MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser

2001/0305 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser

1- BAGGRUND

Dato for fremsendelse af forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument KOM(2001)784 endelig - C[5-0700/2001] - 2001/0305(COD)): // 21 december 2001

Dato for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse: // 17. juli 2002

Dato for Europa-Parlamentets udtalelse ved førstebehandlingen: // 24. oktober 2002

Dato for fremsendelse af ændret forslag: // 4. december 2002

Dato for vedtagelse af den fælles holdning: // 18. marts 2003

2- FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG

Med Rådets forordning (EØF) 295/91 af 4. februar 1991 blev der fastsat fælles regler for kompensation og bistand til ruteflypassagerer, der afvises på grund af overbookning. Omend forordningen var et vigtigt skridt på vejen mod at beskytte flypassagerer, der afvises ved ombordstigning, har den ikke ført til et tilfredsstillende fald i antallet af ramte passagerer. Desuden omfattede den ikke aflysninger, der er flyselskabets ansvar, eller lange forsinkelser, selvom de er årsag til alvorlige gener.

For at lukke disse huller har Kommissionen stillet forslag om en ny forordning til afløsning af forordning (EØF) 295/91. Hvad angår boardingafvisning var det første mål at mindske hyppigheden af den praksis ved at tilskynde luftfartsselskaberne til at finde frem til passagerer, der frivilligt vil opgive deres reservationer til gengæld for modydelser, i stedet for at afvise passagerer mod deres vilje. Derudover var det hensigten at skaffe fuld kompensation til passagerer, der alligevel afvises, at give dem mulighed for at afbestille deres billetter eller fortsætte rejsen under tilfredsstillende forhold og at sikre, at der sørges tilstrækkeligt for dem, mens de venter på en senere afgang.

Hvad angår aflysninger af afgange, var formålet at modvirke selskabernes tilbøjelighed til at aflyse af forretningsmæssige grunde, og at mindske generne for passagererne, når afgange alligevel aflyses. For at nå dette mål skulle man tilskynde luftfartsselskaberne til at informere om aflysninger på forhånd og aftale med passagererne, på hvilke vilkår de skulle give afkald på deres reservationer. Når dette ikke skete, skulle luftfartsselskaberne yde passagererne kompensation og bistå dem på samme måde, som ved boardingafvisning. Endelig indeholdt forslaget en række begrænsede rettigheder for passagerer, der kommer ud for store forsinkelser, således at de kan aflyse deres flyvning eller fortsætte rejsen under tilfredsstillende forhold.

Forslaget var mere omfattende end forordning 295/91, idet både ruteflyvning og charterflyvning var omfattet. Det ville yde passagerer på pakkerejser samme beskyttelse som andre.

3- BEMÆRKNINGER TIL DEN FÆLLES HOLDNING

Rådet har foretaget en række generelle ændringer i forhold Kommissionens forslag; de kan accepteres, fordi de vil sikre, at målene nås.

Den første vedrører ansvaret for, at forordningens forpligtelser opfyldes. I sit oprindelige forslag placerede Kommissionen for at opnå klare og enkle regler ansvaret hos det luftfartsselskab eller den rejsearrangør, som passagerne har kontrakt med. Parlamentet anbefalede under førstebehandlingen, at ansvaret under visse omstændigheder fordeles mellem disse parter og det udførende luftfartsselskab. Kommissionen afviste dette ændringsforslag, fordi det kunne skabe juridisk usikkerhed og gøre passagererne usikre. Rådet valgte en enkel løsning (artikel 3, stk. 4, i den fælles holdning), hvorefter alle forpligtelser til at kompensere og bistå passagererne pålægges det udførende luftfartsselskab. Dette er praktisk, da det udførende luftfartsselskab normalt er det, der bedst kan sikre, at flyvninger udføres planmæssigt, og det, der har personale eller agenter i lufthavnene til at bistå passagererne. Det er desuden en enkel løsning, som er let for passagererne at forstå.

