Fælles holdning (EF) nr. 19/2003

fastlagt af Rådet den 6. marts 2003

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.Ž…/2003 af...om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC)

(2003/C 107 E/03)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) For at kunne udføre de opgaver, den har fået pålagt, især efter Det Europæiske Råds møder i Lissabon, Nice, Stockholm og Laeken i hhv. marts 2000, december 2000, marts 2001 og december 2001 bør Kommissionen holdes orienteret om indkomstfordelingen og om omfanget af fattigdom og social udstødelse i medlemsstaterne og om de berørte gruppers sammensætning.

(2) Både den nye åbne koordinationsmetode i forbindelse med social integration og de strukturindikatorer, der skal udarbejdes til den sammenfattende årsrapport, øger behovet for sammenlignelige og aktuelle tværsnits- og tidsseriedata om indkomstfordelingen og om omfanget af fattigdom og social udstødelse og om de berørte gruppers sammensætning med henblik på pålidelige og relevante sammenligninger mellem medlemsstaterne.

(3) Med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 50/2002/EF af 7. december 2001 om et fællesskabshandlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af social udstødelse(4) er der med foranstaltning 1.2 under indsatsområde 1 om analyse af særtræk, årsager, processer og tendenser i forbindelse med social udstødelse skabt det nødvendige grundlag for finansiering af foranstaltninger vedrørende indsamling og formidling af sammenlignelige statistikker, specielt støtte til forbedring af undersøgelser og analyser af fattigdom og social udstødelse.

(4) Den bedste metode til at vurdere situationen med hensyn til indkomst, fattigdom og social udstødelse er at udarbejde EF-statistikker under anvendelse af harmoniserede metoder og definitioner. Nogle medlemsstater kan have brug for yderligere tid til at tilpasse deres systemer til disse harmoniserede metoder og definitioner.

(5) For at kunne afspejle ændringer i indkomstfordeling og i omfanget og sammensætningen af fattigdom og social udstødelse må statistikkerne ajourføres hvert år.

(6) For at kunne undersøge vigtige samfundsmæssige problemer, specielt nye problemer, der kræver videnskabelig forskning, har Kommissionen brug for tværsnits- og tidsseriemikrodata på husstandsniveau og personniveau.

(7) Der skal lægges størst vægt på at udarbejde aktuelle og sammenlignelige årlige tværsnitsdata om indkomstforhold, fattigdom og social udstødelse.

(8) Der bør tilskyndes til fleksibilitet med hensyn til datakilder, specielt anvendelse af eksisterende nationale datakilder, uanset om der er tale om undersøgelser eller registre og nationale stikprøveplaner, ligesom inddragelsen af nye kilder i de etablerede nationale statistiske systemer bør fremmes.

(9) Kommissionens forordning (EF) nr. 831/2002 af 17. maj 2002 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabeligt brug(5) fastlægger, med henblik på at gøre det muligt at drage statistiske konklusioner til videnskabelige formål, betingelserne for adgang til fortrolige data, der er indberettet til fællesskabsmyndigheden.

(10) Udarbejdelsen af særlige EF-statistikker er reguleret ved bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker(6).

(11) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(7).

(12) Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF/Euratom(8), er blevet hørt i overensstemmelse med dens artikel 3 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

Formålet med denne forordning er at etablere en fælles ramme for en systematisk udarbejdelse af EF-statistikker om indkomstforhold og levevilkår (i det følgende benævnt EU-SILC) omfattende sammenlignelige og aktuelle tværsnits- og tidsseriedata om indkomstforhold og om omfanget af fattigdom og social udstødelse og om de berørte gruppers sammensætning på nationalt plan og EU-plan.

Sammenlignelighed af data mellem medlemsstater vil være et grundlæggende mål, og det vil søges nået med udvikling af metodeundersøgelser i nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Eurostat fra de første indsamlinger af data til EU-SILC.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) "EF-statistikker": jf. definitionen i artikel 2 i forordning (EF) nr. 322/97

b) "udarbejdelse af statistikker": jf. definitionen i artikel 2 i forordning (EF) nr. 322/97

c) "undersøgelsesår": det år, hvor indsamlingen af undersøgelsesdata, eller det meste af indsamlingen, gennemføres

d) "feltarbejdsperiode": den tidsperiode, i hvilken undersøgelseskomponenterne indsamles

e) "referenceperiode": den tidsperiode, som en bestemt information vedrører

f) "privat husstand": en person, der bor alene, eller en gruppe personer, der bor sammen i samme private bolig og deler udgifterne, herunder fælles tilvejebringelse af livsfornødenheder

g) "tværsnitsdata": data vedrørende et bestemt tidspunkt eller en bestemt tidsperiode. Tværsnitsdataene kan uddrages enten af en tværsnitsstikprøve med eller uden en rotationsstikprøve eller af en ren panelstikprøve (forudsat at tværsnitsrepræsentativiteten er sikret); sådanne data kan kombineres med registerdata (data om personer, husstande eller boliger hentet i et enhedsorienteret administrativt eller statistisk register)

