i denne protokol og af madagaskisk fiskeri lov givning straffes efter gældende madagaskiske love og bestemmelser.

Europa-Kommissionen skal efter højst 48 timer underrettes skriftligt om enhver sanktion over for et EU-fartøj og om alle relevante forhold i denne forbindelse.

13. PROCEDURE VED OPBRINGNING AF FARTØJER

a) Underretning

Det madagaskiske fiskeriministerium underretter efter højst 48 timer Europa-Kommissionens delegation og flagstaten skriftligt om alle opbringninger af EU-fartøjer, der driver fiskeri i henhold til fiskeriaftalen, i Madagaskars fiskerizone, og fremsender en kortfattet rapport om omstændighederne ved og årsagerne til opbringningen. Endvidere holdes Europa-Kommissionens delegation og flagstaten underrettet om forløbet af de indledte procedurer og de iværksatte sanktioner.

b) Løsning af opbringningssagen

Ifølge bestemmelserne i fiskeriloven og de tilknyttede bekendtgørelser kan sagen vedrørende overtrædelsen afgøres:

- enten ved en mæglingsprocedure, i hvilket tilfælde lovens bødebestemmelser anvendes inden for et interval med et minimum og et maksimum som fastsat i madagaskisk lovgivning

- eller ad rettens vej, hvis sagen ikke har kunnet løses gennem mægling, efter bestemmelserne i madagaskisk lovgivning.

c) Fartøjet frigives, og besætningen får lov til at forlade havnen:

- enten så snart forpligtelserne som følge af mæglingsproceduren er opfyldt ved fremvisning af en kvittering

- eller ved at der stilles en bankgaranti i afventning af retsprocedurens afslutning ved fremvisning af et bevis for, at denne garanti er stillet.

14. MILJØBESKYTTELSE

For at beskytte miljøet forpligter de to parter sig til at træffe følgende foranstaltninger:

- Det forbydes alle fartøjer at udtømme olie eller olieprodukter og at kaste plastmateriale eller husholdningsaffald i havet i madagaskisk fiskerizone.

- Inden for rammerne af IOTC fremmes et ansvarligt fiskeri, og det sikres, at bestandene af fisk i tunfamilien forvaltes rationelt og bevares.

- Det forbydes at fange beskyttede arter eller arter som ikke må fanges, f.eks. hval, delfin, skildpadde og havfugle.

Det Europæiske Fællesskab er forpligtet til at give fiskeriministeriet meddelelse om alle uregelmæssigheder af betydning for miljøet, begået af ethvert fartøj, der fisker i madagaskisk fiskerizone.

Tillæg 1

FORMULAR TIL ANSØGNING OM LICENS

1. Ny ansøgning eller forlængelse: ....................

2. Fartøjets navn og flagstat: ......................

3. Gyldighedsperiode: fra ............. til ...............

4. Rederens navn: .................

5. Rederens adresse og faxnummer: ....................

6. Befragterens navn og adresse, hvis forskellig fra det i punkt 4 og 5 anførte: ......................

7. Den officielle repræsentant i Madagaskar - navn og adresse: .......................

8. Skibsførerens navn: .........................

9. Fartøjstype: .......................

10. Registreringsnummer: ..............

11. Havnekendingsbogstaver og -nummer: ........................

12. Registreringshavn og -land: .......................

13. Fartøjets største længde og bredde: .....................

14. Fartøjets bruttotonnage og nettotonnage: ...................

15. Hovedmotorens mærke og maskineffekt: ......................

16. Frysekapacitet (t/d): ....................

17. Lastrumskapacitet (m3): .....................

18. Radiokaldesignal og frekvens: ........................

19. Andet kommunikationsudstyr (telex, telefax): ...........

20. Hjælpeudstyr til fiskeri: .........................

21. Besætning efter nationalitet: .....................

22. Fiskerilicensnummer (i tilfælde af fornyelse vedlægges licensen): .......................

Undertegnede, ......................, attesterer herved, at ovennævnte oplysninger er korrekte og forpligter mig til at overholde dem.

...................... ...........

(Rederens stempel og underskrift) (Dato)

Tillæg 2

>TABELPOSITION>

Tillæg 3

INDSKIBNING AF OBSERVATØR

Notfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline, der har tilladelse til at fiske i Madagaskars fiskerizone, tager en observatør fra Madagaskars Fiskeriovervågningscenter med næringsbrev og søfartsbog om bord. Madagaskars Fiskeriovervågningscenter fastsætter varigheden af observatørens ophold om bord, der i almindelighed ikke må strække sig ud over det tidsrum, der er nødvendigt for udførelsen af hans arbejde.

Ombord foretager observatøren sig følgende:

1. Han observerer, registrerer og rapporterer fiskerfartøjernes fiskeri i Madagaskars fiskerizone.

2. Han kontrollerer positionen for de fartøjer, der driver fiskeri.

3. Han udtager biologiske prøver som led i videnskabelige programmer.

4. Han udarbejder en fortegnelse over de anvendte fiskeredskaber.

5. Han indsamler fangstdata om fiskerizonen under sit ophold om bord.

6. Han tager de fornødne forholdsregler for at sikre, at hans indskibning og ophold om bord hverken afbryder eller forstyrrer fiskeriet.

7. Han respekterer goder og udstyr om bord samt fortroligheden af alle skibspapirerne.

8. Han udarbejder en fangstrejserapport, der overgives til Madagaskars Fiskeri over vågningscenter med kopi til Europa-Kommissionens delegation.

Med henblik herpå skal fiskerfartøjets reder eller skibsfører:

1. tillade observatøren at stige ombord på fartøjet for der at udøve sine funktioner og blive om bord i den periode, der er anført i anmodningen

2. stille et passende arbejdssted til rådighed, der omfatter et bord med tilstrækkelig belysning

3. fremlægge de oplysninger, han har om fiskeriaktiviteten i den madagaskiske fiskerizone

4. angive fartøjets position (længde og bredde)

5. sende og modtage eller tillade, at der sendes og modtages meddelelser via kommunikationsmateriellet ombord på fartøjet

6. give adgang til alle de dele af fartøjet, hvor fiskeriet, forarbejdningen og oplagringen finder sted.

7. tillade, at der udtages prøver

8. stille passende oplagringsfaciliteter for hans prøver til rådighed uden at indskrænke fartøjets lagerkapacitet

9. yde bistand ved undersøgelse og måling af fiskeriredskaber ombord på fartøjet

10. tillade, at observatøren tager de prøver og dokumenter, han har fået under sit ophold, med fra borde

11. sørge for, at observatøren, når han opholder sig på fartøjet mere end fire timer i træk, får kost og logi, og give ham samme behandling som fartøjets officerer.

TILLÆG 4: Madagaskars fiskerizone

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

Politikområde: 11. Fiskeri

Aktivitet: 1103 Internationale fiskeriaftaler

Foranstaltningens betegnelse:

Ny protokol om fastsættelse af fiskerimulighederne og den finansielle modydelse i fiskeriaftalen EF/Madagaskar

1. BUDGETPOST (nummer og betegnelse)

110301 (ex B78000): "Internationale fiskeriaftaler"

11010404 (ex B78000A) "Internationale fiskeriaftaler: administrationsomkostninger"

2. SAMLEDE TAL

2.1 Samlet rammebevilling (del B): Minimum: 2 411 385 mio. EUR og maksimum: 4 762 770 mio. EUR som forpligtelsesbevilling

2.2 Gennemførelsesperiode: 2004 -2006

2.3 Samlet flerårigt skøn over udgifterne:

a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt 6.1.1)

i euro

>TABELPOSITION>

1 Hvis de årlige fangster overskrider referencemængden, øges den finansielle modydelse forholdsmæssigt med 75 EUR per fanget ton. Den finansielle modydelse kan dog ikke blive større end 1 650 000 EUR.

b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2)

>TABELPOSITION>

a+b i alt

>TABELPOSITION>

c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger (jf. punkt 7.2 og 7.3)

>TABELPOSITION>

a+b+c I ALT

>TABELPOSITION>

2.4 Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

X Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering

|| Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag

|| herunder eventuelt anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale.

