MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om fremlæggelse af et forslag til direktiv og to forslag til henstillinger, der skal lette tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på videnskabelig forskning i Det Europæiske Fællesskab

(forelagt af Kommissionen)

1. Generel fremstilling

1.1 Forskningen må udvikles, for at EU kan blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden

Siden Kommissionen lancerede det europæiske forskningsrum [1] i januar 2000, har det udgjort omdrejningspunktet for EU's forskningspolitik. Det blev godkendt af Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 og udgør hovedhjørnestenen for EU's nye strategiske mål for de kommende ti år, nemlig at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. For at nå dette mål kræves der en overordnet strategi, som forbereder overgangen til en økonomi og et samfund, der er videnbaserede. Et af de vigtigste redskaber for gennemførelsen af denne strategi er støtte til forskermobilitet, hvilket bl.a. blev understreget i en rådsresolution af 10. december 2001. Det Europæiske Råd i Lissabon opfordrede i sine konklusioner "Rådet og Kommissionen til sammen med medlemsstaterne, der hvor det er relevant, at tage de nødvendige skridt til som led i oprettelsen af det europæiske forskningsområde at tage skridt til senest i 2002 at fjerne hindringerne for forskermobiliteten i Europa og til at tiltrække og holde på store forskertalenter i Europa" [2]. Dette ønske blev bekræftet i konklusionerne fra Rådets møde den 26. november 2002, hvori medlemsstaterne opfordres til i samarbejde med Kommissionen at styrke den indsats, der gøres for at udvikle det europæiske forskningsrum yderligere, især ved "at lette eller fremover at lette indrejse og ophold for forskere fra tredjelande". Europa-Parlamentet tilsluttede sig dette, bl.a. i en betænkning af 9. maj 2000 [3] og en beslutning af 18. maj 2000 [4].

[1] KOM(2000) 6 af 18. januar 2000.

[2] Punkt 13 i konklusionerne.

[3] Betænkning om meddelelse fra Kommissionen: Mod et europæisk forskningsrum (A5-0131/2000).

[4] Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2000 om meddelelse fra Kommissionen: Mod et europæisk forskningsrum (A5-0131/2000), s. 40.

1.2 Forskermobiliteten må fremmes i en stadig mere globaliseret verden

Forskermobiliteten er et vigtigt element i erhvervelsen og overførslen af viden. Globaliseringen af økonomien, som i stadig stigende grad er videnbaseret, betyder, at forskningens internationale dimension spiller en stadig større rolle. Dette forhold, som blev understreget i Kommissionens meddelelse "Det europæiske forskningsrums internationale dimension" [5], indtager også en central plads i Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration [6] og specielt i særprogrammet "Strukturering af det europæiske forskningsrum" [7], som sigter mod at fremme mobiliteten ved at støtte både europæiske forskeres mobilitet til andre dele af verden og modtagelse af forskere fra tredjelande og deres muligheder for at rejse rundt i EU. Denne nye dimension af forskningen har bl.a. betydet, at der er blevet betydeligt flere muligheder for, at tredjelandsstatsborgere kan deltage i det sjette rammeprogram. Det at give forskere fra tredjelande mulighed for at deltage betragtes som en afgørende faktor for, at EU fremover bliver et attraktivt internationalt forskningscentrum.

[5] KOM(2001) 346 af 25. juin 2001.

[6] EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1.

[7] EFT L 294 af 29.10.2002, s. 44.

1.3 Der er behov for 700 000 forskere frem til 2010

Gennem aktiviteten "Menneskelige ressourcer og mobilitet" [8] i det sjette forsknings rammeprogram bruger Kommissionen hele 1,6 mia. EUR på sine foranstaltninger til støtte for uddannelse, mobilitet og karriereudvikling for forskere. Denne strategi er baseret på den konstatering, at EU vil have brug for yderligere 700 000 forskere frem til 2010 for at kunne opfylde det mål om at bruge 3 % af medlemsstaternes BNP på forskning og teknologisk udvikling [9] inden slutningen af årtiet, som blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Barcelona. Dette behov skal opfyldes ved hjælp af en række konvergerende foranstaltninger, f.eks. ved at gøre de videnskabelige uddannelser mere tiltrækkende for de unge, forbedre forskernes karrieremuligheder inden for EU og øge mulighederne for uddannelse og mobilitet. Det vil dog næppe være muligt at finde et så stort antal forskere inden for EU, og der må derfor også træffes foranstaltninger, som gør det muligt at tiltrække flere forskere fra tredjelande.

[8] EFT L 294 af 29.10.2002, s. 50.

