Bruxelles, den 14.12.2004

KOM(2004) 813 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

TYSKLANDS OG FRANKRIGS SITUATION I RELATION TIL DERES FORPLIGTELSER I HENHOLD TIL PROCEDUREN I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD EFTER DOMSTOLENS DOM 1. BAGGRUND

Efter at der var fremlagt dokumentation for offentlige underskud på over 3 % af BNP i 2002, fastslog Rådet i første halvår af 2003 på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland og i Frankrig, og vedtog henstillinger med henblik på at bringe denne situation til ophør inden udgangen af 2004. I efteråret 2003 henstillede Kommissionen, at Rådet skulle fastslå, at de foranstaltninger, Tyskland og Frankrig havde truffet, var utilstrækkelige til at korrigere underskuddene, og skulle pålægge dem at træffe foranstaltninger til at afhjælpe situationen. I lyset af den dårligere økonomiske situation end forventet henstillede Kommissionen, at fristen for korrektion af underskuddet skulle forlænges til 2005. Den 25. november 2003 stemte Rådet om de fremsatte henstillinger, men det krævede flertal blev ikke opnået. I stedet vedtog Rådet konklusioner, der rettede henstillinger til Tyskland og Frankrig med henblik på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2005 og anførte, at i lyset af de forpligtende tilsagn, de to medlemsstater havde afgivet, blev proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud stillet i bero. Kommissionen anlagde en sag for Domstolen, som anfægtede visse elementer i Rådets konklusioner af 25. november 2003. Domstolen afsagde sin dom den 13. juli 2004[1]. I sin dom annullerede Domstolen Rådets konklusioner, idet de formelt tilsigtede at suspendere proceduren og ændre de eksisterende henstillinger.

I kølvandet på Domstolens dom udtalte Kommissionen, at den i samarbejde med Rådet vil overveje, hvordan der kan sikres en tilfredsstillende løsning på disse to medlemsstaters budgetproblemer inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten[2]. Dette er formålet med denne meddelelse.

2. VIRKNINGERNE AF DOMSTOLENS DOM PÅ PROCEDURERNE I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD I FORHOLD TIL TYSKLAND OG FRANKRIG

Domstolen udtalte sig ikke nærmere om konsekvenserne af annulleringen af Rådets konklusioner af 25. november for gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Ved vurderingen af Tysklands og Frankrigs aktuelle situation i relation til deres forpligtelser til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i overensstemmelse med traktaten og stabilitets- og vækstpagten bør der tages højde for konsekvenserne af Rådets konklusioner, indtil de blev annulleret af Domstolen. Der bestod den formodning om gyldighed af konklusionerne, der principielt knytter sig til ethvert fællesskabsinstrument. De to berørte medlemsstater havde med andre ord ret til at formode, at de foranstaltninger, der vedtages af fællesskabsinstitutionerne, er gyldige, og handlede dermed på basis af Rådets konklusioner. Indholdsmæssigt lå Rådets konklusioner på linje med Kommissionens henstillinger med henblik på at afhjælpe situationen, nemlig at fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud skulle forlænges til 2005. Efter konklusionernes vedtagelse var de foranstaltninger, der blev truffet af Tyskland og Frankrig, udformet således, at de opfyldte den 2005-frist for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, der var fastsat i Rådets konklusioner. Disse foranstaltninger har haft en reel indvirkning på tilpasningskursen, som ikke kan tilsidesættes.

Selv om Kommissionen med andre ord fastholder den holdning, at de foranstaltninger, Tyskland og Frankrig traf for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2004 som reaktion på de rådshenstillinger, der blev vedtaget i første halvår af 2003, var utilstrækkelige, anerkender den, at de to berørte medlemsstaters foranstaltninger til opfølgning af Rådets konklusioner af 25. november 2003 og frem til Domstolens annullering af konklusionerne den 13. juli 2004 var baseret på den opfattelse, at fristen for korrektion af underskuddet reelt var blevet forlænget til 2005.

