30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 112/105

1.1

De ti nye landes tiltrædelse af EU er en historisk begivenhed uden fortilfælde både med hensyn til antallet af involverede lande og den store socioøkonomiske omvæltning, denne tiltrædelse betyder for disse lande og Europa generelt. I lyset af ovenstående og i overensstemmelse med det prioriterede mål om at styrke EØSU's deltagelse i drøftelserne om Europas fremtid — jf. Roger Brieschs indlæg den 11. december 2002 — sigter denne initiativudtalelse på at yde et bidrag til den politiske opinionsdannelsesproces under udvidelsesforløbet ved at inddrage civilsamfundet og dets organisationer heri (1).

1.2

Denne udtalelse er ligeledes et bidrag til drøftelserne om konsekvenserne af udvidelsen som beskrevet i Wim Kok-rapporten »Udvidelse af Den Europæiske Union — Resultater og udfordringer« af 26. marts 2003. Udtalelsen understreger den rolle, de små og mellemstore virksomheder (SMV) og virksomhederne i den sociale økonomi (VSØ) spiller i forbindelse med den erhvervsmæssige diversificering (og dens sociale konsekvenser) i tiltrædelseslandene, og udfordringerne i forbindelse med deres fulde integration i det indre marked. EØSU ønsker at bidrage til de forskellige fællesskabsinitiativer, der skal sikre landene en vellykket tiltrædelse af EU, herunder sikre økonomisk og social samhørighed i disse lande under de igangværende industrielle ændringsprocesser.

1.3

SMV'er — et begreb, der også omfatter mikrovirksomheder med deres særlige karakteristik — er virksomheder, der defineres ud fra præcise statistiske kriterier defineret af Kommissionen (jf. bilag, tabel 1) (2).

1.4

VSØ'erne tilhører en helhed bestående af fire grupper: kooperativer, gensidige selskaber, foreninger og fonde. Disse virksomheder er karakteriseret ved at prioritere deres sociale sigte frem for profitmaksimering, hvilket ofte indebærer en tilknytning til lokalområdet og den lokale udvikling, samt ved at tilfredsstille de behov, som de andre sektorer i økonomien ikke kan tilfredsstille alene. Deres grundlæggende værdier er solidaritet, social samhørighed, social ansvarlighed, demokratisk forvaltning, deltagelse og uafhængighed (3).

1.5

Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 fastsatte, at Europa skal sigte mod at blive den mest dynamiske og konkurrencedygtige vidensøkonomi i verden, og understregede, at det er nødvendigt at skabe »et gunstigt miljø for etablering og udvikling af innovative virksomheder, specielt SMV'er«. Det Europæiske Råd tilføjede, at virksomhedernes konkurrenceevne og dynamik direkte afhænger af, »at der er et klima med regler, der begunstiger investeringer, innovation og iværksætterånd« (4). På baggrund af ovenstående godkendte Det Europæiske Råd i Feira den 19. og 20. juni 2000 det europæiske charter for små virksomheder, i henhold til hvilket »de små virksomheder er rygraden i Europas økonomi [og] det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes« (5). Ifølge Lissabon-strategien er den økonomiske vækst endvidere nøglen til sikring af social samhørighed i Europa. Kommissionen gav herefter udtryk for, at udfordringen i forbindelse med vedtagelsen af Lissabon-dagsordenen består i at øge arbejdsudbuddet, forbedre beskæftigelsesgraden, forbedre den teknologiske knowhow og sikre en koordineret strøm af job fra landbrug og industri mod servicesektoren uden at øge de regionale spænd i landene (6).

1.6

I sin udtalelse 242/2000 (7) understregede EØSU VSØ'ernes betydning og erklærede, at disse virksomheder er af afgørende betydning for den erhvervsmæssige mangfoldighed og økonomiens diversificering (8). Flertallet af VSØ'er omfattet af EU's standarddefinition af SMV'er (9). De virksomheder, der ikke er omfattet af denne definition på grund af deres størrelse, har som hovedregel fælles træk med SMV'erne, såsom en ringe grad af eksterne investeringer, manglende børsnotering, et nært forhold mellem ejere og aktionærer og en tæt forbindelse til det lokale netværk.

