22.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/40

1)

De syv regioner i EU's yderste periferi – Azorerne, De Kanariske Øer, Guadeloupe, Guyana, Madeira, Martinique og Réunion – er fuldgyldige medlemmer af EU, samtidig med at de har nogle enestående og særprægede vilkår, hvorved de adskiller sig fra de øvrige regioner i EU;

2)

disse vilkår består i en række permanente handicap, især fjern beliggenhed, lille areal og ringe diversificering af produktionsstrukturen, som er årsagen til disse regioners isolation og sårbarhed, hvilket anerkendes i EF-traktatens artikel 299, stk. 2;

3)

dette giver meromkostninger og særlige problemer for disse regioners vækst, konvergens og økonomiske bæredygtighed, som forhindrer dem i at deltage fuldt ud i det indre markeds dynamik, begrænser befolkningens muligheder og forringer virksomhedernes konkurrenceevne;

4)

i kraft af deres geografiske beliggenhed kan regionerne i EU's yderste periferi blive strategiske europæiske platforme for udviklingen af den rolle, som EU ønsker at spille på verdensplan;

5)

disse omstændigheder gør det fuldt berettiget, at de får særbehandling i anvendelsen af EU's politik, så der tages hensyn til disse regioners specifikke behov og deres eget udviklingspotentiale styrkes;

6)

det er derfor nødvendigt at støtte randregionernes og de berørte nationale myndigheders krav om en global og kohærent strategi for disse regioner og udstyre den med de nødvendige midler, så der kan føres en ægte EU-politik for den yderste periferi -

1.1

bifalder, at Kommissionen siden 1986 har sørget for en passende ramme for anvendelsen af EU-retten og de fælles politikker på grundlag af POSEI-programmerne (særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter);

1.2

minder om, at indføjelsen af en særlig artikel i traktaten, artikel 299, stk. 2, som tager højde for de regionale vilkår i EU's yderste periferi, sigtede mod en række konkrete mål, nemlig:

1.3

mener, at disse mål stadig har fuld aktualitet og – idet de langt fra er opfyldt - fortsat kræver en indsats fra EU's side. Deres betydning fremgår af anerkendelsen i artikel III-330 i udkastet til forfatningstraktat for Europa af en særlig status for regionerne i EU's yderste periferi;

1.4

minder i denne forbindelse om, at Regionsudvalget udtrykte tilfredshed med vedtagelsen af Kommissionens beretning af 14. marts 2000 om gennemførelsen af artikel 299, stk. 2, der var tænkt som »et kvalitativt spring fremad« i EU's tilgang til den yderste periferi og indledningen til en ny afgørende etape i fastlæggelsen af en global og kohærent strategi for en bæredygtig udvikling i regionerne i EU's yderste periferi;

1.5

mener generelt, at gennemførelsesforanstaltningerne i den nævnte beretning af 14. marts 2000, er positive; bemærker dog, at det udvidede EU i dag befinder sig i en afgørende fase af sin integrationsproces og står over for flere store udfordringer, som kræver dybtgående ændringer af institutionerne, EU's politik og den europæiske økonomi;

1.6

er af den opfattelse, at disse ændringer trods de nævnte positive aspekter gør det nødvendigt at justere den nuværende tilgang og udbygge EU's politik for den yderste periferi, så der fastlægges passende vilkår for disse regioner i den nye europæiske situation, som kan sikre dem fuld deltagelse det nye Europa;

1.7

takker således Det Europæiske Råd, som altid har taget hensyn til og støttet EU's regioner i den yderste periferi; minder om, at konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla i juni 2002 fastslår behovet for at gå videre med gennemførelsen af traktatens artikel 299, stk. 2, og fremlægge passende forslag for at tage hensyn til deres specifikke behov i de forskellige fælles politikker, navnlig med hensyn til transport og reformen af nogle af disse politikker, især regionalpolitikken; understreger ligeledes, at Kommissionen ved samme lejlighed lovede at fremlægge en ny rapport med en global og kohærent tilgang til de særlige problemer for disse regioner og mulige løsningsforslag;

1.8

udtrykker derfor tilfredshed med vedtagelsen af Kommissionens meddelelse »Et styrket partnerskab for regionerne i EU's yderste periferi«, den 26. maj 2004, og af dokumentet »A stronger partnership for the outermost regions: situation and prospects« (et styrket partnerskab for regionerne i EU's yderste periferi: situation og fremtidsudsigter), den 6. august 2004. Noterer sig EU's vilje til at imødekomme de specifikke regionale behov og især anerkendelsen af randregionernes unikke situation, som fuldt ud gør en særbehandling i de forskellige EU-politikker berettiget.

