Rådets resolution

af 18. februar 2003

om gennemførelsen af handlingsplanen eEurope 2005

(2003/C 48/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002,

som henviser til den af Kommissionen forelagte handlingsplan eEurope 2005,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002,

som henviser til handlingsplanen eEurope 2002 og den "Benchmarkingrapport om eEurope - eEurope 2002", der er indeholdt i Kommissionens meddelelse af 5. februar 2002,

som henviser til Kommissionens meddelelse af 21. november 2002 om "eEurope 2005 - benchmarkingindikatorer",

SOM ERINDRER OM:

1. den rolle handlingsplanerne eEurope 2002 og eEurope 2005 spiller i forbindelse med Lissabon-målsætningen for 2010, om at gøre Den Europæiske Union til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed;

2. e-økonomiens betydning for vækst, produktivitet og beskæftigelse;

3. betydningen af at give borgerne den adgang og de færdigheder, der er nødvendige for at de kan leve og arbejde i det nye informationssamfund.

SOM ANERKENDER:

1. de generelle målsætninger, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Sevilla i juni 2002;

2. at alle institutioner opfordres til at sørge for, at handlingsplanen er fuldstændigt gennemført ved udgangen af 2005;

3. at yderligere fremskridt er nødvendige for, at udviklingen af e-økonomien forbliver en prioritet på den europæiske politiske dagsorden;

4. at den private sektor har en afgørende rolle at spille i gennemførelsen af handlingsplanen eEurope.

UNDERSTREGER:

at det er afgørende, at alle interessenter mener, at inddragelsen i informationssamfundet bør omfatte alle, og det er nødvendigt, at dette kommer til udtryk under hele gennemførelsen af handlingsplanen eEurope 2005.

PÅPEGER:

1. at et relevant og attraktivt digitalt indhold af høj kvalitet er nøglen til en vellykket udvikling af interaktive bredbåndstjenester, som er en betingelse for den fulde gennemførelse af eEurope 2005, samt at det er vigtigt, at der anvendes adgangsplatforme som f.eks. 3G-systemer og digital-tv;

2. betydningen af at garantere den nødvendige netsikkerhed og beskyttelse af data, der sendes via nettet til private, forretningsfolk, administrationer og andre organisationer.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

1. at gøre deres bedste for ved hjælp af benchmarkingindikatorerne i bilaget at nå handlingsplanens mål, fremme netsikkerhed og udvikling af bredbånd samt fremme e-forvaltning, e-business, e-sundhed og e-læring under hensyn til de specifikke nationale, institutionelle og administrative strukturer;

2. at arbejde sammen med alle interessenter med henblik på den konkrete gennemførelse af handlingsplanen;

3. senest midt i 2003 at bidrage til en oversigt over nationale foranstaltninger og tiltag, der er iværksat med henblik på at nå eEurope-målene;

4. at udpege en højtstående repræsentant for styregruppen.

SER POSITIVT PÅ, AT KOMMISSIONEN AGTER:

1. at oprette en styregruppe, der skal

a) forelægge en generel oversigt over igangværende e-initiativer på tværs af sektorerne gennem udveksling af information om de fremskridt, der er gjort, og de problemer, man er stødt på;

b) være et forum for strategiske drøftelser og udveksling af erfaringer;

c) overvåge de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af handlingsplanen eEurope 2005, med det formål at give relevante interessenter input og råd om, hvordan gennemførelsen kan forbedres;

d) medvirke til midtvejsrevisionen;

e) fastlægge sine egne arbejdsmetoder;

f) give kandidatlandene mulighed for snarlig deltagelse;

2. at sikre, at tildelte fællesskabsmidler bidrager til at nå målene i handlingsplanen eEurope;

3. at forelægge en midtvejsrevision af handlingsplanen eEurope 2005 forud for Det Europæiske Råds møde i foråret 2004;

4. at identificere, analysere og formidle god praksis i nært samarbejde med medlemsstaterne.

