Forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 (EØS-relevant tekst.)
EU-Tidende nr. C 087 af 10/04/2003 s. 0028 - 0028
Forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 (2003/C 87/04) (EØS-relevant tekst) 1. I medfør af bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet har Tyskland besluttet at indføre forpligtelse til offentlig tjeneste fra den 1. maj 2003 for så vidt angår ruteflyvning på strækningen Erfurt-London (Stansted). 2. Forpligtelsen til offentlig tjeneste vedrører følgende: 2.1. Minimalt antal beflyvninger Mindst en daglig returflyvning mandag til søndag. Denne forpligtelse gælder hele året. Mellem Jul og Nytår kan antallet af afgange eventuelt reduceres. 2.2. Kapacitet Der skal benyttes fly med plads til mindst 90 passagerer. 2.3. Fartplan Flyvningerne skal foretages i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 21.00. Ændringer i fartplanen skal godkendes af Thüringer Ministerium für Wirtschaft, Arbeit und Infrastruktur. 2.4. Flytype Der skal anvendes jetfly. Flyvningerne gennemføres i henhold til instrumentflyvereglerne (IFR), og det skal være muligt at foretage indflyvningen med instrumentlandingssystemer (ILS) under "all-weather OPS" i vejrforholdskategori II. Under flyvningen serveres der forplejning, som er tilpasset tidspunktet på dagen. 2.5. Billetpriser Den maksimale fulde enkeltbilletpris mellem Erfurt og London må højst andrage 250 EUR. Denne pris er inklusive eventuelle afgifter og moms. 2.6. Driftens kontinuitet Undtagen i tilfælde af force majeure må antallet af aflyste flyvninger, som direkte skyldes luftfartsselskabet, ikke overstige 2 % af de planmæssige flyvninger om året. 3. 3. Luftfartsselskaberne i Fællesskabet vil blive underrettet om, at ruteflyvningerne gives i udbud, og at kontrakterne vil blive tildelt med virkning fra den 15. juli 2003. Et tilsvarende udbud i henhold til artikel 4, stk. 1, litra d), i forordning (EØF) nr. 2408/92 vil snart blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Yderligere oplysninger kan indhentes hos: Thüringer Ministerium für Wirtschaft, Arbeit und Infrastruktur Referat Luftverkehr Postfach 242 D - 99005 Erfurt Tlf. (49-361) 379 76 40 Fax (49-361) 379 76 09.