MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN - Program til fremme af nærskibsfarten

1. Indledning

I september 2001 forelagde Kommissionen sin hvidbog om "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - de svære valg" [1]. I hvidbogen opstilles en række ambitiøse mål, der skal sikre en konkurrencedygtig og bæredygtig mobilitet også efter 2010. I denne sammenhæng vil det være indlysende at udpege nærskibsfarten til at spille en central rolle for at nå disse mål.Den kan bidrage til at bremse den 50 % stigning i lastvognstrafikken, der forudses i hvidbogen, til at skabe bedre balance i fordelingen på transportmåder, til at få ledt trafikken uden om flaskehalse på landjorden, og så er den sikker og bæredygtig.

[1] KOM(2001) 370 af 12.9.2001.

Der hersker politisk overbevisning om, at nærskibsfart er et satsningsområde for Den Europæiske Union, hvilket også blev bekræftet på EU-trafikministrenes uformelle møde i Gijón (Spanien) i juni 2002.

2. Nærskibsfart er en erhvervsgren i vækst

Allerede nu er nærskibsfarten rimelig succesrig, og det er den eneste transportmåde, der har vist sig i stand til at holde trit med væksten i vejtransporten. Den skriver sig for 41 % af samtlige tonkilometer, mens landevejstransporten udgør 43 % [2]. Den har en højere vækstrate end EU's industriproduktion, og dens resultater udtrykt i tonkilometer øgedes med op til 38 % i 1990'erne sammenlignet med en vækst på 40 % for vejtransport (se figur 1).

[2] Data for 2000, ekskl. rørledninger. Kilde: EU Energy and Transport in Figures: Statistical Pocketbook 2002.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Figur 1: Vækst i tonkilometer (%) for perioden 1990-2000, fordelt på vej, nærskibsfart, indre vandveje og bane [3].

[3] Vigtigste kilde: EU Energy and Transport in Figures: Statistical Pocketbook 2002.

3. Hvordan kan vi gøre nærskibsfarten til en endnu større succeshistorie?

Hvis nærskibsfarten kan udnyttes fuldtud i Europa, skal det lykkes at få den helt integreret i logistikkæder, der indebærer gnidningsløse dør-til-dør-løsninger. Logistikkæderne kunne forvaltes og markedsføres af kommercielle enheder, såkaldte "one-stop shops", der skal kunne tilbyde kunderne ét kontaktpunkt, som tager ansvaret for hele den intermodale forsendelseskæde. Desuden bør forestillingen om, at transportmåderne konkurrerer indbyrdes erstattes med tanken om, at de er komplementære, fordi samarbejde mellem de forskellige transportmåder er af afgørende betydning for transportkæder, hvor der benyttes mere end en transportmåde.

Der er endnu langt fra sket en fuldstændig integration af nærskibsfarten i intermodale dør-til-dør forsyningskæder. Det er op til erhvervslivet at sørge for, at dette bliver tilfældet; men en indsats på andre niveauer kan skubbe på og være med til at rydde de lovbetingede og tekniske barrierer af vejen, som hindrer nærskibsfarten i at udvikle sig hurtigere:

* Nærskibsfarten har endnu ikke befriet sig for sit gamle image som et forældet erhverv.

* Den indebærer indviklede administrative og dokumentkrævende procedurer.

* Den kræver større effektivitet i havnene.

* Der er behov for nye avancerede teknologiske løsninger for skibe, havne, lasteenheder og telematiknet.

Der er allerede taget eller planlagt en række initiativer for at fjerne nogle af hindringerne og styrke nærskibsfarten i Europa. Her kan bl.a. nævnes:

* Vedtagelse af et direktiv, der sigter mod standardisering af meldeformaliteterne for skibe, der ankommer til og/eller afgår fra havne i medlemsstaterne [4]

[4] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/6/EF af 18. februar 2002 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til og/eller afgår fra havne i Fællesskabets medlemsstater, EFT L 67 af 9.3.2002, s. 31.

* Forslag til et nyt støtteprogram "Marco Polo" [5]

[5] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-tilskud til fremme af godstransportsystemets miljøpræstationer KOM(2002)54 endelig, af 4.2.2002.

* Forslag til et direktiv om intermodale lasteenheder [6]

[6] Bilag til denne meddelelse.

* Introduktion af begrebet "sejlende motorveje" ("motorveje til søs") i Kommissionens hvidbog om den europæiske transportpolitik frem til 2010

* Forslag til et direktiv vedrørende markedsadgang til havnetjenester [7]

[7] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markedsadgang til havnetjenester, KOM(2001) 35 endelig af 13.2.2001 som ændret i KOM (2202) 101 endelig af 19.2.2002.

* Offentliggørelse af en vejledning om toldprocedurer i forbindelse med nærskibsfart [8]

[8] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Vejledning om toldprocedurer i forbindelse med nærskibsfart, SEK(2002)632 af 29.5.2002.