ER ENIGT OM:

1. den omfattende benchmarking, som Kommissionen i henhold til retningslinjerne i bilaget skal foretage i samarbejde med Eurostat og de nationale statistikkontorer; dataindsamlingen vil foregå på ikke-permanent basis gennem undersøgelser og indebærer ikke nogen varige statistiske forpligtelser og fører dermed ikke til yderligere byrder for den private eller den offentlige sektor;

2. konsekvent at inddrage interessenter i kandidatlandene i benchmarkingaktiviteter og udveksling af god praksis, samt når tiden er inde at overveje tilpasninger til handlingsplanen for at tage hensyn til deres tiltrædelse af Den Europæiske Union;

3. systematisk udveksling af god praksis på grundlag af den analyse, der foretages i samarbejde med Kommissionen.

BILAG

1. Almindelige retningslinjer for benchmarkingaktiviteten

eEurope 2002-benchmarkingaktiviteten var baseret på 23 indikatorer, som blev godkendt af Rådet (det indre marked) i november 2000. Definitionerne omfattede en nærmere angivelse af delindikatorer, indsamlingsfrekvens og kilder. eEurope er en del af Lissabon-processen, som til benchmarking anvender de strukturelle indikatorer, hvoraf syv er informationssamfundsindikatorer.

Den første analyse af eEurope 2002-indikatorer blev fremlagt i Kommissionens benchmarkingrapport. Den nuværende benchmarkingaktivitet forsøger at bygge på denne erfaring ved navnlig at tage ved lære af følgende vigtige aspekter af eEurope 2002:

a) eEurope bør have et begrænset antal politikindikatorer, der er forbundet med politiktiltagene i eEurope 2005, hvorved det bliver lettere at gøre aktiviteten resultatorienteret. De vigtigste indikatorer for politiske mål bør ledsages af supplerende statistiske indikatorer, der giver tekniske data med henblik på analyse, f.eks. vedrørende alder, køn, størrelse, sektor. Sammenligning med tredjelande er nødvendig for at fastsætte benchmarks og sammenligne Den Europæiske Union med de bedste på verdensplan. Resultaterne af benchmarkingaktiviteten offentliggøres hurtigst muligt på eEurope -webstedet.

b) I den nuværende tidsplan for udvidelsen regnes med tiltrædelse af 10 nye medlemsstater i begyndelsen af 2004, og benchmarkingaktiviteten vil skulle tage hensyn til kandidatlandenes behov og særpræg.

c) Timing. Den politiske virkning af benchmarkingaktiviteten vil være større, hvis nylige data kan forelægges på Det Europæiske Råds forårsmøder. Det betyder i praksis, at oplysningerne skal foreligge i november.

d) Kontrol. De nationale statistikkontorer skal have lejlighed til at kontrollere resultaterne af de undersøgelser, der foretages af Kommissionen. Data vil derfor blive sendt til Gruppen vedrørende Informationssamfundstjenester i Rådet og Kommissionens ad hoc-ekspertgruppe vedrørende benchmarkingindikatorer, inden de kan bruges til at kontrollere fremskridtene med handlingsplanen.

e) Stikprøveundersøgelse. Eurobarometerundersøgelserne, som anvendes i forbindelse med flere indikatorer, har den fordel, at de hurtigt giver resultater (i løbet af seks uger), og at der anvendes samme fremgangsmåde i alle medlemsstater. Den største ulempe er, at hurtigheden går ud over kvaliteten. For at opnå en bedre kvalitet bør man i højere grad anvende de undersøgelser, der foretages af de nationale statistikkontorer og Eurostat, samt supplerende ad hoc-undersøgelser, når Kommissionen skønner det nødvendigt. Når undersøgelserne foretages, skal der tages alle praktiske skridt til at sikre dataenes kvalitet og deres sammenlignelighed mellem landene.

f) For at tage højde for politiske behov og strukturændringer vil det i fremtiden være nødvendigt at vurdere om det er muligt at medtage indikatorer for afledte følgevirkninger.