For det andet har Rådet i artikel 7 valgt væsentligt lavere kompensationsbeløb end i Kommissionens forslag, nemlig 250, 400 og 600 EUR. Omend den fortrækker højere satser, noterer Kommissionen at dem, Rådet har valgt, udgør en betydelig stigning i forhold til den nugældende forordning, og den skønner, at de vil være høje nok til at tilskynde luftfartsselskaberne til dels at finde frivillige i stedet for at afvise passagerer ved ombordstigning mod deres vilje, dels at give forvarsel om aflysninger.

Den tredje ændring vedrører ret og pligt ved aflysninger. Kommissionen forslag havde til hensigt at få luftfartsselskaberne til at advare passagererne på forhånd og aftale alternativer med dem. Parlamentet accepterede denne fremgangsmåde, men anbefalede at begrænse anvendelsesom rådet til flyvninger, der aflyses mindre end syv dage før planmæssig afgang, hvilket Kommissionen accepterede. Rådet fulgte denne linje i den fælles holdning (artikel 5.1c)), for så vidt angår kompensationsbetaling, men ikke hvad angår de andre rettigheder, og det tilføjede endnu en betingelse: Passagerer ville kun få kompensation, hvis de ikke var blevet orienteret mindst et nærmere bestemt antal dage forud, og hvis de ikke havde fået tilbud om alternative flyvninger, som gjorde, at de kunne nå deres bestemmelsessted med mindre end en nærmere bestemt forsinkelse. Det ville gøre kompensationen mere afhængig af de faktiske gener, som aflysningerne forårsager.

Endelig har Rådet vedtaget mere omfattende rettigheder for passagerer, der udsættes for store forsinkelser. Kommissionen havde foreslået, at de skulle have ret til at vælge mellem refusion af deres billet og omlægning af rejsen. Parlamentet mente imidlertid, at dette kunne skabe forvirring og yderligere forsinkelser, og anbefalede, at passagerer fik ret til forplejning og indkvartering, hvis ikke forsinkelsen skyldtes force majeure. Dette accepterede Kommissionen i sit ændrede forslag. I den fælles holdnings artikel 6 har Rådet givet passagererne begge disse rettigheder, hvilket yderligere styrker deres beskyttelse.

Af Europa-Parlamentets 40 ændringsforslag ved førstebehandlingen accepterede Kommissio nen helt eller delvis de 22. Heraf har Rådet medtaget 17 enten ordret eller i princippet i sin fælles holdning.

4- KOMMISSIONENS BEMÆRKNINGER I DETALJER

4.1 Ændringsforslag, som Kommissionen har accepteret, og som og helt eller delvis er indarbejdet i den fælles holdning

I det følgende refereres der til betragtninger og artikler i den fælles holdning.

Ændringsforslag 8, delvis. I betragtning 14 opregner Rådet de omstændigheder, der kan fritage luftfartsselskaberne fra forskellige forpligtelser i forbindelse med aflysninger og forsinkelser. Dette svarer til den liste som Parlamentet foreslog, og som Kommissionen indarbejdede i sit ændrede forslags betragtning 8a. Rådet fulgte dog ikke Parlamentet, hvor dette henviste til "force majeure", men benyttede udtrykket "usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet".

Ændringsforslag 9 og 10. Artikel 2, litra i) og j) definerer "boardingafvisning" og "frivillig". De betingelser, som passagererne skal opfylde for at få udbytte af forordningen, er anført i artikel 3.

Ændringsforslag 11. Artikel 5, stk. 1, litra c) begrænser retten til kompensation til aflysninger, som der gives meddelelse om mindre end et vist tidsrum før afgang (se tredje generelle bemærkning ovenfor). Den fælles holdning nævner ikke de edb-baserede reservationssystemer, eftersom ikke alle flyvninger bookes ad den vej.

Ændringsforslag 12. I artikel 2, litra h), anføres ECAC's standarddefinitionen af en "bevægelseshæmmet person".

