Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. FÆLLES INDLEDNING TIL DE FIRE BERØRTE SEKTORER

Siden 1992 er den fælles landbrugspolitik underkastet en grundlæggende reformproces, der tager sigte på at udskifte pris- og produktionsstøtten med en mere generel støtte til landbrugsindkomsterne. Det seneste trin i denne proces var Rådets vedtagelse den 29. september 2003 af forslaget til forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.

Som næste trin i reformprocessen foreslår Kommissionen at integrere de nuværende støtteordninger for bomuld, olivenolie og spiseoliven, tobak og humle i ovennævnte forordning. Forslaget bygger derfor på de samme målsætninger, nemlig øget konkurrenceevne, stærkere markedsorientering, forbedret miljøbeskyttelse, stabile indkomster for landbrugere og en større hensyntagen til producenternes situation i ugunstigt stillede områder. Producentens indkomst og ikke produktionsstøtten prioriteres ved at overføre en betydelig del af de nuværende produktionsrelaterede udgifter til enkeltbetalingsordningen, der er fastsat i den nye horisontale forordning.

Der gør sig dog særlige forhold gældende i sektorerne for bomuld, oliven og tobak, hvor der en tendens til, at produktionen koncentreres i økonomisk tilbagestående områder. I forslaget tages der derfor hensyn til de eventuelle følger af en fuldstændig afkobling i disse sektorer, især risikoen for nedlæggelse af produktionen og en faldende konkurrenceevne i landdistrikterne. Derfor bør en del af udgifterne fortsat være sektorspecifikke for bomulds- og olivenavlen, og råtobakken bør integreres gradvist i enkeltbetalingsordningen. Med hensyn til humle kan medlemsstaterne tilbageholde en procentdel af støtten for at muliggøre en koblet støtte. Hovedtrækkene ved den påtænkte ordning er beskrevet nedenfor.

2. DEN NYE ORDNING FOR BOMULD

2.1. Indledning

Kommissionen foreslår at overføre den del af EUGFL-udgifterne til bomuld, der var beregnet til producentstøtte i referenceperioden 2000-2002, til finansiering af to støtteforanstaltninger, nemlig enkeltbetaling og en ny produktionsstøtte, der ydes som en arealbetaling, der vil opfylde målsætningen at støtte bomuldsproduktionen i de berørte områder som fastsat i de protokoller om bomuld, der er knyttet til akterne vedrørende Grækenlands, Spaniens og Portugals tiltrædelse. Resten af udgifterne til bomuld vil blive overført til foranstaltningerne for udvikling af landdistrikterne i de berørte områder.

Budgettet for de to foranstaltninger er opstillet på grundlag af gennemsnitsudgifterne til støtte til denne sektor i referenceåret nedsat med de beløb, der blev modtaget af egreneringsvirksomhederne, men ikke nødvendigvis videregivet til producenterne. Disse beløb svarer til to forskellige koncepter. For det første tages der hensyn til forskellen mellem orienteringsprisen og minimumsprisen (53,1 EUR/t), multipliceret med den gennemsnitlige støtteberettigede produktion, hvilket resulterer i 82,1 mio. EUR. Hertil føjes forskellen mellem gennemsnittet af de verdensmarkedspriser, som støtteansøgningerne er baseret på, og gennemsnittet af den faktiske verdensmarkedspris i samme periode, multipliceret med den pågældende produktion, hvilket resulterer i et samlet beløb på 25,4 mio. EUR. Denne forskel mellem gennemsnitlige verdensmarkedspriser skyldes egreneringsvirksomhedernes nuværende mulighed for enten at forudfastsætte eller efterudfastsætte den verdensmarkedspris, som støtten beregnes ud fra.

Det samlede beløb, der skal trækkes fra gennemsnitsbudgettet for produktionsstøtten i referenceperioden, er derfor på 107,5 mio. EUR. Da det samlede gennemsnitsbudget er på 803 mio. EUR, er det samlede beløb for enkeltbetalingsordningen og den nye produktionsstøtte for bomuld på 695,8 mio. EUR, fordelt som følger: 504,4 mio. EUR for Grækenland, 190,8 mio. EUR for Spanien og 0,565 mio. EUR for Portugal.

2.2. Direkte støtte til landbrugere

2.2.1. Produktionsstøtte pr. ha bomuld

Produktionsstøtten pr. ha bomuld skal fastsættes på et sådant niveau, at der skabes økonomiske betingelser for, at aktiviteten i bomuldssektoren kan fortsætte i de områder, der egner sig til bomuldsdyrkning, og derfor blive interessant i forhold til andre konkurrerende markafgrøder.

I betragtning af på den ene side udsvingene i marginerne for konkurrerende afgrøder mellem producerende medlemsstater og på den anden side de afkoblingsprocent satser, der blev besluttet i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003, foreslås det, at 40 % af rammebeløbet til producentstøtten skal gå til hektarstøtten. På grundlag af ovennævnte budget på 695,8 mio. EUR vil dette svare til 278,5 mio. EUR, dvs. 202 mio. EUR i Grækenland, 76,3 mio. EUR i Spanien og 0,2 mio. EUR i Portugal.

Af miljø- og kvalitetshensyn skal de arealer, hvor der kan dyrkes bomuld, og de sorter, der kan sås, fastlægges af medlemsstaterne. Støtten pr. ha bomuld vil desuden blive begrænset til et maksimumsareal pr. medlemsstat.

I Grækenland androg det samlede bomuldsareal mindst 400 000 ha i hver af de fem år før 2001. Siden da er arealet gradvis faldet til ca. 370 000 ha på grund af indførelsen af særlige foranstaltninger efter artikel 17 i forordning (EF) nr. 1051/2001, der især tager sigte på miljøbeskyttelse. For at fortsætte denne nedadgående tendens skal maksimumsarealet for Grækenland derfor fastsættes til 340 000 ha, dvs. 11 % mindre en det gennemsnitlige støtteberettigede areal i perioden fra 2000/01 til 2002/03.

Maksimumsarealerne for de andre producerende medlemsstater skal fastsættes under hensyntagen til forskellene i den gennemsnitlige overskridelse af de nationale garantimængder siden 1995, der er 2.2 gange højere i Grækenland end i Spanien. Derfor foreslås maksimumsarealet fastsat til 85 000 ha i Spanien, dvs. 5 % under det gennemsnitlige støtteberettigede areal i perioden 2000/01 til 2002/03. I Portugal, hvor de nationale garantimængder ikke er blevet overskredet, kan maksimumsarealet fastsættes til 360 ha svarende til det gennemsnitlige støtteberettigede areal i produktionsårene 2000/01 til 2002/03.

De ovennævnte disponible beløb og de maksimumsarealer, der foreslås pr. medlemsstat, resulterer i en enhedsstøtte pr. ha på 594 EUR i Grækenland, 898 EUR i Spanien og 556 EUR i Portugal. Hvis det støtteberettigede bomuldsareal overskred maksimumsarealet, nedskæres hektarstøtten forholdsvist.

Som anden direkte støtte til producenterne skal støtten pr. ha bomuld opfylde horisontale forpligtelser såsom krydsoverensstemmelse, graduering og finansiel disciplin.

2.2.2. Direkte indkomststøtte

I betragtning af det samlede budget for direkte produktstøtte til bomuld og under hensyntagen til de 40 %, der tildeles produktionsstøtten, er restbeløbet til direkte indkomststøtte på 302,4 mio. EUR i Grækenland, 114,5 mio. EUR i Spanien og 0,365 mio. EUR i Portugal, dvs. i alt 417,3 mio. EUR.

