Tredje årsrapport vedrørende gennemførelsen af Rådets fælles aktion af 12. juli 2002 om Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben (2002/589/FUSP)
EU-Tidende nr. C 312 af 22/12/2003 s. 0001 - 0023
Tredje årsrapport vedrørende gennemførelsen af Rådets fælles aktion af 12. juli 2002 om Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben (2002/589/FUSP) (2003/C 312/01) INDLEDNING 1. Den 26. juni 1997 vedtog Rådet (almindelige anliggender) EU-programmet til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med konventionelle våben, og den 12. juli 2002 vedtog Rådet for Den Europæiske Union en fælles aktion om Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben og om ophævelse af fælles aktion 1999/34/FUSP. 2. De associerede lande i Central- og Østeuropa, Cypern, Malta og Tyrkiet samt de EFTA-lande, der er medlemmer af EØS, har tilsluttet sig dette program og den fælles aktion. 3. For at nå målsætningerne i den fælles aktion spillede EU en aktiv rolle på FN's konference om ulovlig handel med hånd- og mandbårne våben inden for alle områder (den 9.-20. juli 2001 i New York), der mundede ud i vedtagelsen af et FN-handlingsprogram, og var også aktiv i forhandlingerne om den protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben, dele, komponenter og ammunition hertil til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som FN's Generalforsamling vedtog den 31. maj 2001. 4. I 2002 begyndte Den Europæiske Union at udarbejde en fælles holdning om våbenmæglervirksomhed (endeligt udformet i juni 2003), hvori medlemsstaterne opfordres til at indføre ad hoc-lovgivning med henblik på effektiv kontrol af mæglervirksomhed. 5. Denne rapport er delt op i tre dele. Del I omhandler de enkelte landes indsats for at løse problemerne i forbindelse med håndvåben i medlemsstaterne, der bl.a. omfatter tværinstitutionelt samarbejde, nylig vedtaget lovgivning og støtte til relevant forskning. Del II omhandler internationale foranstaltninger, såsom bistand til projekter, der ledes af internationale eller regionale organisationer eller ikke-statslige organisationer, bistand til de berørte lande og tilrettelæggelse af internationale konferencer. EU-samarbejde med andre stater er også omhandlet i del II. Endelig behandler del III prioriteterne for en mere systematisk tilgang til EU's bistand på området håndvåben og lette våben og ser på, hvad man har lært af EU's og medlemsstaternes hidtidige erfaringer på dette område. 6. Rapporten omfatter både den fælles aktion og programmet. Den omhandler i princippet kun 2001. Oplysninger om EU's tidligere aktiviteter i forbindelse med anvendelsen af den fælles aktion og EU-programmet findes i første og anden årsrapport og i Kommissionens papir "Small Arms and Light Weapons: The Response of the European Union". 7. Projekter vedrørende håndvåben og lette våben i henhold til Rådets fælles aktion finansieres over en særlig ikke-sprednings- og nedrustningsartikel i FUSP-budgettet. Gennemførelsen af FUSP-projekter varetages af Kommissionen. Potentielle ansøgere o.l. bør henvende sig til Kommissionen angående retningslinjer for og andre oplysninger om procedurerne for projekter vedrørende håndvåben og lette våben finansieret over FUSP-budgettet eller til de nationale kontaktpunkter. Opmærksomheden henledes på bilaget, som indeholder en liste over kontaktpunkter i EU vedrørende håndvåben og lette våben. I. NATIONALE GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER I 2002 I.A. Samarbejde, samordning og udveksling af oplysninger mellem administrative og retshåndhævende myndigheder osv. 8. I Italien holdt den ad hoc-arbejdsgruppe vedrørende håndvåben og lette våben - der blev nedsat i juni 2000 med Udenrigsministeriet som koordinator, og som består af repræsentanter for alle relevante ministerier, de retshåndhævende myndigheder og den berørte nationale brancheforening - tre møder i 2002. Drøftelserne koncentrerede sig hovedsagelig om den kommende ikrafttrædelse af FN's protokol om skydevåben og dennes virkning på den relevante nationale lovgivning. Også spørgsmålet om mæglervirksomhed, som endnu ikke er lovreguleret i italiensk lovgivning, er blevet behørigt overvejet. Der er blevet fremlagt ajourførte initiativer i relevante internationale fora (Den Europæiske Union, FN, OSCE, Wassenaar-arrangementet) vedrørende aspekter i forbindelse med håndvåben og lette våben. 9. Nederlandene har holdt bilaterale konsultationer med Rumænien og Slovakiet om disse to landes mulige bistand i forbindelse med kontrollen med våbeneksport og lovgivning. I fortsættelse af konsultationerne var rumænske og slovakiske eksperter på udbytterige arbejdsophold i Nederlandene i 2003. 10. Det Forenede Kongerige har gennem sin Global Conflict Prevention Pool ("global konfliktforebyggende pulje") givet støtte til en række regeringers udvikling af nationale handlingsplaner for håndvåben og lette våben, herunder udkast til ny hensigtsmæssig national lovgivning om indenlandsk fremstilling, produktion, eksport, import og overførsel af håndvåben og lette våben og om forebyggelse af ulovlig anvendelse. I 2002/2003 deltog Det Forenede Kongeriges toldmyndigheder i seminarer mellem EU og de tiltrædende og associerede lande i Sofia og Prag og i mødet mellem licens- og håndhævelseseksperter under Wassenaar-arrangementet i juni 2002. Toldmyndighederne har også fortsat deres besøg hos havne- og lufthavnspersonale, der udfører eksportkontrol, med henblik på at øge opmærksomheden omkring eksportkontrollen, og har deltaget i en række seminarer arrangeret af den britiske sammenslutning af fabrikanter af forsvarsvåben (Defence Manufacturer's Association) om de nye bestemmelser i lov om eksportkontrol af 2002. I.B. Nylig vedtaget lovgivning og revision af, hvordan den eksisterende lovgivning fungerer i praksis 11. Som led i den internationale bekæmpelse af terrorisme har Østrig vedtaget en forbundslov om ændring af straffeloven (Strafrechtsänderungsgesetz, lovtidende I nr. 134/2002), som også omfatter spørgsmål vedrørende ulovlige handel med våben. Derudover har den østrigske regering indgået aftaler om politisamarbejde med Bulgariens og Usbekistans regering. Disse aftaler indeholder bestemmelser om bekæmpelse af ulovlig handel med våben. 12. Belgien vedtog lov af 27. juni 2002 om personer, der ernærer sig som handlende/mellemmand i forbindelse med lovlig handel med håndvåben. I artikel 10 i denne lov, som ændrer lov af 5. august 1991 om import, eksport og transit af våben, fastsættes det, at hverken belgiere eller udlændinge, der er bosat eller driver handel i Belgien, må [...] handle med, eksportere eller levere våben, ammunition eller militært udstyr eller teknologi i tilslutning hertil i udlandet eller være i besiddelse af sådanne varer til det formål, og de må heller ikke fungere som mellemmænd i sådanne transaktioner uden en speciel licens udstedt af justitsministeren. Ved "mellemmand" forstås enhver person, der mod vederlag eller gratis skaber betingelser for indgåelse af en kontrakt vedrørende handel med, eksport af eller levering i udlandet af eller besiddelse til de nævnte formål af våben, ammunition eller militært udstyr eller teknologi i tilknytning hertil, uanset varernes oprindelses- eller bestemmelsessted, og uanset om de befinder sig på belgisk område eller ej, samt enhver person, der indgår en sådan kontrakt, hvor transporten udføres af tredjemand. 13. Der skal imidlertid etableres en forbindelse mellem den handlendes juridiske eller fysiske person og Belgien, enten i form af en national forbindelse eller bopæl. Overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af denne lov straffes med fra en måned til fem års fængsel samt en bøde på mellem 10000 EUR og 1 mio. EUR eller med en af disse straffe. De belgiske domstole har desuden kompetence til at pådømme lovovertrædelser, der begås uden for deres område, hvis sagsøgte findes i Belgien, selv om de belgiske myndigheder ikke har modtaget nogen klage eller officiel anmodning fra udenlandske myndigheder, og overtrædelsen ikke er strafbar i det land, den blev begået i. 14. Danmark vedtog ikke nogen ny lovgivning om håndvåben i 2002. 15. Finland er i gang med at forberede et forslag til lovgivning om våbenamnesti. Lovgivningen - som indenrigsministeriet, forsvarsministeriet, justitsministeriet og ministeriet for handel og industri udarbejder i fællesskab - skal træde i kraft i efteråret 2003 og indføres permanent. Formålet med forslaget er at nedbringe antallet af ulovlige og uregistrerede våben i Finland og dermed øge den offentlige orden og sikkerhed. Våbenamnestiprojektet indebærer, at ulovlige håndvåben, ammunition og sprængstoffer kan afleveres til politiet uden straf, hvis det relevante håndvåben ikke er blevet anvendt i forbindelse med en strafbar handling. Indehavere af et ulovligt våben vil også kunne søge om våbentilladelse og beholde skydevåbenet. De første tre måneder vil de også kunne overdrage våbenet til en anden person, der har våbentilladelse, med politiet som mellemmand. En anden mulighed vil være at deaktivere håndvåbnet eller at give det tilbage til staten. Politiet vil på indehavernes vegne sælge ulovlige våben til samlere og andre personer, der har våbentilladelse, på en offentlig politiaktion. Alle ulovlige skydevåben skal registreres. 16. Der blev i december 2002 medtaget regler vedrørende våbenmæglervirksomhed i den finske lov om eksport og transit af forsvarsmateriel. Lovgivningen blev udarbejdet af forsvarsministeriet. Den nye lovgivning omfatter følgende elementer: - Kontrol med våbenmæglervirksomhed omfatter alt forsvarsmateriel, som defineret i loven. Begrebet forsvarsmateriel er i bund og grund identisk med Wassenaar-listen over ammunition og den fælles EU-liste over militært udstyr, med en enkelt undtagelse. I Finland kontrolleres civile våben og ammunition (dvs. jagt- og sportsvåben og ammunition) i en anden retslig ramme (våbenloven, 1/1998) og henhører under indenrigsministeriets kompetence. - Det vejledende princip i udarbejdelsen af lovgivningen var, at våbenmæglervirksomhed skal underkastes samme kontrol som eksport og transit af forsvarsmateriel. Dette betyder, at der for hver enkelt mæglerforretning kræves en licens. Det er forsvarsministeriet, der står for udstedelse af licenser, og udenrigsministeriet er ansvarligt for udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn, som det er tilfældet ved eksportlicens. Der gives ikke licens til eksport eller våbenmæglervirksomhed, hvis det bringer Finlands sikkerhed i fare eller strider imod Finlands udenrigspolitik. Det er de samme kriterier for licensen, der ligger til grund: de nationale kriterier, EU's adfærdskodeks for våbeneksport og OSCE's retningslinjer - der begge findes som bilag til Finlands nationale retningslinjer - de relevante internationale traktater og principper, og naturligvis skal internationale våbenembargoer også overholdes. 17. Kontrollen med den endelige anvendelse skal også være identisk. Finland anvender generelt en rimelig stringent politik i så henseende; en slutbrugerattest er grundlæggende en ufravigelig forudsætning for udstedelse af en licens til eksport eller våbenmæglervirksomhed i alle tilfælde og til alle bestemmelser. Sanktionerne er også identiske: Straframmen går fra bøder til fire års fængsel. En af Finlands prioriteter for lovgivningen sidste år om kontrol med eksporten af våben var at indføre en retslig ramme for kontrol med våbenmæglervirksomhed. Den vigtigste grund hertil var, at den manglende kontrol med våbenmæglervirksomhed blev opfattet som et smuthul i den finske lovgivning. Endvidere stod gennemførelsen af bestemmelserne i FN's våbenprotokol og OSCE-dokumentet om håndvåben og lette våben også højt på prioriteringslisten. 18. Definitionerne i den nye lovgivning bygger navnlig på arbejdet i EU-Rådets arbejdsgruppe COARM og i Wassenaar-arrangementet. En fri oversættelse af udtrykket mæglervirksomhed kunne lyde således: "aktiviteter, hvor parterne bringes i kontakt med hinanden med henblik på at indgå en aftale om eksport eller overførsel af forsvarsmateriel". Det forberedende arbejde beskriver mæglervirksomhed som "køb og salg, hvor mægleren bliver den lovlige ejer af varerne" og "formidling, hvor mægleren ikke direkte erhverver materiellet". Mægleren beskrives som "en privatperson eller retlig enhed, der forhandler eller arrangerer en kontrakt, som indebærer eksport eller overførsel af forsvarsmateriel fra et tredjeland til et andet". Ved tredjelande forstås både EU-medlemsstater og andre fremmede lande. 