52003XX1108(01)

Høringskonsulentens endelige rapport i sag COMP/C2/37.398 — UEFA Champions League (efter artikel 15 i Kommissionens afgørelse 2001/462/EF, EKSF af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EFT L 162 af 19.6.2001, s. 21)) (EØS-relevant tekst.)

EU-Tidende nr. C 269 af 08/11/2003 s. 0029 - 0029


Høringskonsulentens endelige rapport i sag COMP/C2/37.398 - UEFA Champions League

(efter artikel 15 i Kommissionens afgørelse 2001/462/EF, EKSF af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EFT L 162 af 19.6.2001, s. 21))

(2003/C 269/08)

(EØS-relevant tekst)

Kommissionens udkast til beslutning i denne sag giver anledning til følgende bemærkninger med hensyn til retten til kontradiktion:

Den 19. februar 1999 anmeldte UEFA (Det Europæiske Fodboldforbund) sine regler om fælles salg af de kommercielle rettigheder til UEFA Champions League.

UEFA fik den 19. juli 2001 tilsendt en klagepunktsmeddelelse, som det besvarede den 16. november 2001, efter at svarfristen var blevet forlænget. Der fandt ingen mundtlig høring sted i denne sag. En række interesserede parter fik tilsendt en version af klagepunktsmeddelelsen, der ikke var fortrolig, og deres bemærkninger blev videregivet til UEFA uden fortrolige oplysninger.

Efter drøftelser med Kommissionens relevante tjenestegren anmeldte UEFA en ny fælles salgsaftale til Kommissionen den 13. maj 2002.

Den 17. august 2002 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse efter artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17/62, hvori den skitserede hovedpunkterne i den nye aftale. Den anførte i meddelelsen, at den agtede at se positivt på aftalen og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Den modtog bemærkninger fra en række interessede parter og fra de tyske konkurrencemyndigheder. Der blev senere foretaget yderligere ændringer i aftalen.

Den 5. maj 2003 meddelte Kommissionen UEFA, at den ville knytte den vedlagte betingelse til sin planlagte fritagelsesbeslutning, og opfordrede UEFA til at fremsætte sine bemærkninger dertil. UEFA svarede den 15. maj 2003.

På baggrund af ovenstående konkluderer jeg, at retten til kontradiktion i denne sag er blevet overholdt.

Bruxelles, den 15. juli 2003.

Karen Williams