* Indførelse af det nye edb-baserede forsendelsessystem (NCTS), der benyttes ved forsendelse under toldkontrol

* Handlingsprogrammerne Told 2002 og 2007 [9] og RALFH-projektet [10], der finansieres under Told 2002-programmet

[9] Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 235/2003/EF af 6 februar 2003 om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i EF (Told 2007), EFT L 36 af 12.2.2003, s. 1.

[10] RALFH= kontaktgruppe bestående af ledende toldembedsmænd i nordeuropæiske havne i EU: Antwerpen, Felixstowe, Hamburg, Le Havre og Rotterdam. Projektet tager sigte på at forbedre det praktiske toldsamarbejde mellem havne.

* Yderligere udvikling af telematiknet for havne og nærskibsfart.

4. Hvorfor Indføre et Program til Fremme af Nærskibsfarten?

Hvis målene i hvidbogen skal nås, vil det kræve en intens indsats fra alle parters side for at opnå øget brug af nærskibsfarten. På EU-trafikministrenes uformelle møde i juni 2002 i Gijón drøftede man desuden mulighederne for en handlingsplan om spørgsmål af central betydning for, at der kan udvikles en højtprioriteret politisk satsning på nærskibsfart. Kommissionen tror, at der er god begrundelse for et sådant initiativ.

Denne meddelelse indeholder et program, der tager sigte på at fremme nærskibsfart. Det består i 14 satsningsområder, der hver især er opdelt på foranstaltninger. Foranstaltningerne omfatter de ansvarlige aktorer og den tilhørende tidsplan. Satsningsområderne kan opdeles på følgende måde:

A. Lovgivningsmæssige satsningsområder

1. Gennemførelse af direktivet om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til og/eller afgår fra havne i Fællesskabets medlemsstater (IMO-FAL)

2. Gennemførelse af Marco Polo

3. Standardisering og harmonisering af intermodale lasteenheder

4. Sejlende motorveje

5. Forbedring af nærskibsfartens miljøpræstationer

B. Tekniske satsningsområder

6. Vejledning om toldprocedurer i forbindelse med nærskibsfart

7. Identificering og fjernelse af barriererne for, at nærskibsfarten kan blive endnu mere succesrig, end det er tilfældet i dag.

8. Indbyrdes tilnærmelse af anvendelsen på nationalt plan og datamatisering af Fællesskabets toldprocedurer

9. Forskning og teknologiudvikling

C. Satningsområder af operationel art

10. One-stop forvaltningshopper

11. Sikre, at nærskibsfartens kontaktpunkter (SSS-Focal Points) kommer til at spille en vital rolle [11]

[11] Short Sea Shipping Focal Points består af repræsentanter for de nationale søfartsadministrationer. De har ansvar for nærskibsfart inden for administrationerne.

12. Sikre, at de nationale centre til fremme af nærskibsfarten (=Short Sea Promotions Centres eller SPC'er) er funktionsduelige, og at de får den relevante rådgivning [12]

[12] Short Sea Promotion Centres (SPC) også kaldet bureauer til fremme af nærskibsfarten, der drives af søfartsbranchen og er upartiske organer, der søger at fremme nærskibsfart.

13. Fremme nærskibsfartens image som et succesrigt transportalternativ

14. Indsamling af statistiske oplysninger.

* * * * *

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 1

IMO FAL

Med det formål at lette arbejdsbyrden med dokumentation og administrative procedurer vedtog Europa-Parlamentet og Rådet i december 2001 det forslag, som Kommissionen havde fremlagt vedrørende standardisering af visse meldeformaliteterne for skibe, der ankommer til og/eller afgår fra havne i medlemsstaterne (det såkaldte IMO-Fal-direktiv [13]). Direktivet er et direkte resultat af det arbejde, der er udført for at fjerne identificerede flaskehalse. Det pålægger medlemsstaterne at acceptere IMO-FAL standardformularer, når de relevante ankomst-/afgangsoplysninger vedrørende et skib kan indhentes ved hjælp af disse formularer. Dette betyder, at mangfoldigheden af forskellige nationale formularer nu erstattes med ét fælles formularsæt. Direktivet får virkning fra den 9. september 2003, som er fristen for, hvornår medlemsstaterne skal have gennemført de for overholdelse af direktivet nødvendige love og administrative bestemmelse.

[13] Jf. fodnote 4.

PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

1. Følge op på og sikre, at direktivet overholdes og fungerer efter hensigten.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne

Tidsfrist: Første stadium: den 9. september 2003, derefter løbende

2. Forenkle overgangen til de nye bestemmelser, ved at der på Kommissionens Internetsted for nærskibsfart [14] udlægges IMO-FAL-formularer, som bliver alment tilgængelige, kan downloades, udfyldes på computer og/eller printes ud til umiddelbart brug.

[14] http://europa.eu.int/comm/transport/ maritime/sss/index_en.htm.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene

Tidsfrist: Senest medio 2003

3. Informere rederier, agenter, speditører og andre relevante parter om de muligheder, som direktivet indebærer.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene, medlemsstaterne, erhvervs-organisationerne, kontaktpunkterne og SPC'erne.

