KOMMISSIONENS ANDEN RAPPORT på grundlag af artikel 11 i Rådets rammeafgørelse af 29. maj 2000 om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen {SEK(2003) 936}

1. INDLEDNING

For at sikre en styrket og harmoniseret strafferetlig beskyttelse af euroen i hele Den Europæiske Union vedtog Rådet den 29. maj 2000 rammeafgørelsen 2000/383/RIA [1]. Formålet med denne rammeafgørelse var - under hensyntagen til indførelsen af euroen i begyndelsen af 2002 - at supplere bestemmelserne i den internationale Genève-konvention af 20. april 1929 om bekæmpelse af falskmøntneri [2] og lette anvendelsen af konventionen. Medlemsstaterne skulle tiltræde konventionen, hvis dette endnu ikke var sket, og gennemføre rammeafgørelsens bestemmelser i deres nationale lovgivning senest den 29. maj 2001.

[1] Rådets rammeafgørelse af 29. maj 2000 om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre aktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen (EFT L 140 af 14.6.2000, s. 1).

[2] Nr. 2623, s. 372. League of Nations Treaty Series 1931.

I overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 11 vedtog Kommissionen den 13. december 2001 en rapport om gennemførelsen af rammeafgørelsen [3] på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Denne rapport, som i detaljer beskrev de forskellige forpligtelser, medlemsstaterne blev pålagt ved rammeafgørelsen, samt hvorledes de havde efterkommet disse forpligtelser, blev fremlagt for Rådet. Rådet anerkendte i sine konklusioner om rapporten, at målet med rammeafgørelsen i stor udstrækning var nået, men opfordrede dog Kommissionen til at udarbejde en rapport mere, som skulle omfatte de yderligere oplysninger, som endnu ikke var kommet fra medlemsstaterne.

[3] KOM(2001) 771 endelig.

På grundlag af de oplysninger, der siden indkom, udarbejdede Kommissionen et arbejdsdokument med rapporter for de enkelte lande, som blev sendt i første udgave til Rådets gruppe vedrørende materiel strafferet i november 2002, og derefter i anden udgave med ajourførte tabeller for de enkelte lande blev sendt til ekspertgruppen vedrørende falskmøntneri under Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (COCOLAF) i april 2003 med henblik på at indhente nærmere oplysninger fra medlemsstaterne om de lovgivningsmæssige ændringer og fortolkningen af visse nationale bestemmelser.

Tabellerne, som allerede fandtes i et supplerende dokument til den første rapport [4], men ikke udgjorde en integrerende del af rapporten, er inkluderet i nærværende rapport [5], mens rapporterne for de enkelte lande findes i et arbejdsdokument for Kommissionens tjenestegrene [6]. Nærværende rapport giver først en oversigt, artikel for artikel, over alle de lovgivningsændringer og præciseringer, der er foretaget siden vedtagelsen af den første rapport. Derefter følger en oversigt over den aktuelle situation vedrørende gennemførelsen af de enkelte artikler i rammeafgørelsen [7]. Oversigten omfatter ikke rammeafgørelsens nye artikel 9a om gentagelsesvirkning, som blev tilføjet ved Rådets rammeafgørelse 2001/888/RIA af 6. december 2001 [8], da medlemsstaternes oplysninger herom endnu ikke foreligger.

[4] ARBEJDSDOKUMENT FOR KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE AF 13.12.2001 (SEK(2001) 1999).

[5] TABELLERNE FINDES I BILAG 1 OG RAPPORTERNE FOR DE ENKELTE LANDE I BILAG 2 TIL DENNE RAPPORT.

[6] ARBEJDSDOKUMENT FOR KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE, SEK(2003)936, 3.09.2003.

[7] MERE UDTØMMENDE OG DETALJEREDE OPLYSNINGER, NAVNLIG OM DE NATIONALE FORANSTALTNINGER, DER ALLEREDE BLEV ANSET FOR AT VÆRE I OVERENSSTEMMELSE MED RAMMEAFGØRELSEN, DA KOMMISSIONENS FØRSTE RAPPORT BLEV VEDTAGET, FINDES I BILAGETS TABELLER, I DOKUMENTET MED RAPPORTERNE FOR DE ENKELTE LANDE OG I DEN FØRSTE RAPPORT.

[8] RÅDETS RAMMEAFGØRELSE AF 6. DECEMBER 2001 OM ÆNDRING AF RAMMEAFGØRELSE 2000/383/RIA OM STYRKELSE AF BESKYTTELSEN MOD FALSKMØNTNERI, VED HJÆLP AF STRAFFERETLIGE OG ANDRE SANKTIONER, I FORBINDELSE MED INDFØRELSEN AF EUROEN (EFT L 329 AF 14.12.2001, S. 3).

