23.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/57

1.1

Spørgsmålet om integration af miljøaspekter i den europæiske standardiseringsproces indgår i den prioritering, der er fastlagt i EU's strategi for bæredygtig udvikling, som Kommissionen vedtog i 2001 (1), og som EØSU afgav udtalelse om i november 2001 og for nylig gjorde status over (2). En sådan strategi skal skabe balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter og styrke EF-traktatens princip (3) om integration af miljøaspekter i den øvrige EU-politik. Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (4) understreger faktisk, at der skal tages hensyn til miljøbeskyttelseskrav i det tekniske standardiseringsarbejde.

1.2

Den tekniske standardiseringsproces kan i øvrigt yde et ikke ubetydeligt bidrag til realiseringen af et fuldt integreret indre marked i Europa som led i en miljøvenlig vækst. På denne måde kan man forlige målet om, at EU inden 2010 skal blive verdens mest konkurrencedygtige økonomi, med målet om udvikling af en bæredygtig økonomi, der kan skabe flere og bedre jobs i et udvidet Europa med stadig større økonomisk og social samhørighed som fastsat i den strategi, der blev vedtaget i Lissabon i 2000 af EU's stats- og regeringschefer.

1.3

Desuden er den tekniske standardisering, som er baseret på alle berørte parters frivillige tilslutning, et nøgleelement i ajourføringen af EU's politik og især den integrerede produktpolitik, som EØSU ved flere lejligheder har afgivet udtalelse om (5), ud fra den opfattelse, at selve standardiseringen er et virkningsfuldt middel til begrænsning af produkters og tjenesteydelsers miljøpåvirkning.

1.4

Rådet understregede på sit møde om standardisering den 1. marts 2002 det hensigtsmæssige i at anvende harmoniserede standarder på de områder, hvor den »nye metode« i dag anvendes, og betydningen af, at alle berørte parter deltager effektivt i standardiseringsprocessen, og glædede sig endelig over Kommissionens planer om at udarbejde et dokument om standardisering og miljøbeskyttelse.

1.5

I forlængelse af dette rådsmøde opstillede Kommissionen i et arbejdsdokument om standardiseringens betydning som støtte for lovgivningen og EU's politik en række vigtige punkter, hvoraf følgende skal fremhæves:

1.5.1

øget henvisning til europæiske standarder i EU's lovgivning og politik for i overensstemmelse med samfundets og erhvervslivets behov at tage teknisk harmonisering i anvendelse på nye områder, såsom tjenesteydelser, informations- og kommunikationsteknologi, transport og forbruger- og miljøbeskyttelse;

1.5.2

styrkelse af erhvervsrepræsentanternes og andre berørte parters bevidsthed om de fordele, som standardisering giver forretningslivet, især gennem foranstaltninger for at gøre det nemmere for disse parter og ikke mindst SMV i højere grad at medvirke i udarbejdelsen af standarder;

1.5.3

revision af de gældende retlige rammer for standardisering for at bringe dem i bedre overensstemmelse med den seneste udvikling og de udfordringer, der ligger i udformningen af europæiske tekniske standarder, forenkling af lovgivningen og skabelsen af »bedre lovgivningsmæssige rammer« (6) i overensstemmelse med de industripolitiske retningslinier i et udvidet Europa (7) og prioriteringerne for 2003-2006 (8) i strategien for det indre marked;

1.5.4

vedtagelse af et stabilt og juridisk fast forankret finansielt grundlag for indførelsen af europæiske standarder, som kan sikre medfinansiering fra Kommissionens og medlemsstaternes side af den europæiske standardiseringsproces og infrastruktur samt stærkere synergi mellem CEN, CENELEC og ETSI;

1.5.5

støtte til de europæiske standardiseringsorganer for at effektivisere opstillingen af tekniske standarder og fremme udarbejdelsen og anvendelsen af internationale standarder, så der bliver lettere adgang til markederne og den internationale handel, idet unødige handelshindringer undgås, når standardiseringen tilføres en global dimension.