Ændringsforslag 22, delvis. Ifølge artikel 11.1 skal luftfartsselskaberne give fortrinsret til ikke blot bevægelseshæmmede passagerer, men også til godkendte førerhunde.

Ændringsforslag 25, delvis. I artikel 8, stk. 1, litra c), indføres betingelsen "hvis der er plads". Det gør det klart, at luftfartsselskaberne ikke har pligt til at arrangere ekstra flyvninger specielt for passagerer, der rammes af boardingafvisning eller aflysninger.

Ændringsforslag 26. Artikel 9 stk. 2, ret til to gratis telefonopringninger e.l. Dermed kan passagererne give besked til både afrejse- og bestemmelsessted, som anført i ændringsforslaget.

Ændringsforslag 27. Artikel 9, stk. 1, litra c), giver passagerer ret til gratis transport mellem lufthavn og overnatningssted.

Ændringsforslag 29, delvis. Artikel 5, stk. 1, litra c) følger princippet om at begrænse retten til kompensation til flyvninger, der aflyses mindre end et vist tidsrum for afgang (se tredje generelle bemærkning ovenfor). Luftfartsselskaberne forpligtes også til at orientere om alternative flyafgange, når de giver passagererne meddelelse om aflysninger.

Ændringsforslag 31, delvis. I artikel 6, stk. 1, fritages luftfartsselskaberne for pligten til at yde forplejning og indkvartering, når de ikke er ansvarlige for forsinkelsen.

Ændringsforslag 32. Efter artikel 11, stk. 2, skal luftfartsselskaberne yde bevægelseshæmmede passagerer og ledsagere bistand hurtigst muligt - ikke kun ved forsinkelser, men også ved boardingafvisning og aflysninger.

Ændringsforslag 33, delvis. I betragtning 14 opregnes de usædvanlige omstændigheder, der gør, at luftfartsselskaber kan fralægge sig ansvaret for forsinkelser eller aflysninger.

Ændringsforslag 34. Artikel 12, stk. 2, hindrer passagerer i at kræve yderligere kompensation ved domstolene, når de frivilligt har givet afkald på deres reservationer, medmindre andet gælder efter national ret.

Ændringsforslag 36. Efter artikel 14, stk. 2, skal luftfartsselskaber, som nægter boarding eller som aflyser en flyafgang, oplyse, hvordan det håndhævelses- og/eller klageorgan, som medlemsstaten har udpeget, kan kontaktes.

Ændringsforslag 38. Det indledende forbehold i artikel 16, stk. 2, tydeliggør, at flypassagerer beholder deres ret til at gå til domstolene for at kræve yderligere kompensation, når de klager til et organ, en medlemsstat har udpeget.

Ændringsforslag 42. Artikel 15, stk. 2 yder beskyttelse, ifald et selskab trods forbuddet indfører restriktive klausuler i transportkontrakter, og hvis passagerer accepterer lavere kompensation end fastsat i forordningen.

4.2 Ændringsforslag, som Kommissionen har accepteret, men som ikke er indarbejdet i den fælles holdning

Ændringsforslag 1, 6, 8 delvis, 28 delvis og 31, delvis. Til at definere under hvilke omstændigheder luftfartsselskaber skulle fritages for visse forpligtelser i tilfælde af aflysninger og forsinkelser, bruger den fælles holdning ikke udtrykket "force majeure" (anbefalet af Parlamentet og accepteret af Kommissionen), men "usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet".

Ændringsforslag 14, delvis. Ændringsforslaget ændrer fristen for, hvornår man skal være ved indtjekningsdisken, når der ikke er angivet noget tidspunkt, fra 30 til 60 minutter før afgang.

Ændringsforslag 31, delvis. Ændringsforslaget ændrer retten til forplejning m.v. i ventetiden frem til en senere flyvning, undtagen når forsinkelsen skyldes force majeure, til en ret til at vælge mellem en refusion og en alternativ flyvning. Den fælles holdning giver dog passagererne begge rettigheder (se den sidste af generelle bemærkninger ovenfor).

