P6_TA(2005)0004

Forfatning for Europa

Europa-Parlamentets beslutning om traktaten om en forfatning for Europa (2004/2129(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til traktaten om en forfatning for Europa (herefter "forfatningen"),

- der henviser til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab som ændret ved den europæiske fælles akt og Maastricht-, Amsterdam- og Nice-traktaterne,

- der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [1],

- der henviser til Det Europæiske Råds Laeken-erklæring [2],

- der henviser til sine beslutninger [3], der banede vejen for en forfatning for Europa,

- der henviser til sine beslutninger [4] om forberedelserne til tidligere regeringskonferencer og sine beslutninger [5] om resultaterne heraf,

- der henviser til udkast til traktat om en forfatning for Europa, vedtaget med konsensus af Det Europæiske Konvent den 13. juni og 10. juli 2003, samt til sine beslutninger [6] om henholdsvis forberedelserne til og resultaterne af konventets arbejde,

- der henviser til udtalelser om forfatningen fra Regionsudvalget af 17. november 2004 [7] og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. oktober 2004 [8] efter anmodning fra Europa-Parlamentet [9],

- der henviser til de synspunkter, som repræsentanter for regionale sammenslutninger, arbejdsmarkedsorganisationer og civilsamfundet gav udtryk for ved en offentlig høring afholdt den 25. november 2004,

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget, Landbrugsudvalget, Fiskeriudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget for Andragender (A6-0070/2004),

der henviser til følgende betragtninger:

A. Den Europæiske Union har i løbet af sin historie spillet en væsentlig rolle i skabelsen af et stadigt voksende område med fred og velstand, demokrati og frihed, retfærdighed og sikkerhed,

B. forfatningen konsoliderer disse resultater og indeholder nyskabelser, som er en forudsætning for at opretholde og styrke de muligheder, som et EU med 25 og potentielt endnu flere medlemsstater har for at handle effektivt såvel indadtil som udadtil,

C. den indsats, som Europa-Parlamentet siden de første direkte valg har gjort for at nå frem til en forfatning, er nu blevet kronet med held takket være konventet, som udarbejdede forfatningsudkastet efter en demokratisk, repræsentativ og åben metode, der fuldt ud har vist sin effektivitet, som tog hensyn til de europæiske borgeres bidrag, og som resulterede i en konsensus, som regeringskonferencen i alt væsentligt undlod at ændre ved,

D. forfatningen måtte som et kompromis, der skulle kunne accepteres af alle medlemsstaterne, uvægerligt udelade visse forslag, navnlig fra Europa-Parlamentet og konventet, selv om disse efter forslagsstillernes opfattelse ville have tilført Unionen yderligere forbedringer, hvoraf mange dog stadig vil kunne realiseres i fremtiden,

E. den omstændighed, at hver eneste nationale regering i Den Europæiske Union har tilsluttet sig forfatningen, viser, at medlemsstaternes folkevalgte regeringer alle betragter dette kompromis som det grundlag, de ønsker at samarbejde på i fremtiden, og gør det påkrævet, at de hver især udviser størst muligt politisk engagement i arbejdet for at sikre, at ratifikationen kan være gennemført inden den 1. november 2006,

F. forfatningen har i den offentlige debat været genstand for en vis kritik, som imidlertid ikke har afspejlet bestemmelsernes reelle indhold og retlige konsekvenser, for så vidt som forfatningen ikke vil føre til dannelse af en centraliseret "superstat", ikke vil svække, men tværtimod styrke EU's sociale dimension og ikke undlader at tage hensyn til Europas historiske og åndelige rødder, idet den henviser til dets kulturelle, religiøse og humanistiske arv,

1. konkluderer, at forfatningen som helhed betragtet er et godt kompromis og en væsentlig forbedring i forhold til de eksisterende traktater, som, når den først er gennemført, vil give synlige fordele for borgerne (og for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter som deres demokratiske repræsentanter), for medlemsstaterne (herunder deres regioner og lokale myndigheder) samt for EU-institutionernes mulighed for at fungere effektivt og dermed for Unionen som helhed;

