52003PC0474

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2803/2000 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse fiskerivarer /* KOM/2003/0474 endelig udg. */


Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2803/2000 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse fiskerivarer

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Inden for rammerne af den samlede årlige gennemgang på rådsniveau vedrørende bevilling af autonome præferenceordninger for fiskerivarer har Kommissionen foretaget en undersøgelse af markederne og forsyningsbehovene i forarbejdningsindustrien for 2003.

2. Under hensyntagen til kravene i Fællesskabets interne og eksterne politikker foreslår Kommissionen en række toldmæssige foranstaltninger og en forhøjelse af disse, herunder toldkontingenter, som kan sikre en fortsættelse af fællesskabsproduktionen i overensstemmelse med den fælles markedsordnings forpligtelser og bestemmelser og samtidig sikre forarbejdningsindustriernes forsyninger på betingelser, der tager hensyn til den internationale markedssituation og dennes forventede udvikling.

3. Toldkontingenterne for de omhandlede varer forbeholdes under disse omstændigheder varer, der opfylder de fastlagte betingelser med hensyn til referencepriser, der er fastsat eller skal fastsættes, og som er bestemt til forarbejdning.

Det er formålet med nærværende forslag.

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2803/2000 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse fiskerivarer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 26,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fællesskabets forsyning med visse fiskerivarer er i øjeblikket afhængig af indførsler fra tredjelande. Det er derfor i Fællesskabets interesse helt eller delvis at suspendere toldsatserne for de pågældende varer for ikke at skade mulighederne for at udvikle fiskeproduktionen i Fællesskabet, samtidig med at forarbejdningsindustrien sikres tilstrækkelige forsyninger. Med Rådets forordning (EF) nr. 2803/2000 af 14. december 2000 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse fiskerivarer [1] er toldkontingentet for visse fiskerivarer derfor blevet suspenderet for en vis periode.

[1] EFT L 331 af 27.12.2000, s. 61.

(2) Kommissionen har foretaget en undersøgelse af markederne og forsyningsbehovene i forarbejdningsindustrien for 2003. Under hensyntagen til kravene i Fællesskabets interne og eksterne politikker bør der åbnes nye toldkontingenter for de pågældende varer, og visse eksisterende toldkontingenter bør forhøjes.

(3) Forordning (EF) nr. 2803/2000 bør ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 2803/2000 foretages følgende ændringer:

(1) De toldkontingenter, der er opført i bilaget til denne forordning, for de varer og kontingentperioder, der er angivet i det pågældende bilag, tilføjes.

(2) For kontingentperioden fra januar til 31. december 2003:

- (a) fastsættes kontingentmængden for toldkontingent 09.2785 til 20.000 tons

- (b) fastsættes kontingentmængden for toldkontingent 09.2786 til 1.500 tons

- (c) fastsættes kontingentmængden for toldkontingent 09.2794 til 7.000 tons.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. august 2003.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG

>TABELPOSITION>

(a) Kontrollen med anvendelsen til dette særlige formål sker i henhold til de fællesskabsbestemmelser, der er udstedt på dette område.

(b) Adgangen til dette toldkontingent er betinget af, at produkterne skal undergå alle former for behandling, dog ikke såfremt de er bestemt til udelukkende at undergå en eller flere af følgende behandlinger:

- rensning, udtagning af indvolde, afskæring af hoved og hale,

- opskæring, med undtagelse af opskæring I skiver, filetering, produktion af sildelapper, opskæring af frosne blokke eller opdeling af frosne interlaeved-pakkede fileter,

- stikprøveudtagning, sortering,

- mærkning,

- emballering,

- køling,

- frysning,

- dybfrysning,

- optøning, adskillelse.

Adgang til dette toldkontingent tillades ikke for produkter, som skal undergå anden form for behandling (eller transaktion), der giver adgang til kontingentet, såfremt denne foretages på detailsalgs- eller restaurationsniveau. Nedsættelsen finder udelukkende anvendelse for fisk, der er bestemt til konsum.

(c) Adgangen til dette toldkontingent er betinget af, at produkterne udelukkende er bestemt til saltning og tørring.

>TABELPOSITION>

Med virkning fra 1.1.2003:

>TABELPOSITION>

Det forventede udsving i indtægtstabet i forhold til den foregående kontingentperiode: + 27.140.360 EUR brutto.

7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Bestemmelserne vedrørende forvaltningen af toldkontingenterne indeholder de fornødne forholdsregler til at forebygge og beskytte mod svig og uregelmæssigheder.