2. STATUS OVER GENNEMFØRELSEN AF RAMMEAFGØRELSEN

Følgende oversigt over de ændringer og præciseringer, der er meddelt Kommissionen siden den første rapport, følger så vidt muligt opbygningen og underoverskrifterne i den første rapports kapitel 2.2.

2.1. Status over gennemførelsen af rammeafgørelsen og ratificeringen af 1929-konventionen

Alle medlemsstaterne har på nuværende tidspunkt sendt Kommissionen oplysninger om og i de fleste tilfælde også teksten til de retsforskrifter, der vedrører gennemførelsen af rammeafgørelsen.

Da Kommissionen vedtog sin første rapport, havde nogle medlemsstater (Tyskland, Frankrig, Irland og Luxembourg) allerede forberedt ny lovgivning, der supplerede eller ændrede gældende strafferet, og som var specielt udarbejdet med henblik på at efterkomme rammeafgørelsen, men den var endnu ikke trådt i kraft. I mellemtiden er denne lovgivning trådt i kraft.

Nogle medlemsstater har siden vedtagelsen af den første rapport taget skridt til at vedtage ny lovgivning med henblik på at gennemføre visse bestemmelser i rammeafgørelsen. Spanien har således udarbejdet ændringer til straffeloven, navnlig for at gennemføre rammeafgørelsens artikel 3, 8 og 9, men ændringerne er ikke trådt i kraft endnu.

Frankrig har oplyst, at et nyt ændringsforslag med henblik på gennemførelse af rammeafgørelsens artikel 4 er under udarbejdelse. Portugal, Luxembourg og Østrig har derimod fremsat lovgivningsforslag om gennemførelse af rammeafgørelsens artikel 8 og 9, men de er endnu ikke trådt i kraft.

Luxembourg har afsluttet sin ratificering af Genève-konventionen af 1929, så alle medlemsstater nu har tiltrådt konventionen.

2.2. Generelle strafbare handlinger (artikel 3): Tabel 1

Det almindelige begreb falskmøntneri, som defineret i rammeafgørelsens artikel 3, stk. 1, litra a) og b), vil være overført til alle medlemsstaternes straffelov, når ændringerne i den spanske straffelov er trådt i kraft.

Eftersom den spanske straffelov ikke indeholdt bestemmelser om straf for forandring af penge, omhandler ændringsforslaget navnlig en ændring af straffelovens 386, så den kommer til at omfatte netop denne praksis.

Det spanske ændringsforslag indeholder desuden bestemmelser om straf for indførsel, udførsel og transport af falske penge som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c). Hvad angår den danske strafferet, hvor de aktiviteter, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, litra c) og d), er dækket ved, at de defineres som forsøg på eller medvirken til at forfalske penge, har Danmark præciseret, at dette ikke har følger for strafudmålingen, sådan som det fremgår af Kommissionens første rapport, selv om det kan være tilfældet i andre medlemsstater.

For så vidt angår strafbar adfærd i forbindelse med besiddelse af midler, som ifølge deres natur er bestemt til falskmøntneri, og sikkerhedselementer til beskyttelse mod forfalskning (artikel 3, stk. 1, litra d), i rammeafgørelsen), er de ændringer, der blev udarbejdet af Tyskland, Frankrig og Luxembourg for at definere dette som en særlig overtrædelse, nu trådt i kraft.

2.3. Andre strafbare handlinger (artikel 4) og penge, der ikke er udstedt, men er bestemt til at sættes i omløb (artikel 5): Tabel 2

De yderligere oplysninger fra Italien og Portugal har klarlagt, at disse landes definition af falskmøntneri implicit dækker ulovlig fremstilling af penge under anvendelse af lovlige faciliteter eller materialer. Det samme vil være tilfældet for Spanien, når dets ændringsforslag er trådt i kraft, mens Frankrig som tidligere nævnt har til hensigt at vedtage en særlig bestemmelse for at gøre den adfærd, der er nævnt i artikel 4, strafbar.

Italien har desuden præciseret, at landets straffelov er i overensstemmelse med artikel 5, litra b), fordi bestemmelserne om falskmøntneri finder anvendelse med hensyn til alle penge, der er gangbar mønt, uanset om de er sat i omløb eller ej. Også Irland og Luxembourg har nu sørget for, at deres straffelov er i overensstemmelse med denne bestemmelse i rammeafgørelsen, da deres lovforslag er trådt i kraft siden vedtagelsen af Kommissionens første rapport.

2.4. Sanktioner (artikel 6): Tabel 3

Medlemsstaternes bekræftelse af, at deres straffelovgivning (snart) er i overensstemmelse med artiklerne i rammeafgørelsen, har gjort det muligt at afklare en række tvivlsspørgsmål vedrørende gennemførelsen af sanktionerne, navnlig i Spanien og Italien.

