20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/111

1.1

Inden det indre marked begyndte at fungere, var der store historisk og kulturelt betingede forskelle mellem de systemer og satser, der gjaldt for afgiftspligtige varer i medlemsstaterne. Direktiv 92/12/EØF harmoniserede den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer (1), oplægning og omsætning heraf samt kontrol hermed (2).

1.2

Artikel 27 i dette direktiv krævede, at Rådet inden den 1. januar 1997 skulle reevaluere bestemmelserne i artikel 7, 8, 9 og 10 og vedtage de ændringer, som måtte være nødvendige (3). Fristen den 1. januar 1997 gav ikke de berørte parter tilstrækkelig tid til at fremkomme med en velbegrundet udtalelse om tidligere og nuværende vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af disse artikler.

1.3

Siden direktivet trådte i kraft, er interessen for bevægelser af punktafgiftspligtige varer, for hvilke punktafgiften er erlagt, og som er omfattet af bestemmelserne i direktivets artikel 7 til 10, vokset betydeligt. Det førte på de erhvervsdrivendes anmodning til, at der i visse medlemsstater blev indført forenklede procedurer. Der er også indkommet mange klager fra offentligheden om anvendelsen af de pågældende artikler.

1.4

Kommissionen mener, at man nu har et så stort kendskab til de problemer, der findes inden for de forskellige kategorier af bevægelse, som er involveret, (4) at man kan foreslå de fornødne ændringer.

2.1

De detaljerede regler for det indre markeds funktion, hvad angår punktafgiftspligtige varer, er blevet mere komplicerede, hvilket har skabt usikkerhed om, hvordan bestemmelserne skal anvendes i visse tilfælde, og påført de involverede virksomheder en betydelig administrativ byrde. Kommissionens forslag omfatter erhvervsmæssige transaktioner, salg til privatpersoner og fjernsalg og sigter på at præcisere, forenkle og harmonisere gældende bestemmelser om bevægelser inden for EU, hvor punktafgiften for de pågældende varer allerede er blevet erlagt i en medlemsstat samt liberalisere sådan omsætning, så det indre marked kan blive til større gavn for EU's forbrugere. Udvalget hilser begge disse målsætninger velkomne.

2.2

På grund af værdien af medlemsstaternes punktafgifters provenu (5) og på grund af forskellene mellem medlemsstaternes håndhævelse af bestemmelserne har det været vanskeligt for Kommissionen at blive enig med medlemsstaterne om ændringer. Det noteres, at de 10 »nye« medlemsstater ikke deltog i diskussionerne med Kommissionen, som førte frem til forslagene. Udvalget erkender, at medlemsstaterne er nødt til at anvende punktafgifter for at skaffe indtægter, men tvivler på, at disse forslag vil ændre forbrugernes vaner i et sådant omfang, at de i væsentlig grad vil påvirke det samlede skatte- og afgiftsprovenu.

2.3

Hvad angår punktafgiftspligtige varer, bliver forbrugerpriserne ofte i stor udstrækning påvirket af de anvendte afgiftssatser. Det gælder især forarbejdede tobaksprodukter og alkoholiske drikke (6). Der er sket en vis udjævning i forskellene mellem medlemsstaternes punktafgiftssatser siden det indre markeds indførelse. Indtil de anvendte satser bliver genstand for i hvert fald en betydelig harmonisering, vil der imidlertid på dette område fortsat være en motivation for at lede efter varer til billigere priser, og samtidig vil organiserede kriminelle aktiviteter fortsætte.

2.4

EU's borgere forventer mange forskellige fordele af det indre marked, men retten til at købe hvilke som helst produkter, de ønsker, i EU til lokale priser er én vigtig fordel. At nægte borgerne denne ret gør det ikke lettere at få dem til at se positivt på EU.

2.5

Som Kommissionen påpeger, dækker den type af afgiftspligtige bevægelser, som er omfattet af de relevante artikler, hovedsagelig privatpersoner og små erhvervsdrivende, der ikke råder over betydelige finansielle ressourcer eller en større handelsinfrastruktur. Det er vigtigt, at alle vedtagne foranstaltninger er klare, lette at forstå og så enkle at anvende som muligt. De skal også være realistiske og kunne håndhæves.

