22.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/12

1.1

Regionsudvalget har også i tidligere udtalelser altid udtrykt tilfredshed med Lissabon-strategien, som har anerkendt den tætte sammenhæng mellem økonomi-, arbejdsmarkeds- og socialpolitikken.

1.2

Kommissionens meddelelse er et vigtigt skridt i den udvikling, som blev startet på topmødet i Lissabon om beskyttelse af det sociale aspekt af EU's politik.

1.3

Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at der er vilje til at forfølge de fastlagte målsætninger i den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som Regionsudvalget allerede har udtrykt tilfredshed med, også i forbindelse med resultattavlen over gennemførelsen af den sociale dagsorden.

1.4

Regionsudvalget værdsætter Kommissionens udtømmende meddelelse, som anlægger en betydningsfuld samlet tilgang til den behandlede problemstilling.

1.5

Regionsudvalget værdsætter Kommissionens indsats for at gennemgå de forskellige aspekter af social- og arbejdsmarkedspolitikken og udarbejde forslag på de forskellige områder med alle deres facetter, og foranstaltninger, som skal gennemføres på alle niveauer — i EU-regi, nationalt, regionalt og lokalt — for at sikre alle EU's borgere en god livskvalitet.

1.6

Regionsudvalget er overbevist om, hvilket i øvrigt også fremgår af mange af Kommissionens dokumenter, at der er behov for at udforme instrumenter, som er bedre egnet til at udnytte og tydeliggøre beskæftigelsespotentialet i EU, som er meget stort.

1.7

Regionsudvalget anerkender og understreger den forbedring af livskvaliteten, som muligheden for at få et tilfredsstillende arbejde indebærer for den enkelte borger, både ud fra et økonomisk og fagligt synspunkt.

1.8

Regionsudvalget værdsætter især den opfattelse, som understreges i meddelelsen vedrørende social beskyttelse, at socialsikringsordningerne ikke skal erstatte den enkeltes evne til at være ansvarlig for kvaliteten af sit eget liv. De skal derimod være en støtte til at holde modet oppe hos den enkelte og skabe de nødvendige sociale forudsætninger, så han/hun kan udfylde rollen som EU-borger og undgå at hænge fast i fattigdom og social udstødelse.

1.9

Regionsudvalget understreger på linje med Kommissionen behovet for at forebygge fattigdom og social udstødelse blandt befolkningens allersvageste kategorier gennem effektive forebyggelses- og revalideringsforanstaltninger.

1.10

Regionsudvalget er enigt med Kommissionen, når den understreger, at de ydelser som især de lokale og regionale myndigheder yder borgeren, herunder pasning og social opdragelse af børn samt pleje og forsorg til ældre, handicappede osv., er grundlæggende for at sikre EU-borgerens muligheden for at udføre et tilfredsstillende arbejde.

1.11

Regionsudvalget værdsætter især den betydning som tillægges nødvendigheden af at fremme ydelser for ældre og finder det endvidere passende at understrege, at disse ydelser ikke kun skal opfattes som plejehjemsfaciliteter uden for familien. På grundlag af indhøstede erfaringer på lokalt og regionalt plan viser det sig nemlig, at det — hvor det er muligt — er de ydelser, som leveres i hjemmet, der er til størst gavn og som gør det muligt at tilgodese såvel den ældres og som dennes families velfærd.

1.12

Regionsudvalget anerkender, at grunden til, at dokumentet ikke henviser til kandidatlandene er, at Kommissionen i udarbejdelsen af meddelelsen har benyttet sig af spørgeskemaer, som også er blevet fremsendt til kandidatlandene, der desværre ikke har indgivet udtømmende besvarelser. Det har således ikke været muligt at indbefatte dem i evalueringen af de forskellige anvendte strategier til fremme af beskæftigelsen.

2.1

Hvad angår de revalideringsforanstaltninger, som Kommissionen taler om i forbindelse med de foranstaltninger, hvis sigte er at støtte tilbagevenden til arbejdsmarkedet blandt de udsatte sociale grupper, som f.eks. handicappede, bemærker Regionsudvalget, at det drejer sig om rene sociale tiltag og ikke kun lægelige, hvilket Kommissionen synes at mene meddelelsen. I mange tilfælde er forhindringen for indtræden på arbejdsmarkedet faktisk ikke alene lægeligt og objektivt fysisk begrundet, men også af materiel, psykologisk, menneskelig og social art. Kommissionen bør derfor i større grad understrege, ikke kun i konklusionen, den rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller i gennemførelsen af disse mere vidtrækkende plejemæssige og sociale tiltag, der naturligvis må ledsages af rene revalideringstiltag i ordets lægelige betydning, og disse må først og fremmest henlægges til det nationale plan.