1.6

Det er desuden vigtigt at udvikle en europæisk kultur for teknisk standardisering for at sikre, at det indre marked i EU- 25 fungerer effektivt og er afbalanceret. Der må derfor især på miljøområdet tages skridt til at uddanne eksperter og tilvejebringe og anvende egnede databanker, så miljøaspekterne kan indgå i det europæiske standardiseringssystem, og de nye medlemsstater inddrages heri via deres standardiseringsorganers deltagelse. I betragtning af virksomhedernes struktur og størrelse i disse lande finder EØSU det påkrævet, at man aktivt inddrager de små og mellemstore virksomheder i hele det udvidede EU i standardiseringsarbejdet og i anvendelsen af de eksisterende europæiske tekniske standarder.

1.7

Det europæiske system for teknisk standardisering, der er baseret på enighed mellem alle deltagerne i udarbejdelsen af nye standarder og på frivillig overtagelse af de vedtagne standarder, har fuldt ud stået sin prøve og er så effektivt og fleksibelt, at man har kunnet udarbejde stadig flere standarder. Det samlede antal europæiske standarder nåede i 2003 op på så meget som ca. 13 500, hvilket har været meget positivt for økonomien. Transaktionsomkostningerne er blevet lavere, handel og vareudveksling nemmere og konkurrenceevnen og innovationen styrket. Et andet vigtigt aspekt af standardiseringen er, at man har mindsket handelshindringerne på det indre marked og hyppigt også på verdensmarkedet.

1.8

Disse succesrige aspekter må efter EØSU's mening ikke blot bevares i deres fulde udstrækning, men sågar styrkes som allerede understreget i konklusionerne fra Rådet om standardisering i marts 2002. Enhver hensyntagen til økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter i standardiseringsprocessen er ganske vist ønskværdig, men må efter EØSU's mening på ingen måde svække processens karakter og hovedkarakteristika, idet den skal forblive fri, frivillig og konsensusbaseret. Disse karakteristika har nemlig gjort standardiseringen til et succesrigt instrument på nationalt og internationalt plan.

2.1

Kommissionens mål med meddelelsen er i alt væsentligt:

2.2

For at nå disse mål foreslår Kommissionen følgende foranstaltninger:

3.1

EØSU bifalder Kommissionens initiativ til at foretage en dybtgående undersøgelse af mulighederne, chancerne og fremgangsmåderne for ved opstillingen af europæiske tekniske standarder at inddrage ikke blot relevante aspekter af miljøbeskyttelse, men også bæredygtig anvendelse af naturressourcerne og råvarerne ved fremstilling, forarbejdning, distribution, vedligeholdelse og bortskaffelse af produkter.

3.2

I den forbindelse lægger EØSU vægt på, at der bliver skabt en decideret europæisk kultur for teknisk standardisering for at sikre et effektivt fungerende og afbalanceret indre marked i EU. Især på miljøområdet må der træffes foranstaltninger til uddannelse af eksperter og oprettelse af egnede databanker, så man kan vurdere mulighederne og chancerne for at inddrage miljøaspekter i europæisk standardisering, bl.a. i nye medlemslande.

3.3

Under alle omstændigheder er det efter EØSU's mening vigtigt, at de succesrige elementer i europæisk teknisk standardisering, der er baseret på den nye metode - frivillighed og karakteristika som konsensus, åbenhed og gennemsigtighed i forbindelse med de procedurer, der gennemføres frit af og for de berørte parter, - ikke indskrænkes, men snarere styrkes, især ved inddragelse af socioøkonomiske og miljømæssige aspekter.

3.3.1

EØSU bemærker, at der i dag allerede findes talrige europæiske tekniske standarder, som direkte behandler miljøspørgsmål eller tager hensyn til miljøaspekter. Her tænkes især på standarder for væsentlige aspekter af produkters livscyklus, standardiserede måle- og afprøvningsmetoder, eller på tekniske standarder for miljøstyring såsom EMAS, der er baseret på en EN/ISO-standard i 14001-rækken.