h) "tidsseriedata": data vedrørende ændringer på personniveau over tid observeret periodisk i et bestemt tidsrum. Tidsseriedata kan stamme enten fra en tværsnitsundersøgelse med rotationsstikprøve, hvor udvalgte personer følges op, eller fra en ren panelundersøgelse; de kan kombineres med registerdata

i) "stikprøvepersoner": de personer, der udvælges til stikprøven ved første afsnit af et tidsseriepanel. De kan omfatte samtlige medlemmer af en oprindelig stikprøve af husstande eller en repræsentativ stikprøve af enkeltpersoner i en personundersøgelse

j) "primære målområder": de områder, hvor der skal indsamles data på årsbasis

k) "sekundære målområder": de områder, hvor der skal indsamles data hvert fjerde år eller sjældnere

l) "bruttoindkomst": husstandens samlede pengemæssige og ikke-pengemæssige indkomst i en bestemt indkomstreferenceperiode før fradrag af indkomstskat, formueskat, arbejdstageres, selvstændige erhvervsdrivendes og i givet fald arbejdslediges obligatoriske bidrag til sociale ordninger og arbejdsgiveres bidrag til sociale ordninger, men efter modtagne overførsler mellem husstandene

m) "disponibel indkomst": bruttoindkomst minus indkomstskat, formueskat, arbejdstageres, selvstændige erhvervsdrivendes og i givet fald arbejdslediges obligatoriske bidrag til sociale ordninger, arbejdsgiveres bidrag til sociale ordninger og betalte overførsler mellem husstandene.

Artikel 3

Anvendelsesområde

EU-SILC omfatter tværsnitsdata om indkomstforhold, fattigdom, social udstødelse og andre levevilkår samt tidsseriedata om indkomstforhold, arbejdskraft og et begrænset antal indikatorer for social udstødelse ud over de pengemæssige.

Artikel 4

Tidsplan

1. Tværsnits- og tidsseriedataene udarbejdes årligt fra 2004. I hver medlemsstat skal indsamlingstidspunktet så vidt muligt være det samme fra år til år.

2. Som undtagelse til stk. 1 kan Tyskland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige påbegynde den årlige tværsnits- og tidsseriedataindsamling i 2005. Dette forudsætter, at disse medlemsstater fra 2004 indsender sammenlignelige data for de fælles tværsnitsbaserede EU-indikatorer, som Rådet har vedtaget inden den 1. januar 2003 i forbindelse med den åbne koordinationsmetode, og som kan afledes af EU-SILC-instrumentet.

3. Indkomstreferenceperioden er en tolvmåneders periode. Denne kan være en fast tolvmåneders periode (f.eks. det foregående kalender- eller skatteår) eller en glidende tolvmåneders periode (f.eks. tolvmånedersperioden forud for interviewet) eller baseret på en sammenlignelig enhed.

4. Hvis der anvendes en fast indkomstreferenceperiode, gennemføres feltarbejdet for undersøgelseselementet i en begrænset periode, der ligger så tæt op ad indkomstreferenceperioden eller selvangivelsesperioden som muligt, således at den tidsmæssige afstand mellem indkomstvariabler og de løbende variabler bliver så lille som muligt.

Artikel 5

Datakarakteristika

1. For at gøre det muligt at gennemføre multidimensionale analyser på husstands- og personniveau og specielt undersøgelser af vigtige samfundsmæssige problemer, som er nye, og som kræver specifik forskningsarbejde, skal samtlige husstands- og persondata kunne sammenknyttes med tværsnitskomponenten.

På samme måde skal alle husstands- og persondata kunne sammenknyttes med tidsseriekomponenten.

Tidsseriemikrodataene behøver ikke at kunne sammenknyttes med tværsnitsmikrodataene.

Tidsseriekomponenten skal omfatte mindst fire år.

2. For at begrænse respondentbyrden, for at lette indkomstimputationsprocedurerne og for at teste datakvaliteten skal de nationale myndigheder have adgang til relevante administrative datakilder i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 322/97.

Artikel 6

Krævede data

1. De primære målområder og de dertil svarende referenceperioder, der skal være omfattet af tværsnits- og tidsseriekomponenterne, er fastlagt i bilag I.

2. Sekundære målområder skal fra 2005 inddrages i tværsnitskomponenten. De fastlægges i overensstemmelse med proceduren i artikel 14, stk. 2. Hvert år skal et sekundært område være omfattet.

Artikel 7

Indsamlingsenhed

1. Referencepopulationen for EU-SILC er alle private husstande og medlemmerne heraf på medlemsstatens område på dataindsamlingstidspunktet.

2. De vigtigste indsamlede oplysninger skal vedrøre

a) private husstande, herunder data om husstandens størrelse og sammensætning og grundlæggende karakteristika for dens medlemmer og

b) personer på 16 år eller derover.