2.5 Virkninger for budgettets indtægtsside

X Ingen finansielle følger (vedrører tekniske aspekter i forbindelse med iværksættelsen af en foranstaltning)

3. BUDGETSPECIFIKATIONER

>TABELPOSITION>

4. RETSGRUNDLAG

- Artikel 37 i traktaten, sammenholdt med artikel 300, stk. 2 og stk. 3, første afsnit.

- Fiskeriaftale EF/Madagaskar (Rådets forordning (EØF) nr. 780/86 af 24.2.1986)

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1 Behov for EU-foranstaltninger

5.1.1 Mål

Den protokol, der er knyttet til fiskeriaftalen mellem EF og Den demokratiske Republik Madagaskar, udløber den 20. maj 2004.

Formålet med denne fornyelse er at give EF's redere mulighed for at fortsætte fiskeriet (især tunfiskeriet) i madagaskisk farvand på betingelserne i den protokol, som Kommissionen, på Fællesskabets vegne, og de madagaskiske forhandlere paraferede ved afslutningen på forhandlingerne i Antananarivo fra den 4. til den 8. september 2003.

Den nye protokol træder i kraft den 1. januar 2004 efter anmodning fra Madagaskar, som mente, at nogle af de tekniske bestemmelser var forældede og burde revideres.

Det overordnede mål for fiskeriaftalen mellem EF og Madagaskar er at fremme en gennemsigtig og bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, som effektivt bidrager til udviklingen af den nationale økonomi.

I en situation med begrænset national kapacitet til at udnytte ressourcerne er fiskeriaftalen udtryk for fælles interesser mellem medlemsstaternes og Republikken Madagaskars fiskeerhverv. Den styrker også Fællesskabets støtte til denne sektor, som også har andre finansieringskilder (Stabex-midler). Fiskeriaftalen og de tilgrundliggende forhandlinger handler om andet end rent kommercielle interesser; de indgår i et partnerskabsforhold, hvis overordnede mål er at udvikle samhandelen.

De specifikke mål for Fællesskabets støtte til fiskerisektoren (via Stabex-midler og støtte til god forvaltningspraksis) kan sammenfattes således:

- Støtte til udarbejdelse af fiskeriplaner på grundlag af en videnskabelig vurdering af bestandene af de arter, der fiskes efter.

- Ajourføring af forskrifterne i forhold til fiskeriindsatsens udvikling og fiskeriovervågningscenterets operationskapacitet.

- Harmonisering af fiskeriprotokollerne og gennemskuelighed i udstedelsen af licenser til forskellige fiskerityper under hensyn til ovennævnte fiskeriplaner.

- Institutionel reorganisering og styrkelse af kapaciteterne med henblik på uafhængighed mellem udstedelse af fiskerirettigheder og gennemførelsen af kontrol og overvågning; varig drift på grundlag af indtægterne fra fiskeriet.

5.1.2 Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen

Generaldirektoratet for Fiskeri har vurderet forslaget om for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006 at indgå en ny protokol til fiskeriaftalen mellem EF og Madagaskar. Det er bl.a. sket på grundlag af oplysninger, der er indhentet fra forskellige kilder, nemlig Generaldirektoratet for Udvikling, Kommissionens delegation i Antananarivo og Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC).

Denne finansieringsoversigt ledsages af en sammenfatning af forhåndsevalueringen. Dens konklusioner kan sammenfattes således:

- Selvom fiskeriaftalen med Madagaskar budget- og fangstmæssigt er ret beskeden, har den stor betydning for de private erhvervsdrivende fra Fællesskabet, fordi den indgår i en helhed af tunfiskeriaftaler for Det Indiske Ocean. Denne helhed er nødvendig fordi tun er en udpræget vandrefisk. Fællesskabet har således indgået tilsvarende aftaler med Seychellerne (den største aftale, som omfatter 45 000 tons tun), Mauritius og Comorerne. Inden længe skal der indgås en tilsvarende aftale med Tanzania, og Kommissionen påtænker at indlede forhandlinger med Kenya.

- Aftalen er også vigtig for Madagaskars økonomi, i og med at den er en betydelig valutakilde og skaber jobs for lokale søfolk, i forarbejdningsindustrien og inden for overvågningen.

- Fiskeriet i Madagaskars eksklusive økonomiske zone er i en vis udstrækning ureguleret, hvad der forklarer udviklingen af ulovligt fiskeri, særlig fra asiatiske flåders side. Så længe denne situation varer ved, går Madagaskars regering glip af valutaindtægterne fra denne aktivitet og risikerer overfiskning af tunbestandene. Den har derfor både interesse i og pligt til at tage skridt til bedre fiskerikontrol. Fiskeriaftalen kan bidrage til at bekæmpe denne situation ved at finansiere foranstaltninger til kontrol og overvågning af fremmede fiskeriflåder.

5.1.3 Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering

Den efterfølgende evaluering af 2001-2004-protokollen viser, at udnyttelsen af fiskerimulighederne i form af licenser har været særdeles tilfredsstillende både for notfartøjer til tunfiskeri (ca. 83,5 %) og langlinefartøjer med flydeline (ca. 75%), som det fremgår af nedenstående tabel. (De samlede fiskerimuligheder i protokollen 1998-2001 svarede til 40 notfartøjer til tunfiskeri og 40 langlinefartøjer med flydeline.)

Udnyttelse af tunfiskeriaftalen EF/Madagaskar

(antal fartøjer)

Notfartøjer til tunfiskeri

>TABELPOSITION>

Langlinefartøjer med flydeline

>TABELPOSITION>

Fra et fangstmæssigt synspunkt skal det bemærkes, at EU-flådens fangsttal i perioden 1998-2000 ligger tæt på den beregnede referencemængde (83,5%). Det viser, at EF-fiskernes udnyttelse af deres muligheder har været særdeles tilfredsstillende (se nedenstående tabel).

Udnyttelse af tunfiskeriaftalen EF/Madagaskar

(årlige fangster i tons - not- og langlinefartøjer)

>TABELPOSITION>

Oplysningerne fra de videnskabelige kilder viser, at fangstudsvingene hovedsagelig skyldes tunfiskenes vandringer.

Bestandenes tilstand i Det Indiske Ocean følges for de vandrende arters vedkommende af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC). IOTC's videnskabelige komité udarbejder udtalelser, som danner grundlag for IOTC's resolutioner, der gælder for alle kommissionens medlemmer. EF og Madagaskar er medlemmer af IOTC og dermed bundet af alle dennes resolutioner.

Indtil nu har IOTC ikke vedtaget nogen resolutioner om særlige beskyttelsesforanstaltninger for tun eller andre vandrearter. Bestandenes nuværende tilstand gør det ikke nødvendigt at indføre fangstlofter (TAC'er) eller kvoter i denne region.

Af de mest befiskede arter blev der i år 2000 i Det Indiske Ocean fanget 393 000 tons bugstribet bonit, 304 000 tons gulfinnet tun og 131 000 tons storøjet tun (i alt 828 000 tons) (kilde: rapport fra 5. møde i IOCT's videnskabelige komité, Seychellerne, 2.-6. december 2002). En referencemængde på 11 000 tons i Madagaskars eksklusive økonomiske zone (som fastsat i protokollen for 2001-2004) kan efter de videnskabelige udtalelser ikke få nogen negativ virkning for ressourcernes tilstand, hverken på nationalt eller på regionalt niveau, idet EU-flådens fangster i Madagaskars eksklusive økonomiske zone i gennemsnit kun udgør cirka 4% af EU-flådesn samlede fangster i Det Indiske Ocean.