1.9

gratulerer i første række Kommissionen med dens forslag til konsolidering af samarbejdsrelationerne med regionerne i den yderste periferi og med formandskonferencen, som viser, at der er vilje til at inddrage regionerne i den yderste periferi i den europæiske opbygning;

1.10

konstaterer, at Kommissionen er nået frem til en bedre forståelse af den yderste periferis komplicerede situation. Regionsudvalget er enigt med Kommissionen i, at regionerne i EU's yderste periferi stadig lider under begrænsninger, som forhindrer dem i at opnå en udvikling og integration på linie med de øvrige europæiske regioner, og at visse EU-politikker, som er udformet ud fra en generel EU-synsvinkel uden hensyntagen til randregionernes specifikke situation, er uegnede for disse regioner;

1.11

konstaterer, at den europæiske opbygning blandt andet bygger på respekten for alle EU-regioners forskelligartethed og særlige karakter som middel til at opnå størst mulige fremskridt for Unionen. Navnlig støtter Regionsudvalget udarbejdelsen af en arbejdsstrategi for regioner med geografiske handicap, som indkredser deres særtræk og passende instrumenter til imødegåelse heraf;

1.12

ser positivt på de tre prioriterede indsatsområder, som Kommissionen har indkredset – konkurrenceevne, tilgængelighed og kompensation for de øvrige handicap og integration i det regionale område – for at fastlægge EU's vækst- og konvergensstrategi for regionerne i den yderste periferi;

1.13

støtter Kommissionens ønske om at få indkredset og sat tal på randregionernes meromkostninger for bedre at afbøde alle de handicap, der følger heraf;

1.14

bemærker dog, at Kommissionens forslag kun delvist imødekommer mandatet fra Det Europæiske Råd i Sevilla og de behov, som regionerne og de respektive medlemsstater har peget på;

1.15

understreger især, at Kommissionens analyse ikke munder ud i en egentlig horisontal strategi for den yderste periferi, som trækker på samtlige EU-politikker med de dertil hørende ressourcer, så der tages passende hensyn til de specielle vilkår, som disse regioner er underlagt;

1.16

beklager, at Kommissionen trods sin erklærede vilje til at forfølge de opstillede mål dels via samhørighedspolitikken, dels via de øvrige EU-politikker, ikke tilstrækkeligt klart præciserer, hvor store ressourcer den agter at mobilisere i forbindelse med sidstnævnte politikker, og udskyder dette spørgsmål til senere afgørelse eller undersøgelse;

1.17

konstaterer, at Kommissionen har foreslået at kombinere de generelle foranstaltninger under samhørighedspolitikken med oprettelsen af to specifikke instrumenter: et program til kompensation for randregionernes specifikke handicap og en naboskabsaktion;

1.18

hilser oprettelsen af de nævnte specifikke instrumenter velkommen. De er udelukkende rettet mod regionerne i den yderste periferi og skal afbøde de handicap, der følger af deres særlige situation. Regionsudvalget savner dog en nærmere konkretisering af, hvor store finansielle midler, der vil blive afsat hertil;

1.19

beklager, at Kommissionen ikke har valgt at medtage alle disse regioner i det fremtidige konvergensmål, og understreger endnu en gang, at automatisk støtteberettigelse under dette mål er den bedste fremgangsmåde, hvis man vil gøre noget ved de strukturelle handicap, der følger af den fjerne beliggenhed, og holde fast ved den ensartede behandling af disse regioner;

1.20

understreger, at de handicap, som regionerne i den yderste periferi lider under, er permanente og fælles for dem alle, uafhængigt af indkomstniveau, og minder om, at problematikken i den yderste periferi ikke kun er et spørgsmål om indkomst, men er karakteriseret ved komplicerede strukturelle forhold, som har dybtgående konsekvenser for borgerne og virksomhederne i disse regioner;