3. Indsamlingsenheden samt indsamlingsmetoden for husstands- og personoplysninger er fastlagt i bilag I.

Artikel 8

Stikprøve- og opfølgningsbestemmelser

1. Tværsnits- og tidsseriedataene skal være baseret på nationalt repræsentative stikprøver med tilfældig udvælgelse.

2. Som undtagelse fra stk. 1 indberetter Tyskland tværsnitsdata, der er baseret på en nationalt repræsentativ stikprøve med tilfældig udvælgelse, første gang for 2008. For 2005 indberetter Tyskland data, hvoraf 25 % er baseret på stikprøver med tilfældig udvælgelse og 75 % på kvotestikprøver, idet sidstnævnte gradvis erstattes med tilfældig udvælgelse, således at der opnås fuldt repræsentative stikprøver med tilfældig udvælgelse inden 2008.

For så vidt angår tidsseriekomponenten indberetter Tyskland for 2006 en tredjedel tidsseriedata (for 2005 og 2006), der er baseret på stikprøver med tilfældig udvælgelse, og to tredjedele, der er baseret på kvotestikprøver. For 2007 baseres halvdelen af tidsseriedataene vedrørende 2005, 2006 og 2007 på stikprøver med tilfældig udvælgelse og halvdelen på kvotestikprøver. Efter 2007 baseres alle tidsseriedata på stikprøver med tilfældig udvælgelse.

3. I tidsseriekomponenten skal enkeltpersoner, der indgår i den oprindelige stikprøve, dvs. stikprøvepersoner, følges i hele panelets varighed. Enhver stikprøveperson, som er flyttet til en privat husstand inden for de nationale grænser, skal følges til den nye bopæl efter opfølgningsbestemmelser og -procedurer, der fastlægges efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

Artikel 9

Stikprøvestørrelser

1. På grundlag af forskellige statistiske og praktiske overvejelser og præcisionskravene for de mest kritiske variabler skal den effektive minimumsstikprøvestørrelse, der skal opnås, være som fastlagt i tabellen i bilag II.

2. Stikprøvestørrelsen for tidsseriekomponenten er det antal husstande, i hvilke der i det første år af to på hinanden følgende år er gennemført interview. Et interview anses for gennemført, hvis samtlige eller i hvert fald størstedelen af husstandsmedlemmerne på 16 år eller derover er blevet interviewet i begge år.

3. Medlemsstater, der anvender registre for indkomst og andre data, kan anvende en stikprøve af personer frem for en stikprøve af fuldstændige husstande i interviewundersøgelsen. Den effektive minimumsstikprøvestørrelse udtrykt i antal personer på 16 år eller derover, der skal interviewes indgående, skal være 75 % af de tal, der fremgår af kolonne 3 og 4 i tabellen i bilag II, for hhv. tværsnits- og tidsseriekomponenterne.

Indkomstdata og alle andre data skal også indsamles for hver stikprøvepersons husstand og for samtlige dens medlemmer.

Artikel 10

Indberetning af data

1. I form af mikrodatafiler indberetter medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat) vægtede tværsnits- og tidsseriedata, der er fuldstændig kontrolleret, bearbejdet og imputeret, med hensyn til indkomstforhold.

Medlemsstaterne indberetter dataene i elektronisk form i et egnet teknisk format, som vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

2. Med hensyn til tværsnitskomponenten indberetter medlemsstaterne mikrodatafilerne for undersøgelsesår N til Kommissionen (Eurostat) så vidt muligt inden elleve måneder efter afslutningen af dataindsamlingen. Allersidste frist for indberetning af mikrodata til Eurostat er 30. november (N+1) for medlemsstater, hvor data indsamles ultimo år N eller gennem en løbende undersøgelse eller gennem registre, og 1. oktober (N+1) for andre medlemsstater.

Sammen med mikrodatafilerne indberetter medlemsstaterne indikatorer om social samhørighed baseret på tværsnitsstikprøven for år N, som skal indgå i den årlige forårsrapport i år (N+2) til Det Europæiske Råd.

Fristerne for indberetning af data gælder ligeledes for indberetning af sammenlignelige data for de fælles tværsnitsbaserede EU-indikatorer for de medlemsstater, der påbegynder den årlige dataindsamling efter 2004 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2.

3. Med hensyn til tidsseriekomponenten indberetter medlemsstaterne mikrodatafilerne indtil år N til Kommissionen (Eurostat) så vidt muligt inden femten måneder efter feltarbejdets afslutning. Den bindende frist for årlig indberetning af mikrodata til Eurostat er ultimo marts (N+2) begyndende i det andet år, hvor EU-SILC finder anvendelse.

Den første indberetning af omfattende data, der er sammenknyttet tidsseriemæssigt, afgives

- for undersøgelsesårene 2004 og 2005 for de medlemsstater, der påbegynder den årlige dataindsamling i 2004, senest ultimo marts 2007

- og for undersøgelsesårene 2005 og 2006 for de medlemsstater, der påbegynder den årlige dataindsamling i 2005 senest ultimo marts 2008.

Næste indberetning dækker de første tre undersøgelsesår 2004-2006 (2005-2007) og finder sted senest ultimo marts henholdsvis 2008 og 2009.

Derefter skal der hvert år indberettes tidsseriedata omfattende de foregående fire undersøgelsesår (om nødvendigt med rettelser til tidligere indberetninger).