1.7

Kommissionen har erkendt, at SMV'erne er grundlaget for den europæiske industri med 66 % af EU's samlede beskæftigelse og 60 % af den europæiske værditilvækst i byerhvervene. I 1999 tegnede SMV'erne i kandidatlandene sig med 72 % af beskæftigelsen for en endnu højere procentdel af byerhvervenes beskæftigelse end EU-15. Mikrovirksomhederne (mindre end ti ansatte) tegner sig for 40 % af den samlede beskæftigelse og er beskæftigelsesmæssigt set den vigtigste virksomhedstype (10). Det bør give anledning til, at mikrovirksomhederne får særlig stor opmærksomhed (jf. bilag, tabel 2).

1.8

I EU er den sociale og økonomiske betydning af virksomhederne og organisationerne i den sociale økonomi stigende: Med omkring 9 mio. arbejdstagere repræsenterer disse virksomheder 7,9 % af den civile arbejdsstyrke af lønmodtagere (11). Den sociale økonomi involverer endvidere en væsentlig del af civilsamfundet, eftersom det vurderes, at over 25 % af EU-borgerne deltager heri som producenter, forbrugere, investorer, beboere, forsikringstagere, studerende, frivillige osv. I tiltrædelses- og kandidatlandene i Central- og Østeuropa vurderes antallet af kooperativer alene til 15 000 virksomheder, der leverer mere end 700 000 job og beskæftiger tæt på 15 mio. medlemmer. Disse kooperativer er efter en periode med nedgang inde i en ny vækstfase (12). VSØ'erne udvikler sig særligt inden for sundheds-, miljø- og uddannelsessektoren samt inden for sektoren for sociale tjenesteydelser (13). De spiller ligeledes en væsentlig rolle i dannelsen af social kapital, beskæftigelsen af ugunstigt stillede personer, den sociale velfærd, genoplivningen af lokaløkonomien og moderniseringen af de lokale forvaltningsmodeller. De har udviklet samfundsregnskaber til evaluering af deres samfundsøkonomiske og miljømæssige virkninger.

1.9

I flere af EU's nuværende medlemsstater er der en væsentlig interaktion mellem de traditionelle SMV'er og VSØ'erne. Andelsbanker støtter ofte startup- og udviklingsprojekter for traditionelle SMV'er. Strukturerne inden for den sociale økonomi har vist sig nyttige i forbindelse med styrkelsen af traditionelle SMV'er, når disse virksomheder anvender strukturerne med henblik på at etablere virksomhedsordninger (netværk, grupper, fælles støttestrukturer) eller med henblik på at opnå stordriftsfordele samt oprette gensidige garantiordninger for banklån.

1.10

EØSU vurderer i sin udtalelse »Industrielle ændringer: den aktuelle situation og fremtidsudsigter — en generel strategi« af 24.-25. september 2003, som blev udarbejdet af CCMI, at ændringsbegrebet adskiller sig fra omstruktureringsbegrebet, idet det præciseres, at der i realiteten er »tale om et langt mere dynamisk begreb. Det omfatter dels en proces, hvor virksomheden gennemlever en løbende udvikling (etablering, udvikling, diversificering, ændring); på den anden side hænger erhvervsklimaet snævert sammen med de europæiske politiske og arbejdsmarkedsmæssige rammevilkår, som virksomheden arbejder under, idet disse også øver indflydelse på de industrielle ændringsprocesser« (14). Det er endvidere »vigtigt at se nærmere på det proaktive begreb ændringer, som skal anskues ud fra ønsket om bedre at foregribe og forvalte de industrielle ændringers økonomiske, arbejdsmarkedsmæssige, organisatoriske og miljømæssige konsekvenser« (15). Denne opfattelse af ændringer er særlig væsentlig i lyset af det stigende antal omstruktureringer i en kontekst præget af globalisering, EU's udvidelse, udbygning af det indre marked i dybden samt teknologiske, industrielle og sociale forandringer.

1.11

Nærværende udtalelse tager navnlig hensyn til Kommissionens rapport »Håndtering af ændringer« af 2. november 1998, som blev udarbejdet af en gruppe af eksperter på højt plan under ledelse af Pehr Gyllenhammer (16). EØSU udarbejdede en kritisk, men positiv udtalelse om rapporten og var tilfreds med, at det i rapporten erkendes, at industrielle ændringer skaber nye muligheder, og at den lægger vægt på jobskabelse, idet den understreger, at det »at søge løsninger baseret på benchmarking, nyskabelse og social samhørighed er en fornuftig overordnet strategi«. For så vidt angår SMV'er understregede EØSU, at de ikke alene kan overkomme de problemer, der opstår som følge af industriens tilbagegang eller som følge af alvorlige og pludselige kriser. EØSU vurderer, at de væsentlige ændringer bør forvaltes i fællesskab af fleksible og frivillige territoriale partnerskaber (17).