2. Udkast til liste over benchmarkingindikatorer for handlingsplanen eEurope (sammen med yderligere relevante politikovervejelser i fodnoterne)

Internet-indikatorer

A. Borgernes adgang til og brug af internettet

Politikindikatorer(1):

A.1 Procentdel af husholdninger eller personer, der har internetadgang i hjemmet

A.2 Procentdel af personer, der regelmæssigt bruger internettet

Definition: Befolkning 16-74 år. Defineres regelmæssigt mindst en gang om ugen. Brug omfatter alle placeringer og adgangsmetoder. Baggrundsvariabler for opdeling/skemaer: alder, køn, beskæftigelse, uddannelsesniveau(2).

Kilde: Eurostat/NSI ICT-husholdningsundersøgelse, data skal indsamles på et sammenligneligt grundlag.

Frekvens: Årlig, første resultat kan leveres i 2003, andet i oktober 2004, tredje i oktober 2005 med første kvartal af 2003/2004/2005 som referenceperiode.

Supplerende statistiske indikatorer:

A.3 Procentdel af husholdninger eller personer med adgang til internettet opdelt efter adgangsmetode via pc, digital-tv, mobilapparat (herunder alle former for mobiladgang; håndholdt computer, mobiltelefon, identificering af 3G (UMTS) separat, når det findes)

A.4 Procentdel af personer med adgang til internettet opdelt efter, hvorfra de har adgangssted (hjem, arbejde, uddannelsesinstitution, internetcafé, PIAP osv.)

A.5 Procentdel af personer, der har brugt internettet til specifikke formål (opdelt efter formål: sende/modtage e-post, finde oplysninger om varer og tjenesteydelser, læse/downloade online-aviser, spille/downloade spil og musik, internet-banking) i de tre foregående måneder

A.6 Procentdel af husholdninger eller personer, der er tilsluttet i mål 1-regioner.

B. Virksomheders adgang til og brug af informations- og kommunikationsteknologi

Politikindikator:

B.1 Procentdel af ansatte, der anvender computere med internetadgang i deres daglige arbejdsrutiner

Definition: Opdelt efter virksomhedsstørrelse (10(3)-49; 50-259; 250 +) og aktivitet (Nace-sektion D, F, G, H, I, K(4)).

Kilder: Eurostat/NSI ICT virksomhedsundersøgelse.

Frekvens: Årligt, første resultat kan leveres i 2003, andet i oktober 2004, tredje i oktober 2005 med første kvartal af 2003/2004/2005 som referenceperiode.

Supplerende statistiske indikatorer:

B.2 Procentdel af virksomheder, der har internetadgang

B.3 Procentdel af virksomheder, der har et websted/hjemmeside

B.4 Procentdel af virksomheder, der bruger intranet/extranet

B.5 Procentdel af virksomheder med ansatte, der en del af tiden(5) arbejder et andet sted end i virksomhedens lokaler og har adgang til virksomhedens IT-systemer derfra

C. Priser for internetadgang

Politikindikator:

C.1 Udgifter til internetadgang opdelt efter forskellig brugsfrekvens: 20, 30, 40 timer/måned, ubegrænset adgang

Definition: Priser skal anføres særskilt for xDSL, kabelmodem og opkaldsadgang for spidsbelastningsperioder og stille perioder; inklusive moms.

Kilder: Kommissionens undersøgelse og OECD til sammenligninger uden for EU.

Frekvens: Årligt, første resultat i 2003, andet i oktober 2004, tredje i oktober 2005 med første kvartal af 2003/2004/2005 som referenceperiode.

Supplerende statistiske indikatorer:

C.2 Identifikation af den billigste bredsbåndsadgang pr. type i hver medlemsstat

Moderne online offentlige serviceydelser

D. e-forvaltning

Politikindikator:

D.1 Antal grundlæggende offentlige serviceydelser, der er fuldt tilgængelige(6) online

Definition: 20 grundlæggende serviceydelser som godkendt af Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) den 12. marts 2001 for de første eEurope benchmarkingaktiviteter.

Kilde: Kommissionens undersøgelse i samarbejde med medlemsstaterne, Eurostat/NSI-husholdnings-/virksomhedsundersøgelse.

Frekvens: Årlig, første resultat i 2003, andet i oktober 2004, tredje i oktober 2005 med første kvartal af 2003/2004/2005 som referenceperiode.