Den irske og den luxembourgske lovgivning om gennemførelse af rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, er trådt i kraft siden vedtagelsen af Kommissionens første rapport. Sverige, som kun har maksimalt 8 års fængsel for falskmøntneri under skærpende omstændigheder, har præciseret, at det vurderes i den enkelte sag, hvilken strafferamme der skal anvendes (for mindre alvorlige, almindelige og alvorlige forbrydelser), og at det er domstolenes opgave at afsige dom under hensyntagen til omstændighederne.

For så vidt angår medlemsstaternes forpligtelse til at sørge for, at de strafbare handlinger, der er omtalt i artikel 3, stk. 1, litra a), straffes med frihedsstraf, der kan medføre udlevering, skal det bemærkes, at nogle af de lande, der havde forbehold over for den europæiske konvention om udlevering af 1957, har ændret eller præciseret deres holdning [9]. Når bestemmelserne i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre er blevet gennemført [10], vil de også finde anvendelse på tilfælde af falskmøntneri, herunder forfalskning af euro.

[9] Danmark har helt opgivet sine forbehold, og Sverige tillader nu udlevering til en anden medlemsstat, når straffen er mindst seks måneders fængsel. I Frankrig tillades udlevering til et andet "Schengen-land" kun, når straffen er på to års fængsel i Frankrig og ét år i det anmodende land. Når der er faldet dom, kræves der kun en fængselsstraf på to måneder, for at udlevering kan tillades.

[10] Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).

2.5. Straffemyndighed (artikel 7): Tabel 4

Eftersom Irland, Frankrig og Luxembourgs nationale lovgivning om efterkommelse af rammeafgørelsens artikel 7, stk. 2, er trådt i kraft, har alle de medlemsstater, der har indført euroen, nu efterkommet forpligtelsen i denne bestemmelse.

2.6. Juridiske personers ansvar og sanktioner over for juridiske personer (artikel 8 og 9): Tabel 5

Efter at Irlands nye lovgivning og en ændring af den tyske lovgivning er trådt i kraft, er der ti medlemsstater, hvis lovgivning er i overensstemmelse med artikel 8 og 9 i rammeafgørelsen.

Spanien, Østrig og Portugal har taget skridt til at vedtage ny lovgivning eller er ved at udarbejde forslag med henblik på at gennemføre rammeafgørelsens artikel 8 og 9. Ifølge Kommissionens oplysninger er et lignende lovgivningsforslag også under udarbejdelse i Luxembourg, som desuden har oplyst, at den luxembourgske selskabsret allerede længe har givet statsadvokaturen mulighed for at begære likvidation af selskaber, der står bag aktiviteter, der er i strid med straffeloven.

Det Forenede Kongerige har ikke planer om at vedtage en særlig national lov for at indføre begrebet om juridiske personers ansvar, men oplyser, at landets ret allerede efterkommer forpligtelserne i rammeafgørelsens artikel 8 og 9. Det civilretlige begreb forsømmelighed svarer således til artikel 8, stk. 2. Med henvisning til dette begreb skulle en domstol i Det Forenede Kongerige kunne tilkende den skadelidte erstatning, hvis denne kan bevise, at skaden skyldes den juridiske persons forsømmelighed. Det er dog muligvis nødvendigt, at disse spørgsmål afklares yderligere.

3. KONKLUSIONER

3.1. Generelt

Med større og mindre forsinkelser i forhold til den tidsfrist, der er fastsat i rammeafgørelsens artikel 11, stk. 2, har alle medlemsstaterne indsendt oplysninger til Kommissionen om deres gennemførelse af rammeafgørelsen. Selv om disse oplysninger er en smule mangelfulde, har Kommissionen dog kunnet foretage en mere fuldstændig evaluering end ved vedtagelsen af den første rapport.

Kommissionen konkluderer, at når alle de ændringer, som er ved at blive udarbejdet eller vedtaget (Østrig, Spanien, Frankrig, Luxembourg, Portugal), er trådt i kraft, vil rammeafgørelsen være fuldt gennemført af alle medlemsstaterne, bortset fra i hvert fald en bestemmelse, som ikke synes at være helt gennemført af enkelte medlemsstater. I henhold til Kommissionens nuværende oplysninger drejer det sig navnlig om Finland og Sverige, for så vidt angår artikel 6, stk. 2. Det kunne også være nødvendigt at skabe yderligere klarhed om, hvorvidt visse bestemmelser er fuldstændigt gennemført, f.eks. vedrørende juridiske personers ansvar i britisk ret.

