28.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/136

1.1

Kommissionen foreslår at iværksætte et nyt og bedre »Safe Internet«-projekt i betragtning af informationssamfundets hurtige udvikling, navnlig inden for kommunikationsnetværk. Projektet benævnes derfor »Safe Internet plus« (2005-2008).

1.2

Ud over Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning har EØSU undersøgt forhåndsevalueringen af Safer Internet plus (2005-2008), der findes i »Arbejdspapir fra Kommissionens tjenestegrene« SEK(2004) 148 og KOM(2004) 91 endelig. EØSU støtter forslaget om at udvide anvendelsesområdet for den nye handlingsplan og dens målsætninger, således at der kan tages højde for den hurtige udvikling og diversificering inden for onlineadgangsmuligheder og den hastige tilvækst i antallet af højhastighedsadgange og faste opkoblinger. EØSU fremsætter yderligere forslag til politiske og lovgivningsmæssige tiltag (se generelle og særlige bemærkninger), herunder:

2.1

Det foreslåede program har til formål at fremme en sikrere brug af internettet og onlineteknologier for slutbrugere, navnlig børn og unge, i hjemmet og i skolen. I det øjemed er det tanken at samfinansiere projekter udformet af foreninger og andre grupper (forskerteams, softwareudviklere, undervisningsinstitutioner, m.v.), som sigter på at udvikle beskyttelsesforanstaltninger, såsom f.eks.: »hot lines«, anti-spam og antivirus samt »intelligente« browserfiltre.

2.2

Den foregående handlingsplan for et sikrere Internet (1999-2002) blev forlænget til 2003-2004.

2.3

På Kommissionens websted angives det, hvilke projekter der blev gennemført under Safe Internet-projektet indtil slutningen af 2003 (1).

2.4

Det foreliggende forslag (2005-2008) beskæftiger sig ligeledes med de nye onlinekommunikationsteknologier og har i den forbindelse til formål at styrke bekæmpelsen af ulovligt og skadeligt indhold, herunder vira og andre former for skadeligt eller uønsket indhold (spam).

2.5

EU's institutioner begrunder denne styrkede indsats med en række forhold:

2.6

Programmet har først og fremmest til formål at beskytte børn og støtte de personer, der har ansvaret for børn (forældre, pædagoger og lærere) eller som beskytter deres velfærd og moralske interesser. Programmet vedrører derfor ikke-statslige organisationer i den sociale sektor samt ngo'er, der beskæftiger sig med børns rettigheder, bekæmpelse af racisme, fremmedhad (2) og andre former for diskrimination, forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af borgerrettigheder osv.

2.7

Det vedrører også regeringer, lovgivnings- og retsmyndigheder, politi samt regulerende organer. Der bør foretages en tilpasning af den materielle ret og procedureretten, ligesom der bør uddannes tilstrækkeligt med personale.

2.8

Det vedrører ligeledes erhvervslivet, som behøver et sikkert miljø for at styrke forbrugernes tillid.

2.9

Universiteter og forskningsinstitutioner kan belyse børns anvendelse af de nye medier. Den bedste måde at formidle budskaber om sikkerhedsmæssige aspekter er at udbrede kendskabet til kriminel adfærd på dette område, at finde nye tekniske løsninger og formidle et uafhængigt syn på, hvordan man kan forene de interesser, der berøres af regulerende og selvregulerende procedurer.

2.10

Programmet har en dobbelt dimension. På det sociale plan er det centreret omkring områder, hvor reguleringen og markedet alene ikke er i stand til at sikre brugernes sikkerhed. På det økonomiske plan drejer det sig om at fremme en sikrere brug af internettet og onlineteknologier ved at skabe et klima af tillid.

2.11

Der afsættes omkring 50 mio. EUR til udvikling af tekniske og juridiske løsninger, software og oplysningstiltag, således at man på mere effektiv vis kan bekæmpe indtrængen i netværk og computerterminaler samt misbrug, der tager form af uønsket indhold, som kan være moralsk, socialt og økonomisk skadeligt.