Hver producents rettigheder skal beregnes på grundlag af de støtteberettigede bomuldsarealer i produktionsårene 2000/01 til 2002/03. I gennemsnit andrager disse arealer 469 816 ha, dvs. 380 436 ha i Grækenland, 89 023 ha i Spanien og 357 ha i Portugal.

Den direkte indkomststøtte til producenterne for støtteberettigede bomuldsarealer i produktionsårene 2000/01 til 2002/03 vil derfor blive beregnet på grundlag af 795 EUR pr. ha i Grækenland, 1 286 EUR pr. ha i Spanien og 1 022 pr. ha i Portugal.

Bomulds inddragelse i enkeltbetalingsordningen indebærer naturligvis, at bomuld vil blive underkastet de samme horisontale regler - især med hensyn til miljøkrav - som dem, der gælder for andre afgrøder, der er omfattet af afkoblede betalinger.

2.3. Brancheorganisationer

For at gøre det muligt for producenterne og egreneringsvirksomhederne at forøge den producerede bomulds kvalitet foreslås det at fremme oprettelsen af brancheorganisationer, der består af bomuldsproducenter og mindst en egreneringsvirksomhed. Disse brancheorganisationer kan udstikke regler for visse aspekter af kontrakterne mellem bomuldsavlerne og egreneringsvirksomhederne med henblik på at opnå en kvalitet, der er tilpasset de lokale økonomiske og miljømæssige forhold, og som efterspørges på markedet, under hensyntagen til de kommercielle egreneringsbehov.

Brancheorganisationerne skal have tilladelse til at fastsætte en skala for højst at graduere halvdelen af den afgrødespecifikke støtte til deres medlemmer ud fra fælles kriterier. De skal herved overholde den samme budgetramme. Dette kan resultere i, at nogle producenter får en højere produktionsstøtte pr. ha end det enhedsbeløb, der er fastsat i grundforordningen, på grund af deres produktion af bomuld af høj kvalitet, mens andre mindre effektive producenter får en lavere støtte pr. ha.

Brancheorganisationerne og deres skalaer for graduering af støtten skal godkendes af den pågældende medlemsstat. Brancheorganisationerne skal finansieres af deres medlemmer, men som en stimulans til sektoren skal EU bidrage til deres aktiviteter med en forhøjelse på 10 EUR af produktionsstøtten pr. støtteberettiget hektar. EU's samlede budget for dette formål vil således blive på 4,3 mio. EUR.

Medlemsstaterne skal kontrollere resultaterne af skalaens anvendelse i relation til de pågældende producenters resultater for at beregne det endelige beløb, der skal udbetales pr. ha.

En producent, der ikke længere tilhører en brancheorganisation, modtager enhedsstøttebeløbet.

2.4. Rammebeløb for omstrukturering

Den foreslåede reform kan kræve en vis omstilling i sektoren eller endog en vis grad af omstrukturering. Med dette for øje er det meningen, at der overføres finansielle midler til udvikling af landdistrikterne i områderne med bomuldsproduktion. Disse midler kan gavne nye modtagere, blive brugt til nye aktioner eller tjene til at forøge medfinansieringssatsen.

Budgettet svarer til det beløb, der ikke nødvendigvis er overført til producenterne i det nuværende system som beskrevet i punkt 2.1, nedsat med det beløb, der er afsat til fremme af oprettelse af brancheorganisationer. Dette resulterer i et beløb på 102,9 mio. EUR, der skal fordeles på medlemsstaterne på grundlag af det gennemsnitlige støtteberettigede areal i referenceperioden, dvs. 82,68 mio. EUR i Grækenland, 20,13 mio. EUR i Spanien og 0,12 mio. EUR i Portugal.

De beløb, der således står til rådighed for de pågældende medlemsstater og regioner, skal overføres fra underudgiftsområde 1a til underudgiftsområde 1b i de finansielle overslag. Beløbene vil være en integreret del af den anden søjle i den fælles landbrugspolitik og anvendes som for tiden fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999.

2.5. Anvendelse

De nye ordninger skal anvendes fra den 1. september 2005 og vil således allerede vedrøre den afgrøde, der sås i foråret 2005. De nuværende ordninger vil fortsat gælde indtil udgangen af produktionsåret 2004/05.

3. ORDNINGEN FOR OLIVENPLANTAGER

3.1. Direkte støtte til olivenavlere

3.1.1. Integrering i enkeltbetalingsordningen

Indkomststøtten vil blive integreret i den nye enkeltbetalingsordning. Den vil være lig med en procentdel af den gennemsnitlige produktionsstøtte for olivenolie og spiseoliven, der er ydet i referenceperioden. Medlemsstaterne vil fastlægge det areal, der skal tages i betragtning (fra nu af udtrykt i "GIS-ha oliven"), på grundlag af dataene i et geografisk informationssystem (GIS) for olivenavl, der er integreret i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) og konstant ajourføres. Kommissionen vil fastlægge metoden for beregning af antallet af GIS-ha oliven for hele Fællesskabet på en sådan måde, at der tages hensyn til antallet af oliventræer og deres placering på arealet.

Den del af støtten, der er beregnet til enkeltbetalingsordningen, skal være den størst mulige for at maksimere fordelene ved ordningen samtidig med, at der tillades nationale rammebeløb, der er tilstrækkelige til garantere plejen af olivenplantager med miljømæssig og samfundsmæssig værdi og sikre finansieringen af olivenoliebrancheorganisationernes aktiviteter. Kommissionen mener, at det er passende at overføre 60 % af den nuværende olivenoliestøtte til enkeltbetalingsordningen. For forenklingens skyld skal denne procentdel dog ikke anvendes på bedrifter på under 0,3 GIS-ha oliven, hvor samtlige betalinger i referenceperioden vil overgå til enkeltbetalingen.

For at undgå, at den nye støtteordning kan ændre den nuværende situation med skrøbelig ligevægt på markedet for olivenolie, er det nødvendigt at begrænse adgangen til enkeltbetalingsordningen alene til de olivenarealer, der bestod inden den 1. maj 1998, og de nye plantninger, der er fastsat i forbindelse med de programmer, som Kommissionen har godkendt.

3.1.2. Tillægsstøtte til olivenavl

Hver medlemsstat vil råde over et nationalt rammebeløb lig med 40 % af den direkte støtte, der ydes til olivenbrug på over 0,3 GIS-ha oliven. Støtten vil blive ydet efter regler, som Kommissionen nærmere vil fastsætte under overholdelse af nedennævnte principper:

a) Støtten vil blive ydet for olivenplantagens areal udtrykt i antal GIS-ha oliven.

b) Olivenplantager, der bestod inden den 1. maj 1998, skal være registreret i det geografiske informationssystem for olivenavl. Oliventræer til udskiftning og plantager, der er anlagt efter nævnte dato i forbindelse med et program, som Fællesskabet har godkendt, vil dog også være støtteberettiget.

c) Medlemsstaterne definerer på grundlag af en ramme, som Kommissionen nærmere skal fastlægge, højst fem kategorier olivenplantager, der er støtteberettiget ud fra deres miljømæssige og samfundsmæssige værdi. Inden for det nationale rammebeløb fastsætter medlemsstaterne det støttebeløb, der svarer til hver kategori, uden at overskride plejeomkostningerne ekskl. høstomkostningerne.

d) Støtten ydes i årene efter dens indførelse, hvis det antal oliventræer, der består pr. 1. januar 2005, opretholdes med en udsvingsmargin på højst 10 % og kendetegnene for den kategori olivenplantage, som støtten er anmodet for, bibeholdes.

e) For forenklingens skyld vil kun ansøgninger om et beløb på over 50 EUR blive antaget.