3.3.2

EØSU bemærker endvidere med tilfredshed, at de europæiske standardiseringsorganer råder over et velegnet sæt redskaber til at optimere inddragelsen af miljøaspekter i det tekniske standardiseringsarbejde. Her kan eksempelvis nævnes IEC Guide 109 (9) om tekniske standarder for elektroniske og elektroniske produkter, der blev indført med succes allerede i 1995 og først for nylig ajourført; ISO/TR 14062, (10) der blev ratificeret i 2002, og som vedrører produktdesign og –udvikling, de over 100 »Emissions and immunity quality standards« udarbejdet af ETSI/CENELEC og endelig adfærdskodekset ISO/64, som CEN's miljøhjælpetjeneste har befordret.

3.4

Efter EØSU's overbevisning bekræfter de ovennævnte betragtninger, at målet om en effektiv inddragelse af miljøaspekter i den tekniske standardiseringsproces, især når der er tale om små og mellemstore virksomheder, kan nås bedre gennem mere fleksible adfærdskodekser og tekniske instrumenter eller gennem uddannelseskurser og håndbøger, som formidler viden og bevidstgør om miljøspørgsmål allerede i fasen for udvikling af nye produkter, produktionsmetoder og tjenesteydelser. I den forbindelse kan man anvende de forenklede procedurer, der blev vedtaget for EMAS, eller hygiejne- og sikkerhedsstandarderne for små virksomheder, som flere gange understreget i EØSU's udtalelse (11).

3.5

EØSU understreger kraftigt, at man i den forbindelse må undgå at lægge hindringer i vejen for eller forsinke standardiseringsprocessen. Også højere omkostninger og mere bureaukrati vil være i modstrid med EU-principperne om lovforenkling. I den forbindelse er EØSU helt enigt med konklusionen fra Rådets møde om standardisering den 1. marts 2002, nemlig at »levedygtigheden af det samlede standardiseringssystem i Europa fortsat langtfra er sikker i lyset af de hurtigt skiftende europæiske og internationale forhold og ændringer i de traditionelle indtægtskilder«. (12) Efter EØSU's mening bør standardisering blive stadig mere attraktiv og nyttig for virksomhederne og deres eksperter, da det er dem, der har den tekniske kompetence til at inddrage miljøaspekter bedre i produktudviklingen til acceptable omkostninger.

3.6

For at optimere virksomhedernes generelle ydeevne bør de eksisterende mekanismer udvikles yderligere, så det bliver muligt at forbedre alle aktørers miljøviden og sikre en aktiv deltagelse af alle berørte parter lige fra standardiseringsprocessens start. Ud over de tekniske, økonomiske og sociale aspekter bør der også tages hensyn til spørgsmål om sundhedsbeskyttelse, sikkerhed og kundetilfredshed. Der er især i de senere år blevet nødvendigt at være mere opmærksom på spørgsmål om nedsættelse og rationalisering af forbruget af naturlige ressourcer og energi, mindskelse af affald og emissioner og især kvaliteten af selve processen med opstilling af frivillige tekniske standarder, så de nemt kan anvendes på internationalt plan.

3.7

Efter EØSU's mening og i lyset af den nuværende demokratiske proces, der hovedsagelig er baseret på nationale strukturer, ville det være hensigtsmæssigt at lade de berørte parter (stakeholders) – med bistand fra forskellige eksperter eller konsulenter – afgøre, hvordan miljøaspekter konkret skal inddrages i standardisering for således at undgå en top-down tilgang.

3.8

EØSU mener, at den tekniske standardiseringsproces ikke må gå hurtigere end de kulturelle ændringer, der er nødvendige i de enkelte sektorer, som må gøre sig klart, hvilken rolle de spiller i en bæredygtig udvikling. Af særlig betydning er Kommissionens opgave, som består i at bidrage til bevidsthedsskabelse og gennem formidling af viden og god praksis at indlede en kulturel ændring.

3.9

De frivillige tekniske standarders høje kvalitet udgør et væsentligt element i deres merværdi på europæisk plan og kan efter EØSU's mening kun sikres, hvis alle berørte parter, dvs. eksperter og repræsentanter for de forskellige erhvervssektorer, også fra små og mellemstore virksomheder, arbejdstagere, forbrugere og NGO'er, deltager aktivt i standardiseringsprocessen. De mange forskellige aktører sikrer et afbalanceret forhold mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige krav for slet ikke at nævne de prioriterede sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter.