Øget klarhed om Unionens karakter og mål

2. konstaterer med tilfredshed, at forfatningen giver borgerne et mere klart indtryk af Unionens karakter og mål og af forholdet mellem EU og medlemsstaterne, navnlig fordi:

a) det komplicerede sæt af traktater erstattes af et enkelt, mere læsevenligt dokument, der klart redegør for Unionens mål, dens beføjelser og grænserne herfor, dens politikinstrumenter og dens institutioner

b) Unionens dobbelte legitimitet fastholdes, og det gøres klart, at den er en union af stater og borgere

c) det værdisæt, som er fælles for medlemsstaterne, som Unionen bygger på, og som skaber stærke bånd mellem dens borgere, er blevet tydeliggjort og udvidet

d) Unionens mål samt de principper, der styrer dens virksomhed og dens forbindelser med medlemsstaterne, er blevet tydeliggjort og bedre defineret

e) økonomisk, social og territorial samhørighed bekræftes som et af Unionens mål

f) der er nye generelle bestemmelser om et højt beskæftigelsesniveau, fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, afskaffelse af alle former for forskelsbehandling, bekæmpelse af social udstødelse og fremme af social retfærdighed, social beskyttelse, et højt uddannelses- og sundhedsniveau, forbrugerbeskyttelse, fremme af bæredygtig udvikling og hensyntagen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse

g) forvirringen mellem "EF" og "EU" vil høre op, eftersom Den Europæiske Union bliver én enkelt retlig enhed og struktur

h) EU's retsakter forenkles og deres terminologi gøres klarere gennem anvendelse af mere letforståelige betegnelser, således at "europæiske love" og "europæiske rammelove" erstatter de nuværende mangfoldige retsaktstyper (direktiver, forordninger, afgørelser, rammeafgørelser m.m.)

i) den giver garantier for, at EU aldrig vil blive en centraliseret, almægtig "superstat" som følge af:

- den stærke understregning af det decentrale, som ligger i mottoet "forenet i mangfoldighed"

- forpligtelsen til at respektere medlemsstaternes "nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre"

- princippet om tildelte kompetencer (ifølge hvilket Unionen kun har de beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den), nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

- medlemsstaternes egen deltagelse i EU's beslutningstagningssystem og i vedtagelsen af eventuelle ændringer heraf

j) medtagelsen af Unionens symboler i forfatningen vil øge bevidstheden om Unionens institutioner og deres virksomhed

k) en bestemmelse om solidaritet mellem medlemsstaterne giver borgerne grund til at forvente, at de vil modtage hjælp fra alle dele af EU, hvis de udsættes for et terrorangreb, en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe;

Øget effektivitet og en styrket rolle i verden

3. konstaterer med tilfredshed, at Unionens institutioner efter forfatningens ikrafttræden vil kunne udføre deres opgaver mere effektivt, navnlig fordi:

a) der sker en væsentlig stigning i antallet af områder, hvor regeringerne forsamlet i Rådet vil træffe afgørelse med kvalificeret flertal i stedet for med enstemmighed, hvilket er en afgørende forudsætning for, at et EU med 25 medlemsstater kan fungere uden at blive handlingslammet af vetoer

b) det halvårlige roterende formandskab for Det Europæiske Råd vil blive erstattet af et formandskab, der har hvervet i to et halvt år

c) antallet af kommissionsmedlemmer fra 2014 vil blive reduceret baseret på en ordning med ligelig rotation mellem medlemsstaterne

d) der vil ske en betydelig forøgelse af Unionens synlighed og rolle som global aktør, idet:

- de to poster som henholdsvis EU's højtstående repræsentant for udenrigspolitik og kommissær for eksterne forbindelser, der tidligere har medført overlapninger og forvirring, vil blive forenet til en EU-udenrigsminister, som skal være næstformand i Kommissionen, formand for Udenrigsrådet og have beføjelse til at tale på Unionens vegne på de områder, hvor Unionen har en fælles holdning

- der oprettes en fælles europæisk tjeneste for EU's optræden udadtil, der skal være så tæt knyttet til Kommissionen som muligt og føre til en styrkelse af et Europa, der optræder som et fællesskab