19. Den territoriale anvendelse er temmelig bred. Der kræves licens til mæglervirksomhed, der finder sted på finsk område. Materiel i transit gennem finsk område underkastes imidlertid "traditionel" kontrol af import, eksport og transit. Derudover er der et ekstraterritorialt anvendelsesområde: når mæglertransaktionen finder sted uden for finsk område, gælder kravet om licens altid, når mægleren er en finsk statsborger, en finsk retlig enhed eller en person med bopæl i Finland. Forsvarsministeriet fører en database over alle de licenser, der udstedes. Disse licenser er offentligt tilgængelige dokumenter i Finland, ligesom eksport- og transitlicenser, og kan konsulteres eller fotokopieres i forsvarsministeriets arkiv. Forsvarsministeriet offentliggør også detaljerede statistikker over alle de licenser, der gives på årsbasis. Finland har også planer om at udarbejde et register over våbenmæglere. De kompetente myndigheder er i gang med at udarbejde den relevante lovgivning. 20. Finlands indenrigsministerium er endvidere i færd med at forberede gennemførelsen af FN's våbenprotokol. Der er ved at blive udarbejdet et lovforslag om våbenmæglervirksomhed i forbindelse med civile våben og ammunition. 21. I Frankrig er det politiets, gendarmeriets og toldvæsenets opgave at identificere og bekæmpe ulovlig våbenhandel. Med henblik herpå har Frankrig oprettet et centraliseret interinstitutionelt organ ("Office central pour la répression du trafic des armes, des munitions, des produits explosifs et des matières sensibles" (OCRTAEMS)) i centralforvaltningen og kriminalpolitiet. Disse strukturer blev forstærket i april 2002. 22. I henhold til en forordning, der blev vedtaget i januar 2002, falder mægleraktiviteter i forbindelse med militært materiel inden for rammerne af handelstransaktioner og kræver dermed, at der udstedes tilladelse, før de pågældende varer fremstilles eller handles. Mæglere, der opererer i Frankrig, skal være registreret og opbevare oplysninger om alle deres mægleraktiviteter. 23. Frankrig støtter Ecowas' moratorium om import, eksport og produktion af håndvåben og lette våben, som stats- og regeringscheferne vedtog i oktober 1998 og forlængede i 2001, og respekterer dets bestemmelser om, at der kun udstedes eksporttilladelser, hvis køberen forelægger et undtagelsescertifikat udstedt af Ecowas' eksekutivsekretariat. 24. Tyskland deltog i forhandlingerne om tillægsprotokollen til konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, der vedrører bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben, dele, komponenter og ammunition hertil (protokollen om skydevåben). Ratifikationsprocessen vedrørende protokollen om skydevåben er blevet indledt. 25. Tyskland støtter fuldt ud følgende afgørelser og gennemfører dem i sin nationale eksportkontrolpolitik: - FN's Sikkerhedsråds resolutioner om eksport af følsomme varer til lande, der er genstand for en (våben)embargo - Rådets fælles aktion 2002/589/FUSP af 12. juli 2002 med henblik på Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelsen af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben og om ophævelse af fælles aktion 1999/34/FUSP - EU's fælles holdninger vedrørende eksport af følsomme varer til specifikke destinationer - Tyskland respekterer også regionale moratorier, f.eks. Ecowas' moratorium om import, eksport og produktion af håndvåben, der blev vedtaget i Abuja den 31. oktober 1998, som forlænget, og er interesseret i et tæt samarbejde med lande med henblik på at gennemføre dette moratorium inden for rammerne af Wassenaar-arrangementet. 26. De tyske medier og det tyske uddannelsessystem tager behørigt hensyn både til problemerne med ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben, og til de virkninger, som navnlig håndskydevåben og lette våben har for udviklingen. Det synes ikke uberettiget at antage, at den berørte offentlighed rent faktisk har en vis indsigt. På den baggrund skal to specifikke bestræbelser fremhæves: - Nationalt tv viste i den bedste sendetid, hvordan forbundsværnet destruerede overskudslagre af håndskydevåben og lette våben. - Unicef's indsats for at komme problemet med misbrug af børn og mindreårige som soldater til livs får indgående og regelmæssig dækning i de nationale medier. 27. Tyskland giver sin fulde støtte til og gennemfører våbenembargoer, som FN's Sikkerhedsråd træffer afgørelse om i overensstemmelse med FN's pagt, både i den indenlandske beslutningsproces i forbindelse med alle sager vedrørende kontrol med eksport og våbenmæglervirksomhed og i domstolenes retspraksis. De kompetente myndigheder vil uvægerligt give afslag på licensansøgninger, hvis der i hvert enkelt tilfælde er grund til at tro, at den pågældende aktivitet vil være en krænkelse af en våbenembargo pålagt af FN's Sikkerhedsråd i overensstemmelse med FN's pagt. Mens våbenembargoer principielt ikke skal transformeres til national ret, bliver mere omfattende arrangementer i en række tilfælde anvendt og gennemført i overensstemmelse med relevante rådsforordninger. Vilkårene for og bestemmelserne i den relevante embargo omsættes til praksis ved at give afslag på alle licensansøgninger, der vedrører eksport af sådanne varer til bestemmelser, der er omfattet af embargo. I Tyskland anses overtrædelse af FN's Sikkerhedsråds våbenembargoer - f.eks. eksport af håndvåben og lette våben til lande, der er omfattet af embargo - for at være en alvorlig forbrydelse, og overtrædelsen retsforfølges konsekvent. Ulovlig handel med håndvåben og lette våben, som er et brud på en våbenembargo, straffes med fængsel i mindst to år. I mindre (ikke så alvorlige) tilfælde kan frihedsstraffen ligge på mellem tre måneder og fem år. 28. Adressen www.auswaertiges-amt.de/www/de/infoservice/download/pdf/friedenspolitik/abruestung/kleinw_2002.pdf indeholder tekniske oplysninger på engelsk om det tyske system med mærkning af våben og detaljerede oplysninger om håndskydevåben og lette våben, der er blevet konfiskeret eller destrueret såvel under tysk jurisdiktion som - med bistand fra Forbundsværnet - i forbindelse med fredsbevarende missioner i udlandet, der indgår i den årlige udveksling af oplysninger i medfør af OSCE-dokumentet om håndvåben og lette våben. 29. I Grækenland overvejer de kompetente ministerier at ændre lovgivningen om eksport af våben for at regulere våbenmæglervirksomhed og revidere visse bestemmelser i de respektive love og dertil knyttede foranstaltninger. Under hensyntagen til den trussel, som den overdrevne ophobning af håndvåben og lette våben udgør i Sydøsteuropa, har de græske administrative og retshåndhævende myndigheder udviklet en stram ordning for grænsekontrol. De vedtagne foranstaltninger resulterede i 2002 i en markant stigning (21 %) i antallet af konfiskerede håndvåben og lette våben, der blev handlet ulovligt. 30. I tråd med den øgede fokus, der lægges på en stramning af reglerne for kontrol med eksporten af strategiske våben, er Irland (som ikke fremstiller håndvåben eller lette våben) ved at tage skridt til at sikre, at landets eksportkontrol opfylder de højeste internationale standarder. Ministeriet for Erhvervspolitik, Handel og Beskæftigelse har i den forbindelse bestilt en gennemgang af Irlands ordninger for kontrol med strategiske våben med henblik på at anbefale, hvordan landet bedst kan modernisere og styrke disse, lukke identificerede huller (f.eks. våbenmæglervirksomhed) og sikre fuld overensstemmelse med Irlands internationale forpligtelser. I gældende irsk lovgivning kræves der licens til import og eksport af håndvåben til EU-lande i henhold til loven om skydevåben fra 1925 og 1964 og EF-bestemmelserne fra 1993 om (erhvervelse og besiddelse af) våben og ammunition. Eksport af våben til alle lande er også underlagt eksportkontrolloven fra 1983 og bekendtgørelser i henhold hertil samt landets forpligtelser og ansvar i international henseende som følge af dets medlemskab af FN, EU, OSCE og andre organer, der beskæftiger sig med eksportregulering, bl.a. Wassenaar-arrangementet. 31. Da Italien ikke vedtog ny lovgivning om håndvåben og lette våben i 2002, sondrer den nationale lov fortsat mellem to underkategorier: - våben til militært brug, der er reguleret af lov 185/1990 (tilladelser til import, eksport og transit af militærvåben sorterer under Udenrigsministeriet i samråd med Forsvarsministeriet) - almindelige skydevåben, der er reguleret ved lov 110/1975 (tilladelser til import, eksport og transit af almindelige skydevåben sorterer under Indenrigsministeriet). 32. Da Luxembourg ikke vedtog nogen ny lovgivning i 2002, er det lov af 15. marts 1983 om våben og ammunition og Storhertugdømmets bekendtgørelse af 31. oktober 1995 om import, eksport og transit af våben, ammunition og materiel, som specielt er bestemt til militært brug og dertil knyttet teknologi, der er det relevante retsgrundlag. De offentliggøres i Luxembourgs lovtidende. Gældende lovgivning er fortsat genstand for revision. For at sikre international koordination i forbindelse med håndvåben og lette våben har Udenrigsministeriet fået overdraget ansvaret for forbindelserne med andre stater og organisationer. 33. I Nederlandene trådte den nye licensordning for transit af militært udstyr i kraft den 1. januar 2002. Varetransit gennem Nederlandene er omfattet af loven om import og eksport og loven om våben og ammunition. Begge love blev ændret i 2001 for at forbedre kontrollen med transit af militært udstyr. Loven om import og eksport finder nu også anvendelse på transit af militært udstyr (alle punkter på Wassenaar-listen) til ikke-EU-medlemsstater. Den ændrede lov om våben og ammunition indeholder bestemmelser om transit af våben og ammunition til EU-medlemsstaterne. I henhold til den ændrede lov om import og eksport og følgelovgivningen hertil er der pligt til at anmelde sendinger af visse typer våben til de nederlandske myndigheder. Der er tale om de kategorier håndvåben og lette våben, der er omhandlet i den fælles aktion om bekæmpelse af destabiliserende ophobninger og spredning af håndvåben og lette våben. 34. Den nye nederlandske transitforordning indfører en generisk licenspligt for de tilfælde, hvor militært udstyr i transit forbliver i Nederlandene i en længere periode, eller hvor de på en eller anden måde bliver forarbejdet, mens de er i transit. Der er endvidere åbnet mulighed for at opkræve en ad hoc-licens for transitsendinger af militært udstyr. Denne mulighed vil især blive taget i anvendelse, når der er tegn på, at sendingerne ikke allerede underkastes en effektiv eksportkontrol i oprindelseslandet, eller når det viser sig, at sendingerne i løbet af deres transit gennem nederlandsk territorium omdirigeres til en anden bestemmelse end den, der var hensigten, da eksportlicensen blev udstedt. Den ændrede lov om våben og ammunition finder nu også anvendelse på eksport eller transit af våben og ammunition til andre EU-medlemsstater og som hidtil tillige på import af dette udstyr. Der kræves licens til sådan eksport, transit eller import. En eksport- eller transitlicens vil blive afslået, hvis ansøgeren ikke kan bevise, at de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten ikke har nogen indvendinger mod tilstedeværelsen af sådant udstyr på deres område. 35. Spanien udarbejdede i 2002 ny lovgivning om udenrigshandel med forsvarsmateriel og varer med dobbelt anvendelse. De nye bestemmelser forventes at blive godkendt i andet halvår af 2003. Ifølge disse bestemmelser skal den endelige bestemmelse for al eksport af forsvarsmateriel og varer med dobbelt anvendelse være en offentlig institution (væbnede styrker og offentlige sikkerhedsorganer), når der er fare for, at udstyret kan blive dirigeret bort fra den endelige bestemmelse. De kompetente myndigheder vil også kunne nægte tilladelse til transaktioner med forsvars- og sikkerhedsmateriel, når der er overbevisende grunde til at tro, at materiellet kan blive anvendt til at krænke menneskerettighederne eller på en hvilken som helst anden måde, som strider imod menneskets naturlige værdighed. Der vil i den forbindelse skulle fremvises et kontroldokument, hvoraf det fremgår, at alle de retlige betingelser for det udstyr, der skal eksporteres, er opfyldt. Derudover vil både toldmyndighederne og den centrale våben- og sprængstofinspektion foretage kontrol. 36. Spanien har gennemført alle gældende embargoer inden for rammerne af FN, EU og OSCE og i fuldt omfang opfyldt alle de forpligtelser mht. våbenkontrol og ikke-spredning, som landet har påtaget sig i internationale fora. I overensstemmelse med Ecowas' (Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater) memoratorium om håndvåben har Spanien ikke givet tilladelse til eksport af forsvarsmateriel i 2002, hvis endelige bestemmelse var et land i dette fællesskab, bortset fra tre anlæg til natobservation og orientering til FN's fredsbevarende styrker i Ghana. Endelig har Spanien støttet alle de initiativer, der er blevet forelagt i internationale fora med henblik på større gennemsigtighed og bedre kontrol med handelen med denne type våben. 37. Sverige vedtog ikke nogen ny lovgivning om håndvåben og lette våben i 2002. 38. I juli 2002 offentliggjorde Det Forenede Kongerige sin femte årsberetning om strategisk eksportkontrol, som dækker kalenderåret 2001. Denne publikation har nu status som "command paper", hvilket er et lovkrav under eksportkontrolloven. Denne lov blev stadfæstet af dronningen i juli 2002. Ifølge udkastet til gennemførelsesbestemmelser vil handel med håndvåben og lette våben og våbenmæglervirksomhed, som finder sted delvis eller i fuldt omfang i Det Forenede Kongerige, kræve licens. Uden for det nationale område vil britiske personer, hvis aktiviteter letter leverancen af militært udtyr til bestemmelsessteder, der er omfattet af embargo, blive underkastet fuld kontrol. Eksportkontrolloven vil også blive lagt til grund for bestemmelser om ny kontrol med elektronisk overførsel af militær teknologi til udlandet og overførsel af teknologi på en hvilken som helst måde eller ydelse af teknisk bistand i udlandet, der er er eller kan være bestemt til brug i forbindelse med et program for masseødelæggelsesvåben. Det Forenede Kongeriges toldmyndigheder har skærpet kontrollen med registrerede skydevåbenhandlere efter en større gennemgang af disse, og grænsekontrollen tager i stigende grad sigte på ulovligt udstyr ved hjælp af en kvalitetsmæssig god efterforskning og brug af risikoevalueringsteknikker. I.C. Uddannelse af administrative, retshåndhævende og retlige myndigheders personale 39. Spanien har i årets løb holdt forskellige kurser og seminarer om, hvordan man fra juridisk hold kan forebygge og bekæmpe ulovlig våbenhandel. Disse aktiviteter henvender sig til embedsmænd og myndigheder med henblik på at formidle oplysninger om reglerne for dette spørgsmål. 40. Forsvarshögskolan i Sverige kører et bredt program om afvæbning, demobilisering og reintegration, som omfatter både national og international uddannelse. I.D. Andre initiativer eller aktiviteter 41. I 2002 destruerede Italien følgende håndvåben og lette våben, der var identificeret som overskud: - 3 revolvere og selvladende pistoler (Beretta M51) - 1071 rifler og karabiner (Garand T2). De italienske sikkerhedsstyrker beslaglagde derudover 8365 skydevåben af forskellig art på italiensk område. II. INTERNATIONALE BESTRÆBELSER PÅ GENNEMFØRELSE I 2002 II.A. Foranstaltninger til bekæmpelse af ophobningen og spredningen af håndvåben og lette våben og til forebyggelse af ulovlig handel med konventionelle våben II.A.1. Finansiel, teknisk og anden bistand til relevante programmer og projekter under ledelse af FN, ICRC og andre internationale eller regionale organisationer og ngo'er II.A.1.1. Aktioner og projekter, som støttes af Den Europæiske Union 42. Rådet vedtog den 11. november 2002 Rådets afgørelse 2002/904/FUSP med henblik på at fortsætte Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndvåben og lette våben i Cambodja. Ved denne afgørelse blev der tilvejebragt en yderligere EU-finansiering på 1568000 EUR til fortsættelse og udvidelse af dette igangværende projekt, der fuldt ud er udformet og forvaltet af EU, og som startede i 1999. 43. Rådet vedtog den 21. oktober 2002 Rådets afgørelse 2002/842/FUSP om et EU-bidrag på 200000 EUR til driftsudgifterne i forbindelse med "Stabilitetspagten/UNDP Regional Clearinghouse on Small Arms and Light Weapons" (regional clearinginstitution for håndvåben og lette våben) i Beograd. II.A.1.2. EU-samarbejde med andre stater 44. På topmødet mellem EU og USA den 17. december 1999 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende håndvåben og lette våben for at tilvejebringe regelmæssig udveksling på ekspertplan med henblik på at øge samarbejdet og informationsudvekslingen og evaluere de fremskridt, som EU og USA gør med hensyn til håndvåben og lette våben. Gruppen mødes mindst én gang under hvert EU-formandskab. Gruppen beskæftigede sig på sine møder i 2002 med forberedelserne til det første af de møder i 2003, som skal afholdes hvert andet år mellem stater, der deltager i FN's handlingsprogram til bekæmpelse af ulovlig handel med hånd- og mandbårne våben, og med, hvordan man kan komme videre med samarbejdet om gennemførelsen af handlingsprogrammet. Den ajourførte også EU's og USA's fælleserklæring om håndvåben og lette våben og drøftede muligheden for at vedtage fælles standarder for den årlige indberetning til FN om spørgsmål, der har relation til håndvåben og lette våben. Der blev også givet oplysninger om projekter, som EU og USA finansierer i berørte lande. 45. Til opfølgning af erklæringen fra topmødet mellem EU og Canada om nedsættelse af en fælles arbejdsgruppe vedrørende håndvåben den 16. december 1999 har gruppen holdt møde to gange om året. På møderne i 2002 drøftede gruppen perspektiverne for det første af de halvårlige møder i 2003 mellem stater, der deltager i FN's handlingsprogram til bekæmpelse af ulovlig handel med hånd- og mandbårne våben, og så på forløbet af gennemførelsen af bistandsprojekter i hele verden, som finansieres af EU og Canada. Gruppen opholdt sig specielt ved våbendestruktionsprojektet i Albanien. 46. EU og Southern African Development Community (SADC) vedtog i 1998 det regionale handlingsprogram vedrørende lette våben og ulovlig handel, der skaber en indsatsramme, bl.a. med hensyn til ulovlig handel, styrkelse af retlige kontroller af våbenoverførsler, fjernelse af våben fra samfundet og øget gennemsigtighed. EU-SADC-Gruppen vedrørende Håndvåben blev oprettet i 1999. I 2002 beskæftigede gruppen sig med de områder, hvor der var mulighed for et bilateralt samarbejde. Nogle af disse områder blev også drøftet på seminaret om fremme af gennemførelsen af SADC's våbenprotokol: styrkelse af samarbejdet mellem SADC og EU, der blev afholdt i november 2002 i Bruxelles. Det første af de halvårlige møder i 2003 mellem stater, der deltager i FN's handlingsprogram til bekæmpelse af ulovlig handel med hånd- og mandbårne våben, blev også behørigt forberedt. Der blev redegjort for gennemførelsen af handlingsprogrammet i både Sydafrika og Europa. II.A.1.3. Internt EU-samarbejde 47. Belgien støttede UNIDIR-projektet "Human Security and Small Arms in West Africa - Enhancing the Role of Civil Society". Projektet lægger vægt på menneskets sikkerhed, fredsopbygning og praktisk nedrustning, vinklet fra spørgsmålet om håndvåben og lette våben. 48. Belgien støttede også "Small Arms Survey"-projektet vedrørende håndvåben, som foreslået i programmet for strategiske og internationale sikkerhedsundersøgelser ved The Graduate Institute of International Studies i Genève. Projektet går ud på at udarbejde et net med upartiske og offentlige oplysninger om spredning af håndvåben og lette våben. 49. Danmark fortsatte sin støtte til UNDP's pilotprojekt vedrørende indsamling af ulovlige våben og til bæredygtig udvikling i det administrative distrikt N'Guigmi i Niger med et bidrag på 135000 EUR. 50. Finland gav finansiel støtte til "Biting the Bullet"-projektet, der er opstillet som et femårsprojekt op til den første revisionskonference i 2006. I spidsen for "Biting the Bullet"-projektet står ikke-statslige organisationer som f.eks. Basic, International Alert og Saferworld. "Biting the Bullet"-projektet står for en uformel international "Small Arms Consultative Group"-proces med henblik på at undersøge spørgsmålene om 1) overførsel af håndvåben og lette våben til ikke-statslige aktører og 2) retningslinjer for ansvar i henhold til international ret for overførsel af håndvåben og lette våben. Finland mener, at det er vigtigt at lette den internationale diskussion og at udvikle nyskabende og praktiske politiske anbefalinger for at fremme det internationale samarbejde og kontrollen i forbindelse med disse kritiske spørgsmål. Bidraget var på 10000 EUR. 51. Finland gav også økonomisk støtte til programmet vedrørende våbenforvaltning, som Instituttet for Sikkerhedsstudier gennemførte i Sydafrika i 2002. Finland bidrog med 30000 EUR. Finland overvejer at give støtte igen i 2003. 52. Finland bidrog til det vellykkede tværinstitutionelle uddannelsesprogram i Central Asien under FN's ledelse. Finland støttede OSCE's uddannelsesmodul ved både at yde økonomisk støtte og stille en underviser til rådighed, som var ekspert i grænseforvaltning. Uddannelsen styrkede den praktiske gennemførelse af OSCE-dokumentet om håndvåben og lette våben og var rettet mod bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben. OSCE's ekspertgruppe gennemførte et to-ugers pilotprojekt ved grænseovergangsstedet mellem Usbekistan og Afghanistan. Formålet med dette Termez-Hayraton-uddannelsesinitiativ var at styrke de lokale grænsevagters og tolderes kapacitet til at afsløre ulovlige våbensendinger. En række FN-agenturer, UNDP, ODCCP, UNHCR, UNESCO, Unicef, WFP og OCHA samt andre partnere, præsenterede grænsebetjentene for andre uddannelsesmoduler. Finland støtter fortsat dette uddannelsesinitiativ ved at stille en ekspert til rådighed for OSCE-missionen i Centralasien. 53. Gennem sin støtte til FN's Regionale Center for Fred, Nedrustning og Udvikling i Afrika bidrager Finland økonomisk til programmet "Small Arms Transparency and Control Regime" (SATCRA) i Afrika. Formålet med dette program er: a) udarbejdelse af et register over håndvåben og lette våben for Afrika, b) fremme af statens kapacitet i forbindelse med forvaltning af lagre, registrering og opbevaring af lovlige våben og ammunition, c) mærkning og opsporing af våben, d) harmonisering af nationale retsregler vedrørende overførsel af håndvåben og lette våben, e) fremme af dialogen med våbenindustrien, f) udarbejdelse af en fortegnelse over lokale våbenfabrikanter, g) overvågning og kontrol med henblik på at sikre overholdelse af reglerne og h) bevidstgørelse. Finlands bidrag til projektet udgør 500000 EUR i perioden 2003-2005. 54. Finland yder finansiel støtte til UNDP's våbenkontrolprojekt i Albanien og har stillet en finsk ekspert i håndvåben til rådighed for projektet som international teknisk ekspert i to år. Programmet vedrørende kontrol med håndvåben og lette våben omfatter: a) offentlig bevidsthed og oplysning, b) udviklingsprojekter, c) logistisk støtte til våbenindsamlingsgrupper, d) pilotprojekt vedrørende database for våbenkontrol og e) bistand og rådgivning. Projektet yder støtte til kontrol med håndvåben og lette våben, men sætter derudover denne indsats ind i en bredere sammenhæng, hvor menneskets sikkerhed prioriteres. I en situation med usikkerhed går den menneskelige udvikling og de økonomiske og sociale investeringer i stå, og der skabes ingen holdbar økonomisk vækst. I Albanien er der mange og omsiggribende kilder til usikkerhed. Statens og det civile samfunds manglende evne til at garantere retssikkerheden er muligvis den vigtigste underliggende årsag til usikkerhed. Bidraget til projektet i perioden 2001-2003 udgjorde 1150000 EUR. 55. I postkonfliktsituationer støtter Frankrig passende programmer med henblik på DDR (afvæbning, demobilisering og reintegration) af krigsveteraner, der fremmes af relevante regionale og internationale organisationer, navnlig i Afrika (bilateral aktion), Det Tidligere Jugoslavien (FN- og NATO-regi) og Asien (støtte til EU-ASAC-programmet i Cambodja). Frankrig har allerede givet et bidrag på 457357 EUR til gennemførelsen af Ecowas' moratorium og meddelt, at det vil give et yderligere bidrag på 200000 EUR. 56. Frankrig deltager også aktivt i internationale koordinationsprogrammer i FN og NATO-regi med henblik på bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben (f.eks. i Kosovo med indsamling af våben og uddannelse af civilt politi og militærpoliti). 57. Tyskland bidrager til multidonor-demobiliserings- og reintegrationsprogrammet og har stillet 2 mio. EUR til rådighed for multidonor-trustfonden. På bilateralt plan stiller det yderligere 18 mio. EUR til rådighed for beslægtede programmer i området. 