1.12

I lyset af de industrielle ændringer siden 1990'erne, den globaliserede konkurrence og de stigende koncentrationstendenser i erhvervslivet står SMV'erne og VSØ'erne i de fleste tiltrædelseslande på tærsklen til deres integrering i det indre marked over for enorme udfordringer. På samme tid skal Unionen i sin helhed i lyset af den afgørende rolle, disse virksomheder spiller samfundsøkonomisk, hurtigst muligt overveje, på hvilken måde EU kan forbedre deres rolle, støtte deres tilpasning til disse udfordringer og fremme deres innovations- og finansieringsevne samt deres iværksætterkultur og konkurrenceevne.

2.1.1

De central- og østeuropæiske lande har i løbet af deres overgang fra centraldirigeret økonomi til markedsøkonomi gennemløbet en grundlæggende industriel forandringsproces. De oplevede en pludselig liberalisering med et deraf følgende tab af traditionelle eksportmarkeder og et betragteligt fald i industriens beskæftigelse (18).

2.1.2

Efter et årti med omstruktureringer tilnærmede fremstillingsindustrien i tiltrædelseslandene i Central- og Østeuropa sig EU's produktions- og beskæftigelsesstrukturmodel. Fremstillingsindustrierne nød godt af direkte udenlandske investeringer i deres modernisering. Det medførte et produktivitets- og overskudsspænd mellem virksomheder med henholdsvis udenlandsk og nationalt ejerskab. Nogle lande har fulgt en udvikling hen imod sektorer med større værditilvækst, mens andre ser ud til at fastholde aktiviteter inden for arbejdskraftintensive erhverv med ringe arbejdskraftspecialisering og større markedsandele inden for visse industrier (19). Desuden har den industrielle indhentningsproces navnlig fundet sted i de store byer, hvilket rummer en risiko for øgede spænd mellem regionerne i fremtiden (20). Der er ligeledes en risiko for, at denne type virksomheder flytter ud til lande, der grænser op til den udvidede Union, efterhånden som lønomkostningerne stiger i tiltrædelseslandene.

2.1.3

De industrielle ændringer i forbindelse med udvidelsen omfatter også en stigning i den intra-industrielle handel og andre typer partnerskaber (joint ventures, fusioner, ad hoc-sammenslutninger osv.) mellem tiltrædelseslandene og EU-medlemsstaterne (21) og medfører, at SMV'er bliver underleverandører til store virksomheder. Denne udvikling er afgørende for en mere ligelig fordeling af udvidelsens fordele og en mindre konfliktfyldt integrering i det indre marked. Selv om dette indebærer væsentlige stordriftsfordele, kan de store virksomheder og SMV'erne i højere grad supplere hinanden, og sidstnævnte kan spille en afgørende rolle som underleverandører og udbydere af serviceydelser.

2.1.4

De markedsbestemte serviceydelser repræsenterer en stadig stigende andel af tiltrædelseslandenes BNP. I 2001 var denne andel på 54 %, men i en kontekst med underleverandører og sammenfletninger mellem industrien og servicesektoren. Industrien repræsenterede imidlertid 33 % af BNP i 2001 og vil fortsat spille en væsentlig rolle i disse lande (22).

2.1.5

Udover de ovennævnte markedsbestemte serviceydelser er størstedelen af de nye job mellem 1994 og 2000 i absolutte tal opstået inden for servicesektoren, hvorimod beskæftigelsen inden for de kollektive serviceydelser er steget meget lidt eller endda faldet (23). Der er fortsat et betydeligt spænd mellem tiltrædelseslandene og EU-medlemsstaterne inden for denne samfundsøkonomisk meget vigtige sektor, hvad angår dens økonomiske og beskæftigelsesmæssigt vægt (24).

2.1.6

EØSU bemærker, at der er en tendens til, at SMV'erne i landene med overgangsøkonomi er mere fleksible og har større nyskabende potentiale end de store virksomheder og en generelt højere produktivitet inden for servicesektoren og nichesektorer inden for fremstillingsindustrien. De udviser generelt i højere grad iværksætterlyst. Andelen af virksomheder, herunder SMV'er, der ikke overlever, er fortsat meget stor i tiltrædelseslandene, men forholdet mellem brutto- og nettoskabelse af SMV'er i nogle af landene (25) er mere gunstigt end i flere af EU's medlemsstater (jf. bilag, tabel 4).