Tilbage står at nævne, at der er behov for at tilføre protokollen bestemmelser om supplerende kontrol for at forbedre overvågningen af EF's og andre udenlandske fartøjers aktiviteter i Madagaskars fiskerizone.

De elementer i den nye protokol, som er ændret, videreført uden ændringer og tilføjet som følge af den efterfølgende evaluering, præsenteres nedenfor.

- Gamle elementer

Fiskerimulighederne, referencemængden, den finansielle modydelse, forskud og afgifter for rederne, licensforvaltningssystemet og andre tekniske foranstaltninger indgår i alle de protokoller, som Fællesskabet indgår med tredjelande, og følger af en forhandling med partnerlandet:

- Fiskerimuligheder: På grundlag af de foreliggende oplysninger og den tilfredsstillende udnyttelse af den eksisterende protokol foreslås det, at der i den nye protokol gives de samme fiskerimuligheder som før, dvs. 40 notfartøjer til tunfiskeri og 40 langlinefartøjer med flydeline.

- Referencemængde: Ligeledes uændret 11 000 tons om året. Det er berettiget at fastholde referencemængden, fordi tun er en udpræget vandrefisk og fangsterne derfor i en given zone kan variere meget fra sæson til sæson.

- Finansiel modydelse: Den finansielle modydelse fastsættes til 825 000 EUR om året, deraf 320 000 i finansiel godtgørelse og 505 000 EUR til de målrettede foranstaltninger (som i den forudgående protokol).

- Forskud og afgifter for rederne:

* Rederne skal betale en afgift på 25 EUR per ton tun, der fanges i Madagaskars fiskerizone; det er samme beløb som i alle andre aftaler, Fællesskabet har indgået i regionen.

* Forskuddene er sat op i forhold til foregående protokol: 2 800 EUR (før: 2 500 EUR) om året for hvert notfartøj til tunfiskeri, 1 750 EUR (før: 1 500 EUR) om året for hvert langlinefartøj med flydeline på over 150 BRT og 1 200 EUR (før: 1 100 EUR) om året for hvert langlinefartøj med flydeline på op til 150 BRT. Disse forhåndsbeløb svarer henholdsvis til rettighederne for 112 tons, 70 tons og 48 tons fangster om året i Madagaskars fiskerizone. Det er en stigning på cirka 10% efter 3 år (2001-2004). Den kan betragtes som moderat og følger af rimelige forhandlinger.

- Nye elementer

Der er indført nye bestemmelser for at gøre fiskeriet mere ansvarsbevidst og bæredygtigt. Bestemmelserne sigter navnlig mod at styrke kontrollen og overvågningen af EU-flåden og indebærer, at alle udenlandske flåder, der opererer i Madagaskars fiskerzone, overvåges bedre:

i) Ekslusivbestemmelsen forbyder, at der ved siden af fiskeriaftalen med EF forekommer private licenser eller andre private arrangementer.

ii) Der indføres detaljeret planlægning af målrettede foranstaltninger med tidsplan og mål.

iii) Der indføres nye supplerende bestemmelser om FOS, hvorved kontrollen med fartøjer, der opererer i madagaskisk farvand, styrkes, herunder om transmission hver time med oplysning om kurs og hastighed.

iv) Der indføres en socialklausul for lokale søfolk på EU-fartøjer.

v) Der indføres et afsnit om sanktioner for overtrædelse af protokollen og dens bilag.

vi) Der indføres et afsnit om beskyttelse af havmiljøet og fredede arter.

- Forholdet mellem omkostninger og effektivitet for Fællesskabet

For EF er hovedomkostningerne betalingerne til Madagaskars regering og fiskeriministerium, dels Fællesskabets finansielle modydelse, dels EF-redernes betaling for licenser.

Aftalen er udbyttegivende for Fællesskabet, i og med at de gennemsnitlige fangstmængder langt overskrider omkostningerne ved protokollen. I den nye protokol er de samlede omkostninger (for EF og de redere, der benytter licenserne, tilsammen) de samme som i den forudgående protokol, nemlig en enhedsomkostning for hvert ton fanget tun på 100 EUR (som i alle de aftaler, EF har indgået omkring Det Indiske Ocean).

Fællesskabets finansielle modydelse beregnes som en andel af denne omkostning (75 EUR) ganget med referencemængden (75 EUR x 11 000 tons = 825 000 EUR). Redernes afgift bygger på de faktiske fangster ganget med en andel af denne omkostning (25 EUR). Hvis EF-redernes fangster i madagaskisk farvand i 2004 når op på 11 000 tons (fiktiv 100 procents udnyttelse af referencemængden), vil EF således skulle betale 825 000 EUR og rederne 275 000 EUR, i alt 1 100 000 EUR.

Verdensmarkedsprisen for bugstribet bonit faldt kraftigt i 1999 til 400 USD per ton i Bangkok. I begyndelsen af 2000 steg den igen til 750 USD per ton.

Prisen for gulfinnet tun var 1000 USD per ton i 2002. Gulfinnet tun er dyrere, når den kommer fra Det Indiske Ocean og fra Atlanterhavet, end når den kommer fra Stillehavet, men forskellen er blevet mindre i de senere år (kilde: GLOBEFISH Databank, tuna prices - exports - imports - catches - consumptions, 2002).

Hvis de 11 000 tons tun i ovenstående regneeksempel sælges, indbringer de (ved en gennemsnitspris på 875 EUR per ton) 9 625 000 EUR. Det giver altså et overskud på 8 525 000 EUR, eller 7,75 gange det beløb, Fællesskabet og rederne tilsammen har betalt Madagaskar.

Ud over fangsternes direkte handelsværdi for de berørte fartøjer giver aftalen også andre former for udbytte for Fællesskabet og Madagaskar:

- jobskabelse for lokale og europæiske søfolk på EU-fartøjerne

- multiplikatoreffekt for beskæftigelsen i havnene, i forarbejdningen af fiskeprodukter, i industrien m.v. for EF og for Madagaskar

- bidrag til at forsyne Fællesskabet og befolkningen i Madagaskar med fisk.

I øvrigt præciseres det i Rådets retningslinjer for forhandlinger om fiskeriaftaler med AVS-lande, at det er nødvendigt at tage hensyn til EF's interesse i at opretholde eller etablere forbindelser med de pågældende lande på fiskeriområdet.

- Målrettede foranstaltninger

Hvad angår gennemførelsen af de målrettede foranstaltninger, jf. 2001-2004-protokollenss artikel 3, viser en gennemgang af de årlige rapporter om udnyttelse, som de madagaskiske myndigheder har fremlagt vedrørende realisering af målene for disse foranstaltninger, at resultaterne har været tilfredsstillende.

De hidtidige resultater kan sammenfattes således:

Videnskabelige programmer (bevilling: 240 000 EUR): Der er ydet midler til en studierejse om Australiens fiskeriforvaltningssystem over dette program. En første tranche på 80 000 EUR er frigivet efter godkendelsen af programmet, som blev foreslået lovlig sent i maj 2003. Midlerne fordeles således: Det statistiske kontor for tunfiskeri i Antsiranana (USTA) tildeles et budget på 30 000 EUR til at styrke kapaciteten til statistisk analyse. Madagaskars rejeforskningsprogram (PNRC, Programme National de Recherche Crevettière) får tildelt midler til at udnytte forskningsresultater: et seminar om forvaltning af rejeressourcerne i 2003, en studierejse om Mozambiques rejeforvaltningssystem, studierejse om fiskeriforvaltning i Australien. Der afholdes omkostninger til personale og visse forskningsaktiviteter som supplement til FDHA- og AFH-midlerne: samfundsøkonomi, traditionelt fiskeri, bestandsdynamik og -biologi (mærkning af rejser og ungfisk, bestandsovervågning). Budgettet for PNRC anslås til 210 000 EUR.