Artikel 11

Offentliggørelse

Med hensyn til tværsnitskomponenten offentliggør Kommissionen (Eurostat) en årlig tværsnitsrapport på EF-niveau senest ultimo juni (N+2) baseret på de data, der er indsamlet i år N.

For så vidt angår de medlemsstater, der påbegynder den årlige dataindsamling efter 2004 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, omfatter tværsnitsrapporten for 2004 fælles tværsnitsbaserede EU-indikatorer.

Fra og med 2006 omfatter tværsnitsrapporten de foreliggende resultater fra de metodeundersøgelser, der er omtalt i artikel 16.

Artikel 12

Adgang til fortrolige EU-SILC-data til videnskabelige formål

1. På de betingelser, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 831/2002 kan Fællesskabsmyndigheden (Eurostat) til videnskabelige formål give adgang til fortrolige data i sine lokaler eller udsende anonymiserede mikrodatasæt fra EU-SILC-kilder.

2. Med hensyn til tværsnitskomponenten stilles mikrodatafiler på EF-niveau vedrørende data indsamlet i år N til rådighed til videnskabelige formål senest ultimo februar (N+2).

3. Med hensyn til tidsseriekomponenten stilles mikrodatafiler på EF-niveau for data indsamlet indtil år N til rådighed til videnskabelige formål senest ultimo juli (N+2).

Den første udgave af tidsseriemikrodatafiler for de medlemsstater, der påbegynder dataindsamlingen i 2004, skal omfatte årene 2004 og 2005 og udsendes ultimo juli 2007.

Anden udgave i juli 2008 skal omfatte årene 2004-2006 for de medlemsstater, der påbegynder dataindsamlingen i 2004, og årene 2005 og 2006 for de medlemsstater, der påbegynder dataindsamlingen i 2005.

Tredje udgave i juli 2009 skal omfatte årene 2004-2007 for de medlemsstater, der påbegynder dataindsamlingen i 2004 og årene 2005-2007 for de medlemsstater, der påbegynder dataindsamlingen i 2005.

Derefter skal hver udsendelse i juli omfatte tidsseriedata på EF-niveau for de seneste fire år, for hvilke der foreligger data.

4. Rapporter, der er udarbejdet af det videnskabelige samfund og som bygger på tværsnitsmikrodatafiler for data, der er indsamlet i år N, må ikke formidles inden juli (N+2).

Rapporter, der er udarbejdet af det videnskabelige samfund og som bygger på tidsseriemikrodatafiler i relation til undersøgelsesår N, må ikke formidles inden juli (N+3).

Artikel 13

Finansiering

1. For de første fire år, hvor der indsamles data i en medlemsstat, modtager medlemsstaten et finansielt bidrag fra Fællesskabet til dækning af de omkostninger, som arbejdet medfører.

2. De årlige bevillinger til det finansielle bidrag, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes som led i de årlige budgetprocedurer.

3. Budgetmyndigheden tildeler de årlige disponible bevillinger.

Artikel 14

Udvalg

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved afgørelse 89/382/EØF/Euratom.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 3 måneder.

4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 15

Gennemførelsesforanstaltninger

1. De nødvendige foranstaltninger til forordningens gennemførelse, herunder foranstaltninger vedrørende tilpasning til den økonomiske og tekniske udvikling, fastsættes senest tolv måneder før undersøgelsesårets begyndelse efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

2. Disse foranstaltninger vedrører:

a) fastlæggelsen af listen over primære målvariabler, der skal indgå i hvert område for tværsnitskomponenten, og listen over målvariabler i tidsseriekomponenten, herunder fastsættelse af koderne for variablerne og det tekniske format for indberetning til Eurostat

b) det detaljerede indhold af både den foreløbige og den endelige kvalitetsrapport

c) definitionerne samt ajourføring af definitionerne, specielt den praktiske anvendelse af indkomstdefinitionerne i artikel 2, litra l) og m) (herunder tidsplanen for inddragelse af de forskellige komponenter)

d) stikprøveaspekterne, herunder opfølgningsbestemmelserne

e) feltarbejdsaspekterne og imputationsprocedurerne

f) listen over sekundære målområder og variabler.

3. Dog vedrører de nødvendige foranstaltninger til forordningens gennemførelse for så vidt angår dataindsamling i 2004, herunder foranstaltninger vedrørende tilpasning til den økonomiske og tekniske udvikling, kun stk. 2, litra a)-e), og de fastsættes mindst 6 måneder før undersøgelsesårets begyndelse.

4. I hver medlemsstat bør den samlede varighed af interviewet vedrørende primære målvariabler og sekundære målvariabler for tværsnitskomponenten, herunder husstandsinterview og interview med enkeltpersoner, ikke overstige en time i gennemsnit.

Artikel 16

Rapporter og undersøgelser

1. Medlemsstaterne udarbejder senest ultimo (N+1) en foreløbig kvalitetsrapport vedrørende de fælles tværsnitsbaserede EU-indikatorer, der er baseret på tværsnitskomponenten for år N.