Kontrolkontorerne skal sørge for udbetalingen af produktionsstøtten for produktions-året 2003/04, og medfinansieringen af deres driftsudgifter, der vil fortsætte indtil den 31. oktober 2005, er dermed berettiget. Kommissionen mener dog, at kontrollen med støtten til olivenavl ud over denne dato vil være den samme som for resten af støtten i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, og at finansieringen af olivenkontorerne derfor ikke længere vil være nødvendig.

3.2. Forordning om den fælles markedsordning for olivenolie

Selvom den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger for oliefrø henhører under de generelle bestemmelser for markafgrøder, dækker forordning nr. 136/66/EØF om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer ikke kun olivenolie og spiseoliven, men også oliefrø, oliekager og andre vegetabilske olier. Da støtteordningen under forordning nr. 136/66/EØF udløber pr. 1. november 2004, bør dette instrument ophæves og erstattes af en rådsforordning om den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven.

Den nye markedsordning skal omfatte:

- en ordning for det indre marked og samhandelen, der lader markedskræfterne få frit spil, idet importen dog reguleres ved den fælles markedsordnings regler og der indføres instrumenter for at forvalte krisesituationer og

- en ordning for kvalitetsforbedring i bred forstand, der er baseret på overholdelse af handelsnormerne og erhvervsorganisationernes aktiviteter i olivensektoren.

3.2.1. Ordning for det indre marked og samhandelen

Det årlige produktionsår begynder for tiden den 1. november for olivenolie og den 1. september for spiseoliven. Disse datoer er dog uegnet for visse tidlige olivensorter. Kommissionen foreslår, at produktionsåret 2004/05 undtagelsesvis varer otte måneder og slutter den 30. juni 2005. De følgende produktionsår begynder den 1. juli og varer tolv måneder.

Selvom markedet for olivenolie stadig befinder sig i en samlet ligevægt over en årrække, kan udsving i produktionen og de nye plantningers virkninger føre til perioder med lave priser i fremtiden. Den nuværende støtteordning for privat oplagring skal derfor bevares. Denne ordning må dog ikke hindre produktionens omlægning ud fra markedsbehovet. Kommissionen skal derfor fortsat udløse støtten på en ikke automatiseret måde ud fra markedssituationen.

For tiden har EU's konserves i olivenolie et godt image hos forbrugerne, der mere og mere værdsætter levnedsmidler nedlagt i olivenolie. En støtte til anvendelse af olivenolie - normalt af middel kvalitet - i konserves er ikke længere berettiget ved de nye marketingsidéer, ifølge hvilke der mere skal lægges vægt på olivenoliens egenskaber end salgsprisens niveau. Kommissionen foreslår disse restitutioner afskaffet.

Med hensyn til samhandelen med tredjelande kræver den skrøbelige ligevægt på EU-markedet en importkontrol og en toldbeskyttelse i forbindelse med aftalerne i Verdenshandelsorganisationen. Udviklingen i EU's politik over for Middelhavslandene vil dog kræve en forsigtig åbning af EU's marked ud fra de muligheder, som de respektive fremskridt i produktion og forbrug byder på. Ordningen for aktiv forædling skal dog fortsat muliggøre en regulering af importbehovet ud fra konjunkturen på verdensmarkedet. Det er dog nødvendigt at fastsætte, at ordningen i nødsfald kan begrænses ved Kommissionens beslutning efter forvaltningskomitéproceduren.

Med hensyn til Fællesskabets eksport af olivenolie viser erfaringen siden 1998, at restitutionerne ikke er nødvendige, da EU-prisen tjener som reference i international handel og EU-prisens høje niveau i forhold til andre vegetabilske olier ikke påvirker forbrugernes beslutning om køb. Kommissionen foreslår derfor dette instrument afskaffet.

3.2.2. Ordning for kvalitetsforbedring

Da produktionen kan overstige det nuværende forbrug, afhænger olivensektorens fremtid i stor udstrækning af, om branchen generelt satser på kvalitet. Som følge af Rådets beslutning i 2001 bestræber erhvervsorganisationerne sig allerede herpå. Trods den ringe erfaring på området synes der at være behov for, at den nuværende ordning skærpes på en række punkter:

- indgåelse af treårige forpligtelser og fremme af aktiviteter, der har en multinational dimension

- styrkelse af de erhvervsdrivendes bidrag til olivensektoren med henblik på et effektivt tilsyn med kvaliteten og kontrol med ægtheden af de olivenolier, der overgår til frit forbrug

- satsning på aktiviteterne til forbedring af kvaliteten og formidling af kendskabet til dette arbejde og dets resultater

- styrkelse af medlemsstaternes evaluerings- og revisionsordning.

Den samlede EU-finansiering til disse programmer vil blive fastlagt af medlemsstaten, uden at den kan overstige 10 % af det nationale rammebeløb, hvilket er mere end det maksimumsbeløb, der for tiden kan tilbageholdes i produktions støtten.

Denne ordning vil erstatte de nuværende tilbageholdelser til finansiering af de foranstaltninger til forbedring af olivenproduktionens kvalitet, der bliver overflødige. Den nuværende støtte til producentorganisationerne og foreningerne heraf vil ikke længere være berettiget ved, at de forvalter produktionsstøtten, eftersom produktionsstøtten falder bort. Producentorganisationerne skal dog varetage forvaltningen og kontrollen af støtteansøgningerne for produktionsåret 2003/04.

4. DEN NYE ORDNING FOR TOBAK

4.1. Direkte støtte til landbrugere

Ved reformen af den fælles landbrugspolitik er nogle af de tidligere mål for den fælles markedsordning for råtobak ikke længere relevante. Nogle instrumenter er ikke egnet i den nye situation, mens andre var ineffektive og derfor ikke nåede deres mål, selvom målene stadig har gyldighed. Desuden skal den fælles markedsordning for råtobak ligesom de fælles markedsordninger for andre produkter have sine mål omdefineret på linje med den nye økonomiske situation og forbrugernes og skatteydernes forventninger.

Ud over de generelle mål for den horisontale ordning for direkte støtte til landbrugere, der skal nås ved en integrering af tobakssektoren i denne ordning, er der også målet at opnå øget sammenhæng mellem EU's hovedpolitikker, især politikken for folkesundhed.

På Det Europæiske Råds møde i Gøteborg fremlagde Kommissionen en meddelelse om en EU-strategi for bæredygtig udvikling [1] (maj 2001), hvor der specifikt henvistes til tobakssektoren. Skønt Rådet afholdt sig fra at vedtage specifikke konklusioner om tobak, fremgik det klart af drøftelserne og den ramme, som de fandt sted i, at der var visse forbehold for tobakssektorens bæredygtighed.

[1] Meddelelse fra Kommissionen: En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling (KOM(2001) 264 endelig af 15.5.2001).

Kommissionens svar på daværende tidspunkt var at styrke dens tilsagn om at finde en bæredygtig holdning til tobaksordningen, der er baseret på en vurdering af de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter ved sektoren. Kommissionen besluttede således i maj 2002 i sit lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003 at underkaste sine politiske overvejelser om tobakssektoren en udvidet konsekvensanalyse [2] i overensstemmelse med sin prioritering af "En bæredygtig og vidtfavnende økonomi".

[2] SEK(2003) 1023 af 23.92003 om den udvidede konsekvensanalyse af tobakssektoren.

Kommissionens hovedkonklusion fra den udvidede konsekvensanalyse for tobakssektoren var, at for at undgå et afbræk i produktionen, hvor ca. en tredjedel af tobakspræmien for tiden er nødvendig for at dække de variable produktions omkostninger, skal afkoblingen og integrationen i enkeltbetalingsordningen foretages gradvist. Denne holdning, der ledsages af en udfasning af Fællesskabsfonden for Tobak og bevilling af et finansielt rammebeløb til omstrukturering af de pågældende områder i forbindelse med udvikling af landdistrikterne, anses for at være den mest bæredygtige politik i fremtiden.

Den foreslåede reform skal begynde med overførsel af hele eller en del af den nuværende tobakspræmie til rettigheder i forbindelse med enkeltbetalingen. Mens denne overførsel vil være fuldstændig for en landbrugers første 3,5 t produktion, vil kun 75 % af den nuværende tobakspræmie blive inkorpereret i enkeltbetalingen for der følgende del på over 3,5 t op til 10 t. For delen på over 10 t vil 1/6 i det første år, 1/3 i det andet år og 45 % fra det tredje år af den tilsvarende tobakspræmie blive konverteret til rettigheder under enkeltbetalingen. 2/3 af tobakspræmien svarende til delen på over 10 t vil således fortsat være koblet til produktionen i det første år. I det andet år vil 1/3 af tobakspræmien svarende til delen på over 10 t fortsat være koblet til produktionen. I hvert tilfælde overføres den resterende procentdel til rammebeløbet for omstrukturering, dvs. 1/6 i det første år, 1/3 i det andet år og 55 % fra det tredje år.

Den følgende tabel viser den nuværende tobakspræmies gradvise integration i enkeltbetalingsordningen

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Procentdelen af den samlede tobaksstøtte, der vil blive overført til rammebeløbet for omstrukturering, holder sig lige over 20 % som forudset i den meddelelse om opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af FLP-reformen - tobaks-, olivenolie-, bomulds- og sukkersektoren, som Kommissionen vedtog den 23. september 2003 (KOM(2003) 554 endelig - se afsnit 3 på s. 15).

4.2. Rammebeløb for omstrukturering

Samtidig med den gradvise afkobling af den nuværende støtteordning for råtobak skal der afsættes et finansiel rammebeløb til omstrukturering af de pågældende områder i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne. Rammebeløbet til omstrukturering vil være lig med forskellen mellem et samlet rammebeløb på 955 mio. EUR og den foreslåede koblede og afkoblede støtte såvel som betalinger under ordningen for opkøb af tobakskvoter. Rammebeløbet på 955 mio. EUR svarer til de historiske gennemsnitsudgifter i tobakssektoren i referenceperioden 2000 til 2002. Hver medlemsstat vil modtage et beløb, der svarer til forskellen mellem dets historiske udgifter og den foreslåede koblede og afkoblede støtte, til fordel for de tobaksproducerende områder. De beløb, der således står til rådighed for de pågældende medlemsstater og regioner, skal overføres fra underudgiftsområde 1a til underudgiftsområde 1b i de finansielle overslag. Beløbene vil være en integreret del af den anden søjle i den fælles landbrugspolitik og anvendes som for tiden fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999.

5. DEN NYE ORDNING FOR HUMLE

Støtteordningen for humle skal fuldt ud integreres i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003.

Kommissionens rapport til Rådet om evaluering af den fælles markedsordning for humle efter artikel 18 i forordning (EØF) nr. 1696/71 indeholder en detaljeret redegørelse for udviklingen på humlemarkedet. Dette marked er hovedsageligt præget af en fortsat bestræbelse på at opnå en ligevægt mellem udbuddet af humle og bryggeriernes behov. To bemærkelsesværdige fænomener karakteriserede markedstrenden i det sidste årti. På den ene side udviklede forbrugernes smag sig i retning af øl med mindre humle i, og efterspørgslen efter humle faldt derfor. På den anden side resulterede omstillingen til sorter med et højt alphasyreindhold i et for stort udbud af humle på markedet. Denne situation gjorde det nødvendigt at reducere humlearealerne.

Denne permanente tilpasning blev foretaget i forbindelse med den fælles markeds ordning, hvor produktionsstøttens niveau viste sig at være tilstrækkelig for afgrødens overlevelse og de specielle foranstaltninger, der muliggjorde den konjunkturelle (midlertidig udtagning) og strukturelle (reduktion af arealerne) tilpasning af humleproduktionen.

Den nuværende situation, der viser en sektor, der er helt indstillet på at opfylde markedsbehovene, og som bestræber sig på at reagere på en tilfredsstillende måde, tyder på, at integrationen af støtteordningen for humleproduktionen i den afkoblede enkeltbetalingsordning vil gøre det muligt at bevare humleproduktionen i EU.

Dette forslag sigter derfor på at give medlemsstaterne mulighed for at opretholde en koblet støtte, så der kan tages hensyn til specielle produktionsvilkår eller specifikke forhold i produktionsområderne.

2003/0278 (CNS)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, stk. 2, tredje afsnit,

under henvisning til protokol nr. 4 om bomuld [3], knyttet til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse, særlig stk. 6,

[3] EFT L 291 af 19.11.1979, s. 174. Protokollen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1050/2001 (EFT L 148 af 1.6.2001, s. 1).

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Afkoblingen af direkte produktionsstøtte og indførelsen af enkeltbetalingsordningen er hovedelementer i reformen af den fælles landbrugspolitik, der sigter på at overgå fra en politik for pris- og produktionsstøtte til en politik for landbrugsindkomststøtte. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 [4] blev disse elementer indført for en række landbrugsprodukter.

[4] EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

(2) For at opfylde de mål, der lå til grund for reformen af den fælles landbrugspolitik, bør støtten til bomuld, olivenolie og råtobak i vid udstrækning afkobles og integreres i enkeltbetalingsordningen. Humle bør derimod integreres fuldt ud i ordningen.

(3) I referenceperioden 2000-2002 fandtes der ingen direkte produktionsstøtte for bomuld. Efter den gældende ordning i denne periode modtog producenterne dog indirekte EF-støtte via en støtte til egreneringsvirksomhederne. Denne støtte kan vurderes ved, at den del, der ikke skulle videregives til producenterne, tages ud af betalingerne til egreneringsvirksomhederne.

(4) En fuldstændig integration i enkeltbetalingsordningen af den nuværende støtteordning i bomuldssektoren ville skabe stor risiko for produktionsforstyrrelser i de bomuldsproducerende regioner i EF. En del af støtten bør derfor fortsat være knyttet til dyrkningen af bomuld gennem en afgrødespecifik betaling pr. støtteberettiget hektar. Beløbet bør beregnes på en sådan måde, at der sikres økonomiske betingelser, som i regioner, der egner sig til dyrkning af denne afgrøde, gør det muligt at videreføre aktiviteterne i bomuldssektoren og forhindre, at bomuld fortrænges af andre afgrøder. For at nå dette mål er det berettiget at sætte den samlede disponible støtte pr. hektar pr. medlemsstat til 40 % af den nationale andel af den støtte, som indirekte gik til producenterne.

(5) De resterende 60 % af den nationale andel af den støtte, der indirekte gik til producenterne, bør være til rådighed for enkeltbetalingsordningen.

(6) Af miljømæssige grunde bør der fastlægges et basisareal pr. medlemsstat for at begrænse bomuldsarealerne. Nedsættelserne pr. medlemsstat bør svare til overskridelsen af de gennemsnitlige nationale garantimængder siden deres indførelse. Desuden bør de støtteberettigede arealer begrænses til de af medlemsstaterne godkendte arealer.

(7) For at gøre det muligt for producenter og egreneringsvirksomheder at forbedre bomuldens kvalitet bør der tilskyndes til oprettelse af brancheorganisationer, som skal godkendes af medlemsstaterne. Disse organisationer bør finansieres af medlemmerne. EF bør indirekte bidrage til disse organisationers aktiviteter via en forhøjelse af støtten til de landbrugere, der er medlemmer af organisationerne.

(8) For at fremme levering af kvalitetsprodukter til industrien bør de godkendte organisationer have tilladelse til at graduere støtten til deres producentmedlemmer efter en skala, som de fastsætter. Ved opstillingen af skalaen, der godkendes af medlemsstaterne, bør der tages hensyn til kriterier, som skal fastlægges nærmere.

(9) På baggrund af den seneste internationale udvikling, navnlig som følge af forhandlingerne inden for Verdenshandelsorganisationen, bør der ikke gøres brug af muligheden for at udskyde optagelsen af bomuld i enkeltbetalingsordningen.

(10) En fuldstændig integration i enkeltbetalingsordning af den nuværende produktionsrelaterede støtteordning i olivensektoren kan skabe problemer for visse traditionelle produktionsregioner i EF. Der er en betydelig risiko for, at plejen af oliventræerne mange steder vil ophøre, hvilket kan føre til en forringelse af overfladedækket og landskabet eller få negative samfundsmæssige følger. En del af støtten bør derfor være knyttet til pleje af olivenplantager af miljømæssig eller samfundsmæssig værdi.

(11) Derfor bør 60 % af gennemsnittet af produktionsstøttebetalingerne i olivensektoren i referenceperioden 2000 til 2002 omdannes til rettigheder under enkeltbetalingsordningen. Bedrifter på under 0,3 GIS-ha oliven efter det geografiske informationssystem for oliven bør dog af billighedshensyn integreres fuldt ud i ordningen.

(12) Det antal hektar, der skal tages med i beregningen af enkeltbetalingsrettigheden, bør fastlægges på grundlag af det geografiske informationssystem for oliven, der herefter skal være en del af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem.

(13) De resterende 40 % af produktionsstøttebetalingerne i olivensektoren i referenceperioden bør tilbageholdes af medlemsstaterne som nationale rammebeløb, hvormed der skal ydes støtte til landbrugere for at bidrage til pleje af olivenplantager af miljømæssig eller samfundsmæssig værdi, herunder lokal tradition og kultur, navnlig i marginalområder. Bedrifter på under 0,3 GIS-ha oliven bør også kunne modtage støtte. For at opnå en forenkling bør betalinger under denne ordning mindst andrage 50 EUR.

(14) Medlemsstaterne bør have mulighed for at tilbageholde en vis procentdel af den støtte, der betales for olivenplantager, til finansiering af aktiviteter i forbindelse med produktkvalitet, overvågning og information, der gennemføres som led i de arbejdsprogrammer, som opstilles af godkendte erhvervsorganisationer.

(15) Efter den nuværende ordning kan der kun ydes produktionsstøtte for arealer med oliventræer, der er plantet inden den 1. maj 1998 eller for at erstatte tidligere plantede træer eller er omfattet af et af Kommissionen godkendt program, og derfor bør kun disse arealer indgå i enkeltbetalingsordningen og være støtteberettigede under betalingsordningen for olivenplantager.

(16) Den nuværende støtteordning for olivenolie udløber ved udgangen af produktionsåret 2003/04. Der bør sikres en harmonisk videreførelse af indkomststøttebetalingerne til olivenproducenterne, og der bør derfor ikke gøres brug af muligheden for at udsætte indførelsen af enkeltbetalingsordningen.

(17) For at undgå produktionsforstyrrelser og forstyrrelse af den lokale økonomi og for at markedsprisen kan tilpasse sig til de nye betingelser, bør den nuværende støtteordning for producenter af råtobak gradvis afkobles og integreres i enkeltbetalingsordningen. Indførelsen af en betalingsrettighed pr. ha efter den nye ordning bør derfor foregå i tre trin begyndende i kalenderåret i 2005 og afsluttet ved begyndelsen af kalenderåret 2007.

(18) Den nuværende indkomststøtte til tobaksproducenter betales som en præmie baseret på de producerede tobaksmængder. Med henblik på indførelsen af betalingsrettigheden foretages beregningen af referencebeløbet ud fra tre mængder tobak, som der blev ydet betaling for i referenceperioden 2000 til 2002. For de første 3,5 tons bør beløbet overføres fuldt ud til enkeltbetalingsordningen. For en mængde over 3,5 tons op til 10 tons bør 75 % af beløbet overføres til enkeltbetalingsordningen. For en mængde på over 10 tons bør 1/6 af beløbet overføres i 2005, 1/3 af beløbet i 2006 og 45 % af beløbet fra 2007.

(19) Efter denne metode skulle mindre producenter fra starten få en stor del af deres indkomst i form af en enkeltbetaling. For større tobaksbedrifter bør en del af støtten fortsat være koblet i en overgangsperiode.

(20) Muligheden for at udsætte integreringen af tobaksstøtten i enkeltbetalingsordningen er uforenelig med ideen og principperne, der ligger til grund for det nye system, som iværksættes gradvis, og der bør derfor ikke gøres brug af den.

(21) Landbrugere, som har forladt tobakssektoren ved at deltage i det kvoteopkøbsprogram, der er indført i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2075/1992 om den fælles markedsordning for råtobak, og som modtager støtte efter enkeltbetalingsordningen, bør ikke tillige modtage opkøbsprisen, men bør kunne vælge mellem de to typer betalinger. For at sikre et rimeligt valg bør en del af opkøbsprisen dog betales, i det omfang det er nødvendigt for at udligne forskellen mellem tobaksstøtten, der er blevet anvendt ved beregningen af referencebeløbet, og opkøbsprisen, hvis sidstnævnte beløb er højere.

(22) Hvad angår den præmie, der fortsat skal ydes for tobaksproduktionen i produktionsårene 2005 og 2006, bør et beløb svarende til 4 % for det første år og 5 % for det andet år overføres til Fællesskabsfonden for tobak til finansiering af oplysningskampagner, der skal øge offentlighedens bevidsthed om de skadelige virkninger af tobakskonsum.

(23) Ved fuldt ud at integrere humle i enkeltbetalingsordningen vil humleproducenterne kunne få en stabil indkomst. Hvis landbrugeren for eksempel som følge af markedsvilkårene eller af strukturelle grunde beslutter at ophøre med at dyrke og høste humle, kan han frit beslutte at gøre det uden derved at skulle give afkald på sin indkomst.

(24) For at kunne imødegå særlige markedssituationer eller regionale virkninger bør medlemsstaterne have mulighed for at tilbageholde en vis procentdel af den afkoblede støtte for at støtte humleproduktionen via en arealstøtte.

(25) Afkoblingen af støtten til bomuld og råtobak vil eventuelt kræve foranstaltninger til omstrukturering. Yderligere EF-støtte til de pågældende produktionsområder bør stilles til rådighed ved overførsel af midler fra udgiftsområde 1(a) til udgiftsområde 1(b) i de finansielle overslag. Denne yderligere støtte bør anvendes som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) [5] -

[5] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1783/2003 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 70).

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1782/2003 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 1, tredje led, affattes således:

"- støtteordninger for landbrugere, som producerer hård hvede, proteinafgrøder, ris, nødder, energiafgrøder, stivelseskartofler, mælk, frø, markafgrøder, fåre- og gedekød, oksekød, bælgplanter, bomuld, tobak og humle og plejer olivenplantager."

2. Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

"Databasen skal bl.a. muliggøre, at der straks hos medlemsstatens kompetente myndighed kan foretages direkte søgning på oplysningerne for kalender- og/eller produktionsårene fra 2000 og for støtte, der ydes efter afsnit IV, kapitel 15, fra den 1. maj 1998."

3. Artikel 20 affattes således:

"Artikel 20 System til identificering af landbrugsparceller

1. Systemet til identificering af landbrugsparceller oprettes på grundlag af kort eller matrikeldokumenter eller andre kartografiske referencer. Der anvendes elektroniske geografiske informationssystemteknikker, herunder fortrinsvis luft- eller rumortobilleder, med en ensartet standard, der sikrer en nøjagtighed, som mindst svarer til kartografi i skalaen 1:10000.