- den status som juridisk person, som hidtil har været knyttet til Det Europæiske Fællesskab, vil blive overdraget til Den Europæiske Union, som derved får bedre mulighed for at handle på internationalt plan og være part i internationale aftaler

- EU's muligheder for at udvikle fælles strukturer på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område forbedres, samtidig med at man sikrer den nødvendige fleksibilitet for at kunne at tage højde for medlemsstaternes forskellige indfaldsvinkler til sådanne anliggender

e) der vil ske en begrænsning i antallet af EU-retsinstrumenter og procedurer til vedtagelse af disse; sondringen mellem lovgivnings- og gennemførelsesinstrumenter vil blive gjort tydeligere

f) aktiviteterne inden for retlige og indre anliggender vil blive undergivet mere effektive procedurer, hvilket giver grund til at forvente konkrete fremskridt på områderne retlige anliggender, sikkerhed og indvandring

g) det vil blive lettere i en række andre tilfælde at anvende den succesrige fællesskabsmetode, når der er en fælles politisk vilje hertil

h) der vil være mere plads til fleksible arrangementer i tilfælde af, at ikke alle medlemsstater er villige eller i stand til at gå videre med visse politikker på samme tid;

Øget demokratisk kontrol

4. konstaterer med tilfredshed, at borgerne får bedre kontrol med EU's virksomhed i kraft af et øget demokratisk ansvar, bl.a. på grund af følgende forbedringer:

a) alle EU-retsakter skal kontrolleres af de nationale parlamenter forud for vedtagelsen og skal, med nogle få undtagelser, godkendes af både de nationale regeringer (i Rådet) og af det direkte valgte Europa-Parlament — hvilket er en grad af parlamentarisk kontrol, som ikke findes inden for nogen anden overstatslig eller international struktur

b) de nationale parlamenter vil modtage alle EU-lovforslag i så god tid, at de kan drøfte dem, inden Rådet fastlægger en holdning, og de vil også få ret til at gøre indsigelse mod lovgivningsforslag, hvis de mener, at de falder uden for EU's kompetenceområde

c) Europa-Parlamentet vil som hovedregel på lige fod med Rådet træffe afgørelse om EU's lovgivning

d) Kommissionens formand skal vælges af Europa-Parlamentet, hvorved der skabes en forbindelse til resultaterne af Europa-valget

e) EU-udenrigsministeren, som udnævnes af Det Europæiske Råd med samtykke fra Kommissionens formand, skal stå til ansvar over for både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd

f) ifølge en ny budgetprocedure skal alle EU-udgifter uden undtagelse godkendes af både Rådet og Europa-Parlamentet, hvorved samtlige udgifter vil blive underlagt fuld demokratisk kontrol

g) Kommissionens udøvelse af delegerede lovgivningsbeføjelser vil blive underlagt et nyt system med fælles overvågning fra Europa-Parlamentets og Rådets side, hvorved de begge får mulighed for at tilbagekalde kommissionsafgørelser, som de anfægter

h) agenturerne, herunder navnlig Europol, vil blive underlagt øget demokratisk kontrol

i) Rådets samlinger skal være offentlige, når det drøfter og vedtager EU-lovgivning

j) Regionsudvalgets rolle styrkes

k) med hensyn til fremtidige forfatningsrevisioner vil også Europa-Parlamentet have beføjelse til at fremlægge forslag, og alle revisionsforslag skal behandles af et konvent, medmindre Parlamentet er enigt i, at det ikke er nødvendigt;

Flere rettigheder for borgerne

5. konstaterer med tilfredshed, at borgernes rettigheder styrkes som resultat af følgende forbedringer:

a) inkorporeringen i forfatningens del II af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder betyder, at alle bestemmelser i EU-lovgivning og alle foranstaltninger, der træffes af EU-institutioner eller bygger på EU-lovgivning, skal respektere disse grundlæggende rettigheder

b) Den Europæiske Union forpligtes til at tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention, hvorved Unionen underlægges den samme eksterne kontrol som dens medlemsstater

c) nye bestemmelser vil gøre det lettere for borgere, arbejdsmarkedets parter, repræsentative organisationer og civilsamfundet at deltage i EU's drøftelser

d) indførelsen af et europæisk borgerinitiativ, som vil sætte borgerne i stand til at stille forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter deres opfattelse er nødvendig for gennemførelse af forfatningen

e) enkeltpersoner vil have øget domstolsadgang i relation til EU-retten;