2.2

Regionsudvalget understreger, hvilket det allerede har peget på i andre udtalelser, at de planlagte tiltag på området for social beskyttelse, bør rationaliseres og synkroniseres med tiltagene for den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken. Dette bør hele tiden foregå via høring og inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, da de er det mellemled, som lettest kan nå befolkningens svageste grupper.

2.3

Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at fremhæve NGO'ernes rolle. De nævnes ikke i meddelelsen, men er uomgængelige samarbejdspartnere for de lokale og regionale myndigheder i arbejdet med at finde konkrete løsninger på problemstillinger af social karakter, især ved at give de borgere, som risikerer social udstødelse, mulighed for at komme i kontakt med arbejdsmarkedet, blandt andet via de lokale og regionale myndigheder.

2.4

Regionsudvalget henstiller til Kommissionen, at den også fremover — som den har gjort i meddelelsen — tager udgangspunkt i de centrale punkter, som allerede blev defineret i forbindelse med moderniseringen af den sociale sikring, hvis målsætninger Det Europæiske Råd har anerkendt: jobkvalitet, garanti for pensionsordninger, social integration og sundhedsbeskyttelse.

2.5

Regionsudvalget henviser til den tredje rapport om økonomisk og social samhørighed, som Europa-Kommissionen fremlagde den 18. februar 2004, hvori det hedder, at særlige geografiske og naturlige handicap kan skærpe udviklingsproblemer især i de ultraperifere regioner og på mange øer. Kommissionen bør tage initiativ til at mindske disse handicap ved at støtte eller træffe uddannelsesmæssige foranstaltninger og initiativer til, at øer og fjerntliggende regioner moderniserer den sociale beskyttelse, således at deres egne borgere, især dem der har vanskeligt ved at finde job uden for deres fødeegn, får flere og bedre jobmuligheder.

2.6

Regionsudvalget bekræfter sin overbevisning om, at behovet for et EU, der er tættere på borgerne, mere demokratisk og mere gennemsigtig kræver en tættere inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet, også gennem NGO'er, i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af de økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker.

2.7

Regionsudvalget gentager i forbindelse med denne meddelelse de bemærkninger, det fremsatte i sin udtalelse (CdR 15/2003) om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Status over fem år med den europæiske beskæftigelsesstrategi« og om dens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Den fremtidige europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS)«»En strategi for fuld beskæftigelse og bedre job til alle« (KOM(2003) 6 endelig), hvori det påpeges:

2.8

Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til, at den i eventuelle meddelelser, hvori den måtte behandle problemstillinger om nødvendigheden af større fleksibilitet på arbejdet, fortsat betoner behovet for at støtte arbejdstagere, der beslutter sig for at gå over til andre erhverv. Uden passende foranstaltninger til social beskyttelse er fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, som i øvrigt allerede er uomgængelig på grund af det globale markeds beskaffenhed, også i fare.

2.9

Regionsudvalget mener, at en basal økonomisk tryghed er vigtig både for lavtlønnede og arbejdstagere med et ansvar på mellem- eller højt niveau. Desuden er der brug for støtte til uddannelse og efteruddannelse.

2.10

Regionsudvalget bemærker, at de sociale sikringsordninger og ikke mindst de økonomisk baserede bør inddrage arbejdsgiverne, som nok bedre kan overvåge de specifikke situationer og derfor bedre kan iværksætte de tiltag, som skal tilskynde til at finde anden beskæftigelse. Det kan f.eks. komme til udtryk ved eventuelt at hjælpe en handicappet arbejdstager til at finde et nyt job i samme eller en anden virksomhed.

2.11

Regionsudvalget henstiller til under fuld hensyntagen til medlemsstaternes lovgivningsmæssige autonomi hvad angår socialpolitik at iværksætte alle de nødvendige foranstaltninger til at bevidstgøre medlemsstaterne om betydningen af de retningslinjer, som Kommissionen foreslår i konklusionerne for meddelelsen og den strategiske rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller.