Rådets konklusioner

af 27. oktober 2003

om en europæisk strategi for miljø og sundhed

(2003/C 268/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

I. SOM MINDER OM FØLGENDE:

1. I traktatens artikel 152 og 174 kræves det, at der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter, at Fællesskabets politik på miljøområdet bl.a. bidrager til beskyttelse af menneskers sundhed og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af regionale og globale miljøproblemer, og at Fællesskabets politik på miljøområdet bygger på forsigtighedsprincippet.

2. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) omfatter "miljø og sundhed" "både de direkte patologiske virkninger af kemikalier, stråling og visse biologiske agenser og de (ofte indirekte) virkninger for sundhed og velvære af fysiske, psykologiske, sociale og æstetiske faktorer, herunder boliger, byudvikling, arealanvendelse og transport"(1).

3. Det sjette miljøhandlingsprogram har som mål at bidrage til at sikre borgerne et højt niveau for livskvalitet og social velfærd ved at tilvejebringe et miljø, hvor forureningsniveauet ikke medfører skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet.

4. I programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008) opføres der blandt rækken af aktioner og støtteforanstaltninger en foranstaltning til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse gennem aktioner vedrørende sundhedsdeterminanter på tværs af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter.

5. Det Europæiske Fællesskabs flerårige rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling har omfattet specifikke aktioner på miljø- og sundhedsområdet, som fortsat er et centralt forskningsemne.

6. Fællesskabets strategi for bæredygtig udvikling kan udgøre et redskab for en bedre integration af miljø- og sundhedsaspekter i sektorpolitikkerne.

7. Der blev i Frankfurt i 1989 indledt en vigtig international proces, hvor miljø- og sundhedsministre i Verdenssundhedsorganisationens europæiske region vedtog det europæiske charter om miljø og sundhed; og der blev i erklæringerne fra Helsingfors (1994) og London (1999) indkredset yderligere tiltag, navnlig de nationale handlingsplaner for miljø og sundhed, som de fleste medlemsstater og tiltrædelseslande har udarbejdet. Den kommende fælleseuropæiske ministerkonference om miljø og sundhed, der afholdes i Budapest i juni 2004 med temaet "Vore børns fremtid", er næste milepæl i processen.

8. Miljø og sundhed står også højt på den globale dagsorden, og en række mål, der blev fastlagt på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg, samt De Forenede Nationers millennium-udviklingsmål vedrører spørgsmål om menneskers sundhed i relation til forringelse af miljøet.

II. SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

9. Der er et stigende behov for at udforme en samlet EU-dækkende og tværfaglig tilgang for at koordinere de forskellige EF-handlingsprogrammer med henblik på at indkredse og udnytte alle potentielle samspilsvirkninger, samtidig med at man undgår unødvendigt dobbeltarbejde, og afdække eventuelle huller og emner, som bør uddybes.

10. Gennem miljøvurderinger og politiske tiltag er der hidtil opnået betydelige fremskridt, idet de har fokuseret på individuelle forurenende stoffer i de enkelte miljømedier. Indsatsen i denne retning bør fortsætte, men der er nu en stigende erkendelse af behovet for at se på virkningerne af kombinationen af skadelige miljøfaktorer, af overførslen af forurenende stoffer fra et miljømedie til et andet samt af lang tids eksponering for dem.

11. I undersøgelsen af forholdet mellem miljø og sundhed bør der også tages hensyn til kemikalier i store mængder, som der for øjeblikket foreligger meget få oplysninger om, og for hvilke der forventes en betydelig eksponering. Med henblik herpå vil den nye kemikaliepolitik med Reach-systemet derfor blive udarbejdet med henblik på at gøre den til et vigtigt redskab til øget viden og til forebyggelse af fremtidige trusler mod menneskers sundhed.

12. Endvidere har vore samfund vist sig sårbare over for ekstreme klimaforhold, som har alvorlige følger for folkesundheden. Da sådanne situationer forventes at opstå oftere og forværres, bør vi forbedre vores kapacitet til at vurdere virkningerne heraf bedre og forberede os på disse virkninger.