I lyset af de unikke omstændigheder, der er fremkaldt af Domstolens dom vedrørende procedurerne i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Tyskland og Frankrig, ikke mindst konsekvenserne af Rådets konklusioner inden Domstolens annullering af dem, finder Kommissionen, at en tilfredsstillende løsning af disse to medlemsstaters budgetproblemer inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten forudsætter, at vurderingen af de foranstaltninger, der er truffet for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud, bør have 2005 som den relevante frist.

Det påhviler derfor Kommissionen at vurdere, om de foranstaltninger, hver af de to medlemsstater har truffet, er tilstrækkelige til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2005.

I bekræftende fald må Kommissionen konkludere, at Rådet ikke på dette stadium behøver at tage yderligere skridt i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud med henblik på at foranledige yderligere foranstaltninger fra den berørte medlemsstats side.

I benægtende fald må Kommissionen konkludere, at Rådet må genoptage proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og skærpe budgetovervågningen af den pågældende medlemsstat med henblik på at foranledige de nødvendige korrigerende foranstaltninger.

Kommissionen noterer sig, at Rådet selv i sine konklusioner af 25. november 2003 udtrykte vilje til at træffe en beslutning i henhold til artikel 104, stk. 9, på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, hvis vurderingen af situationen viste en manglende opfyldelse af 2005-fristen.

Vurderingen af situationen i hver af de to medlemsstater fremlægges i henholdsvis afsnit 3 og 4 i denne meddelelse. I afsnit 5 drages der konklusioner om de af Frankrig og Tyskland trufne foranstaltninger og behovet for, at Rådet tager yderligere skridt i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

3. VURDERING AF SITUATIONEN I TYSKLAND

Det offentlige underskud ventes af de tyske myndigheder at falde fra 3,8 % af BNP i 2003 til 3,7 % af BNP i 2004. Kommissionens efterårsprognose skønnede underskuddet i 2004 til 3,9 %, mens Tysklands opdaterede stabilitetsprogram fra 2003 skønnede underskuddet i 2004 til 3,3 % af BNP. Derimod vil den reale BNP-vækst i 2004 formentlig blive højere end ventet. I sin efterårsprognose ventede Kommissionen en real BNP-vækst på 1,9 %, mens den tyske regering ventede en real BNP-vækst på 1,8 %. I det opdaterede stabilitetsprogram fra 2003 (og i udkastet til 2004-budgettet) opererede de tyske myndigheder med en forventet vækst på 1,7 % af BNP. BNP-væksten var imidlertid drevet af den eksterne efterspørgsel, mens den indenlandske efterspørgsel lå markant under det forventede niveau.

Den manglende forbedring i den offentlige budgetsaldo i 2004 i forhold til forventningerne på trods af en højere vækst end forventet skyldes BNP-vækstens skatteuvenlige sammensætning. Provenuet fra moms og punktafgifter på f.eks. mineralolie og tobak blev betydeligt lavere end forventet. Det forventede gradvise opsving på arbejdsmarkedet udeblev, hvilket afstedkom højere ledighedsrelaterede udgifter. Det skal dog bemærkes, at de samlede udgifter i 2004 forblev konstante i nominelle tal sammenlignet med det foregående år.

Ud fra en antagelse om en real BNP-vækst på 1,5 % forventer Kommissionens efterårsprognose et underskud på statsfinanserne på 3,4 % af BNP i 2005. Denne prognose bygger på en antagelse om et scenario med uændret politik med 18. oktober 2004 som skæringsdato. Den 4. november fremlagde forbundsregeringen en pakke med supplerende besparelser. På finansplanlægningsrådets ( Finanzplanungsrat ) møde den 18. november blev myndighederne på forbundsstatsligt, delstatsligt og lokalt niveau enige om at reducere det offentlige underskud til 2,9 % af BNP i 2005. Dette bygger på regeringens fremskrivning af en real BNP-vækst på 1,7 % i 2005.