2. Identifikationssystemet skal, hvis det er relevant, også omfatte et geografisk informationssystem for oliven bestående af en elektronisk alfanumerisk database og en elektronisk grafisk referencedatabase for de pågældende oliventræer og arealer."

4. I artikel 22 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 indsættes følgende led efter første led:

"- antallet af oliventræer og deres placering på parcellen"

b) Stk. 2 affattes således:

"2. Medlemsstaten kan beslutte, at støtteansøgningen kun skal omfatte de ændringer, der er indtrådt siden indgivelsen af støtteansøgningen det foregående år. Medlemsstaten udsender fortrykte skemaer baseret på arealerne fastlagt det foregående år og leverer grafisk materiale, der angiver de pågældende arealers beliggenhed og, hvis det er relevant, oliventræernes placering."

5. Artikel 35 affattes således:

"Artikel 35 Dobbeltkrav

1. Det areal svarende til antallet af støtteberettigede hektar, jf. definitionen i artikel 44, stk. 2, som der indgives en enkeltbetalingsansøgning for, kan være omfattet af en ansøgning om enhver anden direkte betaling samt om enhver anden form for støtte, der ikke er omfattet af denne forordning, medmindre der træffes anden afgørelse.

2. Landbrugere, der har deltaget i ordningen for opkøb af tobakskvoter i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92, er enten berettiget til enkeltbetalingen eller kvoteopkøbsprisen. Hvis kvoteopkøbsprisen er højere end det beløb, der er beregnet for tobak, og som skal indgå i referencebeløbet, har landbrugeren ud over enkeltbetalingen ret til en del af kvoteopkøbsprisen svarende til forskellen mellem denne pris og det beløb, der er beregnet i henhold til punkt I i bilag VII til denne forordning."

6. Artikel 40, stk. 5, affattes således:

"Stk. 1, 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på landbrugere, der i referenceperioden var omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92* og (EF) nr. 1257/1999, på humleproducenter, der i samme periode var omfattet af rydningsforpligtelser, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1098/98**, og på tobaksproducenter, der har deltaget i kvoteopkøbsprogrammet, jf. forordning (EØF) nr. 2075/92.

Hvis de foranstaltninger, der er nævnt i første afsnit, både omfattede referenceperioden og den periode, der er nævnt i stk. 2, fastsætter medlemsstaterne efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridning, et referencebeløb i overensstemmelse med de nærmere regler, der fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

* EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85.

** EFT L 157 af 30.5.1998, s. 7."

7. Artikel 43, stk. 2, litra a), affattes således:

"a) for den i bilag VII anførte støtte til kartoffelstivelse, tørret foder, frø, olivenplantager og tobak antallet af hektar, for hvilke der er modtaget støtte for produktionen i referenceperioden som beregnet i bilag VII, punkt B, D, F, H og I"

8. I artikel 44, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

"Ved "støtteberettiget hektar" forstås også arealer, der er tilplantet med humle eller er omfattet af en midlertidig udtagningsforpligtelse, eller arealer som beregnet i punkt H, andet afsnit, i bilag VII med oliventræer, der er plantet inden den 1. maj 1998, eller nye oliventræer, som erstatter eksisterende oliventræer, eller oliventræer, der er omfattet af godkendte plantningsordninger og er registreret i et geografisk informationssystem."

9. Artikel 51 affattes således:

"Artikel 51 Anvendelse af jorden til landbrugsformål

Landbrugerne kan anvende de parceller, der er afgivet erklæring om i henhold til artikel 44, stk. 3, til enhver landbrugsaktivitet bortset fra:

a) vedvarende afgrøder, undtagen oliventræer, der er plantet inden den 1. maj 1998, eller nye oliventræer, der erstatter eksisterende oliventræer, eller oliventræer, der er omfattet af godkendte plantningsordninger og er registreret i et geografisk informationssystem, og humle

b) produktion af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2200/96* og i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/96**

c) andre kartofler end kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse, som der ydes støtte til i henhold til artikel 93 i nærværende forordning.

* EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1.

** EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29."

10. Artikel 60, stk. 1, affattes således:

"1. Benytter en medlemsstat valgmuligheden i artikel 59, kan landbrugerne som en undtagelse fra artikel 51 og i henhold til bestemmelserne i nærværende artikel også anvende de parceller, der er omfattet af erklæringen i artikel 44, stk. 3, til produktion af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 eller i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, og andre kartofler end kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse, som der ydes støtte til i henhold til artikel 93 i nærværende forordning, bortset fra vedvarende afgrøder, undtagen humle eller oliventræer, der er plantet inden den 1. maj 1998, eller nye oliventræer, der erstatter eksisterende oliventræer, eller oliventræer, der er omfattet af godkendte plantningsordninger og er registreret i et geografisk informationssystem."

11. I afsnit III, kapitel 5, afdeling 2, indsættes som artikel 69a:

"Artikel 69a Betalinger i forbindelse med humle

Medlemsstaterne kan, når det gælder betalinger i forbindelse med humle, tilbageholde op til 25 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41, der svarer til arealbetalingerne for humle og den midlertidige udtagningsstøtte i henhold til bilag VI.

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til humleproducerende landbrugere på hektarbasis med højst 25 % af de betalinger pr. hektar, der er nævnt i bilag VI, og som skal ydes på de betingelser, der er angivet i afsnit IV, kapitel 17."

12. I artikel 71 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 indsættes følgende afsnit:

"Den i første afsnit nævnte overgangsperiode gælder ikke for bomuld, olivenolie og spiseoliven og for tobak."

b) Stk. 2, første afsnit, affattes således:

"Med forbehold af artikel 70, stk. 2, anvender den pågældende medlemsstat i overgangsperioden de direkte betalinger, der er nævnt i bilag VI, på de betingelser, der er fastsat i henholdsvis afsnit IV, kapitel 3, 6, 7-13 og 17, i nærværende forordning, artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2019/93, artikel 9 i forordning (EF) nr. 1452/2001, artikel 13 og artikel 22, stk. 2-4, i forordning (EF) nr. 1453/2001 og artikel 5 i forordning (EF) nr. 1454/2001, og inden for budgetlofter, der svarer til den del, som disse direkte betalinger udgør af det nationale loft, jf. artikel 41, og som fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2, i nærværende forordning for hver af de direkte betalinger."

13. I afsnit IV indsættes som kapitel 14, 15, 16 og 17:

"Kapitel 14 Afgrødespecifik betaling for bomuld

Artikel 143a Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer bomuld henhørende under KN-kode 5201 00, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 143b Støtteberettigelse

1. Støtten ydes pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. For at være støtteberettiget skal arealet høre til landbrugsarealer, som medlemsstaten har godkendt til bomuldsproduktion, være tilsået med godkendte sorter og mindst plejes, indtil frøkapslen åbner sig under normale vækstforhold.

Hvis bomulden ikke når det stadium, hvor frøkapslen åbner sig, som følge af usædvanlige vejrforhold, der af medlemsstaten anerkendes som sådanne, er arealer, som fuldt ud er tilsået med bomuld, dog stadig berettigede til støtte, hvis de pågældende arealer indtil dette stadium ikke er blevet anvendt til andre formål end til bomuldsproduktion.

2. Medlemsstaterne godkender de i stk. 1 nævnte arealer og sorter i henhold til de gennemførelsesbestemmelser og betingelser, der vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Artikel 143c Beløb og arealer

1. Støttebeløbet pr. støtteberettiget hektar fastsættes som følger:

- Grækenland: // 594 EUR

- Spanien: // 898 EUR

- Portugal: // 556 EUR.

2. For følgende lande fastsættes et nationalt basisareal:

- Grækenland: // 340 000 ha

- Spanien: // 85 000 ha

- Portugal: // 360 ha.