Supplerende statistiske indikatorer:

D.2 Procentdel af personer, der bruger internettet til kontakt med offentlige myndigheder opdelt efter formål (formål: informationssøgning, hente formularer, returnere udfyldte formularer)

D.3 Procentdel af virksomheder, der bruger internettet til kontakt med offentlige myndigheder opdelt efter formål (formål: informationssøgning, hente formularer, returnere udfyldte formularer, fuldstændig elektronisk sagsbehandling)

Eksempler på yderligere indikatorer, der skal underlægges pilotundersøgelser med henblik på at undersøge deres anvendelighed i forbindelse med midtvejsrevisionen eller tidligere om muligt(7):

D.4 Antal tilgængelige grundlæggende offentlige online-serviceydelser med integrerede digitale bagkontorprocesser

D.5 Offentlige indkøbsprocesser, der fuldt ud foretages online (elektronisk integreret) i % (af værdi) af samlede offentlige indkøb

D.6 Procentdel af offentlige myndigheder, der bruger åbent software

E. e-læring

Politikindikator:

E.1 Antal elever pr. computer med internetforbindelse (bredbånd/ikke-bredbånd)(8).

Definition: Kun computere, der bruges til undervisningsformål, skal medtages.

Kilde: Kommissionens undersøgelse, Eurostat/NSI husholdnings-/virksomhedsundersøgelse.

Frekvens: Årlig med første kvartal af 2003/2004/2005 som referenceperiode.

Supplerende statistiske indikatorer:

E.2 Procentdel af enkeltpersoner, der har brugt internettet i forbindelse med undervisning opdelt efter: formaliserede undervisningsaktiviteter (skole, universitet osv.); efteruddannelseskurser; andre kurser specifikt i forbindelse med beskæftigelsesmuligheder

E.3 Procentdel af virksomheder, der anvender e-læringsapplikationer til uddannelse af deres ansatte

F. e-sundhed(9)

Politikindikatorer:

F.1 Procentdel af befolkning (over 16), der anvender internettet til at søge sundhedsoplysninger, uanset om det er til dem selv eller til andre

F.2 Procentdel af alment praktiserende læger, der anvender elektroniske patientjournaler

Definition: Sundhedsinformation omfatter skader, sygdom og ernæring. Frekvens: dagligt, ugentligt, månedligt, sjældent, aldrig. Demografiske data: alder, køn. Opdeling mellem generelle søgninger og søgninger for en navngiven læge online. Hvis der er tale om en navngiven læge, formål med kommunikationen: træffe aftale, anmode om recept eller søge lægeligt råd.

Kilde: Ny undersøgelse, Eurostat/NIS-husholdningsundersøgelse.

Frekvens: Årligt, første resultat kan leveres i 2003, andet i oktober 2004, tredje i oktober 2005 med første kvartal af 2003/2004/2005 som referenceperiode.

Et dynamisk e-business-miljø

G. Køb og salg via nettet

Politikindikator:

G.1 Procentdel af virksomhedernes samlede omsætning, der stammer fra e-handel

Definition: e-handel som defineret af OECD inklusiv både bred og snæver definition. Online-køb og salg til at omfatte både internet og EDI. Salg skal omfatte salg til forretningspartnere (B2B) og private kunder (B2C), men kun virksomheder, der køber/sælger mere end 1 % på nettet skal medtages. Bortset fra G.2 skal skemaerne opdeles efter virksomhedsstørrelse efter antal ansatte (10-49; 50-249; 250 +) og aktivitet (Nace-sektion D, F, G, H, I, K, 92.1 + 92.2).

Kilde: Eurostat/NSI-virksomhedsundersøgelse/husholdningsundersøgelse.

Frekvens: Årligt, første resultat kan leveres i 2003, andet i oktober 2004, tredje i oktober 2005 med første kvartal af 2003/2004/2005 som referenceperiode.

Supplerende statistiske indikatorer:

G.2 Procentdel af personer, der har bestilt/købt varer eller tjenesteydelser til privat brug over internettet i løbet af de sidste tre måneder

G.3 Procentdel af virksomheder, der har modtaget online-ordrer

G.4 Procentdel af virksomheder, der har modtaget online-betalinger for salg via internettet

G.5 Procentdel af virksomheder, der har købt online

H. e-business-parathed(10)

Politikindikator: e-business-indeks (sammensat indikator)

Definition: En matematisk funktion (skal defineres i 2003), der kombinerer en række centrale interne og eksterne forretningsprocesser, som virksomheder i medlemsstaterne udfører med anvendelse af integrerede digitale midler.

Kilde: Eurostat/NSI-virksomhedsundersøgelse.

Frekvens: Årligt, fra referenceåret 2003 med første kvartal af 2003/2004/2005 som referenceperiode, hvis den iværksættes.

Indeksets komponenter:

a) Virksomheders indførelse af IKT

a1. Procentdel af virksomheder, der anvender internettet

a2. Procentdel af virksomheder, der har en webside/hjemmeside

a3. Procentdel af virksomheder, der anvender mindst to sikkerhedsfaciliteter(11) på tidspunktet for undersøgelsen

a4. Procentdel af det samlede antal ansatte, der anvender computere i deres normale arbejdsrutine (mindst en gang om ugen)

a5. Procentdel af virksomheder, der har bredbåndsforbindelse til internettet

a6. Procentdel af virksomheder med LAN, og som anvender intranet eller extranet

b) Virksomheders anvendelse af IKT

b1. Procentdel af virksomheder, der har købt produkter/tjenesteydelser via internettet, EDI eller andet computerformidlet netværk, når disse udgør > 1 % af de samlede køb

b2. Procentdel af virksomheder, der har modtaget ordrer via internettet, EDI eller andet computerformidlet netværk, når disse udgør > 1 % af den samlede omsætning

b3. Procentdel af virksomheder, hvis IT-systemer til håndtering af ordrer eller køb er forbundet automatisk med andre interne IT-systemer

b4. Procentdel af virksomheder, hvis IT-systemer automatisk er forbundet med leverandørers eller kunders IT-systemer uden for virksomhedsgruppen

b5. Procentdel af virksomheder med internetadgang, der anvender internettet til bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser

b6. Procentdel af virksomheder, der har solgt produkter til andre virksomheder i kraft af tilstedeværelse på specialiserede internet-markedssteder.

En sikker informationsinfrastruktur

I. Internetbrugernes erfaring og brug med hensyn til IKT-sikkerhed

Politikindikatorer:

I.1 Procentdel af personer med internetadgang, der har haft sikkerhedsproblemer

I.2 Procentdel af virksomheder med internetadgang, der har haft sikkerhedsproblemer

Definition: Sikkerhedsproblemer for personer såsom betalingskortbedrageri(12), computerviruser og misbrug af personoplysninger; og for virksomheder, opdelt efter virksomhedsstørrelse (10-49; 50-259; 250+), problemer som computerviruser, der medfører tab af information eller arbejdstid, ulovlig adgang til systemer eller data og afpresning af/trusler mod virksomhedens data eller software, som har fundet sted i de sidste 12 måneder.

Kilde: Eurostat/NSI ICT husholdnings-/virksomhedsundersøgelse.

Frekvens: Årligt, første resultat i 2003, andet i oktober 2004, tredje i oktober 2005 med første kvartal af 2003/2004/2005 som referenceperiode.

Supplerende statistiske indikatorer:

I.3 Procentdel af personer, der har truffet IKT-sikkerhedsforanstaltninger(13) inden for de sidste tre måneder

I.4 Procentdel af virksomheder, der har truffet IKT-sikkerhedsforanstaltninger

I.5 Procentdel af personer og virksomheder, som har installeret sikkerhedsanordninger på deres pc'er og opdateret dem inden for de sidste tre måneder

Bredbånd

J. Bredbåndsudbredelse

Politikindikatorer:

J.1 Tilgængelige bredbånd målt i procent af de samlede husstande eller personer pr. adgangsplatform(14)

J.2 Procentdel af virksomheder med bredbåndsadgang

J.3 Procentdel af husholdninger eller personer med bredbåndsadgang

J.4 Procentdel af offentlige administrationer med bredbåndsadgang

Definition: Bredbånd defineret som høj hastighed f.eks. xDSL, kabel, satellit, fixed wireless, LAN og UMTS (i fremtiden). Tabellerne fordeles efter type af enheder. Tilgængelige bredbånd målt i procent af de samlede husstande eller personer, der kan forbindes til en central, der er omdannet til at støtte xDSL-teknologi, til et kabelnet, der er opgraderet til internettrafik, eller til andre bredbåndsteknologier.