58. Forbundsregeringen bistår Det Østafrikanske Fællesskab med at reformere og harmonisere politikkerne vedrørende kontrol med håndvåben. En del af denne bistand går ud på at uddanne sikkerhedspersonale, medlemmer af det civile samfund, medlemmer af Østafrikas lovgivende forsamling, medlemmer af Det Østafrikanske Fællesskabs sekretariat, religiøse grupper og repræsentanter for medierne. Formålet med uddannelsen er at skabe en kritisk bevidsthed om faren ved en ukontrolleret spredning af håndvåben. Der vil med henblik herpå blive oprettet et forbindelseskontor under Nairobi-sekretariatet. Forbundsregeringen støtter endvidere South African Development Community (SADC) i dets indsats for at harmonisere politikkerne på grundlag af SADC-protokollen om kontrol med skydevåben, ammunition og andet beslægtet materiel, der blev vedtaget den 14. august 2001. 59. I Angola har forbundsregeringen støttet et lokalt projekt, der blev gennemført af den angolanske ikke-statlige organisation "Angola 2000" i samarbejde med Saferafrica. Formålet med dette projekt er at bevidstgøre om nødvendigheden af, at man mindsker de negative virkninger af udbredelsen af håndvåben i samfundet. Der er hidtil iværksat følgende aktiviteter: - uddannelse af lokale aktører i våbenforvaltning og praktisk afvæbning - uddannelse af lokale aktører i undersøgelsesteknikker og kvantitativ dataanalyse - en undersøgelse om menneskets sikkerhed i udvalgte områder - et seminar med henblik på at formidle resultaterne af undersøgelsen - rådgivning på nationalt plan med henblik på udarbejdelse af en national handlingsplan. 60. I Cambodja har Tyskland støttet DDR-processen via programmet "Support for the Cambodian Veterans Assistance" (CVAP). I projektets sidste fase blev hovedvægten lagt på reintegration af krigsveteraner i provinserne Kampot og Kampong Thom. Programmet var udformet som en støtte til integration af soldater i hele landet, styrkelse af programmets generalsekretariats styringskapacitet og hjælp til udarbejdelsen af en national reintegrationsstrategi. Programmets aktiviteter omfattede bl.a.: - en undersøgelse af fremtidige krigsveteraners behov i de to provinser - tilvejebringelse af infrastruktur i hjemsendelsescentrene - fremskaffelse af logistik til hjemsendelsescentrene - indkøb og uddeling af husholdningsudstyr til 1500 veteraner (i samarbejde med Cambodjas Røde Kors) - afholdelse af uddannelseskurser for veteraner og disses familiemedlemmer i to provinser - afholdelse af kurser i landbrug og uddeling af pakker med frø - oprettelse af CVAP-kontorer i provinsen - støtte til og oplæring af veteranudvalg i to provinser, og - uddannelse og støtte til henvisningstjenester. 61. I Cambodja støttede Tyskland også den lokale ikke-statslige organisation "Working Group for Weapons Reduction", som gør en indsats for at uddanne andre lokale ngo-organistioner i brug af oplysningskampagner. Der er til dags dato gennemført følgende aktiviteter: - vurdering af ikke-statslige organisationers behov i Kampong-Thom - gennemførelse af workshop om uddannelseshåndbøger - udarbejdelse af en håndbog og uddannelsesmanual til støtte for lokale ngo'ers arbejde med håndvåben - finansiel støtte og fremme af lokale ngo'er, der arbejder med håndvåben, og afholdelse af flere workshop - evaluering af pilotprojektet. 62. I Uganda støtter forbundsregeringen et program for undervisning i fred, som gennemføres af den lokale ikke-statslige organisation "Borrow a Youth". Programmet går ud på at få skoler, ugandiske ungdomsorganisationer og lokale ikke-statslige organisationer til at indse faren ved, at der er mange håndvåben i omløb, og på foranstaltninger, der skal træffes for at mindske denne fare. Der er til dags dato gennemført følgende aktiviteter: - fremstilling af uddannelsesmaterialer - uddannelse af lærere - en kampagne mod håndvåben i form af dramagrupper, radioudsendelser osv. 63. Tyskland støttede og fortsætter med at støtte en række aktiviteter i relation til håndvåben og lette våben, f.eks: - Verdensbankens trustfond for det nationale demobiliseringsprogram i Sierra Leone, suppleret med bilaterale projekter vedrørende reintegration af krigsveteraner i Sierra Leone - forskellige projekter vedrørende håndvåben og lette våben, der (med)sponsoreres af gruppen af stater, der er interesseret i praktisk afvæbning, især i Afrika syd for Sahara - reintegration af krigsveteraner og internt forflyttede personer i Angola - støtte til UNDP's projekt vedrørende destruktion af håndvåben og lette våben i Niger. 64. Alle tyske afgørelser om støtte har det til fælles, at de prioriterer projekter, der forbedrer de berørte landes gennemførelseskapacitet med hensyn til kontrol med våbenstrømme (eksport/importkontrol, evne til sporing) og indsamlings- og destruktionsprogrammer i postkonfliktsituationer. Den "SALW help desk", der er etableret i Bonns International Conversion Center, støtter de praktiske afvæbningsforanstaltninger og udlåner sin ekspertise, når der skal defineres og planlægges projekter i relation til håndvåben og lette våben. Denne help desk har etableret et vidtrækkende kontaktnet med fremtrædende eksperter inden for håndvåben og lette våben. For at understrege den vægt, som forbundsregeringen lægger på at lette og fremme bevidstgørelsen om problemerne i forbindelse med håndvåben og lette våben, har den indledt en bred dialog og udveksler regelmæssigst oplysninger med nationale ikke-statslige organisationer. 65. Grækenland deltager inden for NATO's rammer som lederland i et projekt vedrørende en forundersøgelse om destruktion af 1,5 mio. håndvåben og lette våben og 133000 tons ammunition i Ukraine. I 2002 donerede Grækenland 50000 EUR til projektet. I 2002 bidrog Grækenland med 86000 EUR til NAMSA-programmet for destruktion af håndvåben og lette våben og ammunitionslagre i Albanien. Grækenland har givet tilsagn om et årligt bidrag på 50000 EUR indtil 2006. Derudover har Ministeriet for Offentlig Orden stillet logistisk og teknisk støtte til rådighed for Albaniens politi og afholdt seminarer for dets personale. Seminarerne omfattede emner i forbindelse med håndvåben og lette våben og kontrol med våbeneksport. Grækenland har også doneret 50000 EUR til SEEI-trustfonden til destruktion af håndvåben og lette våben i Serbien og Montenegro. 66. Irland gav 83000 EUR til Saferafrica-projektet for teknisk bistand til SADC. Irland gav også 100000 EUR til det canadisk-ledede projekt for destruktion af ammunition til håndvåben og lette våben i Albanien og har givet tilsagn om 30000 EUR til et nederlandsk-ledet projekt i Serbien og Montenegro. 67. Luxembourg har i sin egenskab af national repræsentant bidraget til projektet vedrørende destruktion af lette våben i Albanien (43660 EUR) under NATO's Partnerskab for Fred-program. 68. I 2001 oprettede Nederlandene en særlig fond for projekter vedrørende håndvåben og lette våben med det specifikke formål at støtte gennemførelsen af internationale programmer og erklæringer, som f.eks. FN's handlingsprogram, OSCE-dokumentet vedrørende håndvåben og lette våben og andre regionale erklæringer imod ulovlig handel med håndvåben og lette våben. Fonden skal desuden støtte projekter, der tager sigte på indsamling og destruktion af våben og ammunition, samt opmærksomhedsskabende programmer og forskning. Eksempler på projekter, der er gennemført i 2002 med finansiel bistand fra denne fond: - UNDP's programmer vedrørende håndvåben i De Store Søers Område og Sydøsteuropa gennem UNDP's trustfond vedrørende håndvåben og lette våben - FN-LiREC's regionale clearingcenterprogram for skydevåben, ammunition og sprængstof i Latinamerika og Vestindien - bistand til destruktion af håndvåben og lette våben i Kosovo gennem finansiering af en destruktionsovn, som KFOR har anvendt - bidrag til Saferafrica "Arms Management and Disarmament Proposal: Initiatives to Reduce Proliferation of Illicit Small Arms and Light Weapons", der bl.a. udarbejder nationale handlingsplaner i Uganda, Namibia og Mozambique, herunder oprettelse af nationale knudepunkter - "Biting the Bullet II", et projekt fra Saferworld, International Alert og Basic - bidrag til ISS's program vedrørende håndvåben. 69. Sverige ydede finansiel bistand til følgende multilaterale projekter og ngo'er: - våbenindsamling i Tsikanvali-Sydossetien (200000 SEK) - "Small Arms and Light Weapons Administration System" (SALSA), UN-LiREC, Peru (200000 SEK) - "Small Arms Transparency and Control Regime in Africa" (UNREC), Togo (200000 SEK) - DDR-program i Sierra Leone, Verdensbanken (2 mio. SEK) - konfliktforebyggelse, herunder aktiviteter vedrørende håndvåben og lette våben, CIVIS, i Colombia i 2002-2003 (13,1 mio. SEK) - DDR, børnesoldater i Sydsudan, Save the Children, Sverige 2002-2003 (7 mio. SEK) - forskellige aktiviteter vedrørende håndvåben og lette våben i Latinamerika, Arias Foundation 2002-2004 (7 mio. SEK) - bekæmpelse af rekruttering af børnesoldater, Unicef (4 mio. SEK) - DDR-program i Congo-Brazzaville, UNDP (5 mio. SEK) - regional ramme for DDR-processer i De Store Søers Område, Verdensbanken (20 mio. SEK) - forskellige aktiviteter vedrørende håndvåben og lette våben i Latinamerika, herunder tværparlamentarisk udveksling mellem Sverige, Spanien og Centralamerika, Swefor, 2002-2003 (4,4 mio. SEK) - reintegration af tidligere soldater i Sri Lanka, sammenslutningen af handicappede krigsveteraner (400000 SEK) - DDR-program i Guinea-Bissau, koordinator Correia - Guinea-Bissaus regering, 2002-2003 (20 mio. SEK) - konfliktløsning, herunder DDR, Mozambique, Diakonia (300000 SEK) - støtte til UN SRSG for børn i væbnede konflikter (700000 SEK) - "Study of Child Soldiers: Preventing Child and Youth Recruitment", Uppsala universitet (20000 SEK) - støtte til "Small Arms Survey"-projektet vedrørende håndvåben, Graduate Institute of International Studies (200000 SEK). 70. Det Forenede Kongerige finansierede 10 projekter fra "Global Conflict Prevention Pool". Hovedformålet med projekterne er kapacitetsopbygning, konsensusskabelse samt forskning og analyse. I 2002 finansierede fonden for destruktion af håndvåben (SADF) projekter vedrørende destruktion af håndvåben i Botswana, Kenya og Cambodja. 71. Det Forenede Kongerige støttede gennemførelsen af regionale aftaler i Afrika med henblik på at dæmme op for strømmen af våben ind i og omkring kontinentet. Det Forenede Kongerige var i 2002 den største bidragsyder til Nairobi-sekretariatet, der skal bistå staterne med at opfylde forpligtelser i medfør af Nairobi-erklæringen. Sekretariatet har hidtil stillet uddannelse og støtte til rådighed for retshåndhævende embedsmænd i regionen og til etableringen af nationale knudepunkter i hvert land. Det Forenede Kongerige har sammen med andre G8-partnere bistået med etablering af kontinentale, regionale og subregionale/nationale kapaciteter til gennemførelse af FN's handlingsprogram og regionale handlingsplaner, især i Østafrika. Der blev også givet støtte til gennemførelsen af Ecowas' moratorium og SADC's regionale handlingsplan vedrørende håndvåben og lette våben. Det Forenede Kongeriges regering bistår også stater i regioner, hvorfra der tidligere har været en uansvarlig eksport af våben til Afrika, med at gennemføre ansvarlige ordninger for eksportkontrol gennem bilaterale besøg og seminarer. II.A.2. Finansiel, teknisk og anden bistand til andre stater, herunder især stater i berørte regioner 72. Danmark støtter minerydning og destruktion af personelminer med over 9 mio. EUR gennem et seksårigt program i Mozambique. Destruktion af håndvåben og lette våben indgår ikke i mandatet for programmet, men er lejlighedsvis blevet foretaget som sekundær aktivitet. Danmark har med sin deltagelse i fredsbevarende operationer i Balkan-landene deltaget i aktiviteter vedrørende hjemsendelse, demobilisering og afvæbning af væbnede styrker. Det er en integreret del af de danske styrkers aktiviteter, at lagrene af håndvåben og lette våben, som civilbefolkningen ligger inde med, skal reduceres. 73. Finland støtter sammen med Canada programmet vedrørende kontrol af håndvåben i Guatemala. IEPADES - Instituto de enseñanza para el desarrollo sostenible - der er en ikke-statslig organisation grundlagt i 1990, er organ for gennemførelsen af projektet. Projektets mål er at konsolidere et nationalt program vedrørende våbenkontrol med deltagelse af relevante regeringsaktører og grupper fra civilsamfundet med interesse for emnet. Finlands bidrag til programmet er 20000 EUR. 74. Finland finansierede og tilrettelagde uddannelse af to politibetjente fra Nicaragua og Guatemala i Finland i 2002. Uddannelsen omfattede bl.a. registrering af våben, grænsekontrol, licens til våbeneksport og våbenlovgivning. Finland har oplært to eksperter i håndvåben i indsamling og destruktion af håndvåben og lette våben og i lagerforvaltning og sikkerhed i det schweiziske partnerskab for fred-kursus om indsamling og destruktion af håndvåben og lette våben og i Schweiz i juni 2002. Finland er rede til at deltage i internationale eller bilaterale projekter og workshops vedrørende indsamling og destruktion af våben samt forvaltning af våbenlagre, som modtagerlandet måtte anmode om. Finland tilbyder anmodende stater bistand med henblik på at evaluere deres problemer med forvaltning af håndvåben og lette våben. Samarbejdet vil kunne bygge på de finske erfaringer med indsamling og destruktion af våben under fredsbevarende operationer. Finland overvejer at afholde uddannelseskurser for eksperter i Finland, hvor visse tekniske spørgsmål i forbindelse med forvaltningen af håndvåben og lette våben skal tages op. 75. Finland stillede en finsk ekspert i håndvåben til rådighed for "Small Arms Survey"-projektet under The Graduate Institute's program for strategiske og internationale sikkerhedsstudier og støttede programmet med 60000 EUR i 2003. Formålene med "Small Arms Survey"-projektet er: a) at være den vigtigste internationale kilde til neutrale og offentlige oplysninger om alle aspekter af håndvåben, b) at være en ressource for regeringer, politiske beslutningstagere, forskere og aktivister, c) at være en uafhængig observatør af nationale og internationale statslige og ikke-statslige politiske initiativer vedrørende håndvåben, d) at være kanal for oplysninger og dialog om håndvåbenrelaterede spørgsmål mellem nord og syd og øst og vest, e) at være et centralt knudepunkt for et internationalt net af forskere, forskningsinstitutter og ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med håndvåbenrelaterede spørgsmål, og f) at være et forum for udveksling af oplysninger og formidling af foranstaltninger og initiativer vedrørende bedste praksis i forbindelse med håndvåbenrelaterede spørgsmål. 76. Finland har tillid til et internationalt samarbejde og koordination med henblik på at bistå de lande, der har brug for hjælp, med at gennemføre FN's handlingsprogram og OSCE-dokumentet om håndvåben og lette våben. Finland lægger særlig vægt på det regionale samarbejde om kontrollen med ulovlig handel med håndvåben, idet grænsekontrolmyndighedernes, toldvæsenets og politiets kapacitet herved styrkes. Dette indebærer bl.a. indsamling og udveksling af oplysninger på nationalt og regionalt plan, uddannelse af personale, bistand til teknisk udstyr, oprettelse af en database for våbenregistre og forbedring af kvaliteten af lagerforvaltningen. Finland har styrket samarbejdet, udvekslingen af erfaringer og uddannelsen af kompetente embedsmænd, herunder toldere, politibetjente og ansvarlige for efterforskning og våbenkontrol på nationalt, regionalt og globalt plan. 77. Frankrig går ind for bilaterale foranstaltninger rettet mod geografiske områder (f.eks. Vestafrika), der prioriteres politisk. Frankrig støtter samarbejdsprogrammer, der gennemføres i EU-regi i overensstemmelse med den fælles aktion, der blev vedtaget i 1998 og ændret i 2002. Frankrig er aktivt engageret i fredsbevarende opgaver og fredshåndhævelse gennem seminarer og bistandsmissioner (udsendelse af eksperter, der skal bistå etiopiske styrker, der deltager i en fredsbevarende operation i Burundi under OAU's ledelse). 78. Tyskland støttede følgende regionale programmer: - samfinansiering af programmet for afvæbning, demobilisering og reintegration i Rwanda - håndvåbenprojektet SALIGAD i Afrikas Horn - et projekt med titlen "SALW for Community Development" (håndvåben og lette våben for samfundsudvikling) i Mozambique - nærpolitiprojekt og konfliktforebyggelse i byområder i Sydafrika - destruktion af håndvåben i Albanien og uddannelse af personale i den albanske destruktionsorganisation - OSCE-projektet om fjernelse og destruktion af ammunition i Moldova. 79. Under henvisning til projektaktiviteterne på områder, der er forbundet med afvæbning, demobilisering og reintegration og bevidstgørelse støtter Tyskland bilaterale og multilaterale projekter, der har til formål at få et kraftigere internationalt tilsagn til og større international effektivitet for så vidt angår eksportkontrol. Med henblik herpå udveksler landet oplysninger med andre stater på gensidig basis. Tyskland handler her på vegne af Europa-Kommissionen eller under internationale kontrolordninger og stiller også eksperter til rådighed for andre landes projekter. Derudover afholder Tyskland ekspertmøder og bistår andre lande (bl.a. tiltrædelsesstaterne og kandidatstaterne i Central- og Østeuropa) med at oprette deres egne nationale eksportkontrolordninger. Der lægges i den forbindelse særlig vægt på spørgsmålet om håndvåben og lette våben, herunder udarbejdelse og bekendtgørelse af nye relevante love og tilvejebringelse af et klima, der er befordrende for retshåndhævelse. Tyskland har stillet teknisk og finansiel bistand til rådighed for andre lande med henblik på destruktion af håndvåben og lette våben og er rede til at overveje yderligere projekter i tiden, der kommer. 80. Detaljerede analyser og evaluering af kriminel aktivitet, der er forbundet med ulovlig handel med håndvåben og lette våben i Tyskland, viser, at narkohandel, grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme ikke umiddelbart kan kædes sammen med kriminalitet begået i Tyskland, der har relation til håndvåben og lette våben i Tyskland. De tyske bestræbelser samles derfor om respektiv bistand til nabolande i Europa. Tyskland har inden for rammerne af Stabilitetspagten for Sydøsteuropa indledt et intensivt samarbejde med politi og toldvæsen i forskellige lande i regionen, hvor der især satses på uddannelse og specialisering af grænsepolitiet som den centrale myndighed i bekæmpelsen af ulovlig handel med håndvåben og lette våben. Eksempelvis bistår toldefterforskningskontoret (Zollfahndungsamt) myndighederne i Slovenien med at bekæmpe organiseret, grænseoverskridende kriminalitet ved at iværksætte efterforskninger rettet mod medlemmer af bander af våbensmuglere fra det sydøstlige Europoa, der har bopæl i Tyskland. 81. På subregionalt plan er forbundstoldforvaltningen inddraget i forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig grænseoverskridende handel med håndvåben og lette våben, idet den foretager selektiv kontrol af godsstrømme, uden at der ligger en konkret mistanke til grund. Denne kontrol foretages navnlig af grænseklarerings- og overvågningstjenester og mobile kontrolgrupper. På regionalt plan skal især det nære samarbejde mellem toldefterforskningskontoret og den franske toldadministration fremhæves. Dette samarbejde indebærer bl.a., at der regelmæssigt gennemføres særlige fælles kontrolaktioner, som udelukkende tager sigte på at bekæmpe ulovlig handel med håndvåben og lette våben. Disse kontrolaktioner har bevist deres værd i mange år. De tyske, franske og østrigske toldmyndigheder udveksler oplysninger i stort omfang. Toldefterforskningskontorene i disse lande udveksler oplysninger om ulovlig handel med håndvåben og lette våben. Der er også et nært samarbejde med de slovenske myndigheder. 82. I bredere forstand har Tyskland gjort det lettere at anlægge søgsmål mod ulovlig handel med håndvåben og lette våben, idet det har indgået bilaterale aftaler med en række lande, der indeholder bestemmelser om forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med våben. II.A.3. Koordinering af praktiske foranstaltninger med andre medlemsstater og med Europa-Kommissionen 83. I 2002 er der blevet drøftet spørgsmål om håndvåben og lette våben på trojkamøder om COARM, CODUN og CONOP med de associerede lande, EØS-EFTA-landene, Den Russiske Føderation, Ukraine, Canada, USA, Kina og Sydkorea og i fælles arbejdsgrupper vedrørende håndvåben og lette våben mellem EU, USA og Canada. II.A.4. Tilrettelæggelse af og deltagelse i internationale seminarer og konferencer 84. Østrig sponsorerede sammen med andre EU-partnere konferencen om "Implementation of the UN Programme of Action on Small Arms - Needs and Partnerships", der blev afholdt den 18.-21. marts 2002 i Pretoria, Sydafrika. 85. Finland, Canada, Costa Rica og Arias Foundation tilrettelagde og finansierede i fællesskab konferencen om håndvåben for centralamerikanske lande i december 2001. Det vigtigste formål med konferencen var opfølgning af FN's handlingsprogram, og konferencedeltagerne var regeringsrepræsentanter og agenturer, der arbejder med spredning, kontrol og handel med håndvåben og lette våben. Finland bidrog med 28500 EUR. 86. I juni 2002 afholdt det finske udenrigsministerium sammen med OSCE-sekretariatet et seminar i Helsingfors om grænseforvaltning for landene i Centralasien. Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan deltog i seminaret. Seminaret henvendte sig til tjenestemænd fra politi-, told-, eksportkontrol- og grænsekontrolmyndighederne. Formålet med seminaret var at bistå landene i Centralasien med at styrke de nationale eksportkontrol- og grænsesikkerhedssystemer for at dæmme op for ulovlig handel med håndvåben, narkotika og strategiske varer. For at udvide begrebet effektive grænser var seminaret til dels en opfølgning af OSCE's "Workshop on Small Arms and Light Weapons", der blev afholdt i Centralasien både i slutningen af 2001 og i maj 2002. Den finske lovgivning om våbenregistre blev præsenteret. Der blev stillet spørgsmål som kontrol med eksport af forsvarsudstyr, varer med dobbelt anvendelse og nukleart materiale, udstyr og teknologi og om grænsekontrol med radioaktivt materiale. Der blev også orienteret om, hvordan man opbevarer overskudsvåben sikkert, og hvordan man skaffer sig af med dem. Under feltturen besøgte deltagerne også et finsk våbenlager for håndvåben og lette våben. 87. Finland afholdt rejseudgifterne for deltagerne fra de lande, der anmodede om finansiel støtte gennem Sikkerhedsrådets støtteenhed, i OSCE's seminar om håndvåben og lette våben i februar 2002 i Wien. Bidraget var på 15000 EUR. 88. Tyskland deltog aktivt i og medfinansierede i nogle tilfælde OSCE- og FN-workshops om håndvåben og lette våben i Centralasien og Sydøsteuropa. 89. Tyskland har ydet finansiel støtte og ekspertbistand til seminarer om grænsesikkerhed, mærkning og forvaltning af lagre af håndvåben og lette våben under OSCE's ledelse, der blev afholdt i Termiz (Usbekistan) og Zagreb (Kroatien). 90. Italien gav et bidrag på 22000 EUR til afholdelse af et OSCE-seminar - i februar 2003 i Bukarest - om den regionale gennemførelse af FN's handlingsprogram om ulovlig handel med håndvåben og lette våben. 91. Italien deltog endvidere i følgende internationale seminarer og konferencer: - den afrikanske konference om gennemførelse af FN's handlingsprogram om ulovlig handel med håndvåben og lette våben (18.-22. marts i Pretoria) - tredje møde mellem EU-landene og de associerede lande om eksport af konventionelle våben (10. april i Sofia) - seminar om kontrol med våbeneksporten i Den Europæiske Union, der var tilrettelagt af koalitionen af ngo'er og Saferworld (10. maj i Madrid) - Stabilitetspagtens regionale styringsgruppe vedrørende kontrollen med håndvåben og lette våben i Sydøsteuropa (30. maj i Skopje) - workshop tilrettelagt af "World Forum on the Future of Sport Shooting Activities" om eksport og import af og mæglervirksomhed i forbindelse med håndvåben og lette våben (13.-14. juni i Napoli) - regionalt seminar om gennemførelsen af FN's handlingsprogram om ulovlig handel med håndvåben og lette våben (9.-10. juli i Manila) - NATO/EAPC workshop om håndvåben og lette våben (24.-25. oktober i Zagreb) - forberedende seminar forud for OSCE's 11. økonomiske forum om "National and International Economic Impact of Small Arms and Light Weapons" (11.-12. november i Sofia) - donorkonferencen om et sydøsteuropæisk clearingcenter for kontrol med håndvåben og lette våben (den 20. november i Genève) - uformelt møde tilrettelagt af ngo'en Saferworld om EU's kontrol med våbeneksport (3. december 2003 i Bruxelles). 92. Nederlandene bidrog til tilrettelæggelse og medfinansiering af konferencen om gennemførelse af FN's program vedrørende håndvåben og lette våben i Afrika, "Needs and Partnerships", der blev afholdt den 18.-21. marts 2002 i Pretoria i samarbejde med Østrig, Canada, Kenya, Mali, Nigeria, Norge, Sydafrika, Schweiz og Det Forenede Kongerige. 93. Portugal deltog i den afrikanske konference om gennemførelse af FN's "Programme of Action on Small Arms: Needs and Partnerships" (18.-21. marts 2002 i Pretoria). 94. Sverige deltog i forskellige internationale seminarer, bl.a. seminarer om gennemførelse af FN's handlingsprogram vedrørende håndvåben og lette våben, om ulovlig mæglervirksomhed og om eksportkontrol. 95. Det Forenede Kongerige var sammen med andre EU-partnere med-sponsor af konferencen om gennemførelse af FN's program vedrørende håndvåben og lette våben i Afrika, "Needs and Partnerships", der blev afholdt den 18.-21. marts 2002 i Pretoria (Sydafrika). II.A.5. Andre initiativer 96. Finland stiller med styrker til og har et betydeligt ansvar for koordinationen af NATO's fredsbevarende operationer i Bosnien og Hercegovina og Kosovo, som FN har givet mandat til. Operationerne omfatter demobilisering af væbnede grupper, overvågning og forebyggelse af kriminalitet (herunder menneskesmugling og ulovlig handel med våben og narkotika), opretholdelse af lov og orden, forbedring af sikkerheden og andre aktiviteter, der i høj grad er medvirkende til, at truslen fra håndvåben i lokalsamfundene i Det Vestlige Balkan reduceres. 97. Frankrig støtter foranstaltninger, der har til formål at genskabe retssikkerhed i situationer efter konflikter. Frankrig deltager for tiden i sådanne operationer i Den Demokratiske Republik Congo, Côte d'Ivoire og Kosovo. 98. Som troppebidragyder til SFOR, KFOR og Harvest samt Amber Fox deltog Tyskland i indsamling af håndvåben og lette våben i Sydøsteuropa. Under Dayton-bestemmelserne støttede det destruktionen af morterer (82 mm) i Bosnien-Hercegovina. Forebyggelse af handel med civile skydevåben og militære håndvåben og lette våben er et led i integrerede grænseforvaltningsordninger, der støttes af det tyske politisamarbejde inden for rammerne af stabilitetspagten for Sydøsteuropa. 99. Tyskland har et nært samarbejde med Interpol, der har til formål at identificere grupper og enkeltpersoner, der handler ulovligt med håndvåben og lette våben, om nødvendigt inden for rammerne af enkeltundersøgelser. Regeringen fra en stat, der går aktivt ind i bekæmpelsen af ulovlig handel med håndvåben og lette våben, har i et tilfælde sendt en omfattende anmodning om opsporing direkte til Tyskland og ikke via Interpol med den begrundelse, at anmodningen ikke vedrørte en enkeltundersøgelse. Tyskland har været et aktivt medlem af arbejdsgruppen vedrørende IWETS (Interpol Weapons and Explosives Tracking System), fra det øjeblik den blev nedsat. Det deltager sammen med syv andre lande i det IWETS-pilotprojekt, der skal iværksættes medio 2003. 100. De italienske væbnede styrker deltog i et antal eksterne operationer, hvorunder der blev indsamlet/beslaglagt og destrueret følgende håndvåben og lette våben: Den multinationale brigade sydvest (Kosovo) - 310 rifler - 100 revolvere - 6 maskingeværer - 20 bærbare panserværnsmissiler - 7 raketter - 183 granater - 2780 miner - 27517 stk. ammunition af forskellig kaliber. Den multinationale specialenhed (Kosovo) - 86 våben af forskellig art - 16706 stk. ammunition af forskellig kaliber - 135 granater - 1000 kg sprængstof - 20 bærbare panserværnsmissiler. Den Multinationale specialenhed (Bosnien) - 1 riffel. 101. Portugal stiller sammen med andre NATO-allierede styrker til rådighed for SFOR's og KFOR's fredsbevarende styrker i Bosnien og Hercegovina og Kosovo under FN's mandat. Det indgår i de portugisiske styrkers aktiviteter, at de skal reducere lagrene af våben, som civilbefolkningen ligger inde med. 102. Det Forenede Kongerige stiller sammen med NATO-allierede styrker til rådighed for SFOR's og KFOR's fredsbevarende styrker i Bosnien og Hercegovina og Kosovo under FN's mandat. De britiske styrker deltager aktivt i arbejdet med at reducere lagrene af våben, som civilbefolkningen ligger inde med. II.B. Deltagelse i internationale organisationers arbejde og i regionale aftaler vedrørende konventionelle våben, navnlig håndvåben og lette våben II.B.1. De Forenede Nationer 103. Østrig fortsatte sin deltagelse i FN's aktiviteter, herunder seminarer og workshopper, samt i nationale initiativer vedrørende problemer i forbindelse med håndvåben og lette våben. 104. Danmark fortsatte sin deltagelse i FN's aktiviteter, herunder seminarer og workshopper og dertil knyttede initiativer vedrørende håndvåben og lette våben. 105. Frankrig deltog i arbejdet i den FN-ekspertgruppe, der skulle undersøge muligheden for at udvikle et internationalt instrument til opsporing af ulovlig handel med håndvåben og lette våben (resolution 56/24 v). Frankrig var også medlem af en FN-ekspertgruppe, der var nedsat med henblik på at undersøge spørgsmålet om våbenmæglervirksomhed. 106. Den 10. oktober 2002 underskrev Grækenland protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben til FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. 107. Irland forventer inden udgangen af 2003 at kunne underskrive protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben, dele, komponenter og ammunition hertil, til FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. 108. Italien har fortsat de nationale procedurer, der er nødvendige med henblik på ratificering af FN's protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben. 109. Nederlandene deltog i den FN-ekspertgruppe, der skulle undersøge muligheden for at udvikle et internationalt instrument til opsporing af ulovlig handel med håndvåben og lette våben. 110. Portugal har fortsat sin deltagelse i FN's aktiviteter. 111. Den 6. maj 2002 underskrev Det Forenede Kongerige protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben, dele, komponenter og ammunition hertil. Det Forenede Kongerige tilskynder de andre til at underskrive protokollen og til at arbejde på at gennemføre den. Indenrigsministeriet arbejder aktivt med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater om gennemførelsen af mærkningsbestemmelserne i FN's våbenprotokol. Dette vil kræve, at håndvåben og lette våben mærkes på det sted, hvor de først indføres i EU. Det Forenede Kongerige var repræsenteret i FN's gruppe af regeringssagkyndige, der gennemførte en undersøgelse af muligheden for mærkning og sporing. II.B.2. De Forenede Nationers Generalforsamlings første udvalg 112. Medlemsstaterne har indtaget følgende holdninger til de resolutioner vedrørende håndvåben, der blev vedtaget af De Forenede Nationers 57. Generalforsamlings første udvalg: - Resolution 57/65 ("Forbindelsen mellem afvæbning og udvikling"): 13 EU-lande stemte for, to undlod at stemme - Resolution 57/66 ("National lovgivning om overførsel af våben, militært udstyr og varer med dobbelt anvendelse og teknologi"): foreslået af Nederlandene, støttet af alle EU-lande - Resolution 57/70 ("Bistand til stater, der bremser den ulovlige handel med håndvåben og lette våben"): alle EU-landene medforslagsstillere - Resolution 57/72: ("Ulovlig handel med håndvåben og lette våben"): alle EU-landene medforslagsstillere - Resolution 57/75 ("Gennemsigtighed inden for forsvarsmateriel"): foreslået af Nederlandene, alle EU-landene medforslagsstillere - Resolution 57/81 ("Konsolidering af fred ved hjælp af praktiske nedrustningsforanstaltninger"): foreslået af Tyskland, alle EU-landene medforslagsstillere. II.B.3. OSCE 113. Østrig er i færd med at gennemføre OSCE's dokument om håndvåben og lette våben og støtter initiativet med henblik på bekæmpelse af håndvåben inden for rammerne af stabilitetspagten for Sydøsteuropa. 114. Danmark har fortsat sin deltagelse i OSCE's aktioner og er i færd med at gennemføre OSCE's dokument om håndvåben og lette våben. 115. Finland har aktivt støttet gennemførelsen af OSCE's dokument om håndvåben og lette våben. Finland tilbød frivilligt at udarbejde en vejledning om bedste praksis i forbindelse med kontrol med eksport af håndvåben og lette våben. Sagkyndige fra det finske udenrigsministerium stod for det praktiske arbejde med støtte fra den nationale ekspertgruppe, hvor Finland har repræsentanter fra alle de ministerier, der er involveret i eksport af håndvåben. Det var Finlands hensigt at indføre et ideelt eksportkontrolsystem, som tager hensyn til forskellene i de nationale lovgivninger og forskellige nationale procedurer og praksis. Vejledningen består af fem kapitler. Den indeholder oplysninger om, hvorledes man udvikler et nationalt system til kontrol af eksporten af håndvåben og lette våben. Den redegør for de relevante internationale forpligtelser, indeholder en liste over de elementer, der er nødvendige for den nationale lovgivning, opstiller retningslinjer for eksportpolitik og beslutningstagning og effektiv håndhævelse af eksportkontrollen. Vejledningen medtager også import og transit af håndvåben og lette våben, i det omfang det er nødvendigt. Den indeholder endvidere en oversigt over kriterier for eksportkontrol, der hidrører fra en række forskellige kilder, herunder OSCE-dokumentet og EU's adfærdskodeks. Disse kriterier vil være en nyttig afkrydsningsliste for staterne, når de udsteder eksportlicenser. Vejledningen fremhæver også den bedste praksis i forbindelse med alle elementer af et nationalt licenssystem og giver en detaljeret beskrivelse af foranstaltninger, der kan hindre svindel og omdirigering ved hjælp af forfalskede slutbrugerattester. Disse foranstaltninger vil kunne bidrage til harmonisering af slutbrugerattester, der har en høj fælles standard. Der indgår også nogle elementer og principper fra Wassenaar-arrangementet og EU's adfærdskodeks for våbeneksport i vejledningen om bedste praksis i forbindelse med kontrol med eksport af håndvåben og lette våben. Finlands gav et bidrag på 4500 EUR til udarbejdelse af vejledningen. 116. I 2002 bidrog Finland med 100000 EUR til den hurtige udrykningsfond til OSCE's mission i Georgien. Formålet med denne hurtige udrykningsfond er at yde bistand til samfund, der frivilligt afleverer våben med henblik på gennemførelsen af OSCE's dokument om håndvåben. 117. Siden november 2001 har Finland beklædt posten som FSC-støttekonsulent i håndvåben i konfliktforebyggelsescentret/OSCE med det formål at bistå deltagende OSCE-stater med gennemførelsen af OSCE's dokument om håndvåben og lette våben, og ydet bistand til relevante OSCE-missioner og feltoperationer i relation til håndvåben og lette våben. Et af de praktiske redskaber, som konfliktforebyggelsescentret udarbejdede i den forbindelse, var OSCE's standardmodel for indberetning om udveksling af oplysninger, som OSCE også har stillet til rådighed for FN. 118. Frankrig deltog aktivt i udvekslingen af oplysninger inden for rammerne af OSCE's dokument om håndvåben og lette våben. 119. Tyskland fremlagde et udkast til kapitler om overskud og - sammen med Norge - om våbenmæglervirksomhed til OSCE's vejledning om bedste praksis i forbindelse med kontrol med eksport af håndvåben og lette våben og deltog aktivt i udarbejdelsen af et illustreret katalog om destruktion af håndvåben og lette våben. 120. Italien har fortsat sin aktive gennemførelse af OSCE's dokument om håndvåben og lette våben, der blev vedtaget i november 2000. I den forbindelse fremlagde Italien ajourførte nationale data om udvekslingen af oplysninger om vigtige aspekter af håndvåben og lette våben (fremstilling, mærkning, eksportkontrol, mæglervirksomhed, destruktionsteknikker), som omhandlet i nævnte OSCE-dokument. 121. Luxembourg deltog i OSCE's arbejde. 122. I maj 2002 afholdt Nederlandene et møde i Almaty til opfølgning af OSCE's trænings-workshops i lande i Centralasien om gennemførelsen af OSCE's dokument om håndvåben og lette våben. I sin egenskab af fungerende formand for OSCE i 2003 tilrettelagde Nederlandene et seminar om ulovlig handel med håndvåben og lette våben i Sofia i november 2002, til forberedelse af OSCE's økonomiske forum i 2003. 123. Nederlandene deltog i OSCE's andet møde om udveksling af oplysninger i juni 2002. I samarbejde med Canada og USA udarbejdede Nederlandene kapitlet om teknikker til destruktion af håndvåben og lette våben i OSCE's vejledning om bedste praksis. 124. Som formand for OSCE i 2002 bidrog Portugal til fremme af vedtagelsen af charteret om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme. I charteret giver de deltagende stater udtryk for, at de er fast besluttet på at bekæmpe den risiko, der er forbundet med den ulovlige spredning af og adgang til konventionelle våben, herunder også håndvåben og lette våben. Portugal er i færd med at gennemføre OSCE's dokument om håndvåben og lette våben. 