Overvågning (bevilling: 801 000 EUR): Den største bevilling er afsat til overvågning, som er en politisk hovedopgave for fiskeriministeriet. Fiskeriovervågningscentret blev oprettet i 1999. Siden da har det øget sin interventionsevne betragteligt takket være løbende teknisk bistand. Til støtte for driften af dette center er der afsat 256 000 EUR, som finansieres af Stabex og FDHA i fællesskab i overensstemmelse med en særlig protokol, som blev undertegnet i april 2002. Dette program er godkendt, og beløbet forventes udbetalt. Restbeløbet af de to første trancher og den sidste tranche skal anvendes i henhold til et tillægsprogram, som der vil blive stillet forslag om, inden protokollen udløber. Patruljeringen til havs varetages af to skibe, som tilsammen har været på havet i 217 dage og kontrolleret 93 fiskerfartøjer i 2002. Andre opgaver varetages af fire zodiacbåde med base på overvågningsfartøjerne og af de mobile brigader. Overvågning fra fly gør det desuden muligt at observere et stort antal fartøjer (48 observationer på seks flyvninger). Endelig har det regionale overvågningsperonale til opgave at kontrollere anlæg, fartøjer og indsamlingstilladelser. Satellitovervågningssystemet anvendes nu for alle fartøjer i fiskerisektoren (små fiskerbåde i det ikke-industrielle fiskeri, forsynings- og indsamlingsskibe), der befinder sig i farvand under madagaskisk jurisdiktion, jf. dekret 1613/2002 af 31. juli 2002. Siden februar 2002 har centret haft en Inmarsat M4-terminal, som har styrket dets kommunikationskapacitet, især på X25-nettet, som benyttes af den europæiske flåde. Fiskeriaftalens midler anvendes til investering i kommunikations- og edb-materiel, til national og international teknisk og juridisk ekspertise og til uddannelse af centrets personale og af de beskæftigede i sektoren. Videre giver disse midler centret mulighed for at deltage i det regionale samarbejde. Fordi den eksklusive økonomiske zone er meget stor og kysten meget lang, må der dog stadig investeres store beløb i et blot minimalt overvågningssystem, som skal kunne drives for de midler sektoren indbringer. Centret er endnu i investeringsfasen (det påtænkes at anskaffe endnu et overvågningsfartøj) og får således stadig fra FDHA og Stabex en støtte, som for indeværende regnskabsår beløber sig til hhv. 510 000 og 957 000 EUR.

Traditionelt fiskeri (bevilling: 210 000 EUR): På dette område påtænkes to foranstaltninger: 1) Anskaffelse af udstyr og tekniske installationer (kanoer, motorer, kølerum m.m.). 2) Etablering af et partnerskab mellem indsamlingsvirksomheder og traditionelle fiskere, der arbejder isoleret og langt fra de større transportveje, for at sikre afsætning af de fangede fisk på markederne. Midlerne er blevet anvendt til anskaffelse af et kølerum og fiskeriudstyr og til støtteaktiviteter for ministeriets personale. Anden tranche af finansieringen på 70 000 EUR er frigivet efter det program, der blev foreslået i december 2002. Myndighederne ønsker nu at anvende disse midler til at fremme anvendelsen af nyt fiskeriudstyr (især glasfiberbåde i stedet for trækanoer).

Uddannelse (bevilling: 300 000 EUR): Der blev i oktober 2002 stillet forslag om en uddannelsesplan. Dens godkendelse førte til udbetaling af de to første trancher på 200 000 EUR. Der er organiseret en række kurser, som 67 personer har deltaget i: mødeledelse, fiskeri og akvakulturterminologi, overvågning og statistik, udnyttelse og salg af fiskeri- og akvakulturprodukter, hav- og fastlandsfiskeri. Den sidste tranche forventes udbetalt til afholdelse af planlagte kurser i hav- og fastlandsfiskeri, budgetstyring, planlægning og kontrol ved hjælp af oversigter.

5.2 Planlagte foranstaltninger - udbetaling af midlerne

På grund af de særlige forhold inden for tunfiskeriet udbetaler EF et standardbeløb, der er direkte proportionalt med den forventede fangstmængde (referencemængde), der fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige fangster i de foregående år, eventuelt justeret efter antallet af fartøjer med fiskeritilladelse. Hvis fangsterne overstiger referencemængden, betaler Fællesskabet et supplerende beløb, der står i forhold til overskridelsen. Hvis der ikke fanges så store mængder som forventet, beholder tredjelandet det oprindeligt udbetalte beløb.

Efter den nye protokol betaler EF en finansiel modydelse på 825 000 EUR om året (som hidtil). Af dette beløb vil 60 % (505 000 EUR) blive afsat til finansiering af målrettede aktioner for at støtte Madagaskars fiskerisektor (finansiering af videnskabelige programmer, støtte til opfølgnings-, kontrol- og overvågningssystemet for fiskeriet, finansiering af stipendier og uddannelsesophold, bistand til traditionelt fiskeri), støtte til observatørforvaltning). Disse beløb udbetales til de madagaskiske myndigheder, når disse har forelagt og Kommissionen gennemgået og godkendt et detaljeret årsprogram med tidsplan og målsætninger for hver af de målrettede foranstaltninger. Ved gennemgangen af disse programmer vil der særlig blive taget hensyn til de forskellige tiltags forenelighed med aktiviteterne på regionalt niveau som f.eks. "tuna tagging"-programmet (som EF finansierer inden for rammerne af Den Europæiske Udviklingsfonds 9. vejledende regionalprogram: cirka 14 mio. EUR) under Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean.

Ovennævnte beløb og den finansielle modydelse (320 000 EUR om året) udbetales senest den 30. april hvert år til fiskeriministeriet på en konto, der er åbnet hos finansforvaltningen, og som Madagaskars myndigheder angiver.

5.3 Gennemførelsesbestemmelser

Iværksættelsen af den pågældende protokol henhører under Kommissionens eneansvar. Kommissionen sørger for iværksættelsen ved hjælp af sit fastansatte personale både på sit hovedsæde i Bruxelles og i sin delegation på Madagaskar.

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1 Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)

6.1.1 Finansieringsstøtte

Forpligtelser i euro

>TABELPOSITION>

6.1.2 Teknisk og administrativ bistand, støtteudgifter og it-udgifter (forpligtelsesbevillinger)

>TABELPOSITION>

6.2. Beregning af omkostningerne pr. foranstaltning i budgettets del B (hele programperioden)

Forpligtelser i euro

>TABELPOSITION>

(1) Samlede omkostninger på grundlag af protokollens treårsperiode.

7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER

7.1. Personalemæssige virkninger

>TABELPOSITION>

7.2 Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.

7.3 Andre driftsudgifter til foranstaltningen

>TABELPOSITION>

Beløbene svarer til de samlede udgifter til aktionen i en tolvmånedersperiode.

(1) Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe udvalget tilhører.

I. Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3) // 35 660 EUR

II. Foranstaltningens varighed // 3 år

III. Foranstaltningens samlede omkostninger (IxII) // 106 980 EUR

8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING

8.1 Resultatopfølgningssystem

Regelmæssig opfølgning fandt allerede sted efter de foregående protokoller mellem EF og Madagaskar og er også fastsat i denne protokol. Udnyttelsen af licenserne følges nøje, og der indsamles regelmæssigt data om fangsterne.