Ændringsforslag 39, delvis. Ændringsforslaget pålægger Kommissionen at rapportere senest fem år efter forordningens ikrafttræden i stedet for 1. januar 2008 som i Kommissionen oprindelige forslag. Den fælles holdning sætter datoen til 1. januar 2006.

4.3 Ændringsforslag, som Kommissionen har afvist, og som ikke er indarbejdet i den fælles holdning

Ændringsforslag 2, 3, 13 og 15. Her udelukkes passagerer på pakkerejser, så forordningen kun gælder for passagerer, hvis billet ikke omfatter andet end deres plads i flyet.

Ændringsforslag 4 og 21. Ændringsforslagene kræver, at de pladser, der er til rådighed, fordeles efter ensartede kriterier i tilfælde af overbookning.

Ændringsforslag 5. Her kræves det, at der fastsættes regler svarende til dette forordningsforslag for andre transportformer.

Ændringsforslag 7. I ændringsforslaget defineres det endelige bestemmelsessted som det, der fremgår af den sidste billetkupon. En sådan definition er kun relevant for papirbilletter, ikke for elektroniske billetter, som vinder mere og mere frem. Desuden fjerner ændringsforslaget tilslutningsflyvninger, der kan udføres uden vanskeligheder, fra forordningens anvendelsesområde.

Ændringsforslag 14, delvis. Pligten til at anføre indtjekningstidspunktet skriftligt udelades.

Ændringsforslag 16, 17, 18, 19, 28 delvis, 29 delvis og 30 samt 31 delvis. Der etableres fælles ansvar for opfyldelse af forordningen ved rutenummerfællesskab, og når det er logistisk umuligt for en enkelt rejsearrangør at opfylde alle forpligtelserne.

Ændringsforslag 20. Definitionen af den pris, som refusion skal baseres på ved nedklassificering, bortfalder.

Ændringsforslag 22, delvis. Boardingafvisning af passagerer, der rejser med små børn, forbydes.

Ændringsforslag 23. Kompensationssatserne nedsættes til 200, 400 eller 600 EUR afhængigt af distanceklasse. Ændringsforslaget indebærer også, at Kommissionen kan inflationsjustere satserne hvert tredje år.

Ændringsforslag 24. I forlængelse af ændringsforslag 23 indføres tre distanceklasser for kompensationsreduktion ved forsinkelser under en vis tidsgrænse. Ændringsforslaget fjerner også kompensation ved forsinkelser på under en time.

Ændringsforslag 25, delvis. Ændringsforslaget begrænser pligten til at refundere billetter eller tilbyde passagerer alternative rejseruter til at gælde i billettens gyldighedsperiode.

Ændringsforslag 29, delvis. Her begrænses forordningens gyldighed for aflysninger til at omfatte aflysninger, der foretages mindre end 48 timer før planmæssig afgang.

Ændringsforslag 31. I forlængelse af ændringsforslag 23 indføres tre distanceklasser til bestemmelse af fristerne for ydelse af bistand til passagerer, der rammes af forsinkelser.

Ændringsforslag 33, delvis. Pligten til at yde forplejning m.v. til passagerer begrænses til at gælde i situationer, hvor de lokale forhold tillader det.

Ændringsforslag 35. Dette ændringsforslag ville sikre, at luftfartsselskaber kunne fremsætte krav over for enhver tredjepart, selv statsorganer.

Ændringsforslag 37. Her kræves månedlige sammenlignende rapporter om luftfartsselskabernes præstationer.

Ændringsforslag 39, delvis. Kommissionens pligt til at rapportere om forordningens gennemførelse og resultater knyttes sammen med udpegningen af håndhævelsesorganer i henhold til kommissionsforslagets artikel 17.

5- KONKLUSION

Kommissionen havde ganske vist foretrukket højere kompensationsniveauer, men mener at den fælles holdning, der er vedtagen den 18. marts 2003, ikke ændrer det sigte og den fremgangsmåde, forslaget lagde op til, og kan derfor tilslutte sig den.