Tidsfrist: Inden den 9. september 2003

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 2

Marco Polo

Ét vigtigt virkemiddel til at yde støtte til opstartfasen i nærskibsfartprojekter i Fællesskabet var programmet for pilotaktioner for kombineret transport (PACT). Det viste sig at være gavnligt for nærskibsfarten, der modtog en rimelig andel af de årlige PACT-midler.

PACT-programmet udløb ved udgangen af 2001. Europa-Kommissionen fremsatte i februar 2002 forslag [15] om en efterfølger for programmet. Det nye "Marco Polo"-program skal yde et betydeligt bidrag til at gøre intermodal transport til en realitet i Europa. Med det planlagte årlige budget på 18,75 mio. EUR [16] tager det sigte på at bidrage til at overflytte 12 mia. tonkilometer om året fra vejtransport til nærskibsfart, bane og indre vandveje. Der blev opnået politisk enighed om forslaget i Rådet for Den Europæiske Union i december 2002.

[15] Jf. fodnote 5.

[16] Planlagt budget fra 1.1.2003 - 31.12.2006.

De sejlende motorveje (se Satsningsområde 4) skulle som et nyt kerneinitiativ være godt placeret til fuldtud at drage fordel af Marco Polo-programmet, for så vidt angår opstart af nye trafikforbindelser.

PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

1. Gøre Marco Polo- programmet operationelt fra 2003, hvilket vil åbne mulighed for finansiering af vigtige innovative nærskibsfartsprojekter.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene, Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og erhvervslivet.

Tidsfrist: Hvert år indtil 2010 (indledningsvist planlagt budget for 4 år).

2. Fuldtud at udnytte Marco Polo-støttens muligheder til opstart af levedygtige driftsklare trafikforbindelser inden for nærskibsfarten på eller uden for de sejlende motorveje.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene og erhvervslivet.

Tidsfrist: Hvert år indtil 2010 (indledningsvist planlagt budget for 4 år).

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 3

Intermodale Lasteenheder

En forbedring af intermodale lasteenheder (containere og veksellad) er en af de foranstaltninger, der blev foreslået i hvidbogen om den europæiske transportpolitik frem til 2010. De nuværende lasteenheders mange forskellige dimensioner forårsager friktionsomkostninger og forsinkelser i forbindelse med omladning fra en transportmåde til en anden. Dette problem vil kunne løses ved at harmonisere visse håndteringsspecifikationer for lasteenhederne, så som hjørnebeslag foroven og forneden eller "gooseneck-tunnels". Desuden kan veksellad i almindelighed ikke stables og er derfor ikke egnede til søtransport. På den anden side udnytter containere ikke fuldtud de tilladte dimensioner inden for vejtransport [17]. Udformning af en standardiseret europæisk lasteenhed, hvor containerens stablingsmulighed kombineres med vekselladets lastrum, der passer til paller i bredden, kunne være en løsning.

[17] Jf. Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet, EFT L 235 af 17.9.1996, s. 59 med senere ændringer og berigtigelser.

Kommissionen har undersøgt intermodale lasteenheder og vedlægger denne meddelelse et lovgivningsforslag herom. Forslaget kan være til gavn for søtransport, da det bidrager til at nedbringe friktionsomkostningerne ved håndtering i havne og åbner mulighed for, at nærskibsfarten kan opnå en større andel i det marked, hvor der benyttes veksellad, og som tidligere har været forbeholdt vejtransport.

PLANLAGT FORANSTALTNING

1. Få forslaget vedrørende intermodale lasteenheders interoperabiltet vedtaget og gennemført så hurtigt som muligt.

Ansvarlige: Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og erhvervslivet

Tidsfrist: Første stadium senest i 2004. Derefter løbende.

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 4

Sejlende motorveje

Kommissionen introducerede begrebet "sejlende motorveje" (eller "motorveje til søs") i sin hvidbog om den europæiske transportpolitik. Disse sejlende motorveje skulle mindske større flaskehalse på vejene i det europæiske transportsystem og styrke den logistiske integration af nærskibsfarten.

Sejlende motorveje skulle gøre det muligt at få ledt trafikken uden om flaskehalse på vejene i Europa som led i sammenhængende logistiske dør-til-dør-transportkæder. Evidente eksempler på flaskehalse er Alperne og Pyrenæerne. Hvis trafikken ledes uden om disse naturbetingede flaskehalse ved brug af nærskibsfart, vil det få virkning både i landene i Middelhavsområdet og nord for disse bjergkæder. Værdien af inddragelse af andre - menneskeskabte - flaskehalse er under vurdering.

Sejlende motorveje kunne frembyde effektive, regelmæssige og hyppige trafikforbindelser, som kan konkurrere med vejtransport f. eks. med hensyn til forsendelsestid og priser. Havne, der er beliggende ved de sejlende motorveje bør have passende baglandsforbindelser og kunne yde kvalitetsservice på højt niveau til nærskibsfartens kunder (herunder smidige administrative procedurer). Telematikforbindelser mellem havnene på den ene side og skibenes kommunikationssystemer (f.eks. VTMIS (Vessel Traffic Management and Information Systems - skibstrafikstyrings- og skibsinformationssystemer) på den anden side bør udbygges og gøres interoperable, således at lokalt baserede systemer kan integreres i et europæisk netværk.

Skøn over omkostningerne synes at indikere, at det vil være betydeligt billigere at etablere nye regelmæssige skibsforbindelser end at anlægge tilsvarende ny infrastruktur til vejtransport.

Kommissionen arbejder for tiden med de nærmere detaljer vedrørende de sejlende motorveje. Det er klart, at der vil blive anledning til at fremlægge de nærmere detaljer herom i forbindelse med den næste revision af retningslinjerne for udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) [18] ved udgangen af 2003. Denne revision er for øjeblikket under forberedelse i en gruppe på højt niveau, der består af repræsentanter fra medlemsstaterne og tiltrædelseslandene under forsæde af Karel Van Miert, forhenværende næstformand for Kommissionen med transport som ansvarsområde.

[18] Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet , EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1, ændret ved beslutning nr. 1346/2001/EF, EFT L 185 af 6.7.2001, s. 1.

Når arbejdet er færdigt, vil rammebestemmelserne for TEN-T kunne bidrage til infrastrukturinvesteringer med tilknytning til de sejlende motorveje, f.eks. havneinfrastruktur og baglandsforbindelser. Desuden kunne der via Marco Polo-programmet (jf. satsningsområde 2) ydes støtte til opstart af nye trafikforbindelser på de sejlende motorveje, forudsat at disse forbindelser opfylder programmets kriterier.

PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

1. Afslutte drøftelserne om de sejlende motorveje med henblik på at gøre tilslutningen til dem attraktiv for markedsdeltagerne og nå målene i hvidbogen.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene, medlemsstaterne og erhvervslivet

Tidsfrist: Senest medio 2003

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 5

Forbedring af nærskibsfartens miljøpræstationer

Søtransport har en langt højere energieffektivitet end andre transportmåder og er pr. transporteret ton eller passager generelt mindre skadelig for miljøet and andre transportmåder. En overflytning af transporten til nærskibsfart kunne f.eks. indgå som et vægtigt element i Fællesskabets strategi til opfyldelse af Kyoto-forpligtelserne [19].

[19] Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne ratificerede Kyoto-protokollen i maj 2002.

Emissionerne af svovldioxid (SO2), som er betydeligt højere for søfarten end for andre transportmåder, er dog til hinder for en god miljøpræstation.

På IMO-konferencen i september 1997 blev der vedtaget nye foranstaltninger for at nedbringe svovldioxid-emissionerne [20] fra skibes udstødning (nyt bilag VI til MARPOL 73/78). På konferencen blev der også vedtaget bestemmelser om etablering af særlige "SOx-emissionskontrolområder", hvor der skulle gælde lavere emissionsniveauer. Østersøen, Nordsøen og Kanalen er blevet udpeget til at være sådanne områder [21] Ratificeringen af dette nye bilag er endnu ikke afsluttet, og de nye bestemmelser er endnu ikke trådt i kraft overalt.

[20] Svovlindholdet i det brændstof, der benyttes på skibe må ikke overstige 4,5% m/m.

[21] Svovlindholdet i det brændstof, der benyttes på skibe må ikke overstige 1,5% m/m. Som et alternativ skal skibe gøre brug af andre teknologiske metoder til at begrænse deres SOx-emissioner.

I november 2002 forelagde Kommissionen et forslag til et direktiv med henblik på reduktion af svovlindholdet i de brændstoffer, der anvendes i EU [22]. Forslaget er delvis baseret på de "SOx-emissionskontrolområder", der er udpeget i henhold til bilag VI til MARPOL 73/78, men det går længere end bilaget. Forslaget udgør ikke desto mindre en del af en bredere europæisk strategi med henblik på at sikre, at søtransport bliver endnu mindre skadelig for miljøet, end det er tilfældet i dag [23].

[22] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådet direktiv om ændring af direktiv 1999/32/EF med hensyn til svovlindholdet i skibsbrændstoffer, COM(2202) 595 endelig af 20.11.2002.

[23] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: En EU-strategi for reduktion af søgående skibes emissioner til luften, KOM(2002) 595 endelig af 20.11.2002.

PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

1. Forbedre nærskibsfartens miljøpræstationer ved at give opbakning til og forfølge den strategi, som Kommissionen har fremlagt, herunder vedtagelse og gennemførelse af direktivforslaget med henblik på nedbringelse af svovlindholdet i skibsbrændstoffer.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og erhvervslivet

Tidsfrist: Første resultater i 2005. Derefter løbende.

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 6

Vejledning om toldprocedurer i forbindelse med nærskibsfart

Når der er tale om toldprocedurer er folks umiddelbare reaktion, at de er for indviklede og virker som en hæmsko for nærskibsfartens tiltrækningsevne. Men denne reaktion er for generel til at være tilfredsstillende eller føre til konkrete forbedringer. For at man kan finde frem til virkningsfulde løsninger, må man klarlægge de særlige elementer, der kan give årsag til problemer.