Kommissionen foreslår derfor, at Rådet retter henvendelse til de medlemsstater, der endnu mangler at gennemføre visse bestemmelser eller at fremsende yderligere forklaringer vedrørende de dele af den nationale lovgivning, som ikke måtte være helt i overensstemmelse med rammeafgørelsen, og opfordrer dem til fortsat at holde Rådet og Kommissionen underrettet om disse forhold, så der kan tages højde for medlemsstaternes oplysninger i forbindelse med de drøftelser i Rådet, som finder sted, når Kommissionen har fremlagt denne rapport.

3.2. Specifikt

Artikel 2

Alle medlemsstaterne har tiltrådt Genève-konventionen af 1929.

Artikel 3

Når ændringerne i den spanske straffelov er trådt i kraft, vil det almindelige begreb falskmøntneri, som defineret i rammeafgørelsens artikel 3, stk. 1, litra a) og b), være overført til alle medlemsstaternes straffelov.

Indførsel, udførsel og transport af falske penge, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), straffes udtrykkeligt i syv medlemsstater (Østrig, Finland, Grækenland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Spanien efter den endelige vedtagelse af ændringerne i den spanske straffelov), mens de andre medlemsstater har gennemført denne artikel i mere generelle vendinger (Tyskland, Belgien, Danmark, Frankrig, Irland, Italien, Det Forenede Kongerige, Sverige).

Strafbar adfærd i forbindelse med besiddelse af midler, som ifølge deres natur er bestemt til falskmøntneri, og sikkerhedselementer til beskyttelse mod forfalskning (rammeafgørelsens artikel 3, stk. 1, litra d)), er nu dækket af lovgivningen i alle medlemsstaterne, enten defineret som særlige overtrædelser eller omfattet af mere generelle definitioner og begreber.

Alle medlemsstaterne har, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, generelle bestemmelser om medvirken, anstiftelse og forsøg i enten strafferet eller civilret.

Artikel 4

Når lovgivningsændringerne i Spanien og Frankrig er trådt i kraft, straffer alle medlemsstaterne ulovlig fremstilling af penge under anvendelse af lovlige faciliteter eller materialer, som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 4. Nogle nationale lovgivninger definerer denne overtrædelse specifikt, men de fleste bruger en mere generel definition, som dækker ulovlig anvendelse af lovlige faciliteter eller materialer til fremstilling af penge.

Artikel 5

Alle medlemsstaternes lovgivning er nu i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 5, litra b).

Artikel 6

Gennemførelsen af artikel 6 om sanktioner er stadig ret uensartet.

Det skal indrømmes, at artikel 6 giver medlemsstaterne et stort spillerum, men det skal også bemærkes, at Finland og Sverige fortsat kun giver mulighed for maksimale straffe på mindst 8 år for fremstilling og forandring af penge, hvis der er tale om "alvorlige" forbrydelser. Alle de andre medlemsstater har derimod fuldt ud efterkommet rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2.

Artikel 7

Alle medlemsstaternes lovgivning er nu i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 7, stk. 1. Ligeledes har alle de medlemsstater, der har indført euroen (samt Danmark og Sverige), efterkommet forpligtelsen i artikel 7, stk. 2.

Artikel 8 og 9

Når Østrig, Spanien, Luxembourg og Portugal fuldt ud har gennemført rammeafgørelsens bestemmelser om juridiske personers ansvar og sanktioner over for juridiske personer, er fjorten medlemsstaters lovgivning i overensstemmelse med artikel 8 og 9. Med hensyn til Det Forenede Kongerige, som ikke har vedtaget en særlig lovgivning om juridiske personers ansvar og sanktioner over for juridiske personer, bør rækkevidden af de nationale bestemmelser eventuelt afklares yderligere, navnlig for så vidt angår iværksættelsen af rammeafgørelsens artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 2.

Artikel 10

I henhold til de af Det Forenede Kongerige tilvejebragte oplysninger er artikel 10 under gennemførelse i form af lovgivning til gennemførelse af rammeafgørelsens bestemmelserne for Gibraltar.

BILAG TIL KOMMISSIONENS ANDEN RAPPORT

på grundlag af artikel 11 i Rådets rammeafgørelse af 29. maj 2000 om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen [11]

[11] EFT L 140 af 14.6.2000, s. 1.

TABEL 1-5

Tabel 1 - Generelle strafbare handlinger (artikel 3)

>TABELPOSITION>

Tabel 2 - Andre strafbare handlinger (artikel 4) og penge, der ikke er udstedt, men er bestemt til at sættes i omløb (artikel 5)

>TABELPOSITION>

Tabel 3 - Sanktioner (artikel 6)

>TABELPOSITION>

Tabel 4 - Straffemyndighed (artikel 7)

>TABELPOSITION>

Tabel 5 - Juridiske personers ansvar (artikel 8) og sanktioner over for juridiske personer (artikel 9)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>