Den pakke med supplerende besparelser, som forbundsregeringen fremlagde, indeholder følgende tre elementer: i) I 2005 forventes der på forbundsstatsligt niveau ingen udgifter til dækning af et underskud i det afregningskontor, der udbetaler pensioner til tjenestemænd i det tidligere offentlige postkontor på vegne af postkontorets efterfølgerselskaber ( Postbeamtenversorgungskasse ). ii) En yderligere generel udgiftsnedskæring foretages i forbundsstatens budget. iii) Forbundsregeringen vil presse på for at undgå lønstigninger i den offentlige sektor i 2005. Derudover vil iv) det offentlige underskud i 2005 blive reduceret via delstatsbankernes (Landesbanken) tilbagebetaling af tilskud til de respektive delstatslige budgetter efter Kommissionens beslutninger af 20. oktober 2004.

I forhold til udgangspunktet om et offentligt underskud i 2005 på 76,6 mia. EUR (3,4 % af BNP) i Kommissionens efterårsprognose ventes de tre foreslåede foranstaltninger fra forbundsregeringens side samt delstatsbankernes ( Landesbanken ) tilbagebetaling af tilskud at nedbringe underskuddet i 2005 til 2,9 % af BNP ud fra et uændret BNP-vækstscenario i forhold til Kommissionens efterårsprognose. Mere konkret kan siges følgende:

i) Afregningskontoret (klassificeret som tilhørende den private sektor ved ESA95) vil securitisere den forventede strøm af pensionsbidrag fra postkontorets efterfølgerselskaber, som er fastsat ved lov. I 2003 udbetalte fonden pensioner til et beløb på 6,5 mia. EUR og modtog indbetalinger fra forbundsbudgettet på 5,3 mia. EUR. Nutidsværdien af efterfølgerselskabernes bidrag til afregningskontoret udgør skønsmæssigt 13-14 mia. EUR (årsrapporten for 2005 fra de tyske økonomiske vismænd). Afkastet fra afregningskontorets securitisation skønnes at være tilstrækkeligt til fuldt ud at dække pensionsudbetalingerne i 2005 og 2006. Forbundsstaten er derved fritaget for at dække afregningskontorets underskud i disse år, hvilket reducerer de offentlige udgifter ifølge ESA95-reglerne. Denne foranstaltning ventes at reducere de offentlige udgifter med 5,45 mia. EUR i 2005 i forhold til Kommissionens efterårsprognose. De tyske myndigheder har tilsendt Eurostat detaljerede oplysninger om karakteren af denne transaktion.

ii) Forbundsministerierne er forpligtet til at gennemføre supplerende generelle udgiftsnedskæringer på 1 mia. EUR (”Globale Minderausgabe”) i 2005. Generelt set er sådanne generelle besparelser indkalkuleret i budgettet (dvs. de nedbringer det planlagte underskud), men de er ikke henført under de enkelte budgetposter (idet de enkelte underbudgetter allerede er forhandlet mellem ministerierne). For 2005 inkluderede det foreløbige forbundsbudget, der blev fremlagt i juni, allerede en samlet besparelse på 1,4 mia. EUR. Med denne supplerende generelle besparelse vil det planlagte beløb i form af ”generelle besparelser” på budgettet nu andrage i alt 2,4 mia. EUR. Til sammenligning skal det bemærkes, at forbundsbudgettet for 2004 inkluderede en generel besparelse på 3,3 mia. EUR, som blev overholdt. Denne foranstaltning ventes at reducere de offentlige udgifter med 1 mia. EUR i 2005 i forhold til Kommissionens efterårsprognose.

iii) Forbundsregeringen tilstræber at undgå lønstigninger i den offentlige sektor i 2005 ("Nullrunde"). Generelt forhandler forbundsregeringen lønoverenskomster med fagforeningen for sine ansatte på vegne af alle offentlige arbejdsgivere (dvs. også delstaterne). Disse overenskomster tilpasses derefter til alle offentligt ansatte. Den seneste overenskomst gav overenskomstmæssige lønstigninger på 1 % den 1. januar 2004 og igen 1 % den 1. maj 2004; den gældende overenskomst udløber den 31. januar 2005. I betragtning af at de offentligt ansatte måtte acceptere nedskæringer i bonusbetalinger i 2003 og 2004 og de ansatte i centraladministrationen en forlængelse af arbejdstiden fra 38,5 timer til 40 timer pr. uge fra oktober 2004, forekommer et scenario med ingen lønstigninger usandsynligt. I lyset af det usikre resultat af denne foranstaltning fastholder Kommissionen antagelsen om en moderat lønstigning, som denne var inkluderet i efterårsprognosen.