Den finansielle modydelse (320 000 EUR/år) vil blive indbetalt inden den 30. april hvert år på en konto, der er åbnet hos finansforvaltningen, og som Madagaskars myndigheder angiver. Den madagaskiske stat er eneansvarlig for anvendelsen af modydelsen.

De beløb, der afsættes til finansiering af de målrettede aktioner (505 000 EUR om året), udbetales til fiskeriministeriet i årsrater på grundlag af fordelingen i protokollens artikel 3, stk. 1. Disse beløb udbetales til de madagaskiske myndigheder, når disse har forelagt og Kommissionen gennemgået og godkendt et detaljeret årsprogram med tidsplan og målsætninger for hver af de målrettede foranstaltninger.

Beløbene til finansiering af stipendier og uddannelsesophold udbetales, efterhånden som de bruges.

En rapport om anvendelsen af midlerne til målrettede aktioner skal hvert år overgives Kommissionen senest tre måneder efter årsdagen for protokollens indgåelse. Kommissionen har ret til at anmode om yderligere oplysninger og tage udbetalingerne op til fornyet overvejelse ud fra den faktiske iværksættelse af de påtænkte aktioner.

De madagaskiske myndigheders nye forpligtelse til hvert år på forhånd at forelægge et program for gennemførelsen af de målrettede foranstaltninger giver Kommissionen bedre muligheder for at følge med i gennemførelsen af de målrettede foranstaltninger ved at sammenligne programmet med de årlige rapporter om udnyttelsen af de bevilgede midler.

8.2 Hvordan og hvor ofte der skal evalueres?

Inden udløbet af den nye protokol vil den blive gjort til genstand for en evaluering, der både skal tage hensyn til direkte økonomiske indikatorer (fangster og deres værdi), indikatorer for virkning (antal nye og bevarede arbejdspladser og forholdet mellem omkostningerne ved protokollen og fangsternes værdi) og indikatorer for indflydelse på økosystemet.

9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Fællesskabets finansielle tilskud ydes som en direkte modydelse for de tilbudte fiskerimuligheder, og tredjelandet bestemmer derfor selv, hvad det skal anvendes til. Det har imidlertid pligt til i henhold til bestemmelserne herom i protokollen at give Kommissionen meddelelse om, hvordan nogle af bevillingerne anvendes. Der skal fremlægges en årlig rapport om gennemførelsen af de i protokollens artikel 3 omhandlede aktioner og resultaterne heraf. Kommissionen forbeholder sig ret til at anmode om yderligere oplysninger om, hvilke resultater der er opnået, og til at tage udbetalingerne op til fornyet overvejelse, afhængigt af om foranstaltningerne gennemføres eller ej.

Desuden skal de medlemsstater, hvis fartøjer driver fiskeri i forbindelse med aftalen, over for Kommissionen bekræfte rigtigheden af oplysningerne i fartøjernes tonnagecertifikat, så det garanteres, at licensafgiften beregnes på et sikkert grundlag.

Ifølge protokollen har EU-fartøjerne også pligt til at udfylde fangsterklæringerne (med forpligtelse til fremsendelse til Kommissionen og de madagaskiske myndigheder), der udgør grundlaget for den endelige opgørelse af de fangster, der tages i forbindelse med protokollen, og afgifterne.

Den nye protokol indeholder strengere bestemmelser om transmission af satellitbestemte positionsdata for fartøjerne og om deres fangster, som kontrolleres af et tilfredsstillende antal observatører om bord på EU-fartøjerne.

DOCUMENT DE TRAVAIL DES SERVICES DE LA COMMISSION -

EVALUATION EX-ANTE DE LA PROPOSITION DE CONCLURE UN NOUVEAU PROTOCOLE, POUR LA PERIODE 1ER JANVIER 2004 AU 31 DECEMBRE 2006, A L'ACCORD DE PECHE ENTRE LA C.E. ET MADAGASCAR {COM(2004)218 final}

Introduction

Une évaluation ex ante de la proposition de conclure un nouveau protocole, pour la période du 1er janvier 2004 au 31 décembre 2006, à l'accord de pêche entre la CE et Madagascar a été faite par les services de la DG Pêche, sur base, notamment, des informations recueillies à partir de différentes sources, à savoir celles fournies par la DG DEV, la Délégation de la Commission à Antananarivo, la Commission de Thon de l'Océan Indien (CTOI).

Les acteurs et les parties impliquées sont présentés ci-après :

Présentation des acteurs pris en compte

Acteurs et parties intéressés // Responsabilités et domaine d'intérêt

1. Commission Européenne // Administration de l'accord de pêche avec Madagascar, responsabilité dans le contrôle de la délivrance des licences, de la déclaration des captures et, d'une manière générale, au respect de toutes les dispositions de l'accord et du protocole y annexé ;

Paiement de la contrepartie financière à Madagascar après examen des actions programmées et des résultats acquis ;

Administration de l'assistance technique et autres programmes d'aides à Madagascar (par d'autres DG).

2. Opérateurs de pêche UE // Paiement de licences pour pêcher à Madagascar ;

Opération de flottes de pêches à Madagascar.

3. Industrie de la pêche UE // Importation, transformation et distribution de thon provenant de Madagascar.

4. Pêcheurs UE // Membres des équipages des bateaux européens pêchant dans les eaux malgaches.

5. Dépenses du gouvernement malgache // Dépenses liées aux pêches et aux programmes et projets de pêche à Madagascar ;

Politiques : infrastructures et organisation pour le secteur industriel de la pêche à Madagascar ;

Représentation de Madagascar au niveau régional (notamment au sein de la CTOI) et international ;

Rapport d'activité auprès de la CE et dépenses dans le cadre de l'accord de pêche CE/Madagascar.

6. Revenu du gouvernement malgache // Contrepartie financière versée par la CE et paiement des licences.

7. Secteur de la pêche à Madagascar // Principalement pêche artisanale malgache ;

Pêche industrielle (crevettière) malgache d'intérêts français et japonais ;

Transformation (fumage) et distribution locale ;

Activités de transformation de thon et des crevettes (emballage, congélation) pour l'export en Europe.

8. Services portuaires à Madagascar // Services portuaires (réparations, ravitaillement, approvisionnement en carburant, stockage froid) ;

9. Contrôle et surveillance à Madagascar // Système de suivi par satellite (Vessels Monitoring System), géré par le Centre de surveillance des pêches.

Surveillance par la mer (1 patrouilleur et 6 vedettes).

1. Besoins à satisfaire (à court, moyen et long terme)

L'accord de pêche bilatéral avec Madagascar est à l'origine, en Europe et dans le pays tiers, d'activités économiques importantes, liées non seulement à l'exploitation des ressources halieutiques mais également au développement d'activités associées.

Pour chacun des acteurs précités, les besoins suivants ont été identifiés en rapport avec l'accord de pêche :

Besoins des différents acteurs/parties

>TABELPOSITION>

Les besoins à court terme correspondent à des besoins qui existent déjà et qui devraient être pris en compte dans tout accord de pêche. Les besoins à long terme sont ceux qui détermineront l'évolution et le développement du secteur de la pêche à Madagascar à 5-10 ans.

2. Objectifs à atteindre, résultats escomptés et indicateurs nécessaires à leur évaluation

L'accord de pêche avec Madagascar a permis à la CE d'établir des relations stables avec ce pays depuis 1986 dans le domaine de la pêche. L'intérêt pour la Communauté d'entretenir ces relations est évident.

L'accord, qui fait partie d'un réseau d'accords thoniers dans l'Océan Indien, vise à maintenir une présence européenne dans les activités de pêche dans la région et de protéger ainsi les intérêts du secteur européen de la pêche. Il constitue également le cadre nécessaire à l'exploitation durable des ressources de thon dans l'Océan Indien.