2.2.1

En analyse af stigningen i beskæftigelsen i kandidatlandene mellem 1995 og 1999 efter virksomhedernes størrelse viser, at beskæftigelsen i SMV'erne er steget betydeligt, mens den er faldet i de store virksomheder (jf. bilag, tabel 3). Ifølge en rapport udarbejdet af Det Europæiske Observationscenter for SMV kan denne stigning skyldes både at der går job tabt i de store virksomheder, og at de store virksomheder erstattes af SMV'er, men stigningen absorberer ikke jobtabene (26).

2.2.2

Overgangsperioden har medført fattigdom og stigende ulighed (27). Analyser baseret på ufuldstændige data viser — blandt andre problemer — at kvinderne er klart ugunstigt stillet på arbejdsmarkedet (28).

2.2.3

Igennem de seneste år har de sociale sikrings- og sundhedssystemer i tiltrædelseslandene undergået adskillige reformer. Disse lande står ganske vist over for de samme problemer som de nuværende EU-medlemsstater i form af stigende udgifter og stagnerende eller faldende indtægter. De ligger dog langt under det europæiske gennemsnit inden for sundhedsområdet. Den forventede levealder i disse lande er seks år mindre end i medlemsstaterne (29).

2.3.1

Det nuværende underskud på de løbende poster i tiltrædelseslandene og stabilitetspagtens restriktioner vil føre til yderligere pres på de offentlige udgifter (30). Det er således nødvendigt at finde nyskabende metoder til at møde offentlighedens behov (31), et område hvor navnlig VSØ'erne kan spille en væsentlig rolle, som det er tilfældet i Flere EU-lande (32). Dette er særlig væsentligt i de afindustrialiserede regioner, hvor traditionelle investeringer udebliver, og i landområder, hvor talrige små og mellemstore landbrugsbedrifter forsvinder. I en stor del af tiltrædelses- og kandidatlandene i Central- og Østeuropa beskæftiger VSØ'erne klart den største andel af handicappede arbejdstagere.

2.3.2

I det europæiske charter for små virksomheder erkendes det, at selv om ovennævnte virksomheder er rygraden i den europæiske økonomi, er de også de virksomheder, der er mest sårbare over for industrielle ændringer. Dette gælder i endnu højere grad for tiltrædelseslandene, som alle officielt har godkendt chartret (33). Udfordringen for SMV'er og VSØ'er, for så vidt angår deres evne til at imødekomme konkurrencen i det indre marked, er større, end det var tilfældet i alle de tidligere udvidelsesrunder. Blandt de væsentligste hindringer kan nævnes manglen på kvalificeret arbejdskraft, adgang til finansiering og administrative bestemmelser (jf. bilag, tabel 5).

2.3.3

I Kommissionens grønbog om iværksætterkultur bekræftes det, at de sociale virksomheder, som følge af at de skal anvende »forretningsmæssige principper og effektivitet til at nå sociale og samfundsmæssige mål, … står over for særlige udfordringer med hensyn til finansiering, lederuddannelse og rådgivning« (34). Disse udfordringer er endnu mere markante i tiltrædelseslandene, hvor VSØ'erne står over for endnu en række andre. Navnlig kooperativer opfattes ofte som et levn fra det forhenværende regime til trods for, at de opstod for 150 år siden og generelt er godt rustet til markedsøkonomi. De reguleringer og fordomme, kooperativerne er underlagt, begrænser ofte deres markedsadgang. I overgangsøkonomier er »kombinationen af små kooperative producenter, lokal kooperativ opsparing og kooperative låneinstitutioner samt lokale myndigheder (som støtte, garanter og undertiden finansielle deltagere i både produktions- og finansieringsvirksomheder)« imidlertid »helt naturlig« (35).

2.3.4

SMV'er og VSØ'er er i tiltrædelseslandene et væsentligt instrument for beskæftigelse og genbeskæftigelse i forbindelse med de igangværende omfattende industrielle ændringer, hvor beskæftigelsen skal flyttes fra sektorer i nedgang, hvor beskæftigelsen mindskes, over til traditionelle sektorer (håndværk o.l.) og andre sektorer i vækst, såsom tjenesteydelser til virksomheder, de nye informations- og kommunikationsteknologier, bygge- og anlægssektoren, lokale tjenesteydelser (herunder sundhed) og turisme.