Medlemsstaterne udarbejder senest ultimo (N+2) endelige kvalitetsrapporter, som omfatter både tværsnits- og tidsseriekomponenter i relation til undersøgelsesår N, idet der fokuseres på intern nøjagtighed. Rapporten for 2004 (for de medlemsstater, der påbegynder dataindsamlingen i 2004) og rapporten for 2005 (for de medlemsstater, der påbegynder dataindsamlingen i 2005) skal dog kun omfatte tværsnitskomponenten.

Der kan i begrænset omfang afviges fra fælles definitioner, f.eks. definition af privat husstand eller indkomstreferenceperiode, hvis det kun har marginal virkning på sammenligneligheden. Virkningen på sammenligneligheden skal beskrives i kvalitetsrapporterne.

2. Kommissionen (Eurostat) udarbejder senest ultimo juni (N+2) en sammenlignende foreløbig kvalitetsrapport vedrørende de fælles tværsnitsbaserede EU-indikatorer for år N.

Kommissionen (Eurostat) udarbejder senest den 30. juni (N+3) en sammenlignende endelig kvalitetsrapport, som omfatter både tværsnits- og tidsseriekomponenter i relation til undersøgelsesår N. Rapporten for 2004 (for de medlemsstater, der påbegynder dataindsamlingen i 2004) og rapporten for 2005 (for de medlemsstater, der påbegynder dataindsamlingen i 2005) skal dog kun omfatte tværsnitskomponenten.

3. Senest den 31. december 2007 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om det arbejde, der er udført i henhold til denne forordning.

4. Kommissionen (Eurostat) gennemfører fra 2004 metodeundersøgelser for at vurdere de anvendte nationale datakilders indvirkning på sammenligneligheden og fastlægge den bedste praksis. Resultaterne af disse undersøgelser medtages i den i stk. 3 omhandlede rapport.

Artikel 17

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i...

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EFT C 103 E af 30.4.2002, s. 98, og ændringsforslag af 15. november 2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(2) EFT C 49 af 21.6.2002, s. 24.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 14. maj 2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT), Rådets fælles holdning af 6. marts 2003 og Europa-Parlamentets afgørelse af...(endnu ikke offentliggjort i EFT).

(4) EFT L 10 af 12.1.2002, s. 1.

(5) EFT L 133 af 18.5.2002, s. 7.

(6) EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1.

(7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8) EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.

BILAG I

PRIMÆROMRÅDER OMFATTET AF TVÆRSNITSKOMPONENTEN OG OMRÅDER OMFATTET AF TIDSSERIEKOMPONENTEN

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG II

MINDSTE EFFEKTIVE STIKPRØVESTØRRELSE

>TABELPOSITION>

NB:

Der er tale om den effektive stikprøvestørrelse, som er den størrelse, der kræves, hvis undersøgelsen var baseret på simpel tilfældig stikprøveudvælgelse (stikprøveplaneffekt i forhold til fattigdomsrisikovariablen = 1,0). De faktiske stikprøvestørrelser skal være større, hvis stikprøveplaneffekten overstiger 1,0, og for at kompensere for alle former for manglende besvarelse. Desuden er stikprøvestørrelsen antal gyldige husstande, dvs. husstande - og samtlige medlemmer heraf - hvor samtlige eller næsten samtlige krævede oplysninger er blevet indhentet.

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

1. Rådet sendte den 13. december 2001 Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC).

2. Forslaget bygger på traktatens artikel 285, hvorefter proceduren med fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet i henhold til traktatens artikel 251 finder anvendelse.

3. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 24. april 2002.

4. Europa-Parlamentet vedtog sine ændringer til forslaget den 14. maj 2002.

5. Kommissionen forelagde den 15. november 2002 i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, Rådet et ændret forslag, hvori Europa-Parlamentets ændringer er indarbejdet.

6. Rådet vedtog den 6. marts 2003 sin fælles holdning i medfør af traktatens artikel 251.

II. FORMÅL

Formålet med forslaget er at fastlægge en fælles ramme for udarbejdelse af EF-statistikker om indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) og derved tilvejebringe en referencekilde for sammenlignende statistikker over indkomstfordeling og social udstødelse på EU-plan. En sådan statistisk referencekilde er nødvendig for at kunne realisere Fællesskabets målsætning om at opnå bedre levevilkår og imødegå social udstødelse.

III. ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

Den fælles holdning ligger tæt op ad Kommissionens forslag, Europa-Parlamentets ændringer og Kommissionens svar på Europa-Parlamentets ændringer i Kommissionens ændrede forslag, men foretager samtidig en række tilpasninger for at imødekomme medlemsstaternes betænkeligheder.

Rådet har foretaget følgende ændringer:

I betragtning 1 medtager Rådet en fuldstændig fortegnelse over de møder i Det Europæiske Råd, hvis resultater afspejler behovet for data om fattigdom og social udstødelse: Stockholm og Laeken er tilføjet.

I betragtning 2 er Europa-Parlamentets første ændring indarbejdet.