Le but du renouvellement du protocole à l'accord de pêche pour une période de 3 ans (1.1.2004 - 31.12.2006) est de permettre aux armateurs communautaires de poursuivre les activités de pêche thonière dans les eaux malgaches.

Le protocole proposé, tout en s'inscrivant dans la lignée des accords thoniers conclus par la Communauté avec certains pays de l'Océan Indien, renforcerait le concept de l'exercice d'une pêche responsable et durable et permettrait de promouvoir une relation de partenariat axée sur le respect des dispositions législatives et réglementaires de la politique nationale de Madagascar en matière de pêche.

Dans un contexte où les capacités nationales d'exploitation des ressources sont limitées, l'accord de pêche procure des intérêts partagés entre les pêcheries des états membres et la République de Madagascar. Il renforce également les appuis communautaires à ce secteur bénéficiant d'autres sources de financement complémentaires (fonds STABEX). L'accord de pêche et la qualité des négociations qui le sous-tendent dépassent les enjeux purement commerciaux et contribuent aux relations de partenariat dont l'objectif global demeure le développement des échanges économiques.

Les objectifs spécifiques des appuis communautaires au secteur de la pêche (au travers des instruments STABEX et appuis à la bonne gouvernance) peuvent être résumés comme suit :

- Appui au développement de plans de pêche fondés sur l'évaluation scientifique des stocks des espèces ciblées ;

- Mise à jour des textes réglementaires en relation avec l'évolution de l'effort de pêche et l'opérationnalité du centre de surveillance des pêches ;

- Harmonisation des protocoles de pêche et transparence dans la délivrance des licences pour les différents types de pêcheries en référence aux plans de pêche ci-dessus mentionnés ;

- Réorganisation institutionnelle et renforcement des capacités, pour une indépendance entre l'octroi de droits de pêche et l'exercice de contrôle et de surveillance, une pérennité du fonctionnement à partir des revenus de la filière pêche.

Le protocole à l'accord de pêche CE/Madagascar proposé devra prendre en compte les objectifs suivants :

Objectifs à prendre en compte dans le nouveau protocole

>TABELPOSITION>

3. Valeur ajoutée de l'intervention communautaire

L'absence d'initiatives communautaires visant à garantir à long terme des activités durables de la flotte de pêche lointaine entraînerait, à moyen terme, la réduction progressive de la flotte communautaire qui passerait non par le déchirage des bateaux mais plus vraisemblablement par un changement de pavillon, au profit notamment de pavillons de complaisance et/ou par la multiplication d'accords de pêche privés.

Dans le cas où des licences privées seraient cédées aux opérateurs par les autorités malgaches, rien ne garantit que la contrepartie financière profiterait au secteur de la pêche du pays tiers et à ses acteurs, sur le modèle des actions ciblées par la Communauté.

Il faut éviter une telle situation qui entraînerait une réduction substantielle du rôle de la politique communautaire dans les pêcheries extérieures et la disparition de la pêche lointaine européenne, ce qui, à son tour réduirait la capacité de la Communauté à honorer et à mettre en oeuvre les engagements qu'elle a pris au niveau international.

4. Risques et options alternatives

La mise en place d'un nouveau protocole de pêche s'accompagne forcément d'un certain nombre de risques. Le tableau suivant résume ces risques et suggère des mesures à mettre en place pour tenter de les contrôler.

Risques liés aux propositions et options alternatives

Risques // Options alternatives

Fraude : les revenus de Madagascar (montants destinés au financement des actions ciblées et redevances des armateurs) ne sont pas alloués comme convenu. // Améliorer le suivi par la CE des revenus et des dépenses.

Introduire une programmation annuelle ou pluri-annuelle préalable aux actions financées, suivie par un examen à posteriori des résultats.

Les flottes asiatiques continuent d'ignorer les licences et autres contrôles. // Améliorer les activités de contrôle des patrouilles ou aérien et renforcer le suivi par satellite (VMS - Vessels Monitoring System) ;

Faire appliquer les lois et les réglementations malgaches par la poursuite, les amendes, la confiscation des équipements.

Les pêcheurs artisanaux continuent d'être marginalisés, leur part des captures et leur revenu n'augmentent pas. // Financer des mesures en leur faveur.

Manque d'investissement (local ou étranger) dans les opérations de valeur ajoutée locale.

// Encourager les flottes étrangères d'utiliser les facilités portuaires locales ;

Revoir les lois et les initiatives en faveur de l'investissement ;

Revoir le facteur coût (eau, électricité...).

La responsabilité pour ces options incombera principalement à la CE et au gouvernement malgache.

5. Leçons tirées des expériences précédentes

L'évaluation ex-post du protocole 2001-2004 montre que l'utilisation des possibilités de pêches en termes des licences a été très satisfaisante tant pour la catégorie des thoniers senneurs (environ 83,5 %) que pour la catégorie des palangriers de surface (environ 72,5%), comme le démontre le tableau ci-dessous. (Les possibilités de pêche totales inscrites dans le protocole 1998-2001 correspondent à 40 thoniers senneurs et 40 palangriers de surface).

Utilisation de l'accord thonier CE/Madagascar

(nombre de navires)

Thoniers senneurs

>TABELPOSITION>

Palangriers de surface

>TABELPOSITION>

Du point de vue des captures, il est à signaler que, pendant la période 1998-2000, le taux de captures de la flotte communautaire est proche du taux calculé sur le tonnage de référence (83,5 %). Ceci indique une utilisation très satisfaisante des possibilités octroyées aux opérateurs communautaires (voir tableau ci-dessous).

Utilisation de l'accord thonier CE / Madagascar

(captures annuelles déclarées, en tonnes - senneurs et palangriers)

>TABELPOSITION>

Les informations fournies par les sources scientifiques indiquent que la fluctuation en termes de captures est due principalement au caractère migratoire des stocks de thon.

En ce qui concerne l'état des stocks, le suivi des espèces migratoires dans l'Océan Indien est assuré par la Commission de Thon de l'Océan Indien (CTOI). Le Comité scientifique de la CTOI délivre des avis, sur base desquels la CTOI adopte des résolutions, applicables à tous ses membres. La CE et Madagascar sont membres de la CTOI et de ce fait liés à toute résolution adoptée par celle-ci.

A ce jour aucune résolution concernant des mesures particulières de conservation n'a été formulée par la CTOI sur le thon ou sur d'autre espèce migratoire. La situation actuelle des stocks ne nécessite pas la mise en place de TAC ou quotas dans la région en question.

Les captures dans l'Océan Indien pour l'année 2000 pour les espèces les plus fréquentées étaient de 393.000 tonnes pour le listao, de 304.000 tonnes pour le albacore et de 131.000 tonnes pour le patudo (828.000 tonnes en total) (source : rapport de la 5ème session du Comité scientifique de la CTOI, Seychelles, 2-6 décembre 2002). Un tonnage de référence de 11.000 tonnes dans la ZEE malgache (tel que prévu au protocole 2001-2004) ne peut, sur base des avis scientifiques, avoir d'impact négatif sur l'état de ressources, ni au niveau national ni au niveau régional, étant donné que le taux de capture de la flotte communautaire dans la ZEE de Madagascar ne représente en moyenne qu'environ 4% des captures totales de la flotte communautaire dans l'Océan Indien.

Enfin, il a été constaté un besoin d'insérer dans le protocole des dispositions de contrôle complémentaires, qui assureraient un meilleur suivi des activités de pêche des navires communautaires et étrangers dans la zone de pêche malgache.

Les éléments modifiés, restés inchangés ou insérés dans le nouveau protocole suite à l'évaluation ex post sont présentés ci-après.