3. Hvis det støtteberettigede bomuldsareal i en given medlemsstat og i et givet år overstiger basisarealet i henhold til stk. 2, nedsættes den i stk. 1 nævnte støtte for denne medlemsstat proportionalt med overskridelsen af basisarealet.

Artikel 143d Godkendte brancheorganisationer

1. I dette kapitel forstås ved en "godkendt brancheorganisation" en retlig enhed, der består af bomuldsproducerende landbrugere og mindst én egreneringsvirksomhed, og navnlig har til formål at forsyne egreneringsvirksomheden med ikke-egreneret bomuld af egnet kvalitet. Den medlemsstat, på hvis område egreneringsvirksomhederne er etableret, godkender de organisationer, der overholder de kriterier, som skal vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

2. Den godkendte brancheorganisation finansieres af sine medlemmer.

Artikel 143e Godkendte brancheorganisationers graduering af støtten

1. Den godkendte brancheorganisation kan beslutte, at højst halvdelen af den samlede støtte, som dens landbrugermedlemmer er berettiget til på grundlag af de støtteberettigede arealer, jf. artikel 143b, stk. 1, gradueres efter en skala, som den fastsætter.

2. Den i stk. 1 nævnte skala skal godkendes af medlemsstaten og skal opfylde de kriterier, der vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2. Disse kriterier vedrører navnlig kvaliteten af den ikke-egrenerede bomuld, der skal leveres, under hensyntagen til de miljømæssige og økonomiske betingelser i de pågældende områder.

Artikel 143f Betaling af støtten

1. Støtten pr. støtteberettiget hektar ydes til landbrugerne i henhold til artikel 143c.

2. Til landbrugere, der er medlemmer af en godkendt brancheorganisation, ydes en støtte pr. støtteberettiget hektar i henhold til artikel 143c forhøjet med et beløb på 10 EUR. I tilfælde af graduering ydes støtten pr. støtteberettiget hektar dog i henhold til artikel 143c justeret i henhold til artikel 143e, stk. 1. Det justerede beløb forhøjes med et beløb på 10 EUR.

Kapitel 15 Støtte til olivenplantager

Artikel 143g Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugerne som et bidrag til plejen af olivenplantager af miljømæssig eller samfundsmæssig værdi på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 143h Støtteberettigelse

Støtten udbetales på følgende betingelser:

a) olivenplantagen skal være registreret i det geografiske informationssystem, der er nævnt i artikel 20, stk. 2

b) der kan kun ydes støtte til arealer, hvor der enten blev plantet oliventræer inden den 1. maj 1998 eller er plantet oliventræer som erstatning for andre træer, eller som er omfattet af et program, der er godkendt af Kommissionen

c) antallet af oliventræer i olivenplantagen må ikke afvige mere end 10 % fra det antal, der den 1. januar 2005 var registreret i det geografiske informationssystem, som er nævnt i artikel 20, stk. 2

d) olivenplantagen skal svare til karakteristikaene for den kategori olivenplantage, som der ansøges om støtte til

e) den støtte, der ansøges om, skal mindst udgøre 50 EUR pr. ansøgning.

Artikel 143i Beløb

1. Støtten til olivenplantager ydes pr. GIS-ha oliven. En GIS-ha oliven er den arealenhed, der anvendes i en fælles metode, som skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, på grundlag af oplysningerne fra det geografiske informationssystem for oliven, der er nævnt i artikel 20, stk. 2.

2. Inden for de maksimumsbeløb, der er fastsat i stk. 3, og efter fradrag af det beløb, der tilbageholdes i henhold til stk. 4, fastsætter medlemsstaterne en støtte pr. GIS-ha oliven for højst fem kategorier olivenplantageområder. Disse kategorier fastlægges efter en fælles rammeordning for miljømæssige og samfundsmæssige kriterier, herunder aspekter, som navnlig vedrører landskaber og samfundsmæssige traditioner, som vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2. I denne forbindelse lægges der særlig vægt på plejen af olivenplantager i marginalområder.

3. Maksimumsbeløbet i henhold til stk. 2 er følgende:

// mio. EUR

Frankrig // 1,20

Grækenland // 208,14

Italien // 272,05

Spanien // 404,45

Portugal // 15,46

Medlemsstaterne fordeler maksimumsbeløbet mellem de forskellige kategorier efter objektive kriterier og på en ikke-diskriminerende måde. For hver kategori må støtten pr. GIS-ha oliven højst svare til, men må ikke overstige omkostningerne ved træernes pleje, eksklusive høstomkostningerne.

4. Medlemsstaterne kan tilbageholde op til 10 % af de beløb, der er nævnt i stk. 3, for at sikre EF-finansiering af de arbejdsprogrammer, som opstilles af godkendte erhvervsorganisationer i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. .../...* [om den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven].

Kapitel 16 Tobakspræmie

Artikel 143j Anvendelsesområde

For høstårene 2005 og 2006 ydes der støtte til landbrugere, som producerer råtobak henhørende under KN-kode 2401, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 143k Støtteberettigelse

Inden for de maksimumsbeløb, der er fastsat i artikel 143l, stk. 1, ydes der støtte til hver landbruger for en mængde på over 10 tons af gennemsnittet af de mængder, som han modtog en tobakspræmie for i kalenderårene 2000, 2001 og 2002. Støtten ydes på følgende betingelser:

a) tobakken skal komme fra et produktionsområde som angivet i bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 2848/98**

b) de i forordning (EF) nr. 2848/98 fastsatte kvalitetskrav skal være overholdt

c) landbrugeren skal levere tobaksbladene til den virksomhed, der foretager den første forarbejdning, i henhold til en dyrkningskontrakt.

Artikel 143l Beløb

1. Maksimumsbeløbet for den samlede støtte, herunder de beløb, der skal overføres til Fællesskabsfonden for tobak, jf. artikel 143m, er som følger:

>TABELPOSITION>

2. Støtten til landbrugeren beregnes ved, at den støtteberettigede tobaksmængde i kg, jf. artikel 143k, multipliceres med de gennemsnitlige tobakspræmier pr. kg, der blev ydet i kalenderårene 2000, 2001 og 2002 i henhold til forordning (EØF) nr. 2075/92. Det således beregnede beløb justeres med koefficienten 2/3 for produktionsåret 2005 og 1/3 for produktionsåret 2006 og nedsættes derpå med det tilsvarende beløb i henhold til artikel 143m.

Artikel 143m Overførsel til Fællesskabsfonden for tobak

Et beløb svarende til 4 % for kalenderåret 2005 og 5 % for kalenderåret 2006 af den støtte, der ydes i henhold til dette kapitel, tjener til finansiering af oplysningskampagner, der tilrettelægges af Fællesskabsfonden for tobak, jf. artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2075/92.

Kapitel 17 Arealstøtte for humle

Artikel 143n Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer humle henhørende under KN-kode 1210, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 143o Støtteberettigelse

Støtteberettigede arealer er arealer, som:

- er beliggende i et produktionsområde, der er opført i bilaget til Rådets forordning (EØF) nr. 1981/82***,

- er tilplantet med humle og

- høstes.

* EFT L

** EFT L 358 af 31.12.1998, s. 17.

*** EFT L 215 af 23.7.1982, s. 3."

14. Som afsnit IVa indsættes:

"Afsnit IVa Finansielle overførsler

Artikel 143p Finansiel overførsel med henblik på omstrukturering i bomuldsregionerne

Fra 2006 skal et beløb på 103 mio. EUR fastlagt på grundlag af gennemsnitsudgifterne til bomuld i 2000, 2001 og 2002 hvert kalenderår være til rådighed som supplerende EF-støtte til foranstaltninger i bomuldsproducerende områder som led i programmeringen af udviklingen af landdistrikterne, der finansieres gennem EUGFL, Garantisektionen, i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999.

