|
30.4.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 112/39 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Rådets forordning om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (kodificeret udgave)«
(KOM(2004) 35 endelig — 2004/0004 (CNS))
(2004/C 112/10)
Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 10. marts 2004 under henvisning til EF-traktatens artikel 100 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.
Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Kenneth Wilkinson som ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 2. marts 2004.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 407. plenarforsamling den 31. marts-1. april 2004, mødet den 31. marts 2004, følgende udtalelse med 98 stemmer for, 1 imod og 2 hverken for eller imod:
|
1. |
I erkendelse af betydningen af en klar og gennemsigtig EU-lovgivning har Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen understreget, at der er behov for at kodificere bestemmelser, der ofte er blevet ændret, efter en aftalt hasteprocedure. I den forbindelse må der ikke ændres ved indholdet af retsakterne (1). |
|
2. |
EØSU bifalder og støtter bestræbelserne på at forenkle fællesskabslovgivningen, herunder procedurerne til konsolidering og kodificering af den gældende fællesskabsret. Disse bestræbelser bidrager til god demokratisk forvaltningsskik ved at lette forståelsen af gældende fællesskabsret og dens anvendelse. |
Bruxelles, den 31. marts 2004
Roger BRIESCH
Formand for
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) For yderligere oplysninger om EØSU's holdning til dette emne se EFT C 133/4 — 6.6.2003.