iv) Den 20. oktober 2004 besluttede Kommissionen, at en række transaktioner, som delstaterne gennemførte i begyndelsen af 1990’erne med de (dengang) syv delstatsbanker ( Landesbanken ), udgjorde ulovlige tilskud. På grundlag af delstaternes tilsagn i finansplanlægningsrådet antages det, at tilbagebetalingen af tilskuddene vil blive bogført i delstaternes budgetter i 2005, og at der ikke ydes nogen kompenserende tilskud. Dette vil betyde en nedskæring af de offentlige udgifter på 4,3 mia. EUR i 2005.

Samlet set skønner Kommissionen, at de offentlige udgifter vil blive reduceret med 10,75 mia. EUR (0,5 % af BNP) i 2005 set i forhold til efterårsprognosen. Alt andet lige ventes det offentlige underskud at falde til 65,9 mia. EUR, hvilket svarer til 2,9 % af BNP. Efterårsprognosen ventede et fald i det konjunkturkorrigerede underskud på 0,5 procentpoint i 2005. Hvis den supplerende udgiftsbesparelse medregnes, vil den konjunkturkorrigerede saldo blive forbedret med 1 procentpoint i 2005. Det skal bemærkes, at pensionsfondstransaktionen også i 2006 ventes at lette forbundsbudgettets udgifter med 0,25 % af BNP. Alt andet lige vil dette bringe det forventede underskud i 2006 ned fra 2,9 % til 2,6 % af BNP set i forhold til efterårsprognosen. Ingen af ovennævnte poster er dog strukturreformer med fordele på lang sigt. Nedskæringen af udgifterne til afregningskontoret flytter en implicit forpligtelse ud i fremtiden, den generelle udgiftsbesparelse er en ad hoc -foranstaltning, og tilbagebetalingen af tilskud er en ekstraordinær engangsgevinst. En hvilken som helst ugunstig udvikling på det makroøkonomiske eller budgetmæssige plan vil kunne bringe underskuddet op over 3 % i 2005. Skulle en sådan ugunstig udvikling indtræffe, vil det være nødvendigt at gennemføre yderligere supplerende foranstaltninger for at sikre, at situationen med det uforholdsmæssigt store underskud bringes til ophør senest i 2005.

Forbedringen i den makroøkonomiske og budgetmæssige situation i 2005 vil dog ikke være tilstrækkelig til at bringe gældskvoten ind på en nedadgående kurs. Kommissionen forventer, at gældskvoten vil stige til 67,1 % af BNP i 2006. Eftersom de implicitte forpligtelser som følge af disse foranstaltninger derefter stiger, venter Kommissionen ikke et fald i gældskvoten efter 2006. Tysklands budgetsituation er fortsat skrøbelig og behovet for strukturelle budgettilpasninger så meget desto mere påtrængende.

Kommissionens prognose fra efteråret 2004 for Tyskland justeret for supplerende foranstaltninger

+++++ TABLE +++++

Fremskrivningerne bygger på en antagelse om en uændret politik. Tallene er afrundede, og deres sum svarer derfor muligvis ikke til totalen.

4. VURDERING AF SITUATIONEN I FRANKRIG

Det offentlige underskud ventes af de franske myndigheder at falde fra 4,1 % af BNP i 2003 til 3,6 % af BNP i 2004. Dette falder i tråd med det oprindelige mål, der blev fastsat i det foreløbige budget for 2004. Overholdelsen af underskudsmålet i 2004 blev lettet af en klar forbedring i den makroøkonomiske situation i forhold til budgetfremskrivningerne: de franske myndigheder venter nu en real BNP-vækst på 2,5 % sammenlignet med 1,7 % i det foreløbige budget for 2004. I sin prognose fra efteråret 2004 forudså Kommissionen et underskud i 2004 på 3,7 % af BNP ud fra en antagelse om en real BNP-vækst på 2,4 %.