1.21

konstaterer, at alle regioner i den yderste periferi – også dem, hvor indkomstniveauet er steget til 75 % af EU-gennemsnittet – stadig har et efterslæb, når det gælder grundlæggende infrastrukturer og de nødvendige konvergens- og konkurrencemæssige forudsætninger for opfyldelsen af Lissabon- og Göteborg-strategiens mål. Regionsudvalget er af den opfattelse, at de ikke vil kunne komme videre med deres konvergensproces uden kontinuitet i EU's regionalpolitiske indsats efter 2006 inden for en generel ramme, som tager højde for deres specifikke behov;

1.22

minder om, at en meget stor del af disse regioners muligheder for vækst, diversificering og øget produktivitet er koncentreret i nogle traditionelle produkter, hvor de har egentlige komparative fordele, såvel som i turismen og i udnyttelsen af andre produktionsalternativer. Mener derfor, at en effektiv strategi for modernisering, innovation og udvikling i regionerne i den yderste periferi skal tage hensyn til disse aktiviteter;

1.23

glæder sig over, at regionerne i den yderste periferi er støtteberettigede under de nye programmer for »europæisk territorialt samarbejde« ikke alene til tværnationalt, men også grænseoverskridende samarbejde. Regionsudvalget anser denne mulighed for uomgængelig, hvis det skal lykkes at integrere randregionerne i det regionale område, hvilket Kommissionen også erkender;

1.24

bifalder i høj grad den vægt, der tillægges styrkelsen af forbindelserne mellem regionerne i den yderste periferi og nabotredjelandene samt indførelsen af en naboskabsaktion for at fremme oprettelsen af et område med økonomisk, social og kulturel vækst og integration i disse grænseegne i EU, men beklager dog, at det ikke specificeres, hvor store finansielle midler der vil blive afsat hertil;

1.25

mener, at iværksættelsen af en naboskabspolitik for regionerne i den yderste periferi kræver, at der afsættes tilstrækkelige finansielle midler til, at de effektivt kan udfylde deres rolle som aktiv EU-grænse og bidrage positivt og med vægt til EU's indsats for at bekæmpe fattigdom og fremme de demokratiske værdier, menneskerettighederne og retsstatsprincipperne i randregionernes nabolande;

1.26

mener dog, at det for at nå disse mål er nødvendigt med en effektiv og sammenhængende koordination med EU's instrumenter for udenrigspolitik og udviklingssamarbejde, især bestemmelserne i Cotonou-aftalen, Meda- og ALA-programmet og alle de EU-initiativer og -programmer, som fremover måtte iværksættes i samarbejde med disse dele af verden;

1.27

udtrykker tilfredshed med Kommissionens ønske om at lade en arbejdsgruppe foretage en grundig analyse af, hvorledes forsyningspligtydelserne fungerer i regionerne i den yderste periferi, og formulere passende forslag;

1.28

bifalder, at Kommissionen vil tage hensyn til de særlige vilkår i regionerne i den yderste periferi i forbindelse med statsstøtte;

1.29

påpeger, at statsstøttereglerne, der har til formål at ledsage det indre marked og sikre, at det fungerer, ikke bør finde anvendelse på samme måde, når der er tale om virksomheder beliggende i disse regioner, der - som Kommissionen selv anfører – ikke i fuld udstrækning har del i fordelene på dette indre marked;

1.30

beklager derfor, at Kommissionen ikke har valgt at medtage alle regionerne i EU's yderste periferi - herunder dem, der ligger over 75 % af gennemsnitsindkomstniveauet i EU – i artikel 87, stk. 3, litra a). Dette havde været den bedste løsning for at overvinde de strukturelle handicap, som følger af den fjerne beliggenhed, og fastholde ligebehandlingen af disse regioner;

1.31

mener i denne forbindelse, at medtagelsen af alle regionerne i den yderste periferi i den nye artikel 56, stk. 3, litra a), i forfatningstraktaten (tidligere artikel 87, stk. 3, litra a)) er et klart signal fra EU-lovgiverens side, og opfordrer Kommissionen til for retssikkerhedens skyld at revidere sin holdning ved forhandlingerne om retningslinierne for statsstøtte til regionale formål og i sit forslag medtage alle regioner i den yderste periferi i denne kategori;

1.32

mener ligeledes, at stigningen på 10 % i støttesatserne skal vurderes i lyset af de forslag, som Kommissionen fremlægger ved revisionen af retningslinierne for støtte til regionale formål for at få fastslået, om denne forhøjelse er tilstrækkelig til at sikre en politik til støtte for investeringerne i disse regioner;