Derfor offentliggjorde Kommissionens tjenestegrene i maj 2002 en Vejledning om toldprocedurer i forbindelse med nærskibsfart [24]. Vejledningen har to formål:

[24] Jf. fodnote 8.

* Den giver en oversigt over de toldregler, der gælder for nærskibsfart, herunder mulighederne for anvendelse af forenklinger.

* Den frembyder et præcist grundlag for at klarlægge eventuelle konkrete behov for ændringer og yderligere forenklinger.

PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

1. Gennemføre høringer af erhvervslivet, nærskibsfartens kontaktpunkter og de nationale centre til fremme af nærskibsfarten (SPC'erne) vedrørende den nævnte vejledning om toldprocedurer i forbindelse med nærskibsfart. Undersøge, om der på grundlag af disse høringer kan foretages ændringer af toldreglerne, eller om visse spørgsmål kan behandles i forbindelse med initiativerne med henblik på en indbyrdes tilnærmelse i anvendelsen på nationalt plan af EF-toldreglerne og opnåelse af en forbedring af samarbejdet mellem de nationale toldmyndigheder (jf. satsningsområde 8, foranstaltning 1).

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene

Tidsfrist: Senest i andet halvår af 2003.

2. Få klarlagt, i hvilket omfang forenklingerne under de nuværende toldregler udnyttes (navnlig forenklingerne om bevilling til fast rutefart og om godkendte afsendere/modtagere). Finde frem til, hvorfor de gældende forenklinger ikke benyttes, hvis det viser sig at være tilfældet, og undersøge, om der eventuelt er mulighed for at ændre toldreglerne. Vurdere tekniske foranstaltninger til at gøre toldfaciliteterne enklere.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene, erhvervslivet, kontaktpunkterne og SPC'erne.

Tidsfrist: Senest i andet halvår af 2003.

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 7

Identificering og fjernelse af barriererne for, at nærskibsfarten kan blive endnu mere succesrig, end det er tilfældet i dag.

Siden december 1999 har Kommissionen indsamlet oplysninger til en liste over barrierer for udviklingen af nærskibsfarten. I denne "flaskehals-undersøgelse" indgår også ideer til mulige problemløsninger og forlag om bedste praksis.

De barrierer, man har fundet frem til, kan opdeles i fem kategorier:

* Nærskibsfarten har endnu ikke befriet sig for sit gamle image som et forældet erhverv.

* Den er endnu ikke blevet fuldt integreret i den intermodale logistikkæde.

* Den indebærer indviklede administrative og dokumentkrævende procedurer.

* Den kræver større effektivitet i havnene.

* Anvendelsen af regler og procedurer afviger fra land til land.

Nogle af hindringerne er allerede under afvikling (f.eks. ensartede meldeformularer for skibe, havneeffektivitet og -omkostninger samt standardisering af lasteenheder). De identificerede og påståede hindringer bliver taklet på forskellige niveauer: af EU, i medlemsstaterne, på regionalt og lokalt plan.

PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

1. Foretage en grundig og systematisk gennemgang af de identificerede barrierer, en for en, med henblik på at fjerne dem.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene sammen med kontaktpunkterne og SPC'erne i samarbejde med medlemsstaterne og erhvervslivet.

Tidsfrist: Senest ved udgangen af 2003.

2. Identificere alle yderligere barrierer, der hæmmer udviklingen af nærskibsfarten, og arbejde mod at finde løsninger på problemerne.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene, kontaktpunkterne, erhvervslivet og SPC'erne.

Tidsfrist: Løbende.

3. Øge effektiviteten af havnetjenester gennem vedtagelse af direktivforslaget vedrørende adgang til markedet for havnetjenester [25] og gennemføre det hurtigst muligt.

[25] Jf. fodnote 7.

Ansvarlige: Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og erhvervslivet

Tidsfrist: Første resultater inden udgangen af 2003. Derefter løbende.

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 8

Indbyrdes tilnærmelse af anvendelsen af toldreglerne på nationalt plan og datamatisering af Fællesskabets toldprocedurer

Toldprocedurerne er et vigtig led i nærskibsfart, fordi et skib, der sejler fra en havn til en anden i EU's geografiske område, forlader Fællesskabets toldområde og kommer ind i det igen, når det ankommer til den anden havn. Der varer, som det har om bord, mister deres status som fællesskabsvarer, medmindre der foreligger dokumentation for denne status, eller varerne er henført under en forsendelsesprocedure. Dette udgør en yderligere byrde for nærskibsfarten i sammenligning med vejtransport, hvor varerne ikke tilsvarende mister deres status som fællesskabsvarer ved transport mellem EU-medlemsstaterne, forudsat at transporten ikke passerer gennem et tredjeland.

Den igangværende overgang til elektronisk overførsel af tolddata (e-told) skulle hjælpe nærskibsfarten ved at fremskynde og forenkle de procedurer, der er nødvendige til angivelse af lasten.