Kilde: Kommissionens undersøgelse/Eurostat/NSI IKT-husholdnings-/virksomhedsundersøgelse.

Frekvens: Årligt, første resultat i 2003, andet i oktober 2004, tredje i oktober 2005 med første kvartal af 2003/2004/2005 som referenceperiode.

Supplerende statistiske indikatorer:

J.5 Sondring mellem allerede etableret bredbåndsadgang og udbredelse heraf fordelt på type af adgang

J.6 Procentdel af husholdninger eller personer, der er udstyret med netværksforbindelser i hjemmet(15).

(1) For alle politikindikatorer bør der om muligt være en supplerende statistisk indikator, der skal give sammenlignelige data for USA, Japan eller andre førende lande.

(2) Politikindikator A.1 og A.2 skal også måles på regionalt plan i nogle få lande i en supplerende pilotundersøgelse.

(3) Frivilligt pilotarbejde med henblik på at inddrage virksomheder med under 10 ansatte fra 2004. Det blev ydermere besluttet, at en opdeling efter virksomhedsstørrelse også vil være værdifuld for delindikatorer.

(4) Data for Nace-sektion J og 92.1 (film og video) plus 92.2 (radio og tv) skal gives fra 2004.

(5) Minimumsgennemsnit på en halv dag om ugen.

(6) Den metode, der anvendes til indsamling af information om tilgængelighed, vil være den samme som den, der blev anvendt til eEurope 2002.

(7) Andre emner af interesse for eventuelle kommende pilotundersøgelser kunne omfatte museer og andre kulturcentre, der tilbyder online-adgang, antallet af tilgængelige web-steder, der opfylder WAI-retningslinjerne, og procentdelen af offentligt ansatte med internet- og e-post-faciliteter, eller som anvender e-læringsapplikationer.

(8) Efter at have forhørt sig hos medlemsstaterne.

(9) Det erkendes, at der er vanskeligheder med at finde politikrelevante indikatorer på dette område i betragtning af begrænsningerne med hensyn til budget og gennemførlighed og de nationale sundhedssystemers forskellige karakter. Det er dog blevet foreløbigt vedtaget at bevare F1 og F2 indikatorer, eftersom det er interessant at få nogle værdifulde rådata om disse spørgsmål. Det er også blevet besluttet at iværksætte pilotarbejde med henblik på at udvikle indikatorer, der er mere politisk relevante, vedrørende bl.a. bredbåndsforbindelser på hospitaler, befolkningens anvendelse af telemedicin-netværk og udveksling af patientjournaler mellem forskellige aktører i sundhedssektoren.

(10) Den sammensatte e-business-indikator underkastes en pilotundersøgelse. Eurostat bør efter at have rådført sig med medlemsstaterne gennemføre denne pilotundersøgelse for at beregne en sammensat indikator for e-business med anvendelse af data indsamlet fra virksomhedsundersøgelsen i 2003. Komponenterne til indekset skal være som anført ovenfor. Både sammensætningen og de enkelte komponenter skal evalueres. Resultaterne af denne undersøgelse forelægges Rådet i slutningen af 2003.

(11) Som defineret i Eurostat-undersøgelsen.

(12) Definitionen skal omfatte både kredit- og betalingskort.

(13) "IKT-sikkerhedsforanstaltninger" skal defineres særskilt for personer og virksomheder.

(14) Det skal undersøges nærmere, om andre adgangsplatforme skal medtages (f.eks. fixed-wireless), efterhånden som de bliver mere tilgængelige og efterspurgte.

(15) Supplerende statistisk indikator, der skal medtages i relevant omfang.