3.1

EØSU henviser til sine tidligere udtalelser om beskyttelse af børn på internettet og den første handlingsplan (3). EØSU bifalder forslaget om en ny plan til bekæmpelse af ulovligt eller skadeligt indhold i onlinekommunikation (se afsnit I, Resumé i starten af dokumentet). EØSU støtter de målsætninger og prioriteter, der opstilles for Safer Internet plus-programmet, som en af de mekanismer, der skal styrke internetsikkerheden. EØSU understreger dog problemets meget omfattende karakter og behovet for internationale indsatser og reguleringer for at imødegå problemet.

3.2

EØSU betragter internettet og de nye onlinekommunikationsteknologier (f.eks. mobiltelefoner eller lommecomputere, der kan tilsluttes multimediefunktioner, og som er ved at vinde frem) som vigtige instrumenter til udvikling af vidensøkonomien, e-økonomi og e-forvaltning. Disse instrumenter er endvidere alsidige kommunikationsinstrumenter på kulturområdet, på arbejdspladsen og i fritiden. Det er altafgørende at forbedre sikkerheden og kontinuiteten i kommunikationsnetværkene, eftersom der er tale om en vigtig offentlig tjeneste, som fortsat bør være åben og tilgængelig, og som brugerne bør have tillid til, hvis den skal kunne udfylde sine mange funktioner under de bedste betingelser. En lovende og omkostningseffektiv metode til at nå et bredt udsnit af befolkningen ville være at informere om sikringen af internettet i de forskellige eEurope-programmer, navnlig på uddannelsesområdet.

3.3

De relativt lave udgifter til etablering af forbindelser, herunder højhastighedsforbindelser, som giver stadig lettere adgang til multimedieindhold, befordrer den ytrings- og kommunikationsfrihed, som hersker på internettet. Kun enkelte lande med et stort demokratisk underskud forsøger at kontrollere den kommunikation og det indhold, der er tilgængeligt for deres indbyggere, på bekostning af vedvarende brud på disses rettigheder. EØSU mener, at der bør sikres en bedre beskyttelse, samtidig med at informations-, kommunikations- og ytringsfriheden bevares og fremmes.

3.4

Det globale netværk, som er karakteriseret ved ytrings- og informationsfrihed, anvendes imidlertid også, i højere grad end det er tilfældet med andre kommunikationsmedier, til ulovlige aktiviteter som f.eks. pædofili eller udbredelse af racistisk eller fremmedhadsk indhold. Visse former for indhold som f.eks. pornografi eller pengespil (sidstnævnte er sågar forbudt i visse lande) og diverse kriminelle aktiviteter (ulovlig anvendelse af bredbånd eller svigagtig brug af data og servere) kan også være skadelig for visse befolkningsgrupper som f.eks. mindreårige. EØSU bifalder således, at handlingsplanen udvides til at omfatte hele spektret af elektroniske kommunikationsmedier, der kan gøres til genstand for uønsket eller fjendtlig ekstern adgang.

3.5

Reguleringen af denne nye voksende sfære er kompleks, eftersom alle kan få adgang til dette internationale netværk fra en hvilken som helst server eller computer, som frit kan tilsluttes, fra et næsten hvilket som helst land. Mange lande har imidlertid stadig en mangelfuld eller utilstrækkelig lovgivning, der gør det muligt for indehavere af websteder, der er forbudte i EU-området, at udføre deres aktiviteter. Det er yderst vigtigt, at EU går aktivt ind for en international indsats, særligt sammen med de lande, hvor bredbåndsinternet er meget udbredt (Nordamerika og Asien), for at beskytte de mest sårbare grupper og for effektivt at bekæmpe uønsket indhold (spam), der truer kommunikation via e-mail, og spredning af vira, der svækker den digitale økonomi. De tiltag, der skal iværksættes, er nødvendige i EU-området, men skal også indgå i en global strategi.