125. Spanien har fortsat sin aktive gennemførelse af OSCE's dokument om håndvåben og lette våben. I den forbindelse fremlagde Spanien nationale data om informationsudvekslingen i kapitel III, f, 1, og kapitel IV, e, 1, i dette dokument. Spanien har sammen med Schweiz og Det Forenede Kongerige bidraget til udarbejdelsen af afsnittet om nationale procedurer for vejledning om bedste praksis i forbindelse med forvaltning af lagre og sikkerheden omkring håndvåben og lette våben, der blev offentliggjort den 3. marts 2003. 126. Sverige deltog i udvekslingen om oplysninger om håndvåben og lette våben i OSCE. Sverige står i spidsen for udarbejdelsen af OSCE's vejledning om bedste praksis i forbindelse med håndvåben og lette våben i DDR-processerne. 127. Det Forenede Kongerige er ved at gennemføre OSCE's dokument om håndvåben og lette våben. Sammen med Spanien og Schweiz har Det Forenede Kongerige stået i spidsen for udarbejdelsen af OSCE's vejledning om bedste praksis i forbindelse med forvaltning af lagre af håndvåben og lette våben. Det Forenede Kongerige giver også finansiel støtte til offentliggørelsen af OSCE's vejledning om bedste praksis. Det Forenede Kongerige støtter initiativet vedrørende håndvåben inden for rammerne af stabilitetspagten for Sydøsteuropa. II.B.4. NATO 128. Østrig deltager fortsat i EAPC's aktiviteter, herunder seminarer og workshopper, samt i nationale initiativer vedrørende problemer i forbindelse med håndvåben og lette våben. 129. Danmark deltager fortsat i EAPC's aktiviteter, herunder seminarer, workshopper og lignende initiativer vedrørende håndvåben og lette våben. 130. Finland deltager regelmæssigt i møder og affattelse af rapporter i Det Euro-atlantiske Partnerskabsråds ad hoc-arbejdsgruppe vedrørende håndvåben og lette våben, der siden 1999 har mødtes i NATO's hovedkvarter i Bruxelles og har koncentreret sig om de områder, hvor partnerskabsrådet eventuelt har mulighed for at tilføre processen omkring håndvåben en ekstra gevinst, idet man søger at undgå overlapning af den indsats, der ydes af andre organisationer. 131. Nederlandene har bidraget med 700000 EUR til NAMSA-projektet vedrørende tilintetgørelse af håndvåben og lette våben i Albanien. Nederlandene har deltaget aktivt i EAPC's arbejdsgruppe vedrørende håndvåben og lette våben. 132. Portugal deltager fortsat i EAPC's aktiviteter. 133. Det Forenede Kongerige er fortsat med at bidrage til og følge fremskridtene i Det Euro-atlantiske Partnerskabsråds ad hoc-arbejdsgruppe vedrørende NATO-initiativer til løsning af problemerne med håndvåben og lette våben. II.B.5. Ecowas 134. Frankrig er medlem af den rådgivende gruppe under PCASED-programmet (Programme for Coordination and Assistance for Security and Development), der mødes hvert år for at vurdere programmets gennemførelse og rette henstillinger med henblik på at forbedre operationerne. 135. Det Forenede Kongerige har også ydet finansiel støtte til PCASED-programmet, der understøtter Ecowas-moratoriet, samt til Nairobi-sekretariatet, som støtter gennemførelsen af Nairobi-erklæringen, og det har også deltaget aktivt i EU-tiltag med henblik på at støtte EU-SADC-processen. II.B.6. Wassenaar 136. Inden for rammerne af Wassenaar-arrangementet har EU's medlemsstater bidraget til vedtagelsen i december 2002 af retningslinjer for bedste praksis ved eksport af håndvåben og lette våben samt af en aftaleerklæring vedrørende våbenmæglervirksomhed. 137. Irland varetog formandskabet for den generelle arbejdsgruppe i 2002. 138. Det Forenede Kongerige spillede en vigtig rolle med hensyn til at fremme og sikre, at Wassenaar-arrangementet den 11. december 2002 vedtog retningslinjerne for bedste praksis i forbindelse med kontrol med overførsler og eksport af håndvåben. II.B.7. SADC 139. Tyskland støtter South African Development Community (SADC) i harmoniseringen af deres politikker med udgangspunkt i SADC-protokollen om kontrol med skydevåben, ammunition og andet lignende materiel, som blev vedtaget den 14. august 2001. 140. Det Forenede Kongerige har deltaget aktivt i EU-tiltag med henblik på at støtte EU-SADC-processen. Formålet med dette initiativ er at støtte gennemførelsen af OAS-konventionen om ulovlig handel og CICAD's standardregler. II.B.8. Andre tiltag 141. I 2000 indledte Frankrig et samarbejde med Schweiz med henblik på at udforme et internationalt instrument til sporing af håndvåben og lette våben. 142. På G8-landenes topmøde i Kananaskis i 2002 bidrog Italien til vedtagelsen af en G8-handlingsplan for Afrika inden for rammerne af det nye partnerskab for Afrikas udvikling (NEPAD). Formålet med denne handlingsplan er bl.a. at fremme fred og sikkerhed ved at støtte de afrikanske landes og De Forenede Nationers bestræbelser for mere effektivt at bekæmpe våbenmægleres og -smugleres aktiviteter samt stoppe de ulovlige våbenstrømme til og inden for Afrika. 143. Det Forenede Kongeriges "Export Control Outreach Programme" omfatter uddannelse og støtte med hensyn til procedurer for udstedelse af eksport- og importlicenser. Siden 2001 har over ti regeringer og deres myndigheder modtaget støtte. III. ANDRE KOMMENTARER, BEMÆRKNINGER OG RELEVANTE OPLYSNINGER III.A. Kriterier for vurdering af anmodninger om EU-finansiering af projekter vedrørende håndvåben og lette våben III.A.1. Retningslinjer med hensyn til prioritetsområder 144. EU vil fortsat bestræbe sig på at udrydde de problemer, som den destabiliserende og ukontrollerede spredning af håndvåben og lette våben rejser. Som det fremgår af det europæiske program for konfliktforebyggelse, der er godkendt af Det Europæiske Råd (den 15.-16. juni 2001 i Göteborg), vil en indsats for at eliminere denne kilde til destabilisering og konflikt være et væsentligt bidrag til forebyggelse af fremtidige konflikter. De foranstaltninger, EU allerede har truffet, udgør vigtige skridt i denne henseende og bør følges op af beslutsomme bestræbelser i samme retning. Vedtagelsen på FN-konferencen om ulovlig handel med hånd- og mandbårne våben inden for alle områder af et handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med hånd- og mandbårne våben inden for alle områder udgør et supplement til det tilsagn, EU tidligere har givet via den fælles aktion om håndvåben. I forbindelse med dette tilsagn bør EU overveje muligheden af at sikre fast EU-finansiering af projekter med henblik på at nå slutmålene for FN's handlingsprogram. 145. For at forbedre og styrke gennemførelsen af den fælles aktion og programmet har medlemsstaterne opstillet en række retningslinjer om spørgsmål, som der bør træffes afgørelse om, eller som bør behandles i nær fremtid. Disse retningslinjer vil naturligvis skulle revideres med regelmæssige mellemrum på baggrund af den erfaring, der høstes under gennemførelsen af EU-projekter. III.A.1.1. Behovet for en samlet strategi 146. Selv om der er en bred erkendelse af, at der bør træffes yderligere internationale foranstaltninger for at løse problemerne i forbindelse med håndvåben og lette våben, er der mange komplekse faktorer og processer, der skal tages hensyn til, som f.eks. international og intern sikkerhed, handel, civil-militære forbindelser og våbens rolle i samfundet. Der findes ikke én enkelt hurtig løsning på disse problemer. De skal behandles som led i en samlet strategi, der omfatter de forskellige aspekter af problemet - som kan være forskellige fra region til region - og løsningerne skal findes inden for en bred vifte af aftalte foranstaltninger. Medlemsstaterne er enige om, at sådanne bestræbelser bør tage sigte på både at reducere de eksisterende destabiliserende ophobninger og at forebygge yderligere ukontrolleret spredning af disse våben. Den lokale kapacitet til at tackle disse spørgsmål kan styrkes gennem bistand. 147. Med hensyn til finansiel støtte til projekter i forbindelse med håndvåben og lette våben vil det være EU's mål at styrke bestræbelserne på at reducere de disponible mængder af håndvåben og lette våben samt leverancerne heraf til konfliktområder eller potentielle konfliktområder, at medvirke til at udvikle en række internationale foranstaltninger, der kan begrænse efterspørgslen efter håndvåben og lette våben i sådanne områder, og at hjælpe regeringerne med at klare de problemer, som disse våben rejser. Sådanne foranstaltninger vil blive truffet af EU eller på medlemsstatsniveau og med inddragelse af de relevante regionale eller globale institutioner. Medlemsstaternes og Kommissionens bestræbelser vil tage sigte på komplementaritet og afspejle ønsket om at behandle de forskellige aspekter af problemet med håndvåben på nationalt, subregionalt, regionalt og globalt plan. 148. De projekter, der udvælges til at blive finansieret af EU, bør sikre reelle og konkrete fordele for dem, som projekterne er rettet mod. En væsentlig del af midlerne bør gå til egne, nøje tilrettelagte projekter, der gennemføres af EU. Det er derfor tvingende nødvendigt, at der findes en passende ramme for gennemførelsen, og at projekterne både teknisk og politisk passer ind i den planlagte sammenhæng. Hvis budgettet giver mulighed for det, bør det overvejes også at finansiere projekter fra en bredere kreds af lande og regioner, under forudsætning af der tages hensyn både til behovet for at optimere EU-initiativers effekt og bæredygtighed og til behovet for merværdi og konkrete fordele af EU-midler på baggrund af fastlagte kriterier. 149. Af hensyn til synergieffekten bør der også lægges særlig vægt på at sikre en bedre koordinering med foranstaltninger, der træffes på multilateralt plan (f.eks. UNDP, regionale FN-centre, NATO, EAPC, m.fl.) og på bilateralt plan. III.A.1.2. Behovet for en målrettet indsats 150. Lande med udbredt usikkerhed og vold kan ikke udnytte udviklingsbistand effektivt. Der bør derfor ydes bistand til konflikttruede lande eller regioner for at fremme sikkerhed, afvæbning, demobilisering og reintegrering i samfundet af krigsveteraner som en integreret del af sociale og økonomiske udviklingsprogrammer. 151. I de tilfælde, hvor regeringerne aktivt bestræber sig på at begrænse tilstrømningen af våben til og omsætningen af håndvåben og lette våben inden for deres region, bør EU samarbejde med dem om denne opgave. De modtagende regeringer har måske i praksis ikke kapacitet til at gennemføre deres egne kontrolprogrammer. EU vil derfor være villig til at overveje at yde praktisk støtte til initiativer som kapacitetsopbygning og uddannelse, bevidstgørelse osv. Der bør gives prioritet til projekter, der forbedrer den nationale gennemførelseskapacitet med hensyn til kontrol med våbenstrømme (eksport-/importkontrol, evne til sporing) og indsamlings- og destruktionsprogrammer i postkonfliktsituationer. På grund af visse projekters størrelse, navnlig i forbindelse med destruktion af ammunition til håndvåben og lette våben, bør EU overveje at indlede et samarbejde med partnere uden for EU (f.eks. EAPC-projekter). III.B. Erfaringer 152. På baggrund af tidligere EU-aktioner vedrørende håndvåben og lette våben og erfaringer fra tidligere vurderinger, gennemførelser og evalueringer af projekter vedrørende håndvåben og lette våben bør nedenstående tages i betragtning i forbindelse med udvælgelse af projekter: - Det er meget nyttigt at afholde halvårlige ekspertmøder om håndvåben og lette våben i Gruppen vedrørende Global Nedrustning og Våbenkontrol, og denne praksis bør fortsætte. - For at sikre, at projekterne bliver godt forberedt, og at midlerne på fællesskabsbudgettet bliver anvendt bedst muligt, skal beslutninger om tildeling af midler til det efterfølgende år træffes senest på efterårsmødet i Gruppen vedrørende Global Nedrustning og Våbenkontrol. Rådets afgørelser om individuelle projekter vil blive truffet fra starten af det følgende år, forudsat der er disponible bevillinger på budgettet. - Det er vigtigt at modtage information i god tid om fremtidige projekter vedrørende håndvåben og lette våben - navnlig projekter, der skal finansieres over FUSP-budgettet - med angivelse af den generelle målsætning, de påtænkte aktiviteter, de forventede resultater og en detaljeret opgørelse over de anslåede omkostninger. Disse oplysninger vil give partnerne mulighed for en grundig gennemgang og en samlet drøftelse af de foreslåede programmer, hvilket vil lette godkendelsen af dem. - Man bør koncentrere sig om et begrænset antal store projekter. EU's deltagelse bør analyseres og gennemføres bedre. Når der gives støtte til ikke-EU-projekter, skal det sikres, at EU's bidrag er synlige. - Det skal sikres, at "aktionsoversigter" forberedes grundigt og i rette tid. Sammenhængen og indholdet af det bagvedliggende projekt og de dele heraf, der skal finansieres, skal være beskrevet. - Der bør foreligge et klart billede af, hvordan gennemførelsen skal foregå, herunder en vurdering af det organ, det agentur eller den ngo, der forventes at skulle varetage gennemførelsen af aktionen, og af dennes eller dettes evne til at sikre en tilfredsstillende gennemførelse. - Det er politisk nyttigt, men pga. forskelle i politiske prioriteter, budgetprocedurer, arbejdsmetoder m.m meget vanskeligt i praksis at gennemføre projektsamarbejde med donorer fra ikke-EU-lande. Det bør nøje overvejes, hvordan et sådant samarbejde tilrettelægges i praksis. - Samarbejdet mellem EU og medlemsstaterne bør styrkes. - Man bør bestræbe sig yderligere på at inddrage ngo'er og den private sektor. 