[9] Meddelelsen "Investering i forskning: en handlingsplan for Europa" af 30. avril 2003 (KOM(2003) 226).

1.4 Tre instrumenter

Dette initiativ fra Kommissionen omfatter både et direktivforslag og to forslag til rådshenstillinger. Den første henstilling skal få medlemsstaterne til meget hurtigt at vedtage en række praktiske foranstaltninger, da der nødvendigvis går flere år, før et direktiv er gennemført i praksis, og da vedtagelsen af direktivet ikke i sig selv vil gøre det muligt inden for den fastsatte frist at opfylde de mål, som Det Europæiske Råd som anført ovenfor har udstukket. Denne henstilling vil også gøre det muligt på visse punkter at foregribe gennemførelsen af direktivet ved at anmode medlemssta terne om at iværksætte en række foranstaltninger, som stemmer overens med direktivet, og som til sin tid vil lette gennemførelsen af direktivet i national ret. Uafhængigt af direktivet er det desuden hensigtsmæssigt at fremlægge dette forslag til henstilling, fordi det dækker en række områder, nemlig familiesammenføring og det operationelle samarbejde, som ikke er omfattet af direktivforslaget. Den anden henstilling vedrører det mere specifikke spørgsmål om visa til kortvarigt ophold og skal opfylde de særlige behov hos forskere, der som led i deres arbejde f.eks. skal tale på konferencer eller kollokvier.

1.5 Partnerskabet med tredjelande skal udvikles

Det vil være en fordel for EU at tage imod et større antal forskere fra tredjelande. Det vil bl.a. gøre det muligt at øge antallet af internationale videnskabelige samarbejds- og partnerskabsnetværk. Ved gennemførelsen af målsætningen om at lette adgangen for forskere og forbedre deres mobilitet skal der samtidig tages hensyn til, at det er nødvendigt at indføre en række ledsageforanstaltninger for at undgå, at der udvikles nye former for hjerneflugt fra de mindre udviklede lande. Ud over de foranstaltninger i forbindelse med politikken for visa til kortvarigt ophold, som er medtaget i henstillingen for at lette forskernes internationale mobilitet, og opfordringen til medlemsstaterne til at sørge for, at de foranstaltninger, de gennemfører for at gøre det lettere for forskere fra tredjelande at arbejde og opholde sig i EU, ikke modvirker indsatsen for at bekæmpe hjerneflugten fra de nyindustrialiserede lande og udviklingslandene, må man se på muligheden for at indføre andre foranstaltninger som led i det partnerskab med oprindelseslandene, som i konklusionerne fra topmødet i Tammerfors er nævnt som en forudsætning for, at der kan indføres en samlet indvandringspolitik. Fællesskabet har allerede i sit sjette forskningsramme program besluttet at finansiere en række ordninger for reintegration i hjemlandet af forskere fra udviklings- eller overgangslande [10] og vil undersøge muligheden for at indføre andre foranstaltninger, der fremmer udviklingen af netværk af forskere fra tredjelande, som arbejder på at fremme udviklingen i deres hjemlande inden for forskning, teknologi og de videregående uddannelser. Overvejelserne om dette spørgsmål blev videreført i Kommissionens meddelelse Integration af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions forbindelser med tredjelande af 3. december 2002 [11]; på grundlag af denne meddelelse vedtog Rådet den 19. maj 2003 en række konklusioner om spørgsmålet om migration og udvikling, hvori det anmodede Kommissionen om at fremlægge en rapport og konkrete forslag inden udgangen af 2004.

[10] Marie Curie-aktioner for menneskelige ressourcer og mobilitet.

[11] KOM(2002) 703.

2. Forslagenes tilblivelse og deres forenelighed med Kommissionens andre initiativer

2.1. Forslag, der stemmer overens med den europæiske forskningspolitik

Spørgsmålet om at give tredjelandsstatsborgere større adgang til at deltage i forskningsprogrammerne blev taget op, allerede da det europæiske forskningsrum blev lanceret. På grundlag af mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon nedsatte Kommissionen i 2000 en ekspertgruppe på højt niveau, som skulle undersøge hindringerne for forskermobilitet og fremsætte forslag til, hvordan disse hindringer kunne fjernes. Med udgangspunkt i den rapport, som gruppen fremlagde den 4. april 2001 [12], vedtog Kommissionen den 20. juni 2001 meddelelsen "En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum" [13], hvori den fremsatte en række konkrete forslag; nogle af disse vedrørte retlige og lovgivningsmæssige aspekter, herunder idéen om at indføre en særlig opholdstilladelse for forskere fra tredjelande. Under gennemførelsen af denne meddelelse er der etableret et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes justits- og indenrigsministerier. På grundlag af svarene på et spørgeskema til medlemsstaterne og kandidatlandene, som viste, at ni af de 15 medlemsstater havde indført foranstaltninger, der skulle lette indrejsen for forskere fra tredjelande, men at kun to af medlemsstaterne havde indført en specifik indrejseprocedure, foretog Kommissionen supplerende undersøgelser i visse medlemsstater i 2003. På grundlag heraf kunne Kommissionen foreslå en række politiske muligheder, som efter at være blevet drøftet med medlemsstaternes eksperter mundede ud i disse forslag til direktiv og henstillinger.