Konklusioner

6. støtter forfatningstraktaten og går helhjertet ind for, at den ratificeres;

7. mener, at denne forfatning giver et stabilt og holdbart grundlag for Den Europæiske Unions fremtidige udvikling, som vil muliggøre en yderligere udvidelse, samtidig med at den indeholder mekanismer for nødvendige forfatningsændringer;

8. erklærer i den forbindelse, at det agter at gøre brug af den nye initiativret, som forfatningen giver det med henblik på at foreslå forbedringer i forfatningsteksten;

9. håber, at alle EU's medlemsstater vil være i stand til at ratificere traktaten senest i midten af 2006;

10. henstiller på ny til, at der gøres enhver mulig anstrengelse for at oplyse de europæiske borgere klart og objektivt om indholdet af forfatningen; anmoder i den forbindelse EU-institutionerne og medlemsstaterne om, at de i forbindelse med distributionen af forfatningsteksten (i uforkortet eller sammenfattet udgave) blandt borgerne foretager en klar sondring mellem de elementer, som i forvejen findes i de gældende traktater, og de nye bestemmelser, som forfatningen indebærer, hvilket bør ske såvel ud fra hensynet til at oplyse offentligheden om forfatningen og sikre en god debat; opfordrer også EU-institutionerne og medlemsstaterne til at erkende, hvilken rolle civilsamfundets organisationer spiller i ratifikationsdebatten, og til at stille tilstrækkelig støtte til rådighed, således at disse organisationer kan inddrage deres bagland i denne debat over hele EU med henblik på at fremme borgernes aktive engagement i drøftelserne om ratifikationen;

***

11. pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til medlemsstaternes parlamenter, Rådet, Kommissionen og de tidligere medlemmer af Det Europæiske Konvent, samt at sikre, at Parlamentets tjenestegrene, herunder dets informationskontorer, stiller omfattende information til rådighed om forfatningen og Parlamentets holdning til den.

[1] EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.

[2] Det Europæiske Råds møde i Laeken, Laeken-erklæringen om Den Europæiske Unions fremtid, SN 273/01, 15.12.2001.

[3] Beslutning af 14.2.1984 om udkast til traktat om oprettelse af Den Europæiske Union (EFT C 77 af 19.3.1984, s. 53, ordfører: Altiero Spinelli; 1-1200/1983). Beslutning af 11.7.1990 om Europa-Parlamentets retningslinjer vedrørende et udkast til forfatning for Den Europæiske Union (EFT C 231 af 17.9.1990, s. 91, ordfører: Emilio Colombo; A3-0165/1990). Beslutning af 12.12.1990 om det forfatningsmæssige grundlag for Den Europæiske Union (EFT C 19 af 28.1.1991, s. 65, ordfører: Emilio Colombo; A3-0301/1990). Beslutning af 10.2.1994 om Den Europæiske Unions forfatning (EFT C 61 af 28.2.1994, s. 155, ordfører: Fernand Herman; A3-0064/1994). Beslutning af 25.10.2000 om konstitutionalisering af traktaterne (EFT C 197 af 12.7.2001, s. 186, ordfører: Olivier Duhamel; A5-0289/2000).