2.3.5

SMV'erne og VSØ'erne i disse lande kan på forskellige måder spille en væsentlig rolle i forbindelse med denne ændringsproces. Det har man erfaringer med i EU-medlemsstaterne, hvor man har flere tilfælde af god praksis: beskæftigelse af nye personer på arbejdsmarkedet, støtte til mikrovirksomheders og små virksomheders innovationskapacitet, genbeskæftigelse af arbejdsløse fra virksomheder, der skal reducere antallet af ansatte eller lukke, etablering af sygekasser, nyetablerede virksomheder i vækstsektorer, udvikling af tjenesteydelser og underleverancer samt overdragelse af kriseramte virksomheder til deres ansatte og kvalitative forandringer inden for samme sektor. VSØ'erne kan yde specifikke bidrag i forbindelse med denne ændringsproces dels i kraft af deres evne til at uddanne iværksættere — en evne, som allerede er bevist i de nuværende EU-medlemsstater — dels i kraft af de værdier, de repræsenterer, såsom socialt ansvarlig iværksættelse, demokrati og borgerdeltagelse, medarbejdernes finansielle inddragelse i virksomheden, social integration, interesse for lokaludvikling og bæredygtig udvikling.

2.3.6

Normalisering af den uformelle økonomi er en udfordring i tiltrædelseslandene. Ifølge en undersøgelse fra 2003 offentliggjort af FN-Universitetet (36) er denne økonomi ustabil og kan ikke være en drivkraft for vækst eller kapitaldannelse, da dens primære funktion er at overleve ved at fremme forbruget. Denne økonomi krænker arbejdsnormerne og har negative makroøkonomiske virkninger på lang sigt, idet den bl.a. udhuler skattesystemet, grundlaget for valutamarkederne og den sociale beskyttelse og dermed er en trussel mod en effektiv makroøkonomisk forvaltning. Denne økonomi har en urationel sektoropdelt struktur og domineres af mikrovirksomheder med en lav kapitaliseringsgrad, en svag ledelseskultur og en teknologi, som hurtigt forældes. På baggrund af den skærpede konkurrence, der vil opstå i forbindelse med optagelsen i EU, bør tiltrædelseslandene i deres erhvervspolitik straks tage hensyn til denne bekymrende realitet, som myndighederne i disse lande bør håndtere med fasthed.

3.2.2.1

Selv om tiltrædelseslandene gør en stor indsats for, at den gældende fællesskabsret gennemføres i de nationale lovgivninger og herefter iværksættes i de offentlige politikker, er dette arbejde ufuldstændigt, for så vidt angår den gældende fællesskabsret vedrørende SMV'er og VSØ'er, navnlig inden for virksomhedspolitik, fremme af SMV'er, beskæftigelse, socialpolitik, social integration, virksomhedernes sociale ansvar, navnlig hvad angår miljøhensyn, osv. Denne proces skal styrkes betydeligt, navnlig ved at uddanne det administrative personale og — med støtte fra Europa-Kommissionen — hjælpe SMV'erne og VSØ'erne med gradvis at opfylde Fællesskabets standarder. Det igangværende arbejde inden for den gældende fællesskabsret og dennes gennemførelse som led i Phare's erhvervsstøtteprogram bør videreføres. Selv om tiltrædelseslandene har forbedret deres lovgivning om SMV'er (navnlig inden for konkursområdet) betydeligt, er fremskridtene endnu begrænsede med hensyn til lovgivningen om fremme af VSØ'er. De seneste ændringer i selskabslovgivningen i visse tiltrædelseslande er endda et tilbageskridt. Lovgivningen om kooperativer og andre typer VSØ'er bør derfor reformeres i adskillige tiltrædelseslande og bør i højere grad sigte mod overensstemmelse med statutten for det europæiske andelsselskab (og mod kommende statutter for den europæiske forening og det europæiske gensidige selskab). Udvekslinger af komparative undersøgelser af de specifikke lovgivninger om SMV'er og VSØ'er bør iværksættes. Endvidere bør etableringsomkostningerne i henhold til flere af tiltrædelseslandenes lovgivninger mindskes, idet disse virksomheder ikke har adgang til eksterne investeringer og generelt er forankret i det lokale netværk.