1.33

mener på denne baggrund, at Kommissionen ikke fuldt ud opfylder kravet om en global og kohærent tilgang, som lå i mandatet fra Det Europæiske Råd i Sevilla;

1.34

anser således den tilgang, som Kommissionen foreslår, for at være utilstrækkelig. Den burde have været et fremskridt i retning af en EU-politik for den yderste periferi, der ville gøre det muligt i alle EU-politikker at udvikle permanente bestemmelser, som er bedre tilpasset forholdene i disse regioner;

1.35

er af den klare overbevisning, at regionerne i EU's yderste periferi stadig har brug for støtte fra EU for at forbedre deres konkurrenceevne og videreføre konvergensprocessen mht. økonomisk udvikling og lige muligheder for deres borgere i forhold til borgerne i resten af Europa;

1.36

udtrykker endelig støtte til Det Europæiske Råd, som erkender det presserende behov for en hurtig behandling af meddelelsen om udviklingsstrategien for regionerne i den yderste periferi.

2.1

foreslår, at Kommissionen reviderer sit forslag om at behandle regionerne i den yderste periferi inden for samhørighedspolitikkens rammer, således at alle disse regioner medtages i det fremtidige konvergensmål, uafhængigt af deres BNP. Denne løsning er den, som bedst tager højde for disse regioners strukturelle handicap og sikrer en ensartet behandling af dem;

2.2

opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige finansielle midler til de to specifikke instrumenter, der foreslås, nemlig Programmet til kompensation for meromkostninger og Naboskabsaktionen, således at de kan imødekomme de reelle behov i alle regionerne i den yderste periferi, også i dem, hvor indkomstniveauet ligger over 75 % af EU-gennemsnittet, og opfylde de fastsatte mål;

2.3

minder om, at alle regioner i den yderste periferi, herunder dem, som risikerer ikke længere at være omfattet af konvergensmålet, stadig har et investeringsbehov, som udspringer af deres fjerne beliggenhed, især på infrastrukturområdet, og beder i den forbindelse Kommissionen om under det specifikke program at godkende investeringer, som kan afhjælpe de begrænsninger, der er forbundet med beliggenheden i den yderste periferi;

2.4

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at gå i gang med at give Naboskabsaktionen for regionerne i den yderste periferi et indhold, samtidig med at den sørger for effektiv og sammenhængende koordinering med EU's øvrige instrumenter for udenrigspolitik og udviklingssamarbejde, handels- og toldpolitik, og til at fremlægge klare forslag til koordinering af disse bestemmelser med naboskabsinitiativet;

2.5

understreger behovet for at sikre, at regionerne i den yderste periferi medtages i afsnittet grænseoverskridende samarbejde under det nye mål for »europæisk territorialt samarbejde«, hvilket er en forudsætning for at realisere målet om integration i det regionale område;

2.6

foreslår Kommissionen, at den i forbindelse med de nye retningslinier for statsstøtte til regionale formål reviderer sine forslag, således at bestemmelserne i udkastet til forfatningstraktat indarbejdes for at opretholde det nuværende støtteniveau samt muligheden for at yde en driftsstøtte, som hverken er tidsbegrænset eller faldende; ligeledes opfordres Kommissionen til at opretholde og styrke særbehandlingen af regionerne i den yderste periferi, når det gælder statsstøtte til landbrug og fiskeri;

2.7

opfordrer, Kommissionen til fortsat at garantere anvendelse af differentierede skatteordninger for regionerne i den yderste periferi som nødvendige instrumenter for disse regioners økonomiske udvikling;

2.8

opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af det partnerskab, som danner grundlaget for gennemførelsen af meddelelsen om regionerne i EU's yderste periferi, fuldt ud opfylder mandatet fra Det Europæiske Råd i Sevilla og fastlægger en egentlig horisontal strategi, som gør det muligt at tilpasse alle EU-politikker til de specifikke forhold i disse regioner, og foreslår specifikke foranstaltninger på de forskellige områder under samhørighedspolitikken;

2.9

anbefaler især at opretholde og styrke den specifikke behandling af traditionelle produkter, diversificeringsbestræbelserne og moderniseringen af den primære sektor, så den bedre kan bidrage til vækst og konvergens i regionerne i den yderste periferi;

