|
23.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 74/18 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter«
KOM(2004) 171 endelig - 2004/0066 (COD)
(2005/C 74/04)
Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 26. marts 2004 under henvisning til EF-traktatens artikel 157 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.
Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Paolo Braghin til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 8. juli 2004.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 411. plenarforsamling den 15.-16. september 2004, mødet den 15. september 2004, følgende udtalelse med 129 stemmer for, 3 imod og 6 hverken for eller imod:
1. Indledning
|
1.1 |
Kommissionens dokument består af to dele: en meddelelse om udvidelse af gyldigheden af det særlige overensstemmelseskriterium for støtte til biograffilm og tv-programmer, som er gyldigt indtil juni 2004, til 30. juni 2007 og en henstilling om filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter. |
|
1.2 |
Henstillingen dækker dels alle aspekter i forbindelse med filmarv, herunder indsamling, katalogisering, oprettelse af databaser, bevaring, restaurering og anvendelse til undervisnings- og forskningsformål og til akademiske og kulturelle formål, dels samarbejde mellem de institutioner, der er ansvarlige på europæisk plan, og betragter pligtdeponering af biograffilm som et instrument til bevarelse og sikring af Europas audiovisuelle kulturarv. EØSU er blevet anmodet om at afgive udtalelse om dette dokument. |
|
1.3 |
EØSU er kun blevet anmodet om at afgive udtalelse om henstillingen. Hvad angår meddelelsen bifalder EØSU Kommissionens tilgang, som »accepterer, at filmproduktionssektoren er under pres. Den er derfor villig til senest ved næste gennemgang af meddelelsen at overveje højere støttebeløb, under forudsætning af at støtteordningerne er i generel overensstemmelse med lovgivningen i henhold til traktaten og især, at hindringer for den frie bevægelighed for arbejdstagere, varer og tjenesteydelser i EU i denne sektor formindskes.« EØSU vil analysere resultaterne af undersøgelsen af virkningen af de gældende statsstøtteordninger for sektoren for at vurdere deres økonomiske og kulturelle indvirkning og således vurdere, om de aktuelle mekanismer er effektive, eller om der bør findes andre mekanismer og instrumenter. |
2. Generelle bemærkninger
|
2.1 |
EØSU er enigt i, at betingelserne for konkurrenceevnen for disse industrielle aktiviteter i relation til filmarven skal forbedres, især med hensyn til anvendelse af ny teknologi som f.eks. digitalisering, og derfor er det foreslåede retsgrundlag for henstillingen EF-traktatens artikel 157. |
|
2.1.1 |
EØSU bifalder valget af en henstilling fra Parlamentet og Rådet, da den gør det muligt at nå målsætningen om effektivt samarbejde mellem medlemsstater og udvide den politiske debat om et anliggende, som har så stor kulturel betydning. |
|
2.1.2 |
EØSU håber endvidere, at Kommissionen foretager en grundig analyse af de informationer, som medlemsstaterne anmodes om hvert andet år vedrørende de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med denne henstilling, og vurderer, hvilke foranstaltninger, herunder juridiske, der bedst kan sikre dette samarbejde og den koordinering, som er nødvendig af hensyn til en effektiv beskyttelse af filmarven og den økonomiske udnyttelse heraf. |
|
2.2 |
EØSU tilslutter sig princippet om, at den fysiske overførsel af et filmisk værk til arkivering ikke medfører, at ophavsretten og de beslægtede rettigheder overføres. Imidlertid kan medlemsstaterne i henhold til direktiv 2001/29/EF (1) indføre undtagelser eller indskrænkninger i særlige reproduktionshandlinger, som foretages af offentligt tilgængelige biblioteker eller af arkiver, og som ikke har til formål at opnå direkte eller indirekte økonomiske eller kommercielle fordele. EØSU støtter også henstillingen om at tillade reproduktion af filmiske værker med henblik på restaurering af disse (henstillingens punkt 9). |
|
2.3 |
De juridiske problemer i relation til ophavsret og særlige reproduktionshandlinger, som foretages af offentligt tilgængelige biblioteker eller arkiver, og reproduktion med henblik på restaurering, bør hurtigst muligt tages op og løses. EØSU foreslår, at der gives udtrykkeligt mandat til en gruppe på højt niveau i den henseende, eventuelt ved at foretage de nødvendige tilpasninger i det netværk af eksperter, som allerede er konsulteret. |
|
2.4 |
EØSU håber, at perioden inden for hvilken deponeringen skal ske, efter at den er gjort tilgængelig for publikum, gøres kortere, og at der også indføres mekanismer til fremme af deponering af biograffilm og audiovisuelle værker, der indgår i den nationale audiovisuelle kulturarv, før pligtdeponeringen indføres i henhold til henstillingen. |
|
2.5 |
EØSU mener, at biograffilm og audiovisuelle værker samtidig er industrielle og kulturelle produkter, der bør beskyttes som fælles europæisk arv, fremmes som faktor for pluralisme og udnyttes på det økonomiske plan. Derfor er det ønskeligt, at også særlige kategorier af tv-programmer fra de nationale sendestationer bliver underlagt pligtdeponering og ikke frivillig deponering, da de afspejler en kultur i dynamisk udvikling, der har langt større forankring i den sociale og kulturelle virkelighed end en biograffilm. Selvom EØSU er klar over, at sendestationerne ikke har hilst pligtdeponeringen velkommen, opfordrer udvalget Kommissionen til at uddybe dette aspekt med sektorundersøgelser for at vurdere, om ikke i det mindste de socio-kulturelt vigtigste tv-programmer bør underlægges pligtdeponering, da de er en del af den audiovisuelle kulturarv. |
|
2.6 |
EØSU tilslutter sig konstateringen af, at filmindustrien rummer et stort beskæftigelsespotentiale, også inden for beskyttelse af filmarven, men det gælder i særlig grad den audiovisuelle sektor i bred forstand, som er kendetegnet ved den brede vifte af medie- og transmissionsformer og det store potentiale, som karakteriserer den digitale teknik. EØSU håber derfor, at enhver form for støtte udvides til at omfatte alle audiovisuelle værker og i større grad sigter mod sektorens konkurrenceevne i alle dens forskellige former, og at mulighederne for uddannelse ikke begrænses til eller fortrinsvis koncentreres inden for biografsektoren, men omfatter den audiovisuelle sektor i bred forstand. |
|
2.7 |
EØSU er enigt i, at der er behov for en ordning med frivillig deponering af hjælpe- og reklamemateriale, levende billedmateriale og historiske filmiske værker, da dette materiale er et vigtigt element i den europæiske filmarv. EØSU understreger behovet for at sikre passende incitamenter til denne indsamling og udstyre de ansvarlige organer med de midler, der skal til for, at der inden for en overskuelig tidsramme sikres et systematisk vidnesbyrd om den europæiske rigdom af kulturelle identiteter og mangfoldighed blandt befolkningerne. |
3. Konklusion
|
3.1 |
EØSU er overbevist om, at hvis de opstillede målsætninger skal opnås, bør Kommissionen allerede nu spille en proaktiv rolle i lyset af de intentioner, som kommer til udtryk i dokumentet, og mere specifikt:
|
|
3.2 |
EØSU mener endvidere, at Kommissionen – under overholdelse af nærhedsprincippet – aktivt bør støtte sektoren med passende finansielle og menneskelige ressourcer for at nå følgende mål:
|
|
3.3 |
EØSU håber også, at der i den igangværende debat om det nye Media-uddannelsesprogram vil blive taget større hensyn til uddannelse i nye teknologier og nye behov i forbindelse med indsamling, katalogisering, bevaring og restaurering af film- og tv-værker og generelt levende billedmateriale. Der er især behov for at udvide uddannelse i anvendelse af og viden om nye arkiveringsteknikker og –metoder og i styring af databaser og standardmetoder til bevaring i digitalt format af høj kvalitet, med efteruddannelse af operatørerne, så den brede offentlighed og især studerende og undervisere kan nyde godt af resultatet. |
Bruxelles, den 15. september 2004
Roger BRIESCH
Formand for
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, EFT L 167 af 22.6.2001.