3.6

Eftersom der ikke findes nogen internationale aftaler, kan bestemte landes forbud mod visse former for indhold sågar indbringes for WTO i henhold til TBT-aftalen, og dette spørgsmål bør behandles i de igangværende forhandlinger (4).

3.7

Lovgivningens territorialitet og forskellene mellem de nationale lovgivninger udgør et vanskeligt problem. Den aktuelle teknologi giver ligeledes mulighed for direkte udveksling af filer af enhver art (P2P, peer to peer), herunder krypterede filer, hvis indhold ikke kan kontrolleres; alle computere eller net, som er online kan anvendes til at lagre eller udsende stadig mere sofistikeret indhold. Det er muligt at tilslutte sig en hvilken som helst server på anonym og usporlig vis og anvende meget robuste krypteringsmetoder, som ikke kan »knækkes«.

3.8

Brugen af personlige hjemmesider og weblogs, udviklingen af websteder med e-handel og elektroniske finansielle tjenesteydelser, de mange forskellige websteder af informativ, uddannelsesmæssig, videnskabelig eller teknisk, men også pornografisk art, samt websteder med pengespil osv. gør, at der findes flere hundrede millioner websteder på verdensplan. Der kan dog udøves en vis kontrol i forbindelse med søgemaskinernes indeksering af nøgleord. Internetudbydere kan ligeledes kontrollere etableringen af direkte forbindelser og websteder med automatisk udsendelse af indhold som f.eks. spam. Reklamer og andre former for uønsket indhold, der udsendes på denne måde, kan være til generel skade (ulovlig anvendelse af bredbånd, virus) eller særlig skade for visse modtagere som f.eks. børn (moralsk eller psykologisk skade).

3.9

Internettet anvendes af mafiagrupper, bedragere, virusspredere, pirater, industrispioner og andre kriminelle til at udbrede deres aktiviteter. Det er vanskeligt at få bugt med disse aktiviteter, selv om der i en række lande er blevet oprettet et særligt politi, som skal identificere og lokalisere disse kriminelle med henblik på at retsforfølge dem og bringe de kriminelle aktiviteter til ophør. Dette forudsætter almindeligvis et internationalt samarbejde, som bør nyde mere fremme.

3.10

Hvordan bekæmper man kriminelle aktiviteter som f.eks. pædofile websider? Forbuddet mod disse bør ikke give anledning til juridiske problemer, men der er behov for foranstaltninger, som kan føre til optrævling af disse netværk. Hvordan kan man endvidere beskytte børn mod pædofile, som huserer i chatrum, der især besøges af unge, og som forsøger at arrangere personlige møder? Spørgsmålet er ikke, hvorvidt det er berettiget med forbud eller bekæmpelse i disse særlige tilfælde, men om de midler, der skal anvendes for at nå disse mål.

3.11

Internetudbyderne har ikke mulighed for at overvåge og kontrollere samtlige hjemmesider og al kommunikation (der udgør privat korrespondance). Hvis internetudbydere indkaldes af en dommer, politiet eller en kompetent børnevelfærdsorganisation, har de dog pligt til øjeblikkeligt at imødekomme begæringer eller beslutninger om lukning af sådanne websteder og identifikation af deres brugere. Dette betyder, at oplysninger om netaktiviteter og opkoblinger bevares i et vist tidsrum.

3.12

Ikke desto mindre burde kreditkortselskaber, søgemaskiner og internetudbydere f.eks. gennemføre kontroller ved hjælp af rundspørger med henblik på at opspore pædofile internetsider eller internetsider, som tilbyder kriminelle indhold, ved at benytte indikatorer som nøgleord og geografiske områder. De melder dem derefter til politiet. De samme teknikker burde benyttes for identificeringen af »kunder«, der med deres kreditkort bestiller børnepornografi »à la carte« og snuff-film. Lovgivningen bør om nødvendigt kræve sådanne kontroller. Søgemaskiner og internetudbydere bør også mindske surfernes muligheder for at finde børnepornografi eller andet kriminelt indhold ved hjælp af nøgleord og -sætninger.