3.10

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør denne deltagelse i første række sikres på nationalt plan, hvilket især gælder for de nye medlemslande. Man bør ikke blot støtte NGO'erne, fordi de sikrer en aktiv og kompetent deltagelse, men også og især SMV'erne, som – navnlig under hensyntagen til deres struktur og størrelse – har et stort behov for at få bedre adgang til standardiseringsprocessen. I den forbindelse skal der mindes om, at de europæiske strukturer, såsom NORPARME, der specielt er blevet oprettet for SMV'erne, bør styrkes og udnyttes bedre.

3.11

EØSU understreger, at der bør træffes EU-foranstaltninger til at støtte kapacitetsopbygningen (capacity building) gennem standardiseringsorganerne og de ikke-statslige organisationer i de nye medlemsstater samt til projekter om uddannelse af eksperter, og foreslår, at der oprettes et fuldt ud interoperabelt og decentraliseret databanknet tæt ved slutbrugerne. Det drejer sig her først og fremmest om at sikre en stadig bedre adgang til information og alle virksomheders deltagelse i standardiseringsprocessen på et velinformeret grundlag.

3.12

Hvad angår opstilling af prioriteter i standardiseringsarbejdet mener EØSU, at dette fortsat bør foregå på et frivilligt og konsensusbaseret grundlag med inddragelse af alle berørte parter. Man bør undgå rent politisk motiverede prioriteter, hvor der ikke tages hensyn til særtrækkene ved produkterne og de virksomheder, der fremstiller dem.

3.13

Hvad angår Kommissionens brug af bindende mandater inden for den »nye metode« mener EØSU ikke, at anvendelse af tekniske miljøstandarder bør fremmes gennem afgørelser fra oven, men snarere bør bero på en bred accept af miljøvenlige produkter, som bedst muligt imødekommer borgernes og forbrugernes interesser og behov.

3.14

EØSU er overbevist om, at opstillingen af veldefinerede mandater som led i anvendelsen af den nye metode har bidraget til det indre markeds succes, og denne succes må ikke sættes over styr, ved at vanskelige beslutningsprocesser af politisk karakter overføres til de tekniske standardiseringsorganer.

3.15

Gennemførelsen af europæiske tekniske standarder på internationalt plan er efter EØSU's mening væsentlig for at sikre, at vore produkter er fuldt ud til stede og konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Takket være Dresdner- og Wieneraftalerne er over 83 % af CENELEC-standarderne og ca. 40 % af CEN-standarderne direkte afledt af standarder udarbejdet af de internationale standardiseringsorganer ISO, IEC og ITU. Efter EØSU's mening bør det undgås, at standardiseringskravene på miljøområdet opfattes som handelshindringer i henhold til Verdenshandelsorganisationens TBT-aftale og forringer de europæiske virksomheders konkurrencestilling på verdensmarkedet. I den forbindelse er det nødvendigt at indtage en fremadrettet holdning i såvel den transatlantiske dialog (TABD) som i dialogen med Japan (EJBD) og Mercosur (MEBF) for ikke yderligere at øge kløften mellem europæiske og internationale standarder.

4.1

Deltagelse: Det må undgås, at en bred deltagelse forsinker processen med vedtagelse og revision af standarder, som allerede i gennemsnit varer tre til fem år. Subsidiaritetsprincippet må anvendes fuldt ud. På nationalt plan må man sikre, at alle berørte parter deltager, især arbejdsgiverne og arbejdstagerne, mens det på europæisk plan er repræsentanterne for de nationale standardiseringsorganer, der skal fremlægge de holdninger, der er opnået enighed om. På dette niveau må også repræsentanter for de europæiske organisationer for små og mellemstore virksomheder og for de berørte NGO'er kunne deltage, og de skal ligeledes fremlægge de holdninger, der er opnået enighed om i de enkelte organisationer.