Den manglende forbedring i 2004-underskuddet i forhold til planerne på trods af en højere vækst end ventet skyldes visse negative udviklinger. Især blev skønnet for 2003-underskuddet i april opjusteret, hvilket havde en negativ virkning for beregningsgrundlaget (0,1 % af BNP). I maj annullerede statsrådet ( Conseil d’Etat ) delvis en reform af arbejdsløshedsforsikringssystemet, som indebar en væsentlig stramning af kriterierne for tildeling af arbejdsløshedsstøtte (0,1 % af BNP). Endelig var sundhedsudgifterne og de lokale myndigheders udgifter højere end forventet (0,1 % af BNP).

Ud fra en antagelse om en real BNP-vækst på 2,5 % opererer det foreløbige budget for 2005 med et fald i underskuddet fra 3,6 % af BNP i 2004 til 2,9 % af BNP. Nedbringelsen af underskuddet ventes at blive resultatet af udgiftsnedskæringer og en væsentlig stigning i indtægterne. Udgiftsnedskæringerne ventes primært at hidrøre fra i) stabiliseringen af de statslige udgifter i faste priser for tredje år i træk og ii) en klar opbremsning i sundhedsudgifterne som følge af de første virkninger af den omfattende reform af sundhedssikringssystemet, der blev vedtaget i sommeren 2004. Stigningen i indtægtskvoten hidrører fra i) virkningen af diskretionære finanspolitiske foranstaltninger[3] (0,1 % af BNP) og ii) en engangsbetaling som følge af overførslen af ansvaret for betaling af pensioner til ansatte i de offentlige el- og gasselskaber til socialsikringssystemet. Siden fremlæggelsen af det foreløbige budget i september er denne engangsbetaling blevet opjusteret en smule (med 0,1 % af BNP til 0,5 % af BNP).

Forbedringen i den budgetmæssige situation i 2005 vil ikke være tilstrækkelig til at bringe gældskvoten ind på en nedadgående kurs. Ifølge den flerårige fremskrivning, der var knyttet til budgettet, vil gældskvoten begynde at falde i 2006. I det år vil det offentlige underskud på trods af bortfaldet af engangsbetalingerne i 2005 blive nedbragt til 2,2 % af BNP.

Prognosen fra efteråret 2004 fra Kommissionens tjenestegrene forventer et offentligt underskud på 3,7 % af BNP i 2004 og på 3,0 % af BNP i 2005. Den lille forskel mellem Kommissionens og de franske myndigheders underskudsprognose for 2005 skyldes to faktorer: i) Kommissionens makroøkonomiske fremskrivning er forsigtigere end de franske myndigheders, idet Kommissionen forventer en real BNP-vækst på 2,2 % i 2005 mod 2,5 % for de franske myndigheders vedkommende, og ii) Kommissionen er også, selv i betragtning af at reformen af sundhedssikringssystemet efter al sandsynlighed vil udløse betydelige besparelser på mellemlang sigt, mere forsigtig i sin vurdering af virkningen af denne reform på kort sigt. Den samlede negative virkning af disse to faktorer (0,2 % af BNP) opvejes kun delvis af det forhold, at de engangsbetalinger, der er indeholdt i Kommissionens efterårsprognose, ifølge oplysninger fra de franske myndigheder kun er en smule højere end dem, der er medregnet i prognosen for det foreløbige budget (med 0,1 % af BNP). Ifølge Kommissionens beregninger baseret på efterårsprognosen vil det konjunkturkorrigerede underskud blive formindsket med 0,7 procentpoint af BNP i 2005, hvoraf 0,5 procentpoint afspejler virkningen af engangsforanstaltningerne.