Artikel 143q Finansiel overførsel med henblik på omstrukturering i tobaksregionerne

Fra 2006 skal et beløb fastlagt på grundlag af treårsgennemsnittet af den samlede støtte i referenceperioden til den subsidierede tobak være til rådighed som supplerende EF-støtte til foranstaltninger i tobaksproducerende områder som led i programmeringen af udviklingen af landdistrikterne, der finansieres gennem EUGFL, Garantisektionen, i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999. Det drejer sig om følgende beløb:

- 98 mio. EUR for kalenderåret 2005

- 147 mio. EUR for kalenderåret 2006

- 205 mio. EUR fra kalenderåret 2007."

15. I artikel 145 tilføjes følgende litraer:

"r) for så vidt angår bomuld, gennemførelsesbestemmelser vedrørende:

- beregningen af nedsættelsen af støtten i henhold til artikel 143c, stk. 3

- de godkendte brancheorganisationer, navnlig deres finansiering og et kontrol- og sanktionssystem

s) sådanne ændringer af beløbene i henhold til artikel 143q, som måtte blive nødvendige for at tage hensyn til budgetudviklingen som følge af rettighederne i henhold til artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2075/92."

16. I artikel 152 tilføjes følgende litraer:

"d) artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2075/92. Den gælder dog fortsat for ansøgninger om direkte betalinger for høsten i 2004

e) artikel 12 og 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71*. De gælder dog fortsat for ansøgninger om direkte betalinger for høsten i 2004.

* EFT L 175 af 4.8.1971, s. 1."

17. I artikel 153 indsættes følgende stykker:

"4a. Rådets forordning (EF) nr. 1051/2001* ophæves. Den finder dog fortsat anvendelse for produktionsåret 2004/05.

4b. Forordning (EF) nr. 1098/98 ophæves. Den finder dog fortsat anvendelse indtil den 31. december 2004.

* EFT L 148 af 1.6.2001, s. 3."

18. Som artikel 155a indsættes:

"Artikel 155a

Inden den 31. december 2009 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning, for så vidt angår bomuld, olivenolie, spiseoliven og olivenplantager, tobak og humle, eventuelt ledsaget af forslag til retsakter."

19. I artikel 156, stk. 2, tilføjes følgende litraer:

"g) Afsnit IV, kapitel 14, anvendes fra den 1. januar 2005 for bomuld, der sås fra denne dato.

h) Afsnit IV, kapitel 15, anvendes fra produktionsåret 2004/05.

i) Afsnit IV, kapitel 16, anvendes fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2006.

j) Afsnit IV, kapitel 17, anvendes fra den 1. januar 2005."

20. Bilagene ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG

I bilagene foretages følgende ændringer:

1. Bilag I affattes således:

"BILAG I Liste over støtteordninger, der opfylder kriterierne i artikel 1

>TABELPOSITION>

2. Bilag II affattes således:

"BILAG II Nationale lofter som omhandlet i artikel 12, stk. 2

mio. EUR

>TABELPOSITION>

3. Bilag V affattes således:

"BILAG V Forenelige støtteordninger som omhandlet i artikel 26

>TABELPOSITION>

4. I bilag VI tilføjes følgende rækker:

>TABELPOSITION>

5. I bilag VII tilføjes følgende tekst:

"G. Bomuld

Når en landbruger har anmeldt arealer tilsået med bomuld, beregner medlemsstaterne det beløb, der skal inkluderes i referencebeløbet, ved at multiplicere antallet af hektar, afrundet til to decimaler, hvor der blev produceret bomuld, som der blev ydet støtte til i henhold til stk. 3 i protokol nr. 4 om bomuld* i hvert år i referenceperioden, med følgende beløb pr. hektar:

- 795 EUR for Grækenland

- 1 286 EUR for Spanien

- 1 022 EUR for Portugal.

H. Olivenolie

Når en landbruger har modtaget produktionsstøtte for olivenolie, beregnes beløbet ved, at det antal tons, som en sådan betaling blev ydet for i referenceperioden (dvs. henholdsvis i produktionsårene 2000/01, 2001/02 og 2002/03), multipliceres med det tilsvarende enhedsstøttebeløb, udtrykt i EUR/t, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1271/2002**, (EF) nr. 1221/2003*** og (EF) nr. 1794/2003****, og med koefficienten 0,6. Denne koefficient anvendes ikke for landbrugere, hvis gennemsnitlige antal GIS-ha oliven i referenceperioden, eksklusive antallet af GIS-ha oliven svarende til de yderligere træer, der er plantet uden for en godkendt plantningsordning efter den 1. maj 1998, er på under 0,3. Antallet af GIS-ha oliven beregnes efter en fælles metode, som skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, og på grundlag af oplysningerne fra det geografiske informationssystem for oliven.

Medlemsstaterne beregner antallet af hektar, der skal indgå i beregningen af enkeltbetalingen, som antallet af GIS-ha oliven, der er fremkommet efter en fælles metode, som skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, og på grundlag af oplysningerne fra det geografiske informationssystem for oliven, eksklusive antallet af GIS-ha oliven med yderligere træer, der er plantet uden for en godkendt plantningsordning efter den 1. maj 1998.

I. Råtobak

Når en landbruger har modtaget en tobakspræmie, beregnes referencebeløbet som følger:

Treårsgennemsnittet af det samlede antal kg råtobak, som en sådan betaling er ydet for i referenceperioden, underinddeles i tre mængdegrupper som følger:

- mængder op til 3,5 tons

- mængder over 3,5 tons op til 10 tons

- mængder over 10 tons.

Det beløb, der skal indgå i referencebeløbet, er summen af tre beløb, som er fremkommet ved multiplikation af antallet af kg henhørende under hver mængdegruppe med det vejede treårsgennemsnit af den ydede støtte pr. kg under hensyntagen til den samlede mængde råtobak i alle sortsgrupper. Hvert af disse tre beløb justeres, inden de adderes, med den koefficient, der er fastsat for den pågældende mængdegruppe, nemlig:

- for mængderne på op til 3,5 tons: koefficienten 1,0

- for mængderne på over 3,5 tons op til 10 tons: koefficienten 0,75

- for mængderne over 10 tons: koefficienten 1/6 for kalenderåret 2005, koefficienten 1/3 for kalenderåret 2006 og koefficienten 45 % for kalenderåret 2007 og de efterfølgende kalenderår.

Det antal hektar, der skal indgå i beregningen af enkeltbetalingen, skal svare til det areal, der er anført i de registrerede dyrkningskontrakter, som præmiebetalingen blev ydet for i hvert år i referenceperioden, inden for et basisareal, der fastsættes af Kommissionen på grundlag af det samlede areal, der er meddelt Kommissionen i henhold til bilag I, punkt 1.3, til Kommissionens forordning (EF) nr. 2636/1999*****.

J. Humle

Når en landbruger har modtaget arealstøtte for humle eller midlertidig udtagningsstøtte, beregner medlemsstaterne de beløb, der skal indgå i referencebeløbet, ved at multiplicere antallet af hektar, afrundet til to decimaler, som der blev ydet betaling for i hvert år i referenceperioden, med et beløb på 480 EUR pr. hektar.

* EFT L 291 af 19.11.1979, s. 174.

** EFT L 184 af 13.7.2002, s. 5.

*** EUT L 170 af 9.7.2003, s. 8.

**** EUT L 262 af 14.10.2003, s. 11.

***** EFT L 323 af 15.12.1999, s. 4."

6. Bilag VIII affattes således:

"BILAG VIII Nationale lofter som omhandlet i artikel 41

mio. EUR

>TABELPOSITION>