4.2

Samarbejde: EØSU tillægger systematisk udveksling af teknisk viden, udvikling af adfærdskodekser, der administreres på frivilligt grundlag, og god praksis særlig betydning. I den forbindelse bør man anvende allerede eksisterende instrumenter (jf. pkt. 3.3.2), som især med henblik på de nye medlemsstater bør styrkes og udbygges.

4.3

Kultur: Skabelse af en europæiske kultur for teknisk standardisering, som tager hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter, er et prioriteret mål for virksomhederne og deres organisationer, især SMV'ernes, samt for arbejdstagerorganisationerne og stakeholderne. Forbruger- og miljøorganisationerne bør på såvel nationalt som europæisk plan kunne nyde godt af passende finansiel støtte for at forbedre deres viden om teknisk standardisering og sikre en kvalificeret og kompetent repræsentation.

4.4

Finansiering: Behov for flerårige nationale budgetposter og EU-budgetposter for uddannelsesmæssige og bevidsthedsskabende foranstaltninger. Disse bevillinger bør især tildeles nationale og europæiske standardiseringsorganer, arbejdsmarkedets parter og organer, der repræsenterer de forskellige instanser i civilsamfundet.

4.5

Prioritering: Prioriteringen ved udarbejdelse af nye tekniske standarder bør fastlægges ved konsensus af alle deltagerne, som jo er de direkte aktører i standardiseringsprocessen og derfor bør overtage det fulde ansvar herfor; prioriteringen bør under ingen omstændigheder fastlægges ved beslutninger fra oven. Instrumenter: Systematisk anvendelse af de instrumenter, f.eks. som nævnt under pkt. 3.3.1 og 3.3.2, der er nødvendige for at integrere miljøaspekterne i standardiseringen, bør opfattes som et tilbud til aktørerne i den tekniske, frivillige standardiseringsproces og ikke som tvang.

4.6

Overvågning: Overvågningen og evalueringen af de opnåede resultater af foranstaltningerne til bevidsthedsskabelse og uddannelse og til styrkelse af de nationale og europæiske standardiseringsorganer, med kvalificeret deltagelse af NGO'er og SMV-repræsentanter, skal tjene som grundlag for Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til udarbejdelse af de planlagte toårige rapporter og den femårige revision af foranstaltningerne og EU's retningslinjer på området.

5.1

EØSU er overbevist om, at det er nødvendigt at fremskynde, men ikke dermed tynge standardiseringsprocessen for i alle henseender, herunder miljømæssigt, at sikre udviklingen og en høj kvalitet i det indre marked. Målet er at gøre standardiseringsprocessen effektiv, billig og ubureaukratisk og i den forbindelse tilpasse medlemsstaternes institutionelle kapacitet.

5.2

Efter EØSU's mening bør processen for inddragelse af miljøaspekter i den europæiske standardisering foregå under fuld overholdelse af subsidiaritetsprincippet. Det skal sikre, at alle aktører, især SMV og NGO'erne, deltager fuldt ud i processen, navnlig på nationalt/regionalt plan, der jo er tættest på de berørte parter.

5.3

Udviklingen af det globale marked og åbningen af verdensmarkedet for nye store landeområder som Kina, Indien og Rusland gør det vigtigt at gennemføre de nuværende europæiske tekniske standarder på internationalt plan, jf. Dresdner- og Wieneraftalerne, så standardiseringsløsningerne kan give de europæiske virksomheder kommercielle fordele.

5.4

Målet er efter EØSU's opfattelse at realisere en optimal komplementaritet mellem obligatoriske miljøbestemmelser og frivillige tekniske standarder, som bygger på en større forståelse for miljøet og kvalitetsaspektet.

5.5

EØSU insisterer på at få styrket ekspertiseprægede platforme for udveksling af god praksis og dialog mellem arbejdsmarkedets parter: de europæiske og nationale standardiseringsorganer, industrien, SMV, repræsentanter for arbejdstagerne, forbrugerne og NGO'erne, for således at støtte udviklingen af standardiseringsproceduren i henhold til Lissabon-strategien og principperne for bære- og konkurrencedygtig vækst.

5.6

Det er især nødvendigt: