7.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 302/35

1.1

Galileo-programmet har stor betydning for Den Europæiske Union, dens uafhængighed, teknologiske og videnskabelige kapacitet, økonomi, og især dens rumsektor og telekommunikationssektor. Udviklingen af rumsektoren har i de seneste år primært været baseret på de kommercielle aktiviteter, der er knyttet til satellitbaseret telekommunikation. Vanskelighederne i telekommunikationsindustrien har haft alvorlige konsekvenser for rumsektoren, som set i forhold til sine vigtigste konkurrenter kun er blevet støttet i begrænset omfang på det institutionelle og politiske plan.

1.2

Galileo-programmet, der blev forsinket på grund af diskussionerne mellem medlemslandene af Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) om fordelingen af »rimelig modydelse« ved programmet og et ydre pres på EU, er omsider gået ind i en egentlig opstartsfase, efter at ESA's ministerråd den 26. maj 2003 indgik en aftale om medlemmernes respektive økonomiske bidrag.

1.3

Galileo-programmet er til forskel fra GPS kendetegnet ved at være et civilt program. Dette store infrastrukturprojekt har afgørende strategisk betydning for EU og EU's uafhængighed, som allerede understreget af EØSU, Europa-Parlamentet og Rådet. Programmet er i fuldstændig overensstemmelse med Lissabon-strategien. Det bør på det kraftigste understreges, at et program af denne størrelse er en vigtig forudsætning for, at der kan gøres fremskridt i det europæiske samarbejde.

1.4

Galileo-systemet omfatter fem tjenester:

1.5

Eftersom Galileo er et civilt system, vil det hovedsagelig finde anvendelse i dagligdagen, navnlig på transportområdet. Galileo-programmet skal derfor kunne sikre tjenestens kontinuitet og sikkerhed. I tilfælde af svigt bærer Galileo til forskel fra GPS det civilretlige ansvar.

1.6

Endelig giver Galileo-programmet noget større præcision end GPS og er frem for alt verdensdækkende. Galileo kan desuden kontrollere et signals integritet i realtid, hvilket er vigtigt i forbindelse med visse anvendelser, især inden for luftfart.

1.7

Denne meddelelse har først og fremmest til formål at gøre status over Galileo-programmet, skitsere fremtidsudsigterne og undersøge den usikkerhed, som fortsat hersker omkring dette projekt, der over tre faser skal tiltrække 3,2 mia. EUR:

—

status over udviklingsfasen

—

styrkelse af det internationale samarbejde

—

overgangen til etableringsfasen og driftsfasen.

—

de sidste opgaver i definitionsfasen

—

basisinfrastrukturen

—

EGNOS, som snart vil være operationelt

—

den europæiske plan for radionavigation.

2.1.3.1

Denne konference var særdeles vigtig for Det Europæiske Fællesskab, som havde to mål:

2.1.3.2

Diskussionerne var præget af det amerikanske GPS-systems historiske monopol, men Det Europæiske Fællesskab opnåede i sidste ende de resultater, som det havde håbet på, både med hensyn til betingelserne for anvendelsen af frekvensspektret og ønsket om en upartisk multilateral samordning.

2.2.1

Som understreget af Rådet ved flere lejligheder, er internationalt samarbejde en væsentlig forudsætning for, at Galileo-programmet kan udnyttes optimalt. Flere og flere tredjelande anmoder desuden om at blive tilsluttet systemet. Kommissionen har i den forbindelse valgt at anvende både en bilateral og en regional tilgang.

2.2.2

Der blev indgået en første aftale med Kina den 30. oktober 2003, og der er indledt forhandlinger med Indien og Israel. Lignende tiltag er undervejs med Sydkorea, Brasilien, Japan, Canada, Australien, Mexico og Chile.

2.2.3

Hvad angår det regionale samarbejde, er der indledt en dialog med Middelhavsområdet, Latinamerika og Afrika.

2.2.4

Endelig er der indledt forhandlinger med stater, som allerede råder over satellitbaserede navigationssystemer, dvs. Rusland og USA. Disse forhandlinger har afgørende betydning, eftersom de har til formål at sikre, at disse landes systemer er teknisk kompatible og interoperable med Galileo-systemet. Det skal bemærkes, at USA i begyndelsen satte spørgsmålstegn ved selve Galileo-programmets berettigelse. Den samrådsmekanisme, som i øjeblikket drøftes, bør under alle omstændigheder hvile på en symmetri mellem parternes rettigheder og forpligtelser, navnlig hvad angår udøvelsen af en eventuel vetoret.

2.3.1.1

Proceduren for indgåelse af koncessionsaftale forvaltes af fællesforetagendet. Proceduren blev iværksat i oktober 2003. Der blev registreret fire ansøgere, som opfyldte de formelle kriterier. Tilbuddene stammede fra konsortier bestående af ledende partnere, som blev bistået af en konstellation af associerede virksomheder. Alle ansøgerne mente, at det europæiske system ville kunne indbringe betydelige kommercielle indtægter, og mente således at kunne finansiere en væsentlig del af deres bidrag med egne midler.

2.3.1.2

Dette aspekt har særlig betydning, eftersom Fællesskabets budget ifølge Rådet højst bør dække 1/3 af finansieringen af etableringsfasen. Med henblik på anden fase af den konkurrencebaserede forhandling blev der til sidst udvalgt tre konsortier (Alcatel/Alenia/Vinci, EADS/Thalès/Inmarsat, Eutelsat).

2.3.1.3

Der er indkredset seks former for ressourcer:

2.3.2.1

Kommissionen har forelagt Rådet og Europa-Parlamentet et forslag til forordning om forvaltningsstrukturerne for det europæiske program for satellitbaseret radionavigation. Det var blevet foreslået at oprette dels en tilsynsmyndighed, dels et sikkerhedscenter direkte under Generalsekretæren/Den Høje Repræsentant for Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Det blev i sidste ende besluttet at oprette en tilsynsmyndighed med ansvar for sikkerhedsspørgsmål. Der oprettes ikke et sikkerhedscenter. I tilfælde af krise træffer Rådet selv de nødvendige beslutninger i realtid.

2.3.2.2

Et andet vigtigt spørgsmål i forbindelse med forvaltningen af systemet vedrører eventuelle trusler mod privatlivet. Der gøres opmærksom på, at selve Galileo-systemet ikke udgør en trussel mod privatlivet, eftersom det ikke modtager oplysninger om sine brugere (der findes intet uplink). De oplysninger, som modtages af brugeren, kan dog videresendes via et andet system som f.eks. mobiltelefoner, hvilket giver mulighed for at lokalisere brugeren. Ansvaret for at regulere sådanne anvendelser af de oplysninger, som gives via Galileo, påhviler på ingen måde de europæiske programforvaltningsstrukturer, men derimod de nationale myndigheder. Sidstnævnte bør gøres opmærksom på de foranstaltninger, som de bør træffe for at forvalte anvendelsen af Galileo og fremover GPS.

3.1

EØSU bifalder den målrettede tilgang, som Kommissionen har anlagt i meddelelsen, i betragtning af, at der er tale om et særdeles vigtigt og samtidig meget vanskeligt projekt. I den forbindelse findes der en række spørgsmål, som kræver fortsat opmærksomhed, hvis der skal kunne opnås resultater:

3.2

For at dette store projekt kan blive en succes, skal der være vilje til at støtte projektet på det politiske og finansielle plan, sådan som Rådet tydeligt har givet udtryk for og holder fast ved. Rådet har via sit engagement i Galileo givet udtryk for sine ambitioner for Den Europæiske Union og dens rumpolitik.

4.1

Kommissionen synes i konklusionen at nære en vis bekymring eller usikkerhed med hensyn til finansieringsspørgsmålet. Dette spørgsmål er grundlæggende. Hvis der sættes spørgsmålstegn ved finansieringen, sættes der samtidig spørgsmålstegn ved hele programmet. EØSU kan kun bekræfte den væsentlige strategiske betydning, som Galileo-projektet har for Den Europæiske Union og rumsektorens fremtid samt fremskridtene i det europæiske samarbejde. Det har udvalget tydeligt og udførligt påvist i sine udtalelser om Kommissionens grønbog og hvidbog om den europæiske rumpolitik (1). EØSU er ligesom Kommissionen tilfreds med de meget konkrete fremskridt, der er gjort med hensyn til Galileo-programmets gennemførelse, og håber ikke, at vanskeligheder i sidste øjeblik lægger en dæmper på den optimisme, som dette har givet anledning til.