153. Bidrag baseret på et EU-ASAC-projekt: Det er afgørende, at projektet gennemføres i nært samarbejde med en værtsregering, der har forpligtet sig til at lægge restriktioner på besiddelse og anvendelse af håndvåben og lette våben i samfundet. Projektet bør samtidig være tilstrækkelig uafhængigt af regeringen til, at det er muligt at forfølge projektmålene, som de er fastsat i Rådets afgørelse. Projektet bør ideelt set anvende en integreret, mangesidet fremgangsmåde ("program vedrørende håndvåben og lette våben"), hvor effekten af hver enkelt programkomponent forstærkes af de andre komponenters gennemførelse, således at alle komponenterne i kombination udgør en effektiv samlet pakke. Et program af denne art kan bl.a. omfatte følgende komponenter (eksemplet stammer fra EU-ASAC-projektet i Cambodia): - Bistand til udarbejdelse og indførelse af en våbenlovgivning. - Våbenregistrering og sikker opbevaring. - "Våben for udvikling"-ordninger, hvor lokalbefolkningen tilskyndes til at aflevere ulovlige våben til politiet til gengæld for udviklingsprojekter i lokalsamfundet. - Våbendestruktion. - Oplysningskampagner. - Alle lande har brug for en retlig ramme, der klart regulerer besiddelse og anvendelse af håndvåben og lette våben i samfundet. Når en våbenlovgivning er gennemført, er det vigtigt, at politiet bliver uddannet i at forstå og anvende denne lovgivning, og at befolkningen bliver informeret om lovenes konsekvenser. Projektbistand er af stor betydning i både udarbejdelses- og gennemførelsesfasen. - Støtte til våbenregistrering og sikker opbevaring hjælper regeringerne med at begrænse usikkerheden omkring deres våbenbeholdninger med hensyn til antal, type, placering og sikkerhed. Erfaringen har vist, at når alle våben i et bestemt militærområde er blevet registreret, kan militærmyndighederne overbevises om, at de råder over flere våben, end de har brug for, og at de overskydende våben kan destrueres. Der er relativt få omkostninger forbundet med sikre opbevaringsmuligheder, samtidig med at sådanne er af stor betydning i fattige lande med store mængder våben. - "Våben for udvikling"-projekter synes at være mere vellykkede, hvis de omfatter støtte til at øge de lokale politistyrkers effektivitet. Landsbybeboerne vil ikke aflevere deres våben, hvis de føler, at deres personlige sikkerhed stadig er truet. Omkostningerne pr. afleveret våben er relativt høje, men "våben for udvikling" giver lokalsamfundene en "sikkerhedsværdi", som det er vanskeligt at opgøre i penge. - Destruktion af våben, der har været i ulovlig besiddelse og er blevet afleveret, og af militær- og politivåben ved ceremonielle afbrændinger kan have en stor symbolværdi og give indtryk af, at der gøres fremskridt i retning af et mere fredeligt samfund. Navnlig er mindre destruktionsceremonier hensigtsmæssige i områder, hvor "våben for udvikling"-projekter er ved at blive gennemført, idet sådanne ceremonier styrker tilliden til, at de våben, som landsbybeboerne har afleveret, faktisk bliver destrueret og ikke bliver brugt imod dem. - Ulovlig grænseoverskridende handel med håndvåben og lette våben skader alle bestræbelser på at løse problemerne med håndvåben og lette våben i et bestemt land. Forbedret grænsekontrol bør overvejes i forbindelse med kommende EU-støtte. - EU's synlighed på området håndvåben og lette våben øges ved, at EU gennemfører sine egne nøje planlagte projekter, og ikke ved at EU giver små bidrag til projekter, der gennemføres af andre aktører. III.B.1. Kriterier for tildeling af midler 154. EU er i færd med at udvikle en mere systematisk tilgang til projekter, der kan modtage støtte, navnlig med hensyn til projektudvælgelse og -udformning. Der er fastlagt følgende kriterier, på grundlag af hvilke EU vil foretage en foreløbig vurdering af ansøgningerne: a) Bistand fra EU på området håndvåben og lette våben skal baseres på en ægte politisk vilje i modtagerstaten. Der skal kunne gives et klart svar på følgende spørgsmål: "Er den foreslåede aktion udtryk for en klar politisk, tematisk eller geografisk vision eller strategi, eller er der tale om en ad hoc-aktion, der er bevidst planlagt med præcise formål for øje?" b) De foreslåede projekter skal fremme enten lokal, national eller regional sikkerhed i den modtagende stat/region (f.eks. bidrage til kontrol med håndvåben, tillidsskabende foranstaltninger, forsoning, regional stabilitet). Dette indebærer en forudgående vurdering af den politiske situation og projektets effekt i forhold til det overordnede formål, som f.eks. konfliktforebyggelse, skabelse af et fredeligt miljø etc. c) Bistand på området håndvåben og lette våben bør indgå i en overordnet udviklings- og sikkerhedsstrategi over for modtagerlandet. I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, bør projektforslaget skitsere, hvordan denne aktivitet vil bidrage til at integrere en politik for håndvåben og lette våben i en bredere sikkerheds- og udviklingspolitik. d) Der skal sikres sammenhæng med tidligere/igangværende/kommende aktioner i det samme land eller den samme region. e) Bistandsprojekter baseres på tæt samarbejde med myndighederne i modtagerstaten, og de forskellige aktørers rolle bør fastlægges. f) I projekter, der omfatter indsamling af våben, bør alle de indsamlede våben i princippet destrueres. g) For hvert projekt opstilles der klare mål tillige med referencepunkter og en tidshorisont, således at virkningen af projektet kan vurderes. Den endelige modtagers praktiske behov bør vurderes. Der tages hensyn til resultater og erfaringer fra lignende situationer. h) Ansøgninger om bistand bør klart redegøre for, hvordan det foreslåede projekt kan fremme de mål og målsætninger, der er indeholdt i EU's fælles aktion. i) Ansøgninger om bistand bør klart redegøre for, hvordan det foreslåede projekt kan fremme modtagerlandets evne til at overholde eksisterende regionale eller internationale forpligtelser. j) Der skal gøres yderligere bestræbelser for at inddrage ngo'er og den private sektor, når det er muligt. k) Vurderingen skal tage hensyn til projektets bæredygtighed. l) Der skal sikres koordinering af EU's og medlemsstaternes nationale indsats. m) Ovennævnte kriterier er overvejende baseret på resultaterne af Kommissionens evalueringer og den ekspertise, som den har opnået i forbindelse med gennemførelsen af FUSP-budgetterne. III.B.2. Behovet for grundig vurdering og evaluering 155. Det er vigtigt, at projekter, der støttes af EU-midler, vurderes og evalueres grundigt. Foranstaltninger med henblik herpå omfatter: - Gennemførelsen af projekterne bør finde sted efter forsvarlige økonomiske forvaltningsprincipper. - En endelig rapport vil blive forelagt ved projektets afslutning med en oversigt over de opnåede resultater. - Der vil blive foretaget en vurdering for at evaluere, om målene er nået, og om der er behov for en opfølgning. En sådan vurdering foretages i det mindste hen imod projektets afslutning. Projekter, der gennemføres over en lang periode, eller hvortil Den Europæiske Union yder et betydeligt bidrag, vurderes ligeledes i løbet af gennemførelsesperioden. - Kommissionen vil overveje, om der bør udarbejdes sammenlignelige skabeloner til evaluering af projekter, der har modtaget støtte, og til vurdering af nye projektforslag. - Vurderingen tilrettelægges af Kommissionen inden for dens budgetgennemførelseskompetence og udføres af uafhængige eksperter. Den forelægges den relevante EU-arbejdsgruppe eller Kommissionen i nært samarbejde med formandskabet. Der skal træffes beslutning om tildeling af midler for det følgende år i god tid og senest inden efterårsmødet om håndvåben og lette våben i Gruppen vedrørende Global Nedrustning og Våbenkontrol, og man bør bestræbe sig yderligere på at sikre, at projekternes aktionsoversigter udarbejdes omhyggeligt og foreligger i god tid. Tildelingen af midler finder sted under den forudsætning, at Rådets afgørelser om de enkelte projekter træffes fra begyndelsen af det følgende år, og med forbehold af, at der er disponible bevillinger på fællesskabsbudgettet. - Den endelige rapport og vurderingen vil også blive brugt til at fastslå, hvilken lære der kan drages med henblik på fremtidige projekter. Det foreslås, at Kommissionen foretager vurderingen ud fra ovenstående kriterier. III.C. Nationale kontaktpunkter ØSTRIG Federal Ministry for Foreign Affairs Department for Disarmament, Arms control and Non-proliferation Minoritenplatz 3 A - 1014 Vienna Tlf. (43) 50 11 50 33 56 Fax (43) 50 11 50 228 E-mail: abtii8@bmaa.gv.at BELGIEN Federal Public Service Foreign Affairs International Security Division Non-proliferation, Disarmament and Arms Control Directorate 15, rue des Petits Carmes B - 1000 Brussels Tlf. (32-2) 501 37 11 Fax (32-2) 501 38 22 E-mail: werner.bauwens@diplobel.fed.be DANMARK John Kierulf Head of Disarmament and Non-proliferation UnitMinistry of Foreign Affairs 2, Asiatisk Plads DK - 1448 Copenhagen K Tlf. (45) 33 92 06 78 Fax (45) 33 92 18 04 E-mail: jokier@um.dk FINLAND Ministry for Foreign Affairs, Political Department, Division of Arms Control, Disarmament and Non-proliferation. Contact information is pol-05@formin.fi or mfa, arms control, P.O.Box 176 FIN - 00161 Helsinki Tlf. (358) 9 16 05 61 85 Fax (358) 9 16 05 60 66 FRANKRIG Ministry of Foreign Affairs Sub department for Chemical and Biological Disarmament and for the Control of Classic Weapons 37, Quai d'Orsay F - 75351 Paris Fax (33-1) 43 17 49 52 TYSKLAND Federal Foreign Office Division for Conventional Arms Control and CSBM Werderscher Markt 1 D - 10117 Berlin Tlf. (49) 30 50 00 14 65 Fax (49) 30 50 00 41 61 E-mail: 241-1@diplo.de GRÆKENLAND Ministry of Foreign Affairs Directorate of United Nations and International Organisations Section of Non-proliferation, Disarmament and Arms Control GR - Athens Tlf. (30) 210 368 22 50 Fax (30) 210 368 22 39 E-mail: D01@MFA.GR IRLAND Disarmament and Non-proliferation Section Department of Foreign Affairs Hardwicke House Hatch Street Dublin 2 Ireland Tlf. (353-1) 478 08 22 Fax (353-1) 408 23 83 ITALIEN Counsellor Paolo Cuculi Disarmament and Non proliferation Division General Directorate for Multilateral Political Affairs and Human Rights Ministry of Foreign Affairs Piazzale della Farnesina, 1 I - 00194 Rome Tlf. (39) 06 36 91 40 00 Fax (39) 06 323 59 27 E-mail: paolo.cuculi@esteri.it LUXEMBOURG Ministry of Foreign Affairs, Political Affairs Directorate 5, rue Notre-Dame L - 2240 Luxembourg Mr François Berg Tlf. (352) 478 24 69 Fax (352) 22 19 89 E-mail: francois.berg@mae.etat.lu NEDERLANDENE Desk officer for small arms and light weapons Netherlands Ministry of Foreign Affairs Arms Export Policy Division and Arms Control P.O. Box 20061 2500 EB The Hague Netherlands Tlf. (31) 70 348 55 62 Fax (31) 70 348 54 79 PORTUGAL Department for Defence and Security Organizations Ministry for Foreign Affairs Largo do Rilvas P - 1399-030 Lisboa Tlf. (351) 21 394 62 95/579 Fax (351) 21 394 60 37 E-mail: dsd@sg.mne.gov.pt SPANIEN Desk officer for SALW Ministry of Foreign Affairs International Disarmament Affairs Division C/Padilla, 46 E - 28006 Madrid Tlf. (91) 379 17 67/91 379 85 57 Fax (91) 576 12 45/91 575 48 65 SVERIGE Desk officer for SALW Ministry for Foreign Affairs Global Security Department S - 103 39 Stockholm Tlf. (46) 8 405 10 00 DET FORENEDE KONGERIGE Simon Johnson SALW desk officer Counter-proliferation Department Foreign and Commonwealth Office King Charles Street London SW1A 2AH United Kingdom Tlf. (44) 20 70 08 22 51 Fax (44) 20 70 08 28 60 For mere udførlige oplysninger om den britiske indsats med hensyn til håndvåben og lette våben henvises til Det Forenede Kongeriges rapport vedrørende håndvåben og lette våben under FN's handlingsprogram på webstedet http://disarmament2.un.org, se desuden http://www.fco.gov.uk + "international security".