2.10

opfordrer Kommissionen til at præcisere sit forslag om tilpasning af POSEI-programmerne og foreslå permanente instrumenter med et budget, som kan fremme det mål om udvikling, som disse programmer sigter mod;

2.11

opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den fælles markedsordning for bananer at fastsætte en tilstrækkeligt højt toldsats for at beskytte EU's produktion og om nødvendigt foreslå kompenserende foranstaltninger for producenterne;

2.12

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker at vedtage specifikke støtteforanstaltninger med henblik på udviklingen af sukkersektoren i regionerne i den yderste periferi;

2.13

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til randregionernes specifikke behov ved at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for dem i forbindelse med politikken for landdistriktudvikling og følge de medfinansieringssatser, der er fastsat for de mest ugunstigt stillede regioner, i forbindelse med foranstaltninger under den kommende fond for landdistriktudvikling;

2.14

anmoder Kommissionen om, at den i forbindelse med målet om integration af randregionerne i de respektive regionale områder, tager initiativ til iværksættelse af handlingsplaner i de enkelte geografiske områder, hvor disse regioner hører hjemme, og inddrager randregionerne, de berørte medlemsstater og nabotredjelandene i udformningen af dem;

2.15

opfordrer Kommissionen til at træffe nye foranstaltninger, som kan styrke konkurrencestillingen for de lokale landbrugsprodukter, der skal konkurrere med lignende produkter fra andre lande, som har associeringsaftaler med EU, såsom Marokko, lande, der ligger i forhandlinger med EU, såsom Mercosur, eller som nyder godt af præferenceordninger, såsom AVS-landene;

2.16

opfordrer Kommissionen til at efterleve betragtning nr. 14 i det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og træffe passende foranstaltninger, som er tilpasset disse regioners specifikke karakteristika, for at fremme deres deltagelse i EU's F den bør tage hensyn hertil ved udarbejdelsen af det næste rammeprogram;

2.17

opfordrer Kommissionen til at betragte regionerne i den yderste periferi som prioriterede regioner ved udviklingen af foranstaltninger på områderne informationssamfund og teknologisk innovation. Disse områder er en virkelig chance for regionerne i den yderste periferi, da de kan hjælpe dem med at overvinde visse handicap, som skyldes den fjerne beliggenhed;

2.18

er enigt i Kommissionens vurdering af transportsektorens betydning for sikringen af randregionernes adgang til det indre marked og anbefaler, at der fastsættes passende mekanismer og procedurer for at sikre, at disse regioner reelt integreres i alle aspekter af den fælles transportpolitik;

2.19

opfordrer nærmere bestemt Kommissionen til omgående i de transeuropæiske transportnet og energinet at medtage projekter for regionerne i den yderste periferi og prioritere dem højt;

2.20

minder om, at miljøet er et aspekt af vital betydning for regionerne i den yderste periferi og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at vedtage passende foranstaltninger for at sikre en bæredygtig udvikling på områder såsom beskyttelse af biodiversiteten, Natura 2000-nettet og affaldsforvaltning;

2.21

opfordrer generelt Kommissionen til at tage hensyn til de fælles anmodninger fra disse regioner og deres respektive medlemsstater og til at styrke de relevante EU-politikker;

2.22

minder om behovet for at udforme instrumenter, som gør det muligt løbende at evaluere indvirkningen af de nye EU-bestemmelser på regionerne i den yderste periferi, så det sikres, at de ikke blot ikke skader væksten i erhvervsaktiviteterne i disse regioner, men derimod reelt og varigt fremmer denne;

2.23

gentager, at det for at realisere de strategiske mål er nødvendigt at sikre en effektiv koordination især i Kommissionen via den tværtjenstlige gruppe, hvis permanente ressourcer bør styrkes;

2.24

opfordrer til, at EU-institutionerne og regionerne udformer en kommunikationsstrategi rettet mod den offentlige opinion i Europa om randregionernes problemer og deres ægte europæiske karakter;

2.25

tilskynder regionerne i den yderste periferi til at videreføre deres samarbejde på alle de områder, hvor det er muligt, og Kommissionen opfordres til at støtte dem heri, så de kan klare den udfordring, der ligger såvel i deres egen udvikling inden for EU som i globaliseringen.