- Eléments classiques

Les possibilités de pêche, le tonnage de référence, la contrepartie financière, les avances et redevances des armateurs, le système de gestion des licences et d'autres mesures techniques, font partie de tous les protocoles que la Communauté conclue avec des pays tiers et sont le résultat d'une négociation avec le pays partenaire :

- Possibilités de pêche : sur base des informations disponibles et de l'utilisation satisfaisante du protocole existant, il est prévu, d'accorder dans le nouveau protocole les mêmes possibilités de pêche que précédemment, à savoir 40 thoniers senneurs et 40 palangriers de surface.

- Tonnage de référence : reste également le même : 11.000 tonnes par an. Le maintien du tonnage de référence est justifié, car une caractéristique de la pêche thonière, directement liée au caractère hautement migratoire du thon, est que le niveau des captures dans une zone déterminée peut connaître des fluctuations très importantes d'une campagne de pêche à l'autre.

- Contrepartie financière : Le montant de la contrepartie financière est fixé annuellement à 825.000 euros, dont 320.000 euros de compensation financière et 505.000 euros pour les actions ciblées (comme dans le protocole précédent).

- Avances et redevances des armateurs :

* les redevances des armateurs se montent à 25 EUR par tonne de thon capturé dans la zone de pêche malgache, comme dans tous les accords conclus par la Communauté dans la région ;

* les avances ont été augmentées par rapport au protocole précédent : 2.800 EUR (au lieu de 2.500 EUR) par an par thonier-senneur, 1.750 EUR (au lieu de 1.500 EUR) par an par palangrier de surface de plus de 150 TJB et 1.200 EUR (au lieu de 1.100 EUR) par an par palangrier de surface égal ou inférieur à 150 TJB. Ces montants anticipatifs correspondent respectivement aux droits dus pour 112 tonnes, 70 tonnes et 48 tonnes de captures annuelles dans la zone de pêche malgache. Il s'agit d'une augmentation d'environ 10 % après 3 ans (2001-2004) qui peut être considérée comme modérée et qui est la conséquence d'une négociation raisonnable.

- Nouveaux éléments

De nouvelles dispositions ont été introduites dans un souci de pêche responsable et durable. Ces dispositions visent notamment à renforcer le contrôle et la surveillance de la flotte communautaire, et entraîneraient un meilleur suivi de toutes les flottes étrangères opérant dans la zone de pêche malgache :

i) la clause exclusive, qui interdit l'existence parallèle à l'accord de pêche communautaire de licences privées ou d'autres arrangements privés ;

ii) une programmation détaillée pour les actions ciblées avec l'inclusion d'un échéancier et des objectifs escomptés ;

iii) des nouvelles dispositions complémentaires sur le VMS renforçant le contrôle des navires opérant dans les eaux malgaches, notamment la transmission toutes les heures avec cap et vitesse ;

iv) la clause sociale applicable aux marins locaux embarqués sur les navires communautaires ;

v) une section sur les sanctions imposées pour les infractions aux dispositions du protocole et de son annexe, et

vi) une section relative à la protection de l'environnement marin et a celle des espèces protégées.

- Actions ciblées

En ce qui concerne la réalisation des actions ciblées prévues à l'article 3 du protocole 2001-2004, après examen des rapports d'utilisation annuelles présentés par les autorités malgaches quant à la réalisation des objectifs des actions ciblées, il s'avère que ces derniers sont satisfaisants.

Les résultats obtenus jusqu'ici peuvent être résumés comme suit :

Programmes scientifiques (dotation EUR 240 000) : Un voyage d'étude sur le système de gestion des pêcheries en Australie a été financé sur ce programme. Une première tranche de 80 000 euros a été débloquée, suite à l'approbation du programme proposé tardivement en mai 2003. Les fonds seront alloués d'une part : à l'Unité Statistique Thonière d'Antsiranana (USTA) pour renforcer les capacités d'analyse des statistiques avec un budget de 30 000 euros ; d'autre part au Programme National de Recherche crevettière (PNRC) pour financer la valorisation de la recherche : séminaire sur l'aménagement de la ressource crevettière 2003, mission d'étude du système de gestion crevettière au Mozambique, mission d'étude sur la gestion des pêcheries en Australie. Les indemnités du personnel et certaines actions de recherche seront prises en charge, en complément des financements FDHA et AFD : socio-économie, pêche traditionnelle, biologie et dynamique des populations (marquage de crevettes, marquage de juvéniles, suivi des stocks). Le budget prévisionnel du PNRC est de 210 000 euros.

Surveillance (dotation EUR 801.000) : Le volet surveillance est le plus important en termes de dotation financière et représente une des priorités politiques du Ministère en charge des Pêches. Le Centre de Surveillance des Pêches est créé depuis 1999 et a considérablement développé ses capacités d'intervention avec le concours d'une assistance technique permanente. Un budget de 256 000 est engagé dans le programme d'appui au fonctionnement du Centre, co-financé sur fonds STABEX et FDHA, dans les termes d'un protocole spécifique signé en avril 2002. Cette programmation a été approuvée et le versement de ce même montant est attendu. Les reliquats des deux premières tranches ainsi que celui de la dernière tranche feront l'objet d'une programmation complémentaire qui sera proposée avant la date d'expiration du protocole. Les patrouilles en mer sont assurées par 2 navires qui ont totalisé 217 jours de mer et contrôlé 93 navires de pêche en 2002. D'autres missions sont assurées par les unités rapides (4 zodiacs) rattachées aux navires de surveillance ainsi que par les brigades mobiles. La surveillance aérienne permet également d'observer un grand nombre de navires (48 observations pour 6 survols). Enfin des agents de surveillance régionaux sont chargés de contrôler les établissements, les embarcations et les permis de collecte. Le système de suivi par satellite est à présent généralisé pour tout navire opérant dans le secteur de la pêche (pêche artisanale, navires d'appui et de collecte) à l'intérieur des eaux sous juridiction malagasy par arrêté 1613/2002 du 31 juillet 2002. Le centre dispose depuis février 2002 d'un terminal Inmarsat M4 pour renforcer ses capacités de communication, en particulier sur le réseau X25 utilisé par la flotte européenne. Les fonds de l'accord de pêche sont utilisés pour les investissements en matériel de communication et matériel informatique, pour mobiliser des expertises techniques ou juridiques nationales et internationales et pour assurer la formation des agents du centre ainsi que celle des professionnels du secteur. Les moyens financiers mis à disposition permettent également la participation du Centre à des missions de coopération régionale. La taille de la ZEE et l'étendue de la zone côtière nécessitent cependant des financements encore importants pour un système minimum de surveillance, dont le coût de fonctionnement resterait supportable et pris en charge sur le fonctionnement de la filière. Le Centre est encore dans une phase d'investissement (l'acquisition d'un navire de surveillance est d'ailleurs envisagée) et bénéficie ainsi de cofinancements FDHA et STABEX engagés respectivement pour l'exercice en cours, à hauteur de 510 000 et 957 000 Euros.

Pêche traditionnelle (dotation EUR 210.000) : Ce volet est développé sur deux axes : 1) achat d'équipement et installations techniques (pirogues, moteurs, installation d'une chambre froide etc.) ; 2) mise en place d'un système de partenariat entre des sociétés de collecte et des pêcheurs traditionnels, isolés et écartés des axes de communications, pour assurer l'écoulement des produits de la pêche vers les marchés. Les fonds ont été utilisés pour l'acquisition d'une chambre froide et d'engins de pêche, et pour le fonctionnement des services d'appui du personnel du Ministère. La deuxième tranche de financement de 70 000 euros a été débloquée suite à la programmation proposée en décembre 2002. Les autorités souhaitent à présent utiliser ces fonds pour promouvoir l'utilisation de nouveaux engins de pêche (en particulier les embarcations en fibre de verre en substitution aux pirogues en bois).