3.13

Dette forudsætter — også i offentligt regi — tilpassede bekæmpelsesmetoder, et veluddannet personale, udbredt grænseoverskridende samarbejde og afbalancerede standarder på nationalt, europæisk og internationalt plan, som, uden at det går ud over internetbrugernes friheder, forhindrer personer og grupper i at anvende internettet til at udsende ulovligt indhold og gør det muligt at blokere for modtagelsen af upassende eller skadeligt indhold.

3.14

For at denne indsats kan blive effektiv, bør den desuden involvere samtlige internetbrugere direkte. Disse bør uddannes og informeres om nødvendige forholdsregler og om, hvordan man beskytter sig mod sådant skadeligt eller uønsket indhold eller, hvordan man undgår at blive anvendt som mellemled til udsendelse af sådant indhold. Efter EØSU's opfattelse bør der i informations- og uddannelsesdelen i handlingsplanen gives høj prioritet til mobilisering af brugerne, så de selv og personer, de forsørger, ansvarliggøres. Et problem er f.eks. uregulerede sundhedswebsteder. For at beskytte sig bør erhvervslivet desuden sætte ressourcer ind på uddannelse af personale og sikring af netværk og websteder med e-handel. Offentlige og private administrationer og institutioner bør ligeledes føre en tilsvarende sikkerhedspolitik og sikre, at data, og navnlig personlige data, behandles absolut fortroligt. Den stigende erkendelse af problemet bør ledsages af en indsats for at fremme kvalitetsindhold på nettet og tilskynde til aktiviteter offline som alternativer til overdreven surfing eller rollespil, som på lang sigt påvirker umodne personers personlighed.

3.15

Brugerne bør have mulighed for let og uhindret at kunne anmelde ulovligt indhold, som de opdager på internettet, til særlige nødopkaldsnumre og andre kompetente organer eller til en særlig polititjeneste, således at de offentlige myndigheder kan blive underrettet og eventuelt træffe de nødvendige foranstaltninger. Der bør sendes advarsler ud til forældre i lande, hvor der er et udbredt misbrug af børn til pornografi på internettet og i andre medier, som f.eks. i landene langs EU's ydre grænser. Det kunne indgå i Relex-samarbejdsprogrammer.

3.16

EØSU støtter de specifikke målsætninger i programmet, bl.a. vedrørende brugernes mulighed for at anmelde ulovligt indhold (hotlines), udvikling af teknologier til filtrering af uønsket indhold, indholdsklassificering, bekæmpelse af spam, selvregulering inden for industrien og viden om sikrere brug af teknologier, men finder dog, at der bør tilføjes enkelte relevante målsætninger (se særlige bemærkninger).

4.1

EØSU har allerede tidligere anmodet Kommissionen om, at man nedbringer det omfattende bureaukrati i forvaltningen af de programmer, der finansieres af EU, bl.a. med henblik på at lette lokale mikroprojekters eller ngo'ers finansieringsadgang. EØSU støtter en overvågning, der fokuserer på de håndgribelige resultater, som programmet fører til, og en effektiv gennemførelse af foreslåede løsninger. Spredningen af disse resultater bør i mindre grad forhindres af fortrolighedskrav.

4.2

EØSU finder, at der inden for rammerne af dette program bør tages højde for regelgivning med sigte på beskyttelse af slutbrugerne, hvor det er muligt, og at der ellers bør tages et nyt initiativ fra Kommissionens side.

4.3

Producenter af software, der giver adgang til internettet, og af serverstyresystemer eller systemer til bekæmpelse af indtrængninger bør bære deres fulde ansvar. Brugerne bør have garanti for, at softwareproducenterne anvender de bedste tilgængelige teknologier og jævnligt opdaterer deres produkter. Selvregulering, eller alternativt fald EU-regler, bør styrke kundernes garanti.