[4] Beslutning af 14.3.1990 om regeringskonferencen som led i Parlamentets strategi i spørgsmålet om Den Europæiske Union (EFT C 96 af 17.4.1990, s. 114, ordfører: David Martin; A3-0047/1990). Beslutning af 11.7.1990 om regeringskonferencen som led i Parlamentets strategi i spørgsmålet om Den Europæiske Union (EFT C 231 af 17.9.1990, s. 97, ordfører: David Martin; A3-0166/1990). Beslutning af 22.11.1990 om regeringskonferencen som led i Parlamentets strategi i spørgsmålet om Den Europæiske Union (EFT C 324 af 24.12.1990, s. 219, ordfører: David Martin; A3-0270/1990). Beslutning af 22.11.1990 med udtalelse fra Europa-Parlamentet om indkaldelsen til regeringskonferencerne om Den Økonomiske og Monetære Union samt Den Politiske Union (EFT C 324 af 24.12.1990, s. 238, ordfører: David Martin; A3-0281/1990). Beslutning af 17.5.1995 om unionstraktatens funktion med henblik på regeringskonferencen i 1996 — gennemførelsen og udviklingen af Unionen (EFT C 151 af 19.6.1995, s. 56, ordførere: Jean-Louis Bourlanges og David Martin; A4-0102/1995). Beslutning af 13.3.1996 med i) udtalelse fra Europa-Parlamentet om indkaldelse af regeringskonferencen og ii) evaluering af Refleksionsgruppens arbejde og præcisering af Europa-Parlamentets politiske prioriteringer i forbindelse med regeringskonferencem (EFT C 96 af 1.4.1996, s. 77, ordførere: Raymonde Dury og Hanja Maij-Weggen; A4-0068/1996). Beslutning af 18.11.1999 om forberedelse af reformen af traktaterne og om den kommende regeringskonference (EFT C 189 af 7.7.2000, s. 222, ordførere: Giorgos Dimitrakopoulos og Jo Leinen; A5-0058/1999). Beslutning af 3.2.2000 om indkaldelse af regeringskonferencen (EFT C 309 af 27.10.2000, s. 85, ordførere: Giorgos Dimitrakopoulos og Jo Leinen; A5-0018/2000). Beslutning af 16.3.2000 om om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (EFT C 377 af 29.12.2000, s. 329, ordførere: Adrew Duff og Johannes Voggenhuber; A5-0064/2000). Beslutning af 13.4.2000 om Europa-Parlamentets forslag til regeringskonferencen (EFT C 40 af 7.2.2001, s. 409, ordførere: Giorgos Dimitrakopoulos og Jo Leinen; A5-0086/2000).

[5] Beslutning af 16.1.1986 om Europa-Parlamentets holdning til den fælles europæiske akt, vedtaget af regeringskonferencen den 16.12. og 17.12.1985 (EFT C 36 af 17.2.1986, s. 144, ordfører: Altiero Spinelli; A2-0199/1985). Beslutning af 11.12.1986 om den europæiske fælles akt (EFT C 7 af 12.1.1987, s. 105, ordfører: Luis Planas Puchades; A2-0169/1986). Beslutning af 7.4.1992 om resultaterne af regeringskonferencerne (EFT C 125 af 18.5.1992, s. 81, ordførere: David Martin og Fernand Herman; A3-0123/1992). Beslutning af 19.11.1997 om Amsterdam-traktaten (EFT C 371 af 8.12.1997, s. 99, ordførere: Íñigo Méndez de Vigo og Dimitris Tsatsos; A4-0347/1997). Beslutning af 31.5.2001 om Nice-traktaten og Den Europæiske Unions fremtid (EFT C 47 E af 21.2.2002, s. 108, ordfører: Íñigo Méndez de Vigo og António José Seguro; A5-0168/2001).

[6] Beslutning af 29.11.2001 om den konstitutionelle proces og Unionens fremtid (EFT C 153 E af 27.6.2002, s. 310, ordførere: Jo Leinen og Íñigo Méndez de Vigo; A5-0368/2001).Beslutning af 24.9.2003 om indkaldelse af regeringskonferencen (EUT C 77 E af 26.3.2004, s. 255, ordførere: José María Gil-Robles Gil-Delgado og Dimitris Tsatsos; A5-0299/2003).

[7] CdR 354/2003, endnu ikke offentliggjort i EUT.

[8] CESE 1416/2004, endnu ikke offentliggjort i EUT.

[9] P6_PV(2004)09-14, punkt 8.2 og 8.3.

--------------------------------------------------