I betragtning 11 og artikel 14, stk. 2 og 3, har Rådet ændret udvalgsproceduren fra en forvaltningsprocedure til en forskriftsprocedure, da det vil være mere hensigtsmæssigt for den type foranstaltninger, der skal vedtages for at gennemføre forordningen.

I artikel 1 har Rådet tilføjet et yderligere mål om at sikre sammenlignelighed af data, hvilket skal søges opnået gennem metodeundersøgelser. Dette er nødvendigt for at sikre, at de indsamlede data giver et tilstrækkelig nøjagtigt og sammenligneligt grundlag i hele EU for udvikling af politikken inden for fattigdom og social udstødelse.

I artikel 2, litra c) har Rådet tilføjet "af undersøgelsesdata" for at præcisere betydningen af definitionen.

I artikel 2, litra f) har Rådet ladet andet og tredje underafsnit udgå. Tanken om små afvigelser fra definitionen er i stedet indsat i artikel 16 om kvalitetsrapporter. Rådet mener, at artiklen med definitioner bør holde sig nøje til definitionerne, og at afvigelser mere passende kan omhandles i artiklen om rapporterne.

I artikel 2, litra l) har Rådet indarbejdet Parlamentets foreslåede ændring på den måde, som Kommissionen foreslog i sit ændrede forslag, ved at anvende udtrykket "pengemæssige og ikke-pengemæssige indkomst", samt fradragene for "selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsledige", således at der gives et fuldstændigt billede af de obligatoriske bidrag. Rådet har også præciseret, at i overensstemmelse med henstillingerne fra Canberra-Gruppens håndbog bør kun "modtagne overførsler mellem husstandene" anvendes ved beregningen. Begrebet "beregnet lejeværdi og ikke-kontant indkomst fra ansættelse eller selvstændig virksomhed", som Parlamentet foreslog i sin ændring, er indarbejdet i fodnoten til bilag 1, hvor detaljeringsgraden af variabler er angivet: dette anses for at være et mere hensigtsmæssigt sted at behandle dette begreb.

I artikel 2, litra m) har Rådet igen indføjet "selvstændige erhvervsdrivendes og arbejdslediges" bidrag for at give et fuldstændigt billede af de obligatoriske bidrag.

Rådet har også præciseret, at i overensstemmelse med henstillingerne fra Canberra-Gruppens håndbog skal modtagne overførsler mellem husstandene fratrækkes bruttoindkomsten for at få den disponible indkomst.

I artikel 3 har Rådet ladet "sammenlignelige og aktuelle" udgå, da denne præcisering faktisk ikke vedrører anvendelsesområdet og allerede er omhandlet i andre artikler vedrørende de krævede data og tidsplanen for indberetning.

I artikel 4, stk. 1, har Rådet anvendt udtrykket "udarbejdes" for at tage hensyn til den række af hensigtsmæssige metoder, som medlemsstaterne kan anvende til indsamling eller vurdering af de krævede data. Det første år for udarbejdelsen er ændret til 2004, hvilket afspejler den tidligste realistiske dato for gennemførelsen af forordningen. I hele forordningen er datoerne blevet tilpasset for at afspejle denne ændring (f.eks. i artikel 6, stk. 2, og artikel 15, stk. 3).

I artikel 4, stk. 2, har Rådet ladet undtagelserne for Frankrig og Italien udgå, eftersom både Frankrig og Italien er i stand til at tilvejebringe data fra 2004. Tyskland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige har derimod behov for en undtagelse indtil 2005; betingelsen for, at en sådan undtagelse kan indrømmes, er, at de indsender data for de tværsnitsbaserede indikatorer i forbindelse med den åbne koordinationsmetode. Affattelsen af dette stykke er blevet ændret, så den afspejler det nøjagtige krav til sådanne data.

I artikel 4, stk. 3, er muligheden for at basere data på en sammenlignelig foranstaltning medtaget i første afsnit, hvorfor det kan udgå i andet afsnit. Tredje afsnit er ligeledes udgået, da det er helt dækket af artikel 16.

I artikel 8 har Rådet tilføjet et nyt stk. 2, der giver Tyskland overgangsperioder med henblik på gradvis overgang til fuld anvendelse af stikprøver for både tværsnitsdata og tidsseriedata. Disse overgangsperioder afspejler den tidligst mulige gennemførelse af de tekniske ændringer, der er nødvendige for at indberette alle data fuldt ud baseret på stikprøver.

I artikel 9, stk. 3, har Rådet fastsat, at det indgående personinterview kun skal foretages med "personer på 16 år og derover".

I artikel 10, stk. 1, har Rådet tilføjet en bestemmelse om, at det tekniske format for elektronisk indberetning af data bør fastsættes af komitologiudvalget, ikke af Kommissionen, så det sikres, at medlemsstaternes tekniske kapaciteter og præferencer respekteres.

I artikel 10, stk. 2, har Rådet forlænget fristen for indberetning af data med en måned, da de frister, som Kommissionen har foreslået, fandtes at være for vanskelige at overholde for alle medlemsstater. Rådet har ladet andet afsnit udgå, da forordningen ikke længere dækker 2003. Rådet har for en fuldstændigheds skyld også tilføjet en henvisning til de lande, der har en undtagelse i henhold til artikel 4, stk. 2.