Frankrigs budgetsituation er dog fortsat sårbar. I betragtning af at underskuddet kun skønnes at blive reduceret til marginalt under 3 % af BNP af de franske myndigheder og til nøjagtig 3 % af BNP af Kommissionen, vil en hvilken som helst ugunstig udvikling på det makroøkonomiske eller budgetmæssige plan være tilstrækkelig til at bringe underskuddet op over 3 % og derved kompromittere opfyldelsen af målsætningen om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2005. Desuden står og falder underskudsreduktionen i 2005 i vid udstrækning med den gunstige virkning på 2005-budgetstatistikkerne af en foranstaltning, som i det store og hele er neutral for de franske statsfinansers underliggende situation. Forholdet er det, at selv om overførslen af ansvaret for betalingen af pensioner til de ansatte i de offentlige el- og gasselskaber til socialsikringssystemet indebærer en stor engangsbetaling til staten i 2005, indebærer den ekstraudgifter i de efterfølgende år på et tilsvarende samlet beløb, idet socialsikringssystemet vil skulle betale de fremtidige pensioner til de ansatte i el- og gassektoren. Denne foranstaltnings midlertidige karakter er afspejlet i Kommissionens underskudsprognose for 2006, som ud fra en antagelse om en uændret økonomisk politik venter en stigning i underskuddet til 3,3 % af BNP. Dette betyder, at det er nødvendigt med yderligere konsolideringsforanstaltninger, hvis en overskridelse af loftet på 3 % af BNP igen i 2006 skal undgås.

Kommissionens prognose fra efteråret 2004 for Frankrig

+++++ TABLE +++++

Fremskrivningerne bygger på en antagelse om en uændret politik. Tallene er afrundede, og deres sum svarer derfor muligvis ikke til totalen.

5. KONKLUSIONER

I lyset af de unikke omstændigheder, der er fremkaldt af Domstolens dom vedrørende procedurerne i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Tyskland og Frankrig, ikke mindst virkningerne af Rådets konklusioner af 25. november 2003 inden Domstolens annullering af dem den 13. juli 2004, drager Kommissionen nu følgende konklusioner om situationen i de to berørte medlemsstater.

Hvad Tyskland angår, lader de disponible oplysninger og de foranstaltninger, der er beskrevet i budgetplanerne for 2005, og den pakke af supplerende besparelser, der blev bebudet af regeringen den 4. november 2004, formode, at de foranstaltninger, der er truffet af de tyske myndigheder, i det store og hele er tilstrækkelige til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2005. På baggrund heraf konkluderer Kommissionen, at der ikke er behov for yderligere foranstaltninger på dette stadium i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Hvad Frankrig angår, lader de disponible oplysninger og de foranstaltninger, der er beskrevet i 2005-budgettet, formode, at de foranstaltninger, der er truffet af de franske myndigheder, i det store og hele er tilstrækkelige til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2005. På baggrund heraf konkluderer Kommissionen, at der ikke er behov for yderligere foranstaltninger på dette stadium i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Kommissionen noterer sig, at budgetsituationen i hver af de to medlemsstater fortsat er sårbar. Korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud forudsætter, at alle de påtænkte foranstaltninger reelt gennemføres. Skulle det på et senere stadium vise sig, at den påtænkte korrektion ikke gennemføres, vil Kommissionen være nødsaget til at henstille til Rådet, at det skærper budgetovervågningen og træffer de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten og stabilitets- og vækstpagten.

[1] Sag C-27/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for Den Europæiske Union.

[2] Kommissionens udtalelse om Domstolens dom vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, IP/04/897 af 13. juli 2004 (foreligger ikke på dansk).

[3] De skattestigninger, der blev truffet beslutning om i forbindelse med reformen af sundhedssikringssystemet, vil mere end opveje de skattenedsættelser, der blev bebudet ved fremlæggelsen af det foreløbige budget for 2005, og de skattefritagelser for rentebetalingerne på forbrugslån og for økonomiske overførsler mellem generationsled, der blev bebudet i maj 2004.