13. En række væsentlige humane patologier er forbundet med befolkningens eksponering, navnlig sårbare befolkningsgrupper såsom børn på forskellige udviklingsstadier, gravide kvinder, ældre mennesker og de ugunstigt stillede samfundsgrupper, for en række miljøfaktorer, både indendørs og udendørs samt på kort og lang sigt. Børn er specielt sårbare over for visse miljøfaktorer, og derfor kan det blive nødvendigt at tage ekstra sikkerhedshensyn, når den konkrete risiko for børn vurderes. Der er derfor behov for specifikke tiltag med henblik på at beskytte deres sundhed og forlænge den tid, de kan forventes at leve med et godt helbred.

14. Miljørelaterede sundhedsproblemer kan have forskellig virkning på kvinder og mænd. Der bør derfor forskes mere på dette område.

15. Indeklimafaktorer forbindes med den udbredte forekomst af luftvejssygdomme, astma og allergier hos børn. Derfor bør der fokuseres mere indgående på indeklimaet i det kommende arbejdsprogram. Små børn tilbringer megen tid inden døre, og sikre forhold er derfor af afgørende betydning. Desuden tilbringer mange arbejdstagere en betydelig del af deres arbejdsdag inden døre, og for dem er det yderst vigtigt at have et sikkert arbejdsmiljø. Det er derfor afgørende, at uacceptable risici som tobaksrøg i indeklimaet reduceres eller fjernes helt.

III. SER MED TILFREDSHED PÅ:

16. Den europæiske strategi for miljø og sundhed som skitseret i meddelelsen fra Kommissionen(2), der i første etape (2004-2010) vil fokusere på fire væsentlige sundhedsproblemer (luftvejssygdomme, astma og allergier hos børn, forstyrrelser i nervesystemets udvikling, børnekræft, forstyrrelser i hormonsystemet), og som har tre endelige mål, nemlig at reducere sundhedsrisikoen og antallet af sygdomstilfælde i EU, der skyldes miljøfaktorer, at kortlægge og forebygge nye sundhedstrusler, der skyldes miljøfaktorer, og at styrke EU's kapacitet til at føre en politik på dette område. Strategien er således et vigtigt skridt i retning af udarbejdelsen af en sammenhængende, langsigtet og integreret fællesskabspolitik til bekæmpelse af trusler mod miljøet og sundheden, herunder specifikke foranstaltninger og aktiviteter.

17. Kommissionens hensigt om at etablere et europæisk integreret miljø- og sundhedsovervågnings- og reaktionssystem, der vil skabe synergivirkninger og gøre det lettere at udveksle data og metoder for at øge forståelsen af sammenhængen mellem miljø og sundhed.

IV. FREMHÆVER:

18. Den merværdi, der kan blive skabt gennem en tæt koordinering af det sjette miljøhandlingsprogram, programmet for Fællesskabets indsats for folkesundhed (2003-2008) og det sjette rammeprogram for forskning og udvikling.

19. Behovet for at sikre, at den rådgivende gruppe og de tekniske arbejdsgrupper, som Kommissionen har nedsat, tager hensyn til arbejdet i de videnskabelige komitéer og andre fora, der rådgiver Kommissionen, således at der opnås størst mulig synergi, og overlapning undgås.

20. Behovet for tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, idet bidragene fra videnskabelige institutioner udnyttes fuldt ud, og ngo'er og andre interesseparter inddrages i gennemførelsen af strategien.

21. Betydningen af, at der i forbindelse med udarbejdelsen af "Handlingsplan 2004-2010" fastlægges konkrete operative og kvantificerbare mål, som bygger på eksisterende miljø- og sundhedsdatabaser, så der kan sikres integrerede oplysninger. Der bør gives prioritet til udvikling af bredere metoder til vurdering af sundhedsvirkninger, informationsovervågningssystemer og et system til hurtig varsling samt udvikling af konkrete pålidelige og informative miljø- og sundhedsindikatorer. Fælles overvågningsprogrammer vil også kunne bidrage til udveksling af erfaring og viden og udfylde nogle af hullerne.

22. Behovet for at støtte udviklingen og gennemførelsen af den europæiske strategi for miljø og sundhed, herunder gennem rammeprogrammerne for forskning og udvikling, og for at lægge særlig vægt både på kapacitetsopbygning og opbygning, udveksling og videreformidling af viden.