4.4

Internetudbyderne bør tilbyde (hvilket mange allerede gør) nemme metoder til bekæmpelse af vira fra webstedet før åbning af e-mail eller vedhæftede filer og metoder til foreløbig filtrering af e-mail mod spam. Dette kan indebære en kommerciel fordel for internetudbydere, som gør en overbevisende indsats for at beskytte deres kunder. Da børn ofte er et skridt foran forældrene med hensyn til brugen af internet, bør systemerne til filtrering af e-mail, bekæmpelse af vira, beskyttelse mod indtrængninger og forældres kontrol forudinstalleres og være nemme at anvende og forvalte for personer uden særlige tekniske forudsætninger.

4.5

Programmet bør desuden fremme forskning i specialiseret software og andre metoder til at kontrollere »uigennemtrængeligheden« af den kode, der er anvendt i sikkerheds- og beskyttelsessoftwaren, tilskynde eller om nødvendigt tvinge leverandørerne til hurtigt at levere »patches«, hvis der opdages eller anmeldes mangler, som muliggør indtrængen, og fremme udviklingen af mere effektive hardware- og softwarebaserede firewalls og metoder til indkredsning af, hvor indholdet stammer fra samt metoder til filtrering af dette.

4.6

EØSU havde gerne set, at evalueringen af effektiviteten og resultaterne af den foregående Safer Internet-plan, ordnet efter den type problemer, projekterne beskæftigede sig med, var blevet videreformidlet mere bredt. Man bør sikre sig, at alle links til den finansierede gennemførelse af projekter forbliver aktive og er bedre kendt af modtagerne. Kommissionens hjemmeside bør også oplyse om initiativer, som medlemsstaterne eller tredjelande har taget med henblik på spredning af viden samt udveksling af relevante oplysninger og nyttigt samarbejde, og deres erfaringer hermed.

4.7

Det er absolut muligt at tage retsmidler i brug. Internetudbydere, kreditkortselskaber og søgemaskiner kan alle være genstand for regulering, og nogle er allerede selvregulerende. Strafferetlige sanktioner for websteder, der opfordrer til terrorisme, racisme, selvmord eller børnepornografi, bør være strenge og have en afskrækkende effekt. Der bør iværksættes mere omfattende internationale tiltag for at identificere og lokalisere disse typer websteder og for så vidt muligt at lukke dem eller, hvis dette ikke umiddelbart lader sig gøre, indlede forhandlinger med værtslandene om lukning.

—

alle berørte operatørers generelle pligt til at beskytte børn og brugere generelt, især de mere sårbare grupper

—

automatisk installering af filtreringssystemer

—

tydelige sikkerhedsbeskeder på alle hjemmesider og portaler til chatrum

—

støtte til foreninger, der opretter hotlines til indberetning af websteder og aktiviteter, der er skadelige for børn

—

blokering for brug af kreditkort til bestilling af børnepornografisk eller andet kriminelt materiale på internettet og til hvidvaskning af sorte penge

—

advarsler og andre målrettede tiltag rettet imod forældre, pædagoger og myndighederne i lande, hvor misbrug af børn til pornografi er et alvorligt problem

—

flere tiltag med hensyn til forbindelsen mellem udnyttelsen af børn til pornografi og organiseret kriminalitet

—

systemer til identificering af og oplysning om skadeligt indhold samt til tilbagetrækning af racistisk indhold og spredning af oplysninger om forsøg på svindel eller salg af potentielt sundhedsskadelige stoffer via internettet med henblik på at beskytte sårbare eller mindre oplyste personer

—

fælles samarbejde og regler på internationalt plan for en mere effektiv bekæmpelse af spam

—

internationalt samarbejde (forbedret system for tidlig varsling) og afskrækkende strafferetlige sanktioner mod personer, der spreder computervira, og som ulovligt anvender private og offentlige netværk til kriminelle formål (indtrængen i netværk med henblik på industrispionage, ulovlig anvendelse af bredbånd og andre lovstridige handlinger).