[12] http://europa.eu.int/comm/research/fp5/pdf/finalreportmobilityhleg.pdf

[13] KOM(2001) 331.

2.2. Forslag, som supplerer EU's indvandringspolitiske instrumenter

I sin meddelelse "En indvandringspolitik i EU" af 22. november 2000 [14] går Kommissionen klart ind for en kontrolleret genåbning af mulighederne for lovlig indvandring på grundlag af forskellige parametre og under hensyntagen til, hvilke kategorier af indvandrere man ser på. Blandt disse parametre er medlemsstaternes behov. Denne fremgangsmåde er særlig velegnet i forbindelse med forskere, som udgør en særlig kategori af højt kvalificerede indvandrere, som EU har hårdt brug for og derfor vil have stor gavn af at modtage. Forskere er en af de kategorier af personer, som af faglige grunde ofte er nødt til at rejse til udlandet og til at bo i en række forskellige lande i kortere eller længere perioder i løbet af deres karriere; de vil generelt få fordel af fremskridtene inden for EU's migrationspolitik. Det gælder bl.a. for det ensartede visum til kortvarigt ophold, som giver dem mulighed for at færdes frit i Schengen-området i en periode på højst tre måneder, samt den ret til at opholde sig i de andre medlemsstater, som direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding på visse betingelser giver tredjelandsstatsborgere efter fem års lovligt ophold [15].

[14] KOM(2000) 757.

[15] Se kapitel III - som vedrører ophold i de andre medlemsstater - i direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, der blev vedtaget af Rådet den 25. november 2003.

Der er imidlertid behov for specifikke fællesskabsregler for indrejse og mobilitet for forskere fra tredjelande, hvis EU skal kunne klare de udfordringer, det står over for på forskningsområdet. I direktivforslaget om betingelserne for tredjelandsstatsbor geres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed fastsættes det i øvrigt udtrykkeligt, at der skal vedtages specifikke fællesskabsbestemmelser vedrørende forskere [16]. Muligheden for, at forskere fra tredjelande, der har fået tilladelse til at indrejse i EU, kan opnå familiesammenføring med deres familiemedlemmer, er et vigtigt aspekt af mobilitetsproblematikken. Da Rådet den 22. september 2003 vedtog et direktiv om familiesammenføring af tredjelandsstatsborgere [17], behandles dette spørgsmål ikke i dette direktivforslag, men i det første forslag til henstilling. Dette initiativ supplerer forslaget til direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, faglig uddannelse eller volontørtjeneste [18], som omfatter de personer, der er indskrevet som studerende på en videregående uddannelses institution i EU med henblik på at skrive ph.d.-afhandling. Ph.d.-studerende, som er en særlig kategori af forskere, er således udelukket fra anvendelsesområdet for dette forslag, medmindre de udgør en del af forskningspersonalet i deres værtsorganisation i en anden egenskab (f.eks. hvis de har indgået en ansættelseskontrakt med henblik på at skrive ph.d.-afhandling). Alle de forskere fra tredjelande, som vil kunne få tilladelse til at indrejse i EU, er således omfattet af lovgivningsinitiativer, som Kommissionen havde lovet det på baggrund af de ændringsforslag vedrørende ulønnede forskere [19], som Europa-Parlamentet fremsatte i sin lovgivningsmæssige beslutning af 3. juni 2003 om forslaget til Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, faglig uddannelse eller volontørtjeneste [20].

[16] KOM(2001) 386 (EFT C 332 af 27.11.2001, s. 248).

[17] Direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12).

[18] KOM(2002) 548 (EUT C 45 af 25. februar 2003, s. 18).

[19] En ulønnet forsker henhører under dette direktivs anvendelsesområde, hvis han råder over tilstrækkelige midler til at dække sine underholds- og hjemrejseudgifter i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b). Det drejer sig bl.a. om ph.d.-studerende, der er indskrevet ved en videregående uddannelsesinstitution i deres hjemland, og som gennemfører en del af deres ph.d.-forskning i EU.

[20] PE 332.951, s. 46.