Formation (dotation EUR 300.000) : Un plan de formation a été proposé en octobre 2002. Son approbation a donné lieu au versement des deux premières tranches de 200 000 euros. Des modules de formation ont été organisés : animation de réunion et terminologies appliquées à la pêche et l'aquaculture, surveillance et statistiques, valorisation et commercialisation des produits de pêche et d'aquaculture, pêche maritime et continentale, auxquels ont participé 67 personnes. Le versement de la dernière tranche est prévu afin de dispenser les formations prévues en aquaculture marine et continentale, en gestion budgétaire, planification et contrôle par la mise en place de tableaux de bord.

En résumé, les leçons suivantes peuvent être tirées de l'évaluation ex post du protocole précédent, et ont été considérées dans la conception du nouveau protocole :

- Il n'y a pas lieu de modifier dans le nouveau protocole les possibilités de pêche. Le tonnage de référence, et la compensation financière à la charge du budget de l'UE, restent donc au même niveau.

- En ce qui concerne la réalisation des actions ciblées prévues au protocole 2001-2004, après examen des rapports d'utilisation annuelles présentés par les autorités malgaches quant à la réalisation des objectifs escomptés, il s'avère que ces derniers sont satisfaisants. Toutefois, un meilleur suivi depuis la phase de leur planification pourrait être envisagé.

- Les mesures de contrôle et de surveillance de la pêche dans la ZEE malgache étaient insuffisantes jusqu'en 1998, quand un système de surveillance par satellite (le seul opérationnel actuellement dans l'Océan Indien) a été mis en oeuvre. Depuis lors la pêche illégale a été réduite. Toutefois, un renforcement des autres moyens complémentaires de surveillance serait nécessaire.

- Le manque de données sur les activités de pêche à Madagascar rend difficile la mesure exacte des activités et des résultats du secteur de la pêche.

6. Éléments liés aux aspects coût-efficacité

En ce qui concerne les aspects coût-efficacité de l'accord, les principaux coûts pour la CE sont dus aux paiements de la contrepartie financière de la part de la Communauté et aux paiements des licences par les armateurs communautaires en faveur du gouvernement malgache et du ministère chargé des pêches.

L'accord est bénéficiaire pour la Communauté dans la mesure où le niveau moyen des captures dépasse largement le coût du Protocole. Au sein du nouveau protocole, il est prévu de maintenir le même coût global (incluant le coût pour la CE et celui pour les armateurs utilisateurs des licences) que dans le protocole précédent, à savoir un coût unitaire pour chaque tonne de thon capturée équivalent à 100 EUR (comme dans tous les accords conclus par la Communauté dans l'Océan indien).

La contrepartie financière de la Communauté sera calculée sur base d'une fraction de ce coût (75 EUR) multiplié par le tonnage de référence (75 EUR x 11.000 tonnes = 825.000 EUR). La redevance des armateurs sera basée sur les captures réelles effectuées multipliées par une fraction de ce coût (25 EUR). Ainsi, dans l'hypothèse où les captures des armateurs communautaires dans les eaux malgaches pour l'année 2004 se montent à 11.000 tonnes (utilisation fictive de 100 % du tonnage de référence) la Communauté payerait 825.000 EUR et les armateurs 275.000 EUR, soit un total de 1.100.000 EUR.

Les prix pour le listao dans le marché mondial a eu une baisse importante en 1999, pour atteindre les US$ 400/tonne à Bangkok. Les prix ont vu une hausse début 2000 : US$ 750/tonne.

Le prix pour l'albacore était de US$ 1000/tonne en 2002. Le prix de l'albacore originaire de l'Océan Indien ou de l'Atlantique est plus élevé que l'albacore du Pacifique. Toutefois, l'écart du prix a diminué ces dernières années (source : GLOBEFISH Databank, tuna prices - exports - imports - catches - consumptions, 2002).

Si, dans l'exemple précédent, les 11.000 tonnes de thon avaient été commercialisées, elles auraient atteint un prix de 9.625.000 EUR (en prenant comme prix moyen 875 EUR par tonne). Il en résulte que le bénéfice aurait été de 8.525.000 EUR, soit 88,6 % par rapport au coût du thon payé à Madagascar par la Communauté et par les armateurs ensemble.

En plus de la valeur commerciale directe des captures pour les navires concernés, l'accord apporte d'autres bénéfices pour la Communauté et pour Madagascar :

- création de postes d'emploi pour des marins locaux et européens sur les navires communautaires ;

- l'effet multiplicateur sur l'emploi sur les ports, dans la transformation des produits de pêche, l'industrie etc. à la Communauté et à Madagascar ;

- contribution à l'approvisionnement du poisson dans la Communauté et pour la population malgache.

Par ailleurs, les orientations définies par le Conseil concernant la négociation des accords de pêche avec les pays ACP précisent la nécessité de prendre en compte l'intérêt de la Communauté à maintenir ou à établir des relations en matière de pêche avec les pays concernés.

7. Système de suivi et évaluation dans le future

Un suivi régulier existait déjà pour les protocoles précédents entre la CE et Madagascar et est aussi prévu dans le cadre du nouveau protocole. L'utilisation des licences est étroitement suivie et des données sur les captures sont régulièrement collectées. Pour ce qui concerne les actions ciblées, une programmation annuelle détaillée, incluant un échéancier et les objectifs escomptés de chacune des ces actions, doit être présenté par le pays partenaire qui sera examiné par la Commission avant que les paiements soient effectués. En plus, la CE et Madagascar peuvent se réunir pour toute question concernant la mise en oeuvre du protocole, à tout moment, dans le cadre d'une commission mixte afin de veiller à la bonne application du protocole.

Quant à l'évaluation, avant l'expiration du nouveau protocole au 31 décembre 2006, celui-ci sera soumis à une évaluation qui devra tenir compte à la fois des indicateurs économiques directs (captures et valeur des captures), des indicateurs de l'incidence (nombre d'emplois créés et maintenus et relation entre le coût du protocole et la valeur des captures) et des indicateurs de l'impact sur l'écosystème.

Conclusions

- Même si du point de vue budgétaire et du volume des captures, l'accord de pêche avec Madagascar reste relativement modeste, son importance pour les opérateurs privés communautaires est essentielle en raison de son appartenance à un réseau d'accords de pêche de type thonier dans l'Océan indien, réseau rendu nécessaire par le caractère hautement migratoire du thon. Ainsi, la Communauté a passé des accords du même type avec les Seychelles (accord le plus important avec 45 000 tonnes de thon), Maurice et les Comores. Un accord équivalent devrait être conclu prochainement avec la Tanzanie et la Commission envisage d'ouvrir des négociations avec le Kenya.

- Cet accord est également vital pour l'économie malgache, car il constitue une source importante de devises, et crée des postes d'emploi des marins locaux, dans le secteur de la transformation et de la surveillance.

- Les activités de pêche dans la Zone Exclusive Economique de Madagascar sont dans une certaine mesure non régulées, ce qui explique le développement d'une pêche illégale notamment de la part des flottes asiatiques en particulier. Tant que cette situation se maintiendra, le gouvernement de Madagascar continuera à voir lui échapper les rentrées de devises découlant de cette activité et cours aussi le risque d'une surexploitation de ses stocks de thon. Le gouvernement a donc un intérêt et il est de son devoir de prendre des mesures pour imposer un meilleur contrôle des activités de pêche. L'accord de pêche pourrait contribuer à la lutte contre cette situation en finançant des mesures de contrôle et de surveillance des flottes étrangères.

Tous ces facteurs partagent un intérêt dans la mise en place d'un nouveau protocole qui reconnaisse les besoins de chacun.

52004PC0218