2.6

På et ægte indre marked bør reglerne for tobaksprodukter også liberaliseres. Udvalget erkender imidlertid, at medlemsstaterne er nødt til at overveje alle konsekvenser fuldt ud, når man beslutter, hvilke produkter som skal inkluderes i det ændrede direktiv, og at det kan føre til, at visse produkter udelades.

2.7

Det bemærkes også, at bevægelser af mineralolier af andet end erhvervsmæssige grunde ikke forekommer i nævneværdigt omfang. Det er derfor klart, at forslagene, som de nu er formuleret, hovedsagelig vil påvirke bevægelser af alkoholiske drikkevarer.

2.8

Udvalget er især tilfreds med, at mange af forslagene bygger på råd og anmodninger fra de erhvervsorganisationer, som beskæftiger sig med disse spørgsmål, og at der tages hensyn til, hvordan mindre virksomheder påvirkes.

3.1

Artikel 7. Denne artikel drejer sig især om, hvem der skal betale punktafgift under forskellige omstændigheder, om administrative formaliteter, om salg til passagerer på rejser inden for EU med skib eller fly, og om hvordan tab af afgiftspligtige varer, som forekommer på rejser inden for EU, skal håndteres.

3.1.1

Udvalget er tilfreds med, at Kommissionens forskellige forslag vil indebære nærmere præciseringer og harmonisering. Det er også særdeles positivt, at man indser nødvendigheden af at begrænse det enorme administrative arbejde, som kræves, hvis de gældende regler skal overholdes fuldt ud. Udvalget støtter Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at tillade indførelse af forenklede procedurer ved enkle bilaterale administrative aftaler mellem medlemsstaterne.

3.2

Artikel 8. Denne artikel vedrører produkter erhvervet af en privatperson til eget brug. Det vigtigste aspekt i den forbindelse er, at de pågældende varer skal transporteres personligt af vedkommende person.

3.2.1

Udvalget bifalder Kommissionens forslag om at liberalisere den gældende ordning vedrørende privatpersoners fjernkøb, så vedkommende ikke længere behøver at transportere de indkøbte varer personligt.

3.2.2

Udvalget er klar over, at det nye forslag om, at den enkelte person selv skal træffe foranstaltninger for at få varerne leveret til en anden medlemsstat (og at disse foranstaltninger ikke kan træffes af sælgeren), er i overensstemmelse med de nuværende almene momsregler, som finder anvendelse på fjernkøb. Det er imidlertid vanskeligt at se, hvordan det kan håndhæves. For eksempel vil sælgeren formentlig anbefale en lokal agent, som kan arrangere transporten, og derved overholde lovkravet om ikke at træffe foranstaltningerne selv. Konsekvensen vil dog være den samme. Det bør gøres klart, at denne type råd ikke vil være imod reglerne under det ændrede direktiv.

3.3

Forslaget om at afskaffe »vejledende grænser« (7) som et muligt bevis for, om varer er til privat eller kommerciel brug, hilses velkomment af udvalget. Offentligheden opfatter som regel disse tal som kvantitative grænser, og alt for ofte er grænserne blevet fortolket for snævert i visse medlemsstater. Udvalget erkender, at man ved at afskaffe disse grænser måske gør det sværere at bekæmpe smugleri, men grænserne har aldrig haft andet formål end at angive, hvorvidt en bevægelse er til kommerciel eller privat brug. De er heller ikke et tilstrækkeligt bevis rent juridisk.

3.3.1

Udvalget mener imidlertid, at det ikke vil være uhensigtsmæssigt at anvende en eller anden form for kvantitative restriktioner på fjernkøb (dvs. når varer ikke transporteres af de pågældende enkeltpersoner selv).

3.4

Artikel 9. Forslagene om bevægelse af mineralske olier til privat brug vil næppe medføre større problemer.

3.5

Artikel 10. Udvalget bifalder den foreslåede præcisering af, hvor der skal erlægges punktafgift.

4.1

Udvalget bifalder de forslag, Kommissionen har fremsat på dette komplekse og følsomme område.

4.2

Forslagene er realistiske. Præciseringer og forenklinger er særdeles efterlyste, der er brug for harmonisering, og liberaliseringen vil få en varm modtagelse af EU's borgere, eftersom fordelene ved det indre marked vil blive underbygget.