I artikel 10, stk. 3, er datoerne blevet tilpasset for at tage hensyn til forordningens senere gennemførelsesdato og de undtagelser, der er indrømmet visse medlemsstater.

Artikel 11 er blevet tilpasset for at tage hensyn til ordningerne for medlemsstater med undtagelser i henhold til artikel 4, stk. 2, og resultaterne fra de metodeundersøgelser, der er omtalt i artikel 16, idet Rådet mener, at det er vigtigt, at begge disse elementer indgår i rapporter, således at der med tiden sikres en fuldstændig og konsekvent anvendelse af forordningen.

Artikel 12, stk. 1, er blevet tilpasset for at anvende affattelsen i forordning (EF) nr. 831/2002 af 17. maj 2002 om adgang til data til videnskabeligt brug; denne forordning blev vedtaget, mens forslaget til EU-SILC-forordning blev behandlet, og dens affattelse giver en mere nøjagtig fremstilling af de gældende betingelser for bevilling af adgang til data.

I artikel 12, stk. 2, er andet afsnit udgået, da forordningen ikke længere dækker 2003.

I artikel 12, stk. 3, er datoerne blevet tilpasset for at tage hensyn til forordningens senere gennemførelsesdato og de undtagelser, der er indrømmet visse medlemsstater.

I artikel 12 er der tilføjet et nyt stk. 4, der fastsætter, at rapporter, der bygger på tværsnitsmikrodata for år N, først må offentliggøres i juli i år N+2, hvilket er nødvendigt for at sikre, at videnskabelige rapporter ikke udsender data før offentliggørelsen af Kommissionens tværsnitsrapport (i henhold til artikel 11 vil denne blive offentliggjort ved udgangen af juni i år N+2). Videnskabelige rapporter, der bygger på tidsseriemikrodata, må først offentliggøres i juli i år N+3, hvilket afspejler det yderligere år, der er nødvendigt for at udarbejde sammenlignelige tidsserietal.

Artikel 13, stk. 1, er blevet ændret til at omhandle "de første fire år, hvor der indsamles data i hvert land", således at der fastsættes finansiering i fire år for alle medlemsstater, herunder dem, hvis undtagelser giver dem mulighed for at påbegynde indsamlingen senere end de øvrige.

Artikel 13, stk. 3, fastslår, at budgetmyndigheden ikke blot fastsætter, men rent faktisk tildeler de disponible bevillinger.

Artikel 14 er som ovenfor anført ændret, så der fastsættes en forskriftsprocedure i stedet for en forvaltningsprocedure.

I artikel 15, stk. 1, fastsætter Rådet en minimumsperiode på tolv måneder i stedet for ni mellem vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltningerne og deres anvendelse i undersøgelsen, så det sikres, at medlemsstaterne har tilstrækkelig tid til at indføre de nødvendige tekniske ændringer.

Artikel 15, stk. 2, litra b), er blevet ændret til at omhandle både den foreløbige og den endelige kvalitetsrapport i overensstemmelse med indførelsen af en foreløbig rapport i artikel 16, stk. 1.

Artikel 15, stk. 2, litra c), er blevet ændret til at omfatte de oprindelige definitioner såvel som ajourføring af definitionerne, da de oprindelige definitioner også bør fastsættes af udvalget.

I artikel 15, stk. 2, litra e), er imputationsprocedurer blevet tilføjet i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 4 om, at ikke alle data behøver at blive indsamlet gennem feltarbejde; udvalget bør fastlægge de relevante imputationsprocedurer, hvis disse skal tages i anvendelse.

Artikel 15 og 16 er desuden blevet omarbejdet og inddelt i fire stykker hver for at tilvejebringe større klarhed, hvilket afspejles af affattelsen af det nye stk. 3 i artikel 15.

Det nye stk. 1 i artikel 16 indeholder nu et nyt første afsnit om indførelse af en foreløbig kvalitetsrapport for at sikre, at der sker passende fremskridt med at tilvejebringe sammenlignende indikatorer af høj kvalitet. På dette tidlige stadium kan rapporten kun omfatte tværsnitsindikatorer. Datoerne i andet afsnit er blevet tilpasset, så de stemmer overens med den reviderede tidsplan for forordningens gennemførelse. Der er indføjet et tredje afsnit, som omhandler afvigelser fra fælles definitioner; dette element var tidligere med i definitionerne i artikel 2, litra f), og artikel 4, stk. 3, men det er mere korrekt at tage det med i forbindelse med de rapporter, der giver anledning til afvigelser.

Det nye stk. 2 i artikel 16 indeholder et nyt afsnit om indførelse af en foreløbig kvalitetsrapport fra Kommissionen.

Det nye stk. 4 i artikel 16 indfører metodeundersøgelser, der har til formål at evaluere, hvorledes det indvirker på sammenligneligheden, at der anvendes forskellige datakilder i de enkelte medlemsstater; resultaterne af disse undersøgelser anvendes til om nødvendigt at forbedre sammenligneligheden.