23. Det faktum, at hensigtsmæssig og effektiv rådgivning, oplysning, uddannelse og formidling, der er baseret på sund videnskab, er afgørende for at fremme bevidstgørelsen af offentligheden, således at folk kan undgå allerede kendte og nye miljørelaterede sundhedstrusler. Desuden kan bevidstgørelse af offentligheden også spille en vigtig rolle for at sikre tilstrækkelig opbakning til udvikling af nye risikostyringspolitikker.

24. Behovet for at overveje, hvordan lovgivningsmæssige bestemmelser kan suppleres af andre foranstaltninger, f.eks. politikker, der kan motivere de økonomiske beslutningstagere og de enkelte borgere til at tage nogle positive initiativer på miljø- og sundhedsområdet.

25. Behovet for at sikre, at der kan lægges særlig vægt på de miljø- og sundhedsproblemer, som er udbredt i tiltrædelseslandene.

26. Behovet for et tæt samarbejde med internationale institutioner, såsom Verdenssundhedsorganisationen, De Forenede Nationers Miljøprogram, De Forenede Nationers Kommission for Bæredygtig Udvikling, De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, om udviklingen af strategiens eksterne dimension, idet der tages hensyn til de mål, der blev fastlagt på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling og i FN's millenniumerklæring.

V. OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

27. At sikre, at der i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af "Handlingsplan 2004-2010" er en nær sammenhæng og vekselvirkning med de relevante tematiske strategier, der indgår i det sjette miljøhandlingsprogram, programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed, sjette rammeprogram for forskning og udvikling og andre relevante fællesskabsprogrammer med henblik på at fremskaffe input til videreudviklingen.

28. At sikre, at strategien og handlingsplanen for denne evalueres med regelmæssige mellemrum og justeres på grundlag af den videnskabelige viden og erfaring, der indhøstes under gennemførelsen.

29. I strategiens første etape at udvikle et forskningsgrundlag for den socioøkonomiske vurdering af forskellige politikkers og foranstaltningers sundhedsmæssige konsekvenser med særlig vægt på børns og andre sårbare gruppers sundhed for således at støtte den politiske beslutningstagning og styrke integreringen af sundhedsaspekter i det nye integrerede konsekvensanalyseværktøj.

30. I strategiens første etape at overveje at medtage forskning vedrørende de mindre udforskede sundheds- og miljøtrusler, der udgøres af de fysiske, psykologiske, sociale og æstetiske faktorer, som påvirker befolkningens sundhed og velvære som f.eks.:

- indeklimafaktorer, herunder tobaksrøg i omgivelserne

- sociale og økonomiske faktorer, der er afgørende for miljø og sundhed

- påvirkninger fra klimaændringer

- forurenet vand samt

- støj.

31. At sikre, at Rådet inddrages på behørig måde i udviklingen af handlingsplanen op til den fælleseuropæiske ministerkonference om miljø og sundhed, der skal afholdes i Budapest.

32. I tæt samarbejde med medlemsstaterne og Verdenssundhedsorganisationen at bidrage til forberedelsen og opfølgningen af den kommende fælleseuropæiske ministerkonference om miljø og sundhed og inden for rammerne heraf at sikre, at der er sammenhæng mellem "Handlingsplan 2004-2010" og handlingsplanen for Europa for børns miljø og sundhed (Children's Environment and Health Action Plan for Europe - CEHAPE).

VI. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

33. At sikre, at civilsamfundet, ngo'er og borgerorganisationer får en aktiv rolle at spille i udviklingen og gennemførelsen af strategien.

34. At sikre et nært organisatorisk samarbejde mellem alle de institutioner, der har kompetence inden for miljø og sundhedskontrol, navnlig for så vidt angår overvågnings- og kontrolaktiviteter på lokalt, nationalt og internationalt plan.

(1) "Environment and health. The European Charter and commentary", København, WHO's regionalkontor for Europa, 1990 (WHO Regional Publications, European Series, No 35).

(2) Dok. 10676/03 ENV 347 SAN 141.