Som et af de første trin under e-told vil hen ved 3000 toldsteder i 22 lande snart gennemføre det nye edb-baserede forsendelsessystem (NCTS), hvor papirarbejdet med relation til forsendelse i henhold til det administrative enhedsdokumentet (SAD) vil blive erstattet af elektroniske meddelelser. Som næste trin kan systemet i fremtiden også blive udvidet til at omfatte varebevægelser, der nu gennemføres under de forenklede fremgangsmåder, der gælder for visse transportmåder, og gradvis blive det bærende system i e-told.

PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

1. Tilnærme anvendelsen på nationalt plan af Fællesskabets toldregler og forbedre samarbejdet mellem de nationale toldmyndigheder, især ved hjælp af handlingsprogrammet for toldvæsenet i EF (Told 2007) og kontaktgruppen for nordeuropæiske havne (RALPH) [26]

[26] Jf. fodnote 9.og 10.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne

Tidsfrist: Løbende.

2. Indførelse af NCTS for fællesskabsforsendelse og fælles forsendelse.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne

Tidsfrist: Senest medio 2003.

3. Fortsætte lovgivningsmæssige tiltag, der muliggør anvendelse af elektroniske medier frem for papirdokumenter for derigennem at skabe et ubureaukratisk miljø, hvor brug af papirdokumenter begrænses til et minimum.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne.

Tidsfrist: Løbende.

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 9

Forskning og Teknologiudvikling (FTU)

Fællesskabet gennemfører løbende FTU-aktioner for at fremme nærskibsfart og havneprocedurer i overensstemmelse med den seneste innovative teknologi. Formålet med denne forskning har f.eks. været at opnå bedre kvalitet, øget sikkerhed og bedre miljøpræstationer inden for søtransporten. For nylig blev der etableret et tematisk net for nærsøfart med det formål at få udført et arbejde om emner, der har direkte betydning for policystrategien.

PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

1. Gennemføre opgaver i et tematisk net for nærskibsfart, som har direkte betydning for policystrategien for nærskibsfart.

- En sammenlignende undersøgelse af priserne for dør-til-dør-transport mellem de forskellige transportmåder.

- En sammenlignende undersøgelse af miljøpræstationer for nærskibsfartens dør-til-dør-løsningerne i forhold til de øvrige transportmåder.

- Etablering af en distancematrice til hurtig omregning af tondata for nærskibsfart til tonkilometer (i samordning med igangværende arbejde i Eurostat).

Ansvarlige: Det udvalgte konsortium i samordning med Kommissionens tjenestegrene.

Tidsfrist: Indtil 2005

2. Udnytte det sjette rammeprogram for FTU til at udvikle:

- Innovation inden for skibskonstruktion (især hurtige ro-ro-skibe og nye typer af hurtige lo-lo-skibe, men også andre skibskonstruktionsmuligheder)

- Innovation inden for havneteknologi

- Udstyr og teknologi specielt beregnet til nærskibsfart

- Nye teknologiske løsninger til administrative procedurer.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene

Tidsfrist: Senest i 2007

3. Formidling af konkrete resultater af maritime FTU-projekter til et bredt publikum på en klar og forståelig måde.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene.

Tidsfrist: Løbende.

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 10

One-stop forvaltningsshopper

Der bør gøres en indsats på administrativt plan fra medlemsstaternes og havnenes side for at oprette såkaldte "one-stop forvaltningsshopper" [27], som skal forenkle og fremskynde de formaliteter, der skal opfyldes i forbindelse med ankomst, afsejling og klarering af skibe. Dette bør ske, uden at sikkerheden på alle områder sættes over styr.

[27] Disse "one-stop forvaltningsshopper" kaldes også "single windows".

One-stop forvaltningsshopperne kan antage forskellige former. Antallet af forskellige myndigheder, der går om bord i hvert eneste skib kunne begrænses på den måde, at de opgaver, der skal udføres som led i visse formaliteter, skibet skal opfylde, uddelegeres til en anden myndighed, havnemyndigheden eller skibets agent, som det er tilfældet i nogle medlemsstater. I stedet for at have myndighederne spredt rundt omkring i havneområdet, eller endog i nabohavne, burde der desuden være ét kontaktpunkt i hvert havneområde, hvor skibe kan opfylde alle de fornødne formaliteter, eller i det mindste et "informationssted", der kan give oplysninger om, hvilke formaliteter, der skal opfyldes, hvordan det bedst gøres og hvor. Under alle omstændigheder er der behov for en samordning mellem de forskellige kontrolinstanser for at reducere deres indgriben i skibets operationer mest muligt.

Ud over at fremskynde formaliteterne for skibe bør disse one-stop forvaltningsshopper også bistå med at fremme formaliteter med relation til baglandstransport (vej, bane og indre vandveje) ind i og ud af havneområdet.

Det er på høje tid, at man får udviklet brugen af elektroniske kommunikationsmidler ved hjælp af standardmeddelelser mellem skibe og myndigheder. Dette bør udvides til at omfatte hele logistikkæden i lighed med de sikkerhedsrelaterede procedurer (jf. satsningsområde 4 og 8).

PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

1. Fremme tanken om one-stop forvaltningsshopper i havne for at nedbringe eller i det mindste samordne rækken af administrative besøg om bord på og kontrol af hvert eneste skib og tilbyde havnebrugerne et samlet kontaktpunkt eller informationssted for administrative formaliteter.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene, medlemsstaterne, havnemyndighederne og kontaktpunkterne.

Tidsfrist: Løbende.

2. Undersøge hvilke muligheder de sejlende motorveje (jf. satsningsområde 4), der blev introduceret i hvidbogen, frembyder for at fremme disse one-stop forvaltningsshopper.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene.

Tidsfrist: Senest ved udgangen af 2003.

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 11

Sikre, at nærskibsfartens kontaktpunkter kommer til at spille en vital rolle

Alle maritime medlemsstater og Norge og Island har udpeget såkaldte kontaktpunkter for nærskibsfarten, der er statsansatte med særligt ansvar for at fremme og udvikle nærskibsfart i deres respektive lande. Siden 1999 har de haft et netværk på europæisk plan til at overvåge deres behov og formidle ideer og løsninger med henblik på at hjælpe nærskibsfarten. Der holdes regelmæssigt møder for disse kontaktpunkter under forsæde af Kommissionen. Kommissionen varetager også sekretariatsforretningerne i forbindelse med møderne og har oprettet et Internet-baseret værktøj [28], der gør det muligt at udveksle oplysninger og ideer mellem møderne. Med henblik på udvidelsen af EU har tiltrædelseslandene Estland, Litauen, Polen og Slovenien (samt kandidatlandet Tyrkiet) udpeget tilsvarende kontaktpersoner for nærskibsfart og deltager i kontaktpunkternes møder med observatørstatus.

[28] CIRCA = Communication and Information Resource Centre Administrator.

PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

1. Sikre løbende samarbejde mellem de enkelte kontaktpunkter for nærskibsfarten og med Kommissionen gennem regelmæssige møder og opretholdelse af informationsstrømmen mellem møderne via det Internet-baserede redskab CIRCA.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene og kontaktpunkterne.

Tidsfrist: Løbende.

2. Sikre tilknytningen af tiltrædelseslandene til kontaktpunkternes arbejde, således at disse lande fra begyndelsen tillægger nærskibsfarten en central betydning i stedet for ensidigt at satse på vejtransport.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene, kontaktpunkterne og SPC'erne.

Tidsfrist: Snarest muligt.

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 12

Sikre centrene til fremme af nærskibsfartens (spc'ernes) funktionsduelighed og den nødvendige rådgivning

Næsten alle maritime medlemsstater og Norge og Polen har nationale centre til fremme af nærskibsfarten (SPC'er). Disse centres drives ud fra forretningsmæssige interesser og er et praktisk redskab til at fremme nærskibsfart på nationalt plan. De er først og fremmest uafhængige af særlige interessegrupper, så som rederier og/eller havne; de rådgiver transportbrugere og tilskynder dem til at gøre brug af nærskibsfart. De nationale centre har for tiden netsamarbejde inden for det europæiske nærskibsfartsnetværk ESN [29] (European Short Sea Network), som er et fælles redskab til fremme af nærskibsfart i Europa. Gennem dette netværk kan centrene også udveksle oplysninger og bedste praksis samt give praktiske råd, der omfatter begge ender af en nærskibsfartstransport. Kommissionen går stærkt ind for disse centre og støtter deres arbejde og netsamarbejde.

[29] Se www.shortsea.info.

PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

1. Sikre SPC'ernes og deres europæiske nærskibsfartsnetværks funktionsduelighed og yde rådgivning til deres arbejde med sigte på konkrete og praktiske måder at øge brugen af nærskibsfart på.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene i samarbejde med SPC'erne.

Tidsfrist: Løbende.

2. Yde politisk, praktisk og finansiel støtte SPC'ernes arbejde og deres europæiske netværk.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene, kontaktpunkterne, de nationale myndigheder og erhvervslivet.

Tidsfrist: Almindelig støtte og privat finansiering: Løbende.Offentlig støtte: Indtil centrene kan hvile i sig selv ved hjælp af medlemskontingenter og anden privat finansiering.

3. Udvide de nationale SPC'ers geografiske dækning til ikke blot at omfatte EU-medlemsstaterne inden for nærskibsfartsområdet, men også tiltrædelseslandene.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene, kontaktpunkterne og SPC'erne.

Tidsfrist: Snarest muligt.

4. Stille det Internet-baserede redskab CIRCA til udveksling af oplysninger mellem medlemmerne af ESN og med Kommissionens tjenestegrene til rådighed og bære en del af ansvaret for dets vedligeholdelse.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene og SPC'erne.

Tidsfrist: Løbende.