3.2.2.2

De reguleringer, der begrænser VSØ'ernes adgang til offentlige indkøb i flere tiltrædelseslande, bør ændres hurtigst muligt med henblik på at sikre, at der reelt er lige adgang til det indre marked. Man bør endvidere inden for offentlige indkøb samt i skattepolitikken tage hensyn til de produktionsomkostninger, nogle SMV'er, især VSØ'er (40), har til iværksættelse af tiltag som f.eks. ansættelse af ugunstigt stillede personer eller overholdelse af sociale og miljømæssige standarder, der rækker ud over de lovfæstede minimumsstandarder (41).

3.2.3.1

Selv om der er sket fremskridt i tiltrædelseslandene vedrørende forenklede procedurer for etablering af SMV'er, især i form af etableringen af lokale oplysningscentre, skal der ske betydelige fremskridt, før den offentlige forvaltning aktivt engagerer sig i at yde samme indsats for at informere VSØ'erne. Disse oplysningscentre bør i øvrigt i højere grad søge at fremme traditionelle fag og lovende sektorer, såsom tjenesteydelser til virksomheder, lokale tjenesteydelser, tjenesteydelser inden for sundhed, aktiviteter med relation til de nye informations- og kommunikationsteknologier samt turisme.

3.2.3.2

EØSU glæder sig over, at det i chartret for små virksomheder erklæres, at »særlige forretningsrelaterede moduler bør være en væsentlig bestanddel i undervisningen på sekundærtrinnet og på universitetsniveau«, samt at der bør udformes »passende uddannelsesprogrammer for ledere i små virksomheder«. Dette mål ser dog ud til langt fra at være nået i de fleste tiltrædelseslande. Uddannelsesprogrammerne bør endvidere indeholde et afsnit om VSØ'er, hvilket generelt ikke er tilfældet. Det potentiale til uddannelse i iværksættelse af VSØ'er, der er i EU's medlemsstater, bør udnyttes bl.a. ved at fremme uddannelsen fra virksomhed til virksomhed og ved at give VSØ-ledere mulighed for at dele ud af deres erfaringer i uddannelsescentre for SMV-virksomhedsledere.

3.2.4.1

Der bør fortsat i høj grad opmuntres til iværksætteri især inden for de mest lovende sektorer, men det er ligeledes afgørende, at overdragelse af virksomheder uden arving eller af virksomheder i krise ikke overses under de igangværende industrielle ændringer. Vellykkede overdragelser kan være med til ikke blot at sikre virksomhedens fortsatte drift, men også den heraf følgende beskæftigelse og altså en vigtig del af den lokale erhvervsmæssige og sociale struktur (42). Et stort antal virksomhedsoverdragelser til virksomhedens medarbejdere, navnlig via VSØ'er, er lykkedes udmærket i EU-medlemsstaterne, når der har været tilstrækkelig coaching i forbindelse hermed. Denne erfaring kan med fordel anvendes for enhver type overdragelse af SMV'er.

3.2.4.2

I forbindelse med enhver udvikling af virksomheden, herunder dens etablering og overdragelse, har SMV'erne og VSØ'erne behov for en reel støttepolitik samt højkvalitetsserviceydelser i form af støtte, rådgivning og coaching i forbindelse med virksomhedsstrategi, design, innovation og teknologisk knowhow, forskning og udvikling, kvalitetscertificering osv., hvilket flere vellykkede eksempler i EU's industridistrikter da også viser. Der bør blandt andet fokuseres på samarbejde mellem disse støttecentre og universiteterne og fremme af iværksætteri blandt kvinder og unge. Man bør ligeledes opmuntre til støtte til markedsføring og eksport af SMV'ernes og VSØ'ernes produkter, navnlig gennem anerkendelse af typiske produkter, og inddrage handels- og håndværkskamre samt erhvervsorganisationer i markedsføringen af disse produkter.

3.2.5.1

Spørgsmålet om kapital i forbindelse med etablering og overdragelse af SMV'er og VSØ'er er fundamentalt. Det er en lige så afgørende at forbedre den finansielle ramme om støtten til oprettelse og udvikling af disse typer virksomheder, forbedre adgangen til strukturfondene og fremme initiativer fra Den Europæiske Investeringsbank — jf. hvad der foreslås i det europæiske charter for små virksomheder — som det er at fremme støttetjenesterne. EØSU foreslår, at der indføres en finansiel mekanisme, der omfatter forskellige interventionsinstrumenter rettet imod tiltrædelseslandenes SMV'er og VSØ'er under hele deres vækstforløb, med deltagelse af EIB, Den Europæiske Investeringsfond og bankerne i den sociale økonomi samt med finansiering gennem strukturfondene (43). Offentlige finansielle støtteordninger til etablering og overdragelse af SMV'er og VSØ'er og fremmeordninger via solidaritetsfonde, som dem der med succes er afprøvet i visse europæiske lande, bør ligeledes nyde fremme (44).