I bilag I har Rådet generelt indarbejdet Europa-Parlamentets forslag til ændringer, i det omfang dataindsamlingen er teknisk gennemførlig og ikke uforholdsmæssig dyr.

Under "indsamlingsform" har Rådet ændret affattelsen, så den afspejler de indsamlingsmetoder, der anvendes i nogle medlemsstater, og som ikke bygger på individuelle personinterviews.

Som svar på Europa-Parlamentets tredje ændring og Kommissionens svar herpå har Rådet føjet "herunder urbaniseringsgrad" til området "grundlæggende husstandsdata". Parlamentets foreslåede affattelse fandtes at være for vag til at kunne tilvejebringe meningsfyldte sammenlignelige data.

Europa-Parlamentets fjerde ændring, der vedrører spørgsmålet om bruttoindkomstkomponenter på husstandsniveau, er af Rådet indarbejdet i fodnoten vedrørende området "samlet husstandsindkomst". Rådet mener, at det er den tydeligste måde at indarbejde de begreber, der finder anvendelse, i retsakten. Fodnoten angiver også, at visse ikke-pengemæssige komponenter først blive obligatoriske i 2007 (og at bidrag til sociale sikringsordninger kun omfattes fra 2007, hvis feasibility-undersøgelserne giver positivt resultat). Dette skyldes, at en række medlemsstater har betydelige vanskeligheder med den praktiske indsamling af sådanne oplysninger, og at det er nødvendigt med en overgangsperiode til udvikling af passende indsamlingsmetoder. De variabler, der er nødvendige for at udregne den beregnede lejeværdi, vil dog være obligatoriske fra første år med dataindsamling.

Europa-Parlamentets femte ændring er indarbejdet med den affattelse, som foreslås i Kommissionens ændrede forslag: "Boligrelaterede restancer og andre restancer". Det forekommer at være den tydeligste måde at give et samlet tal for restancer på (i stedet for et tal for gæld, som ikke er en pålidelig indikator for social udstødelse), ligesom der skelnes mellem boligrelaterede restancer og andre restancer.

Europa-Parlamentets sjette ændring er ligeledes indarbejdet med den affattelse, som foreslås i Kommissionens ændrede forslag, da den afspejler det standardudtryk, der anvendes til at beskrive de almindeligt anvendte afsavnsindikatorer.

Europa-Parlamentets syvende ændring er ikke indarbejdet, da medlemsstaterne ikke mener, at det er nødvendigt at definere i forordningen, hvilke elementer der udgør et fysisk og socialt miljø, og forsøg på definitioner vil kunne føre til, at der fokuseres på elementer, der ikke nødvendigvis er de centrale problemer med hensyn til fysisk og socialt miljø på særlige områder. Under "erhvervsoplysninger" har Rådet indføjet området "børnepasning", da spørgsmålet, om der er børnepasningsfaciliteter til rådighed eller ej, anses for at være en central faktor i forbindelse med udstødelse fra arbejdsmarkedet.

Europa-Parlamentets ottende ændring er indarbejdet.

Europa-Parlamentets niende ændring er indarbejdet for så vidt angår det opnåede ISCED-niveau for stikprøvepersoner, men ikke for stikprøvepersoners forældre, hvilket er i overensstemmelse med Kommissionens svar på Europa-Parlamentets ændring.

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets tiende og ellevte ændring har Rådet indføjet flere enkeltheder i områderne under "erhvervsoplysninger", så der medtages henvisninger til "nuværende beskæftigelsessituation og nuværende hovedbeskæftigelse, herunder for arbejdsledige oplysninger om seneste hovedbeskæftigelse" samt "beskæftigelsessituation i indkomstreferenceperioden" og et yderligere område vedrørende yderligere beskæftigelse. Med hensyn til yderligere jobs mener Rådet, at der under arbejdstimer skal angives nøjagtige data om job nr. to og derover, så der fremkommer et klarere samlet billede af beskæftigelsesmønstrene.

Europa-Parlamentets tolvte ændring vedrørende sundhed er indarbejdet.

I bilag II har Rådet ændret affattelsen af overskriften til anden kolonne i skemaet, så den afspejler, at personinterviews vedrører personer på 16 år eller derover. De effektive minimumsstikprøvestørrelser for Island og Norge er også tilføjet sammen med et nyt samlet tal, der inkluderer disse to lande. Rådet har også tilføjet en præcisering om, at stikprøveplaneffekten = 1,0 henviser til fattigdomsrisikovariablen.

IV. KONKLUSION

Rådet finder, at de ændringer, der er foretaget i dets fælles holdning, helt stemmer overens med den foreslåede forordnings formål. Det finder også, at disse ændringer forbedrer retsakten med hensyn til dens gennemførlighed, tidsplanen for medlemsstaternes gennemførelse af den, overgangsperioden for feasibility-undersøgelser inden obligatorisk indsamling af visse ikke-pengemæssige indkomstdata, og med hensyn til den præcise beskrivelse af de data, der skal indsamles.