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 13

Fremme nærskibsfartens image som et succesrigt transportalternativ

Én vigtig indsats for at øge brugen af nærskibsfart består i at forvandle dens image som en gammeldags og langsommelig transportmåde, så det svarer til det, den er i dag: et dynamisk led i dør-til-dør-forsyningskæden. I dag kan nærskibsfarten i almindelighed tilbyde fart, pålidelighed, fleksibilitet, regelmæssighed, hyppighed og en høj grad af sikkerhed for lasten. Transportbrugere bør være mere opmærksomme på dette, når de træffer deres valg af transportmåde.

For at denne forvandling kan lykkes, må nærskibsfartsforbindelserne på den ene side leve op til det moderne dynamiske image, og på den anden side bør speditørerne være mere opmærksomme på de gode muligheder, som nærskibsfarten har at byde på. Dette må først og fremmest være en opgave for de relevante erhvervsgrene. Men også myndighederne og Kommissionen kan yde et væsentlig bidrag hertil.

Man må heller ikke glemme, at nærskibsfart ikke blot udfører godstransport, men hvert år også befordrer hundrede millioner af passagerer i Europa, både i rutefart og på krydstogter. Med henblik herpå har nærskibsfarten behov for at kunne tilbyde passagerservice af høj kvalitet både i havnene og om bord på skibene.

PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

1. Formidle kendskab til nærskibsfarten og dens moderne potentiale gennem formidling af oplysninger om denne transportmåde og deltagelse i konferencer, seminarer og workshopper, som også trækker transportbrugere til. Afsætte betydelige midler til at præsentere den for offentligheden.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene, kontaktpunkterne, erhvervslivet og SPC'erne.

Tidsfrist: Løbende.

2. Give ajourført neutral information om nærskibsfartspolitik til offentligheden over Internettet, herunder yderligere udbygning af de eksisterende netsteder.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene [30], kontaktpunkterne og SPC'erne [31].

[30] Jf. fodnote 14.

[31] Se ESN-netstedet www.shortsea.info og de nationale SPC'ers netsteder (adgang via ESN-netstedet). Dette arbejde omfatter også løbende (ind)samling af europæiske databaser over liniefart og trampskibe.

Tidsfrist: Løbende.

3. Samle og formidle eksempler på succeshistorier om nærskibsfart (og fejlslåede tiltag, som der kan tages ved lære af) via Kommissionens Internetsted for nærskibsfart.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene.

Tidsfrist: Løbende.

PROGRAM TIL FREMME AF NÆRSKIBSFARTEN

SATSNINGSOMRÅDE 14

Indsamling af statistiske oplysninger

De statistiske oplysninger, der er indsamlet om nærskibsfart på europæisk plan, har ikke været tilstrækkeligt detaljerede. Den europæiske havneorganisation (ESPO) og 22 af de havne, der er medlemmer af organisationen [32], har leveret statistiske oplysninger til Kommissionen. Kommissionen er disse havne og ESPO taknemmelig for at have koordineret arbejdet. Metoden med at benytte et udsnit på 15 europæiske havne var allerede blevet afprøvet og havde vist sig at være tilstrækkeligt pålideligt i Kommissionens meddelelse af 1999.

[32] Jf. fodnote 3.

Situationen vil blive bedre med tiden, fordi Rådets direktiv om søtransportstatistik [33] nu har været i kraft siden 2000 (på grund af undtagelser, der er blevet anmodet om for 1997-1999, vil oplysningerne måske være ufuldstændige). Der er omkring 350 havne, der leverer detaljerede data i henhold til direktivet. På grundlag af direktivet kan der indsamles de fleste af de data, der er behov for om nærskibsfart med data på "havn-til-havn"-niveau. Efter anmodning fra medlemsstaterne er formidlingen begrænset til kun at omfatte "havn-til-havkystzone". Det vil dog tage nogle få år, inden der ved hjælp af direktivet opnås dataserier, der kan bruges til at analysere udviklingstendenser.

[33] Rådets direktiv 95/64/EF af 8. december 1995 om statistisk registrering af godstransport og passagerbefordring ad søvejen, EFT L 320 af 30.12.1995, s. 25, gennemført ved Kommissionens beslutninger 98/385/EF af 13. maj, EFT L 174 af 18.6.1998, s.1, 2000/363/EF af 28. april 2000, EFT L 132 af 5.6.200, s.1 og 2001/423/EF af 22. maj 2001, EFT L 151 af 7.6.2001, s. 41.

PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

1. Indsamle statistiske oplysninger om nærskibsfart på basis af direktivet om søtransportstatistik og sideløbende hermed gennem ESPO, indtil direktivet producerer tilstrækkelige tidssekvenser til, at der kan udledes udviklingstendenser og anstilles pålidelige sammenligninger mellem transportmåder.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene i samarbejde med ESPO og kontaktpunkterne.

Tidsfrist: Indtil 2006.

2. Udvide indsamlingen af statistiske oplysninger til også at omfatte tiltrædelseslandene.

Ansvarlige: Kommissionens tjenestegrene i samarbejde med ESPO og kontaktpunkterne.

Tidsfrist: Senest i 2004