3.2.5.2

Det er også vigtigt at understrege den rolle, som netværk af etisk og solidarisk finansiering kan spille, når det drejer sig om stille finansielle redskaber til rådighed for SMV'erne og VSØ'erne i tiltrædelseslandene. Det italienske parlament kom med et udspil i den retning i en resolution vedtaget med enstemmighed i oktober 2003. Det skal bl.a. nævnes, at en række organisationer inden for alternativ finansiering i øjeblikket arbejder på et fælles projekt, der skal tjene som rettesnor for de nye realiteter, der er under tilblivelse (45).

3.2.5.3

Man bør endvidere fremme selskaber for gensidig kaution mellem SMV'er og VSØ'er — et system, der har bevist sit værd i flere EU-medlemsstater, ofte i form af kooperativer, gensidige selskaber og foreninger (46), med henblik på gensidigt at yde garanti for banklån.

3.2.5.4

EØSU understreger betydningen af ligeledes at opmuntre til at forsvare solidarisk finansiering af omkostninger i forbindelse med sygdom, invaliditet og pensioner i specialiserede VSØ'er såsom de sygekasser, der findes i EU's medlemsstater.

4.1

EØSU erkender, at SMV'ernes og VSØ'ernes succes og effektivitet ikke er noget, der automatisk kommer af sig selv, og ikke udelukkende afhænger af dem selv. Disse virksomheders muligheder for udvikling og udfyldelse af deres roller i overgangsøkonomierne og den erhvervsmæssige diversificering i tiltrædelseslandene bør understøttes af hensigtsmæssige rammer, der tager hensyn til disse virksomheders særlige karakteristika. En sådan ramme bør fremmes via et specifikt program for disse lande, der indeholder de ti ovennævnte punkter. EØSU anmoder Kommissionen om at fremme et sådant program til fordel for SMV'er og VSØ'er i tiltrædelseslandene.

4.2

I tråd med sine udtalelser og erklæringer fra de senere år agter EØSU at bidrage til at igangsætte nye støttetiltag og følge op på dem. Især vil EØSU som led i sit arbejde med relation til det indre marked følge udviklingen inden for SMV- og VSØ-området, med fokus på de nye medlemsstater.

4.3

EØSU mener, at industripolitikken i den udvidede Union på en mere effektiv måde bør tage højde for de behov og udfordringer, tiltrædelseslandenes SMV'er og VSØ'er står over for. EØSU henleder opmærksomheden på behov som lederuddannelse, innovation, kvalitet, design, finansierings- og samarbejdsinstrumenter såsom virksomhedsklynger, strukturer på andet og tredje niveau, netværk osv., som vil blive stadig mere nødvendige, hvis man skal imødegå udfordringerne i forbindelse med EU's udvidelse og globaliseringen.

4.4

Endelig opfordrer EØSU alle EU's institutioner, herunder Kommissionen, til at indlede en tilbundsgående dialog med alle de institutioner i tiltrædelseslandene, der repræsenterer SMV'erne og VSØ'erne, og lederne af disse, således at man i fællesskab kan imødekomme de meget store udfordringer, som disse virksomheder står over for i forbindelse med tiltrædelsesprocessen, idet vi er bevidste om, at det drejer sig om en historisk udvikling af det 21. århundredes Europa i sin helhed.

—

Offentlig støtte til etablering af organer af offentlig interesse: f.eks. Centre de Services aux Immigrés i Gènes og det integreredenetværk for lokaludvikling ARKESIS i Reggio Calabria.

Andre væsentlige eksempler på multipartnerskaber på lokalt niveau, som omfatter VSØ'er i EU, er partnerskabet af italienske kooperativer på det sociale område, der er integreret i Consortium Gino Matarelli pour la Coopération Sociale (CGM), hjemmehjælpssektoren og den nye status for Société Coopérative d'intérêt Général (SCIC) i Frankrig, netværket Solidarités des Alternatives Wallones, kooperativer for kvinder i Sverige osv.